Måned: juli 2022

Anmeldelse af “Måske sjælen” af Rasmus Nikolajsen

Titel: “Måske sjælen” Forfatter: Rasmus Nikolajsen. Sider: 96. Forlag: Gutkind. Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Gutkind.

“Mon gestapomændende har en sjæl? spørger hun sig selv. Hun er temmelig sikker på at også gestapomændene må være født med en sjæl, men hvor har de gjort af den? Hvad er der sidenhen sket med gestapomændenes sjæle? Hun kan godt mærke sin egen sjæl. Men hun kan også mærke at den er pakket af vejen”

“Måske sjælen” er en familieversfortælling om en gravid kvinde, der må flygte fra Gestapo uden sin søn, og om en mand, der henter sin datter i vuggestue, alt imens kastanjetræerne blomstrer. Der er således to fortællinger som væves sammen til én. Den dramatiske fortælling om farmoren og den mere hverdagsagtige fortælling om manden, der henter sin datter fra vuggestuen en helt almindelig eftermiddag. Tematikkerne er liv og død, forældreskab og refleksioner over det sjælelige. Rasmus Nikolajsen formidler gennem en jeg-fortæller sin farmors historie. Under 2. verdenskrig måtte farmoren flygte fra Gestapo, og under selve flugten efterlod hun sin søn – jegets far. Han er selv manden, der henter sin datter fra vuggestuen, mens han reflekterer over sin rolle som far og om det sjælelige.

“En gravid kvinde sidder i en gul lænestol og drikker hindbærte. Hendes datter sætter sig ved siden af hende og lægger et puslespil. Ude i køkkenet er barnepigen ved at give den lille søn kartoffelmos. Kvinden slumrer lidt og tænker over, hvad det vil sige at sætte en ny sjæl i verden. Så banker det på døren. Hun ved hvad det er. Det er et mareridt. Og hun ved, hvem det er. Det er Gestapo.”

“En mand cykler gennem København for at hente sin datter i vuggestue. Han tænker på fødslen: Tjæreagtig lort løb ud af den lille mystiske skabning og størknede på hans mave og tøj. Han tænker på sin farmors død, og på hvad der sker, når en sjæl forlader verden”

Familieversfortælling som genre havde jeg aldrig hørt om tidligere, og jeg måtte søge til litteraturhistorien, hvor begrebet versfortælling knyttes sammen med digter Christian Winter (1796-1876) som bl.a. skrev i denne form. Stilistisk lægger versfortællingerne sig tæt op ad mere moderne poesi og noveller og udfolder, i følge Dansk Litteraturhistorie, en skriveform, der forener en stor stramhed med en næsten henkastet og løst skitserende stil, der mere angiver situationerne end tegner dem. Det passer meget godt med indholdet i “Måske sjælen” som efter min opfattelse bevæger sig meget overfladisk i forhold til tematikkerne. Det kommer aldrig til at gøre helt ondt, når man læser, for der sker hele tiden spring i tid og sted. Refleksionen får ikke ro. Det er som om forfatteren vil rigtigt meget på meget lidt plads (fortællingen er på blot 96 sider) Jeg var flere gange i tvivl om, hvem fortæller nu – hvis tanker er nu i spil, og så forvirrede det mig med bogstavbetegnelserne for personerne. Dissikerer man fortællingen og smager på de enkelte sætninger, er de utrolig smukke. Sprogligt er det en vidunderlig læseoplevelse. Ord og sætninger smelter på tungen, men selve indholdet, selve fortællingen ramte mig ikke.

“Måske sjælen” udkom 11. maj 2022.

Anmeldelse af “Når syrener springer ud” af Sarah K. Frederiksen.

Titel: “Når syrener springer ud” Forfatter: Sarah K. Frederiksen. Sider: 137. Forlag: Emeritus. Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Emeritus.

“Jeg har væltet mit mælkeglas. Nanna og jeg holder vejret. “Så, man skal ikke græde over spildt mælk” siger far, tager kluden ved køkkenvasken og begynder at tørre op. “Det var ikke med vilje” siger jeg og kigger ned på far, der tørrer en lille mælkesø op fra gulvet. Men han er ikke sur, han smiler. “Vil du have mere mælk?” “Ja, tak” Og så hælder far mere mælk i mit glas, og vi fortsætter med at spise. Jeg forstår det ikke. Jeg forstår ikke, hvad jeg godt må, og hvad jeg ikke må. Jeg føjer til listerne i mit hoved.”

Sarah og hendes lillesøster Nanna bor i Slagelse med en alkoholisk far. Hverdagene er præget af uforudsigelighed. Hvornår er far glad og hvornår skal man passe på far? Alkohol, psykisk og fysisk vold præger deres barndom, som mere handler om overlevelse end om at være børn. De to søstre knytter nære bånd. Sarah, som er den ældste påtager sig automatisk rollen som omsorgsgiver for sin lillesøster Nanna.

Bogen starter med, at Sarah som voksen kontaktes af sin mor, som fortæller, at deres far har fået kræft. Igennem de sidste syv år har Sarah og hendes søster kun haft minimal kontakt til deres far; men nu skal de forholde sig til hans død og tage sig af det praktiske, og det sorgfulde, der følger med døden. Romanen har to spor. Et nutidspor, hvor man følger Sarah som voksen, hvor hun skal få danskstudie og kærlighedslivet til at gå op, og hendes fars død og så et fortidsspor, der fortæller om opvæksten med søsteren, den voldelige far og den fraværende mor.

Der er skrevet et utal af romaner, der handler om en opvækst præget af alkohol og vold i hjemmet, særligt selvbiografiske romaner. Således også denne. Tematisk er der ikke noget nyt i romanen, men den har en særlig finhed over sig. En ærlighed, der siver gennem bogen. Og så er det en roman, hvor teksten – ordene har fået ligeså meget plads som selve historien, og det kan jeg virkelig gode lide. Der er kredset om sproget, om sætningerne. Jeg har længe fulgt Sarah K. Frederiksen på Instagram, og derigennem oplevet hendes poesi både i ord og i billeder. Der er noget sanseligt og sårbart og smukt over begge dele. Romanen er fyldt med detaljerigdomme fra situationer, man kan se for sig, som for eksempel, når der skal vaskes op i hånden, og glassene vaskes først op for at blive tørret med det helt tørre viskestykke, dernæst porcelænet osv. Der er ikke langt mellem kærlighed og vold, og selv den mindste detalje kan udløse scener, der er stærke og smertefulde at læse.

Forfatter Sarah K. Frederiksen udtaler på bagsiden af bogen: “Jeg har et ønske om, at læseren forstår sandheden af min historie. Derfor ændrede jeg ingen navne og derfor er forsiden et billede af min far og mig. Dette er virkelighed. Ikke kun for mig men også for mange andre børn og unge med alkoholiske forældre.” Sarah K. Frederiksen giver noget af sig selv til andre i romanen, og den får mine varmeste anbefalinger.

“Når syrener springer ud” udkom 7. juni 2022.