Måned: oktober 2021

Titel: “Ting jeg skrev mens du var på min telefon” Forfatter: Jonas Gülstorff. Sider: 129. Forlag: Byens Forlag. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Byens Forlag.

“Som en duel i en western trækker vi telefonerne op til notifikationer af ingenting vores savn efter dem er større end omverdens savn af os ingen har lagt mærke til vores fravær”

Digtsamlingen “Ting jeg skrev mens du var på min telefon” er skrevet af musiker, radiovært og forfatter Jonas Gülstorff. Digtene handler om skærmens betydning for vores relationer og hvad der sker, når skærmen bliver udgangspunkt for alt, vi foretager os? Der er en kronologi i digtene bygget op omkring et kærlighedsforhold fra det begynder og til det slutter.

“Jeg er ham til festen der er ældre end internettet

du tager min telefon finder dig selv trykker følg

du har aldrig haft fastnet kender ikke til en lednings begrænsninger”

Som læser bliver vi taget med gennem forelskelse, begær, tvivl, jalousi og brud. Alt sammen skrevet i det sprog, vi kender fra skærmen, og som er yderst relaterbart.

“Bruger timevis i et emoji-galleri må bevise at det jeg siger er sødt vi er på det orange hjerte nu men det nærmer sig et rødt

hvornår skal vi ses igen?“

Det er ikke et ukompliceret forhold, hvilket antydes med drypvise ord og sætninger, der handler om smerte. Det kunne være en digtsamling blot om kærlighed, men den røde tråd i fortællingen er vores adfærd bag skærmen. Det er tankevækkende at læse på tryk, hvordan vi indleder forhold med søde ord og emojis, dyrker det erotiske med billeder og videoer, holder øje med hinandens gøren og laden på de sociale medier, for så til sidst at blokere hinanden, når nok er nok.

Jonas Gülstorff har skrevet en vedkommende digtsamling. Målgruppen kan spænde fra de helt unge som er vokset op med skærmen som en del af deres hverdag, til voksne, der måske efter et brud ønsker at finde kærligheden på ny men nu med helt andre (digitale) rammer. Kvaliteten af digtene svinger efter min mening en del. Nogle steder er de ekstremt stærke og sanselige, mens de andre steder kammer over i banalitet. Men på en måde symboliserer formen ret godt hvordan skærmen og skærmens sprog påvirker det dyrebareste – vores relationer.

“Ting jeg skrev mens du var på min telefon” udkom 20. oktober 2021

Titel: “Kvindehjerter” Forfattere: Karin Michaëlis & Betty Nansen. Sider: 178. Forlag: Alhambra. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Alhambra.

“Jeg slipper Dem ikke. Jeg trænger til Dem, jeg trænger til et menneske, med hvem jeg kan tale. Jeg må være ærlig engang. Mit stadige samvær med mænd har tvunget mig til at lyve bestandigt, den mand blev jo ikke født, der forstod en kvindes ord.”

“Kvindehjerter udkom for første gang i 1910 – fem år før grundloven blev ændret og kvinder fik stemmeret. Romanen vakte moralsk forargelse i en tid hvor kvinder helst skulle ses men ikke høres, og hvor deres seksualitet på ingen måde var noget, der blev talt om, hverken i det offentlige rum, i parforholdet eller mellem kvinder. Hvad kvinder følte i forhold til kærlighed og hvad kvinder havde lyst til seksuelt, var tabuiseret, og for mange også ganske uforståeligt. Romanen udkom anonymt, men i dag ved, man at den var skrevet af forfatteren Karin Michaëlis og skuespiller og teaterchef Betty Nansen.

“Kvindehjerter” er en brevroman. En korrespondance mellem to meget forskellige kvinder, Betzy og Maizia. Bag Betzy’s ord gemmer Karin Michaëlis sig og bag Maizia’s, Betty Nansen. Begge i ulykkelige forhold og på vej til at blive skilt. De skriver til hinanden om deres tanker og følelser og de flyver ind og ud af rollerne som hustru og elskerinde, martyr og magthaver, fastfrosset og fri. De har ikke altid den største forståelse for hinanden, og det er interessant at læse såvel deres omsorg for hinanden som deres foragt. Man fornemmer klart, hvor svært de har det med deres seksualitet, deres drifter og behov, som for dem er forbundet med såvel glæde som skam.

