Måned: februar 2021

Titel: “Det var ikke planen at købe kålroer” Forfatter: Anders Haar Rasmussen. Sider: 142. Forlag: Ekbátana. Utgivelsesår: 2018. Anmeldereksemplar: Forlaget Ekbátana.

“Amanda går på opdagelse i køleskabet. Hun finder hvidkål og marvkål. Hun leder videre. “Hvad gemmer der sig i den her lille slikpose? Halløjsa, dem havde jeg da helt glemt”. Hun vender tilbage med blomkålsblade og lidt grønkål, to løg og en gulerod. Guleroden er delvis dækket af mug. “Den kan reddes”, siger Amanda og skærer de rådne stykker væk. På nuværende tidspunkt har hun ovnen fuld af tre squash, side om side, og ovenover et fad fuld af kål. Temperaturen er sat til nøjagtig 190 grader. “Hvilket er for varmt til kålen og ikke varmt nok til squashen. Det er socialisme. Alt skal ødelægges lige meget. For lighed er bedre end lykke””

“Det var ikke planen at købe kål” er en kogebogsroman med vegetariske opskrifter. Den handler om Amanda, som er først i trediverne. Hun bor alene i Brooklyn. Hendes liv drejer sig mest om kål, linser og krydderiblandinger, mens kærester, veninder og arbejde kommer i anden række. Amanda har svært ved at komme sig over bruddet med sin ekskæreste Josh, og hun kan ikke helt finde rundt i det nye forhold med Ryan eller at få skrevet den ph.d. afhandling om “Det ydre rum som politisk felt”, som hun er i gang med, færdig. Madlavningen er en flugtvej, et frirum, men også et sted, hvor hun giver sig lov til at reflektere over alt fra Foucault og opvæksten til parforhold og krydderier. Hun bruger også løb som en flugtvej og som et redskab til at kontrollere sig selv, når der er ubalance i såvel indre som ydre. Hun går op i genbrug, i at undgå madspild og i at spare penge. Grøntsagsrester og skræller bliver til bouillon for at spare ressourcer, men så shopper hun billig is, for at få mere for pengene.

Romanen handler dybest set om det moderne komplekse menneske, der gerne vil leve politisk korrekt ift. bæredygtighed og miljø. Den vegetariske reflekterende akademiker, der tager afstand fra alt der er politisk ukorrekt men som selv gang på gang falder i, fordi det nu en gang er svært at overholde egne strenge krav. Men bogen handler også om, hvor svær kærligheden kan være og relationer generelt, og med maden som flugtvej behøver Amanda ikke være i nuet, men kan nøjes med at reflektere om netop kærlighed og venskaber. Det gør hun så også i en grad, så det er skræmmende, men det er igen et billede på det tænkende menneske, det moderne reflekterende menneske, der er optaget af sig selv og som tænker mere end det handler.

I det følgende uddrag er Amanda ved en fejl kommet til at købe en to-liters mælk, for det gjorde hun altid, da hun var sammen med Johs…

“Jeg må heller se at komme i gang med den her kæmpe mælk”, siger Amanda og hælder dobbelt så meget mælk i kaffen som hun plejer. “Det er sådan nogle latterlige ting, der driver mig til vanvid.” Resterne” “Overalt” “Åndsvage steder, som er komplet meningsløse”. “Jeg står jo bare og køber mælk” Hun tager en tår. “Det er satme en god kop mælk med kaffe i”

Det er slemt både at være ramt af kærestesorg, og at skulle forholde sig til madspild.

Det er en virkelig velskrevet, humoristisk og tankevækkende roman. Formen har stor betydning for historien her, da hvert kapitel indledt med en opskrift og så dissekerer Amanda ellers sig selv og verden, når hun i køkkenet taler højt med sig selv i forhold til den gældende opskrift.

Bogen udkom første gang i 2018, men er netop genoptrykt i 3. oplag og er omend endnu mere aktuel i 2021 end den var i 2018 med dens temaer. Bogen er, efter min mening, et spændende eksempel på, hvordan man kan læse skønlitteratur fremfor selvhjælpslitteratur, når det moderne overtænkende politisk korrekte menneske skal holde spejlet op foran sig selv.

Spændende, anderledes og meget positiv læseoplevelse.

Titel: “Rosarium” Forfatter: Charlotte Weitze. Sider: 418. Forlag: Gutkind. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Gutkind.

Charlotte Weitze har begået en eventyrlig videnskabelig botanikroman, hvor menneske- og planteriget får held med at bestøve og befrugte hinanden, så blandingsvæsener opstår. Det er en slægsfortælling over seks generationer fortalt i tre dele, og hvor en særlig rose bliver dominerende gennem alle slægstsled.

