Glædelig 1. søndag i advent.
Jeg har glædet mig til at dele disse adventsaloner med jer, som består af IGTV på Instagram, hvor jeg introducerer til fire indlæg her på bloggen. De bringes hver søndag i advent frem mod jul. Der vil være julestuestemning på Instagram med julepynt lavet af bøger, lidt mundgodt samt en giveaway sponseret af forskellige forlag. I de fire blogindlæg vil I kunne møde forskellige bogfolk – Bogsamleren, Forfatteren, Antikvarboghandleren og Boghandleren.
Denne 1. søndag i advent glæder det mig at kunne præsentere Henrik Sejerkilde, debat- og kronikredaktør ved Jyllandsposten, klummeskribent, forfatter og sidst men ikke mindst bogsamler. Det er bogsamleren, I her skal møde. Jeg har fulgt Henrik Sejerkilde i lang tid på Instagram, og hans profil adskiller sig væsentligt fra mange andre profiler, jeg følger, ved at han viser billeder af bøger, der er smukt indbundne, bøger med særligt design, spændende dedikationer og nummereringer. Han har et bibliotek, man kun kan drømme om med reoler i den smukkeste farve og med bøger fra gulv til loft. Han anbefalede mig for kort tid siden en virkelig god bog om det at være bogsamler “Om at samle på bøger” af Peter Christiansen og jeg vil sige, at jeg er blevet klogere på, hvad det vil sige at være bogsamler, og jeg er blevet endnu mere nysgerrig på området. Når jeg gæster mit lokale bogantikvariat Pilegaard, kan jeg stå længe foran sektionen “Bogvæsen” og her kan man finde mange interessante bøger om at det at være bogsamler. Der findes ikke mange af slagsen i Danmark, så derfor er jeg uendelig glad for at Henrik takkede ja til at svare på en række spørgsmål om netop at være bogsamler. I det følgende kan I læse hans svar på spørgsmålene. Det føles som at blive taget med ind i en skøn fortælling.
Hvordan vil du karakterisere en bogsamler?
En bogsamler er ikke én bestemt ”slags”. I virkeligheden er alle bogsamlere forskellige – selv samlere, der ved første øjekast samler de andre samme bøger, kan have dem stående – eller have trangen til at finde dem – af vidt forskellige grunde. Groft sagt er der omtrent lige så mange indgange til bogsamleri, som der er bøger. En på en gang skræmmende og velgørende, vildtvoksende tanke. Og som man siger: Hvis mig din bogsamling – og jeg skal sige dig, hvem du er. Det er ikke kun på titlerne, emnerne. Det er jo også måden, de er stillet op på – æstetikken, om man vil. Efter en lineal eller som et skib i bølgegang. Efter farve eller efter, hvordan man lettest rækker ud efter dem, man læser oftest…
Hvordan blev du selv bogsamler, og hvilke kriterier samler du ud fra?
Bogsamler blev jeg allerede, før jeg kom i skole i virkeligheden. Underligt nok. For jeg kommer ikke fra et hjem med hverken klaver eller bøger. Min mor havde en slidt kogebog, fyldt med fedtede, håndskrevne opskrifter lagt ind – og den lå i køkkenskuffen og var ikke for andre end hende. Og nå ja, ”Mesterkokkens Smørrebrødsbog” – jeg aner ikke, hvorfor, hun havde den – for som medhjælpende hustru i en slagterforretning var det altså mere praktiske håndmadder, der blev bestrøget med minarine. Min far havde fire hæftede Alistar McLean-krimier, skrålæst dengang han stadig kunne holde sig vågen, når han kom sent hjem fra butikken. Og så tre ret tilfældige årgange af Hvem-Hvad-Hvor. Dem bladrede jeg nærmest i stykker. Samtidig abonnerede det par, som passede mig i dagtimerne, på Lademanns Leksikon, som jeg tyggede mig igennem, bind for bind, efterhånden som de udkom. Og at sådan en tyk, rødhåret knægt, enebarn tilmed, kunne læse, inden han kom i skole, var så tilpas sært, at kunder i butikken afleverede bøger til mine forældre, og min far købte også lidt; Halfdans ABC, fordi jeg naturligvis skulle have en ABC – stor var hans næsten forargede skuffelse, da han bladrede i den og konstaterede, at den så langt fra mindede om hans egen Ole Bole ABC… I 1977 – mellem 1. og 2. klasse – var jeg og mine forældre en tur i København, og mens min mor var stormet i forvejen, fulgtes jeg med min far og standsede ud foran vinduerne hos Kaabers Antikvariat i Skindergade – og fik øje på den ældste bog i det tætpakkede vindue. Den var fra 1660, på latin og hebræisk – og jeg anede ikke en pind om, hvad den handlede om. Lige meget – det var den ældste, og min far gik resolut ned og købte den til mig. Og gad vide, om ikke min mor efterfølgende blev stiktosset.. hun syntes, det der med bøgerne var ”noget underligt noget”, mens jeg ikke er i tvivl om, at min far smuglevede lidt af sin egen manglende muligheder for at læse ud gennem mig – udover den faderlige stolthed. I de første mange år samlede jeg vidt og bredt – ved siden af Anders And og bilblade og Alt om Sport – nærmest til komplet – voksede bogbestanden. Den fra 1660 har jeg stadig. Uden egentlig helt at ane, hvad den handler om. Udover noget med Herodes ..
