For kort tid siden var jeg ambassadør for læsefestivallen “Vi læser sammen” Et læsefællesskab arrangeret af Aarhus Litteraturcenter. Formålet med læsefestivallen var bl.a at forebygge ensomhed og at dele læseglæden med andre på tværs af køn, alder, geografi og “læsebaggrund” Festivallen var kort sagt for alle. Folk bag festivalen havde udvalgt fem bøger man kunne stemme om og den bog, der fik flest stemmer skulle vi så læse og debattere sammen. Afstemningen fandt sted i januar og selve læsningen med debat og forskellige events fandt sted i marts. Der var ca. 380 tilmeldte i læse- og debatgruppen. I skrivende stund evalueres festivalen, som gentages næste år.
At læse er oftest noget man gør i eget selskab. Man er alene med historien og karaktererne, med mindre der er tale om højtlæsning, hvilket ofte er et privilegie, børn og ikke voksne nyder godt af. Litteraturen åbner op for problematikker, vi mere eller mindre kan spejle os i, og ind i mellem kan det være rart blot at have læseoplevelsen for sig selv, men ofte kan det være en virkelig god oplevelse at dele det læste med andre. Flere skrev til mig under læsefestivallen, at de savnede et læsefællesskab, men at de var i tvivl om, hvordan man kom ind i eksisterende læseklubber, eller hvordan man kunne starte sin egen. Det vil jeg forsøge at komme med lidt bud på her.
Jeg vil komme ind på egen erfaring med opstart af litteraturklub og dele de tips og tricks, vi selv gjorde brug af ved opstart. Og så vil jeg komme ind på de læseklubber bibliotekerne tilbyder.
For præcis tre år siden så jeg filmen “The Jane Austen Book Club” på Netflix. En total sukkersød amerikansk film, om kvinder, der starter en bogklub, og om hvad det betyder for deres liv og deres selvudvikling. Filmen satte et ønske om at starte en læseklub i gang, og ideen rumsterede lidt i baghovedet. Ca. to uger efter skrev en veninde, at hun havde set en film, der hed “The Jane Austen Bookclub” og at hun nu havde lyst til at starte en læseklub. Hvad er chancen for, at to veninder ser den samme overromantiske film, og derefter ønsker at “udleve” ideen. Vi var fyr og flamme. Aftalte at mødes på en café og brainstorme på ideer og koncept. Alt blev vendt og drejet i forhold til hvem vi ønskede skulle deltage, hvor mange vi skulle være, hvilke bøger (genrer) vi ønskede at læse, hvor møderne skulle afholdes, og hvad vi skulle indtage til disse møder. Ligeledes formaliteten omkring møderne og debatten om det læste. Vi gik opløftede derfra med en ny aftale om at mødes igen, hvor vi hver især skulle forberede bogforslag, medlemmer og ideer til et endeligt koncept. Da vi mødtes igen havde vi begge forslag med til medlemmer fra egen vennekreds samt lange boglister. Vi havde fundet inspiration i avisernes bogsektioner, hos bogbloggere, på bestsellerlister og i DR Romanklubben og lavede derudfra et udkast til en læseplan for det kommende halvår. Det er ikke noget, man laver på fem minutter. Vi brugte tid på at udvælge bøger, hvis længde passede ind med årets begivenheder og traditioner, således vi ikke skulle læse de tykkeste og tungeste bøger op mod jul mm. Derefter lavede vi et udkast til, hvordan vi kunne forestille os, at aftenerne skulle foregå. Vi havde besluttet, at det skulle foregå på skift hjemme hos os privat, og at værten skulle stå for en let anretning plus vand og vin. Nul kaffe og kage. Derudover ville vi have en “tovholder” som hver gang, udover at være ordstyrer, skulle være ansvarlig for at præsentere et forfatterportræt af den læste forfatter den pågældende aften samt de anmeldelser, der kunne findes omkring den læste bog. Vi fandt inspiration i artikler og på nogle biblioteker i forhold til, hvordan vi skulle gribe selve samtalen om bøgerne an, så det ikke blot blev en samtale om hvorvidt, det havde været en god eller en dårlig læseoplevelse, men en samtale om, hvad der netop havde gjort det til den ene eller den anden læseoplevelse. Vi ville gerne snakke om sproget i det læste, om karaktererne og deres troværdighed og om miljøbeskrivelserne mm. Aftenerne skulle være en blanding af skønt afslappet samvær og seriøse bogsnakke. Vi inviterede de tiltænkte medlemmer en aften og præsenterede konceptet, og alle ønskede at deltage. Vi besluttede, at vi ville være mere end en læseklub. Vi ville være en litteraturklub, fordi vi også ønskede at supplere konceptet med biograf- og teaterture, foredrag, bogmesser mm der kunne relateres til litteratur.