Forfatter Kristina Stolz har skrevet forord til denne udgave, og hun beskriver på formidabel vis, hvordan begge kvinder gennem deres liv og karriere har beskrevet kvindelivet og ønsket om at være elsket – om det er i sitrende begær eller i den trygge følelse af at høre til. På teatrene blev Betty Nansen hyldet som skaberen af et nyt kvindeideal på scenen, mens Karin Michaëlis i sit forfatterskab og i bogen “Den farlige alder” skabte rum for den modne kvindes seksualitet;

“Ingen har nogensinde højt sagt den sandhed, at kvinden for hvert år, der går – som mod sommer, når dagene længes – bliver mere og mere kvinde. Hun sløves ikke i det, der angår hendes køn, hun modnes langt hen i vinteren”

At bogen genudgives i 2021 er en gave. Den er evig aktuel. Vi diskuterer kvinders seksualitet, påklædning og fremtoning. Vi diskuterer kønskvoter og samtykkelov. Der findes mange bøger på markedet omkring kvinder, seksualitet og ligestilling. Det særlige ved denne bog er brevformen, som jeg holder meget af. Det at læse et brev til ende for så at læse den andens svar får mig til at være til stede og lytte. Sprogligt udfolder problematikerne sig for øjnene af mig i en langsommelighed, og jeg lærer langsomt de to karakterer at kende. Som læser står jeg udenfor de to kvinders dialog. Og netop det at stå udenfor sætter jeg pris på. Havde det været en dialog i dagpressen med læserbreve eller en dialog på de sociale medier havde jeg og mange andre kunnet blande os i debatten, hvilket på flere områder er givende, men også ind imellem forstyrrende. Her er der tale om to kvinder, der åbner op for følelser og tanker om kærlighed og begær i et smukt sprog uden indblanding og uden emojies.

“Kvindehjerter” udkommer i dag 28. oktober 2021

Titel: “Det er de oprørske der svigter” Forfattere: Lise Ringhof og Erik Valeur. Sider: 571. Forlag: Gutkind. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Gutkind

“Hvornår fortæller I dem egentlig sandheden?” Hun kastede et blik på Erling i lænestolen overfor. “Var det ikke snart på tide?” Først da de stod alene i entréen, svarede han sin søster: “Du så Thomas bryde sammen ved fødselsdagbordet, lige pludselig, og sådan er de begge to. Derfor skal vi tænke os om”. Han tog sin frakke og halstørklæde på.” Tænke os om?” “Ja – når vi en dag fortæller dem…noget, så skal vi sikre os, at det ikke går grueligt galt.” Han åbnede hoveddøren ud til strandvejen. “Du synes, at alt i den nye frigørelses ånd skal på bordet, Ida, men du glemmer én ting… Han trådte ud i aften kulden. “Og hvad er det?” Hun stod lige i døren bag ham. “Hvad nu, hvis én af dem ikke kan leve med det?”

“Det er de oprørske der svigter” er andet bind i slægtsfortællingen om familien Brinch, som man følger i årene 1950-1990. Og den fortsætter hvor første bind “Det er de danske der flygter” sluttede. Brødrene Jakob og Thomas vokser op i skyggen af en familiehemmelighed i efterkrigstidens vejle. Deres indbyrdes relation er præget af uvenskab og rivalisering, der udvikler sig til et fjendskab, som tidligt i deres liv skiller dem ad. De udvikler sig i hver sin retning. Mens Thomas bygger en karriere op indenfor reklamebranchen og ender som selvstændig og meget succesfuld, arbejder Jakob indenfor bogbranchen og er i en lang periode også selvstændig forelægger. Familiehemmeligheden ligger hele tiden og lurer, og påvirker de to brødre og deres tanker, følelser og handlinger. Parallelt med de to brødres udvikling følger man slægten Brinch og også det danske ungdomsrør med idealisme om lighed og verdensfred. En idealisme, der ikke er uproblematisk, som bogens titel også lægger op til. Man får indblik i 60’erne og 70’erne med kvindernes kamp for ligestilling politisk, seksuelt og ikke mindst i forhold til familiestrukturer. Familiehemmeligheden afsløres hen ad vejen og handler om det gode, det onde og om tilgivelse.

“Men noget må være rigtigt – og noget forkert, ikke?” sagde Jakob efter en tid, hvor de havde fulgt de to pinde i vandet med øjnene. “Der findes jo onde mennesker i verden.” “Gør der?” Daniel stod ubevægelig ved hans side. “Jeg har aldrig mødt ét.”