Første del foregår i Zartidens Rusland, hvor et søskendepar – bror og søster flygter fra krigen og ud i skoven. En skov, hvor også zaren går på jagt. Søster og bror har kun hinanden og som årende går udvikler deres seksualitet sig og søster bliver gravid. Hun bliver mere og mere en del af det organiske liv i skoven og udvikler sig til at blive en hybrid mellem et menneske og en plante. Søskendeparret bliver skilt fra hinanden, og søsteren findes af Zarens søn, der er meget interesseret i botanik og meget betaget af søster som væsen. Søster føder drengen Johannes.

Anden del foregår i 60’erne i København, hvor Johannes, der er botaniker føler sig helt forkert i sin krop, og langsomt udvikler sig til Johanne, da han under dække af at være kvinde rejser med Magister Steen til sydamerika for at undersøge planternes sjæleliv. Menneskets seksualitet og identitet smelter sammen med videnskaben om planternes opdeling i køn, deres formering og deres sjæleliv. Uden at røbe for meget udvikler historien sig vildt i denne del. Tvillingerne Viola og Lilly bliver født, og det er et meget utraditionelt forældreskab, der præsenteres her.

Tredje del foregår både i Danmark og i USA i fremtiden. Viola og Lilly har været adskilt i mange år, men mødes i USA for at fejre Johannes 100 års fødselsdag, men da de ankommer er Johanne væk. De søger mod skoven, for at lede efter hende. Lillys datter Marie og hendes datter Fine involveres også i historien her. Fine har en særlig forbindelse til sin oldemor Johanne og til den rose, der har særlige egenskaber, og som har haft betydning for deres slægt gennem de hundrede år romanen udspiller sig over.

Det er en meget usædvanlig roman. Videnskab, et poetisk smukt sprog, fantasi og eventyrlighed og ikke mindst en hyldest til planter som levende væsener forenes i en spændende og medrivende fortælling. Der er hints i romanen til klimaproblematiken, men det er ikke klimaet der er på dagsordenen, men en respekt for planternes liv, deres egenskaber og deres magt. Det er en roman, hvor menneske og natur indgår i en mere organisk sammenhæng.

Det har været en ubeskrivelig fantastisk læseoplevelse. Særligt 1. og 2. del greb mig. Min indre nørd er blevet fodret med videnskabelig stof om et område, jeg finder yderst interessant. De tre dele i bogen bindes sammen på så kreativ vis, at det er ubegribeligt, hvor den fantasi kommer fra. Sproget er smukt og poetisk. Min æstetiske sans er overstimuleret med den smukkeste indbinding. Jeg har lyst til at tapetsere en væg med det print, der findes bag indbindingen, som også set på fotoet øverst. Det har været en eventyrlig oplevelse at læse bogen, og en rose vil aldrig mere blot være en rose efter endt læsning.

Bogen udkommer i dag 24. februar 2021.

Titel: “Spillekort med digte af 34 forfattere” Forlag: Ekbátana. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Ekbátana.

Litteratur kommer i mange former, og kreativiteten blomstrer. Forlaget Ekbátana udgav i 2020 disse spillekort, som er blevet revet væk, genoptrykt og revet væk igen og igen. Kortene blev fremstillet i forbindelse med udstillingen DRØMMEBØGER på Den Sorte Diamant i efteråret 2020, hvor 13 mikroforlag gik sammen om at udstille de smukkeste, vildeste og meget kreative udformede bøger. Kortene er påtrykt digte fra 34 forskellige forfattere kendte som ukendte. På ovenstående billede har jeg valgt et lille udpluk af digtene. Det er sjovt, rørende og underholdende og så er billedkortene lavet af kunstner og grafiker Rakel Thorning-Vater så utrolig smukke.

Forfattere, der har bidraget til digtene på kortspillet er:

Anders Schmidt Thorsen, Andreas Morgenrødt, Anne Kierkegaard, Asger Schnack, Aya Benedikte Kor, Camilla Hjørnholm Olsen, Carsten René Nielsen, Cindy Lynn Brown, Connie Udsen, Hans Karup, Ida Monrad Graunbøl, Ida Emilia Nørgaard, Jens Carl Sanderhoff, Jens Peter kaj Jensen, Jeppe Mørch, Jonas Reppel, Julie Kastberg Rasmussen, Kim Sindberg, Lars Emil Foder, Lisa Smidt, Louise Juhl Dahlsgaard, Marie Louise Pedersen, Maya Salonen, Mette Norrie, Mette Reinhardt Jakobsen, Mikael Ostenfeld Krog, Morten Søndergaard, Nicolaj Stockholm, Pia Juul, Piet B, Rikke Oberlin Flarup, Rikke Ruby, Signe Kierkegaard Cain og Søren R. Fauth.

