1. December – Iben Mondrup

Glædelig 1. december og velkommen til “Forfatterjulekalenderen” En julekalender, hvor 24 danske forfattere på baggrund af seks spørgsmål, jeg har stillet dem, deler ud af deres forhold til december og jul, deres egen forfattervirksomhed og tanker omkring den danske litteratur. Jeg vil gerne sige tusind tak til alle de forfattere, der har sagt ja tak til at medvirke, og som så gavmildt deler ud til os læsere i en ellers ret travl juletid. Initiativet er helt mit eget og er ikke lavet i samarbejde med nogle forlag, selvom enkelte forlag har været behjælpelig med kontakten til enkelte forfattere. Det har været vigtigt for mig, at der både er garvede forfattere og debutanter med, da alle bidrager til udvikling af den danske litteratur og til gode læseoplevelser. Der vil ikke være konkurrencer eller “Give-aways” Julekalenderen skal ses som en hyldest til den danske litteratur og til danske forfattere. Og allervigtigst håber jeg, at den kan fremme læseglæden og fællesskabet omkring dette. Glædelig december og rigtig god læselyst.

Det er med stor glæde, at jeg i dag åbner 1. låge, og det med en forfatter, jeg holder utroligt meget af, og hvis forfatterskab pryder min bogreol.

Iben Mondrup er født i 1969 i København. Fra hun var tre år gammel boede hun i Grønland. Som attenårig rejste hun til Danmark for at studere på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvorfra hun i 2003 dimitterede som billedkunstner. Hun debuterede som romanforfatter i 2009 med “Ved slusen” I 2012 udkom “En to tre – Justine”. Hendes tredje roman, “Store Malene”, udkom i 2013. I 2014 udkom “Godhavn” som blev tildelt DR Romanprisen. I 2016 udkom “Karensminde” – en selvstændig fortsættelse til “Godhavn” Romanen vandt Blixenprisen 2017 for årets skønlitterære udgivelse. I 2018 udkom “Vi er brødre” – den tredje og sidste roman om familien fra Godhavn. I januar i år udkom Iben Mondrups seneste roman “Tabita”

I det følgende ses Iben Mondrups svar på de seks spørgsmål, der vil være gennemgående, hver dag i julekalenderen.

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Det er et forhold, som er under konstant forandring. Da jeg var barn, var julen noget rart, især fordi mine forældre havde ritualer, som vi børn var en naturlig del af. Juleklip og hygge, altid med masser af ualmindelig stærk glögg til de voksne, bagning af brunkager og efterfølgende pyntning, gerne med opfindsomme, tenderende til de helt skæve, dekorationer, appelsiner med nelliker, røde bånd og så selvfølgelig nattemørket udenfor – det var mørketid i Nordgrønland, hvor jeg voksede op, byen var spættet af orange julestjerner. Senere blev december den tid, hvor jeg tog hjem på ferie, mens jeg var på uddannelse i Danmark. Det var gensyn med venner, ture på Disco Palace og Hotel Godthåb og andre eksotiske steder, hvor vi kunne højtideligholde julen :D. Og senere endnu blev julen noget, som jeg selv havde ansvar for, da jeg fik børn. Det var lidt af en opvågning. Jeg har aldrig været særlig god til at tage ansvar for hygge og følte det tit, som at jeg stod over for forventninger, jeg havde svært ved at leve op til. Jeg tror nu ikke, mine børn har været utilfredse, så følelsen af utilstrækkelighed tager jeg på mig selv. Det handlede nok om, hvor stor pris jeg satte på min barndoms jul, som vel med tiden også er blevet en smule feticheret med den modne alders tilbøjelighed til at omgærde al barndom med sentimentalitet og nostalgi. I dag holder jeg næsten ingen jul. Juleaften tilbringer jeg med min kæreste, med min familie og mine børn og deres far. Vi har det godt. Men det er en aften af mange i en tid, hvor der heldigvis er masser af plads til at arbejde for mit vedkommende, fordi alle andre holder fri.

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Jeg holder foredrag om min seneste roman ‘Tabita’. Den har vakt stor opmærksomhed rundt omkring i landet, og mange vil gerne høre mere om den. Så jeg burde faktisk skrive på en ny bog, men jeg har hverken tid eller overskud. Julen i år bliver derfor også en jul, hvor jeg skal slappe helt af – foredragene fortsætter nemlig langt ind i 2021. 

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Jeg håber, jeg stadig har den til gode. Min absolutte yndlingsforfatter Ida Jessen har nemlig skrevet en bog, som jeg glæder mig helt ustyrligt til at læse. I har selvfølgelig hørt om den, vi er mange der er Jessen-fans: ‘Kaptajnen og Ann-Barbara.’ Jeg håber at få den i gave.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Jeg ser flere forfattere skrive store fortællinger med plot og tidsspand, bøger af et vist omfang og om emner, der rykker ud i verden eller tilbage i historien og altså væk fra forfatterens egen person (og krop). Det kan jeg rigtig godt lide. Jeg er helt klart til store fortællinger frem for små og koncentriske. Det kunne jeg udbrede mig en del om, og det vil jeg undlade. Der opstår hurtigt en kunstig opposition mellem det ene og det andet. Men det gode ved bøger er jo, at de kan findes og læses på og i samme tid. Gudsketak og lov for det. Jeg ved ikke, hvordan litteraturen vil udarte sig fremover. Den bølger op og ned og forsøger at følge med begivenhederne i tiden. Vi møder ofte det synspunkt, at forfattere bør beskæftige sig med bestemte emner. Men litteraturen er langsom, det tager tid at tænke og blive klogere og endnu længere tid at skrive en bog. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Jeg skal holde foredrag, og så skal jeg skrive endnu en bog. På den måde er mit liv ret forudsigeligt.  

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Jeg vil give Kjell Westös ‘Tritonus’ i gave, Anne Lise Marstrand-Jørgensens ‘Margrete l” og Monika Fagerholms ‘Hvem slog Bambi ihjel?’