Lise Ringhof og Erik Valeur har gjort det igen. Skrevet en fantastisk roman, hvor slægtshistorie og danmarkshistorie smelter sammen. Med et persongalleri, der i første omgang var ved at tage pusten fra mig, men som jeg, takket være en oversigt over disse først i bogen, fik overblik over, og som har været en fornøjelse at stifte bekendskab med. Jeg holder meget af de mange litterære referencer, der er med i bogen, som et stykke dansk litteraturhistorie parrallelt med de øvrige historier. I dette andet bind får man indblik i bogverdenen med familiens boghandel og med Jakobs arbejde indenfor forlagsbranchen, og det var en fryd at læse for en bogelsker. Jeg finder særligt tematikken omkring familiehemmeligheden spændende. Det gode, det onde og tilgivelse. Her rummer bogen noget eksistentielt og bliver flere steder nærmest filosofisk uden at det bliver forstyrrende, tværtimod.

Jeg havde store forventninger til bind to i slægtstrilogien, og mine forventninger blev indfriet til fulde. Jeg havde fornøjelsen af at læse og anmelde første bind i serien, og der skrev jeg, at det ikke skulle undre mig, hvis romanen på et tidspunkt blev filmatiseret. Sådan har jeg det stadig. Det er en stor fortælling og med karakterer, der ville gøre sig godt på film. Bind to slutter i 1990’erne og jeg glæder mig allerede til tredje og sidste bind, som tager fat på tiden derfra og frem til i dag.

“Det er de oprørske der svigter” udkom 19. august 2021.

Titel: “Gå til grunde” Forfatter: Daniel Boysen. Sider: 138. Forlag: Jensen & Dalgaard. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Jensen & Dalgaard.

“Efter fire år er der en streg mere, skal de samles i lykke, skal de bygge et liv og vokse ud af deres kroppe, skal de græde af glæde, skal de danse hele natten til lyden af deres egen latter, vokser solen ind i deres naive hjerter, er der en streg mere, er der…”

Der er tårer på mit tastatur, mens jeg skriver denne anmeldelse.

“Gå til grunde” er smuk og smertefuld læsning om fertilitetsbehandling. En lyrisk magisk realistisk roman om længslen efter at sætte liv i verden set og fortalt fra mandens perspektiv. Parallelle fortællinger om livets undergang og jordens undergang. Natur, klima, menneske og videnskab. Daniel Boysen skriver som vanligt smukt, bevægende og vedkommende.

Lys og mørke. En stjernestøvsuger, der har form som en prisme, bygget for at give byens mørke lys. Via et underjordisk system fordeles stjernelys over byen. Det har vendt op og ned på millioner af års udvikling. Solsortene flyver forbi hinanden i stedet for at parre sig og parret, der forsøger at flette celler sammen til nyt liv oplever, at det enten udebliver eller at “det” sidder forkert. I et magisk univers af stjerner og prismer følger man et par og deres længsel efter at blive forældre. Drømmene, de to streger på graviditetstesten, blødninger, indsprøjtninger, forventninger, håb og smerte. En begyndende definition af sig selv som forældre, som brister og hvad skal man så definere sig som? Naturen spiller en vigtig rolle i romanen. Den er givende og helende men selv udsat og måske på vej til at gå til grunde, hvis vi ikke passer på den.

Den magiske realisme, bekymringen og engagementet i klimaproblematikken er genkendelig i forhold til forfatterens tidligere værker, men denne gang skriver Daniel Boysen også autobiografisk, men på intet tidspunkt selvudleverende. Han bruger sin egen smertelige fortælling i kunsten og gør den vedkommende for alle, og måske især for mænd i samme situation som ham selv. Udover romanen har forfatteren lavet “Gå til grunde’ som EP. Seks numre, klaver og oplæsning. Man skal være lavet af sten, hvis man ikke berøres dybt af ordene og musikken…

“Jeg skriver dine usynlige fødder frem, de bevæger sig hen over gulvet, du griner og din latter fylder os med fred. Jeg skriver for at fortælle at vi ved du var her, at dit hjerte blinkede….” (Fra nummeret “Dine usynlige fødder” på EP’en) kan høres her: https://soundcloud.com/danielboysen/sets/ga-til-grunde

Det samlede værk er kunstnerisk, intelligent, smertefuldt, smukt og vedkommende.

“Gå til grunde” udkommer i dag 12. oktober 2021.