Lige nu er der vinterferie i størstedelen af landet og det fortsætter i næste uge for os, der bor højt mod nord. Hvad er mere oplagt end at finde kort frem og spille sammen, bygge et korthus eller lægge en kabale.

Titel: “Størst af alt” Forfatter: Lone Frank. Sider: 280. Forlag: Politikkens Forlag. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Politikkens Forlag.

Kærligheden er en kompleks størrelse, og efter at have læst Lone Franks “Størst af alt” er denne kompleksitet for alvor slået fast. Lone Frank stiller sig selv spørgsmålet – Hvad er kærlighed? efter at hendes kæreste dør af kræft, og hun står tilbage med en følelse af, at nu er der intet levende menneske, der elsker hende, og der er ingen hun elsker.

“Størst af alt – Om kærlighedens natur” er en mosaik, hvor Lone Frank, med afsæt i eget liv og egne kærlighedserfaringer i samtale med en psykolog, forsøger at kortlægge kærlighedens natur med brikker fra naturvidenskab, psykologi og kulturforskning.

Lone Frank fortæller om sin barndom og om kærligheden til og fra sin far, der har præget og reddet hende gennem livet, fordi der har været tale om en tryg tilknytning . Men hun beskriver også faderens alkoholisme og fraværet af kærlighed til sin mor og bror.

Hun fortæller om forældrenes skilsmisse, moderens tidlige død og faderens senere. Hun fortæller om sine møder med mænd, om utroskab, om en depression, udløst af ulykkelig kærlighed, og om det fravalg af at få børn, der skyldes en manglende lyst, en grundlæggende frihedstrang samt det faktum, at Lone Frank med egne ord uvægerligt ser sig selv som nogens barn og ikke som nogens mor.

Hun tager fat i begrebet tilknytning, og tilknytningsteorier, der kan fortælle os om hvordan vi som mennesker tilknytter os forskelligt. Tilknytningsmønstre grundlagt i barndommen, som har stor betydning for, hvor let eller svært vi som voksne har det med at tilknytte os et andet voksent menneske, som vi ønsker at indgå i et kærlighedsforhold sammen med. Hvor åbne vi er eller det modsatte. Om vi tør stole på den anden part eller ej.

Enhver tidsalder har forsøgt at forstå kærligheden, med sine redskaber, og et af nutidens redskaber er hjerneforskning. Hvor psykologien kan beskrive subjektive følelser og adfærd kan biologien beskrive hvilke kemiske og måske genetiske forskelle, der kan forme, hvordan det enkelte menneske oplever virkeligheden. Det handler bl.a. om hvad oxytocin, dopamin og vasopressin gør ved vores hjerner og dermed ved vores kærlighedsrelationer.

Lone Frank afliver myten om den stærkt promiskuøse mand, der blot ønsket at sprede sin sæd og den monogame kvinde, der smægter efter ømme følelser. Hun påpeger, at visse psykologiske kønsforskelle, har biologisk rod:

“Det første, man kan slå fast, er, at vi allesammen uafhængigt af køn er promiskuøse – og monogamt indstillede. Fordi vores psyke indeholder flere uafhængige drifter eller motivationssystemer”

“Vi har en sjæl, der længes efter noget evigt, og samtidig en krop, der bare avler og er indstillet på at kneppe nogle nye”

De to ovennævnte citater bed sig virkelig fast hos mig, for det er jo her den store store udfordring ligger, når vi som mennesker indgår i forhold med andre. Her kommer Lone Frank ind på jalousi. En egenskab, der findes hos mennesket, der vanskeliggør, at vi bare kan udleve vores behov uden at såre hinanden. Hun adskiller begreberne forelskelse, begær og kærlighed, og forklarer hvad der er på spil rent videnskabeligt i forhold til alle tre.

Hun kommer ind på polyamori, romantisk kærlighed, netdating og soulmate-forestillingen og forestillingen om den eneste ene, samt om, hvordan sidstnævnte præger vores tilgang til kærligheden. Vi har alle en forståelse og forventninger til kærlighed som er lagret i mentale skemaer, og hvis vores oplevelser afviger fra disse skemaer, bliver det svært for os.

Når man læser bogen føles det både som om man læser en roman og noget faglitteratur, og jeg er meget begejstret for koblingen. Det er en vanvittig god og klog bog, der burde stå på alles hylder, hvis man vil blive lidt klogere på kærlighedens natur.