
Titel: “Det var ikke planen at købe kålroer” Forfatter: Anders Haar Rasmussen. Sider: 142. Forlag: Ekbátana. Utgivelsesår: 2018. Anmeldereksemplar: Forlaget Ekbátana.
“Amanda går på opdagelse i køleskabet. Hun finder hvidkål og marvkål. Hun leder videre. “Hvad gemmer der sig i den her lille slikpose? Halløjsa, dem havde jeg da helt glemt”. Hun vender tilbage med blomkålsblade og lidt grønkål, to løg og en gulerod. Guleroden er delvis dækket af mug. “Den kan reddes”, siger Amanda og skærer de rådne stykker væk. På nuværende tidspunkt har hun ovnen fuld af tre squash, side om side, og ovenover et fad fuld af kål. Temperaturen er sat til nøjagtig 190 grader. “Hvilket er for varmt til kålen og ikke varmt nok til squashen. Det er socialisme. Alt skal ødelægges lige meget. For lighed er bedre end lykke””
“Det var ikke planen at købe kål” er en kogebogsroman med vegetariske opskrifter. Den handler om Amanda, som er først i trediverne. Hun bor alene i Brooklyn. Hendes liv drejer sig mest om kål, linser og krydderiblandinger, mens kærester, veninder og arbejde kommer i anden række. Amanda har svært ved at komme sig over bruddet med sin ekskæreste Josh, og hun kan ikke helt finde rundt i det nye forhold med Ryan eller at få skrevet den ph.d. afhandling om “Det ydre rum som politisk felt”, som hun er i gang med, færdig. Madlavningen er en flugtvej, et frirum, men også et sted, hvor hun giver sig lov til at reflektere over alt fra Foucault og opvæksten til parforhold og krydderier. Hun bruger også løb som en flugtvej og som et redskab til at kontrollere sig selv, når der er ubalance i såvel indre som ydre. Hun går op i genbrug, i at undgå madspild og i at spare penge. Grøntsagsrester og skræller bliver til bouillon for at spare ressourcer, men så shopper hun billig is, for at få mere for pengene.
Romanen handler dybest set om det moderne komplekse menneske, der gerne vil leve politisk korrekt ift. bæredygtighed og miljø. Den vegetariske reflekterende akademiker, der tager afstand fra alt der er politisk ukorrekt men som selv gang på gang falder i, fordi det nu en gang er svært at overholde egne strenge krav. Men bogen handler også om, hvor svær kærligheden kan være og relationer generelt, og med maden som flugtvej behøver Amanda ikke være i nuet, men kan nøjes med at reflektere om netop kærlighed og venskaber. Det gør hun så også i en grad, så det er skræmmende, men det er igen et billede på det tænkende menneske, det moderne reflekterende menneske, der er optaget af sig selv og som tænker mere end det handler.
I det følgende uddrag er Amanda ved en fejl kommet til at købe en to-liters mælk, for det gjorde hun altid, da hun var sammen med Johs…
“Jeg må heller se at komme i gang med den her kæmpe mælk”, siger Amanda og hælder dobbelt så meget mælk i kaffen som hun plejer. “Det er sådan nogle latterlige ting, der driver mig til vanvid.” Resterne” “Overalt” “Åndsvage steder, som er komplet meningsløse”. “Jeg står jo bare og køber mælk” Hun tager en tår. “Det er satme en god kop mælk med kaffe i”
Det er slemt både at være ramt af kærestesorg, og at skulle forholde sig til madspild.
Det er en virkelig velskrevet, humoristisk og tankevækkende roman. Formen har stor betydning for historien her, da hvert kapitel indledt med en opskrift og så dissekerer Amanda ellers sig selv og verden, når hun i køkkenet taler højt med sig selv i forhold til den gældende opskrift.
Bogen udkom første gang i 2018, men er netop genoptrykt i 3. oplag og er omend endnu mere aktuel i 2021 end den var i 2018 med dens temaer. Bogen er, efter min mening, et spændende eksempel på, hvordan man kan læse skønlitteratur fremfor selvhjælpslitteratur, når det moderne overtænkende politisk korrekte menneske skal holde spejlet op foran sig selv.
Spændende, anderledes og meget positiv læseoplevelse.