Her tre år efter kan jeg sige, at det lykkedes fuldt ud. Jeg holder umådeligt meget af vores litteraturklub. Det er mennesker, som betyder alverden for mig. Vores koncept holder ikke altid, men så prøver vi at dreje det hen på det oprindelige og så finjusterer vi hen ad vejen. Vi er langt fra altid enige i vores oplevelser af det læste, og det giver spændende snakke og masser af grin og ind i mellem skifter man mening, fordi man pludselig ser det læste i et andet lys. En enkelt har valgt at træde ud mens en ny trådte ind. Ligeledes har en haft pause, men er vendt tilbage. Det er utroligt dejligt. Herunder kan I se vores koncept nedskrevet fra start.
Vejledende guide til litteraturklubbens bogaftener
- Aftenenes vært sørger for vin, vand samt let anretning.
- Aftenens ordstyrer åbner aftenens samtale om bogen med en runde, hvor alle kan komme med deres umiddelbare oplevelse af bogen.
- Ordstyreren kommer herefter med et forfatterportræt samt nogle få anmeldelser af aftenens bog.
- Herefter “cafésnak” rundt om bordet med inspiration fra følgende punkter:
- Hvad er bogens genre? (Historisk roman, fantasy, krimi, samtidsroman…..)
- Hvilke temaer er der i bogen?
- Hvordan oplever I personerne? Er de troværdige? Sker der en udvikling med dem igennem bogen? Hvad synes I om dem? Hvad er forfatterens hensigt med at fremstille dem sådan?
- Hvordan er miljøskildringerne – spændende? Troværdige?
- Hvordan er sproget?
- Perspektivering til andre bøger og hvilke tanker sætter bogen i gang hos jer?
- Andet…..
Dette var omkring min private litteraturklub. Hvis man ikke ønsker det på denne måde, kan man henvende sig til landets biblioteker, som har flere typer af læsegrupper. Der er eksisterende grupper, man kan søge ind i eller man kan starte sin egen. Bibliotekerne er behjælpelig med udlån af bøger til læseklubberne og nogle steder er det også muligt at låne deres lokaler til læseklubaftener. Læs mere på dit lokale biblioteks hjemmeside eller spørg en bibliotikar. Bibliotekerne står også for DR Roman læseklubberne. Her læses og debatteres de seks bøger, der er nomineret til Dr Roman prisen hvert år, og hver læsegruppe indstiller de bøger, der bør gå videre til finalen og hvilken den bog, de mener bør vinde. Der kan være ventetid på at komme med i disse læsegrupper. Jeg var selv skrevet op i et års tid, før det lykkedes mig at komme med.
Der findes også flere online læseklubber. Bogblogger https://litfix.dk har en virkelig god online læsegruppe, hvor der hver måned læses en bog i fællesskab og som debatteres i en facebookgruppe for medlemmer af læsegruppen. Flere biblioteker har også i coronaperioden med nedlukning haft spændende liverrangemeneter, hvor man sammen debatterer en læst bog.
Læsefællesskaber kommer i mange former, men uanset form er det berigende at dele læseglæden med andre, så savner du et læsefællesskab er der mange muligheder for at finde lige præcis den form, der passer til dig.