Hvor mange bøger har du?
For halvandet år siden flyttede vi. Et flyttefirma hjalp – heldigvis. Arbejdsmiljøreglerne foreskriver, at der kun må være 15 kilo i hver kasse. Det kan være svært, når Danske Herregaarde ved 1920’s tre bind vejer over 20… Det blev til godt og vel 300 kasser bøger – udover de 20, jeg skilte mig af med. Jeg aner ikke, hvor mange bøger, jeg har. Nogle dage – ikke kun, når vi flytter, det kan også være en aldeles mental ting – har jeg alt for mange. Andre dage – og det kan være en andeles mental ting – har jeg omtrent for få.
Hvordan finder du bøger til din samling?
I mange år har den naturlige adkomst til bøgerne jo været antikvariaterne, men i takt med, at de er svundet ind i antal – og at de er blevet noget mere transparente via nettet – er jagten der nok blevet en anelse mindre interessant. Desværre. Der er ikke noget som en bogjagt uden forudanelse. Vi er en del, der bl.a. mindes Munch-Christensens vildtvoksende, men meget ordentlige antikvariat i Vejle, hvor man selv efter en håndfuld grundige besøg stadig kunne overraskes af nye, ukendte rum med bøger fra gulv til loft. Den slags steder findes ikke mere. Til gengæld har jeg i de senere år i stigende grad haft glæde ved at købe hos private, både andre bogsamlere og hos personer, der ønsker at skille sig af med arvegods eller flyttelæs. Det har tit givet de der overrumplende fund og overraskelser – og i en del tilfælde også nye, gode bekendtskaber med ligesindede, som bestemt har lige stor værdi som bøgerne i sig selv. For i virkeligheden er bøgerne – og bogsamleriet – mest af alt kun levende, når det deles med andre. Glæden, nysgerrigheden, oplevelserne – og ærgrelsen – er en ikke uvæsentlig del af bogsamleri, som dermed både er en meget individuel og personlig, men også – i de bedste tilfælde – en uhyre social beskæftigelse.
Fortæl om dit bibliotek.
Mit ”bibliotek” – danske bogsamlere har en lang tradition for at fægte afværgende med armene i – falsk – beskedenhed, hvis ordet ”bibliotek” dukker op. Men mit bibliotek, min hule, er en personlig, efter konventionerne ukomplet samling af – alt for mange – forskellige områder; bogvæsen, illustrerede bøger og bogtryk fra ca 1890 til 1980, nyere dansk skønlitteratur fra primært det 20. århundrede, med vægten lagt på limfjordsforfatterne, Tom Kristensen, Paludan, Knud Sønderby og Johannes Smith – de sidste tre store sproglige stilister, der ikke læses mere. Litteratur fra mellemkrigsårene og fra kredsen omkring Heretica, ikke mindst Martin A. Hansen og Ole Wivel. Og det hele helst med en fornuftig proveniens og indbundet i bind af nogle af de dygtige danske bogbindere, der leverede høj klasse i en periode, hvor også dansk bogtryk og bogdesign peakede – navne som Simon Bernsteen, Kristian Kongstad, Kaj Hjorth, Volmer Nordlunde, Viggo Naae, Erik Ellegaard Frederiksen, Simon Gullander og Poul Kristensen – siger sikkert ikke mange noget som helst i dag. Men de er rigt repræsenteret med deres bogkunst på mine hylder – og jeg glædes over at se på det hver dag .. og nogle gange også læse i bøgerne..
Har du bøger i din samling, du har haft fra start eller har du ændret din samling hen ad vejen og tilpasset den som dine behov har udviklet sig?
Og mit bibliotek er ikke statisk – ja, jeg har den der lille tingest fra 1660, og den bliver! Men med årene har jeg oplevet, at bøger, jeg troede umistelige, pludselig er visnet på hylden og har kunnet drage forbløffende let videre, forbløffende i betragtning af, med hvilken iver de blev fanget ind i sin tid. Men der bliver nok – når sandheden skal frem – flere bøger her år for år. Endnu.
