Titel: “Om udregning af rumfang” 1, 2 og 3. Forfatter: Solvej Balle. Forlag: Pelagraf.
I februar 2020 udkom første bog i serien “Om udregning af rumfang” af Solvej Balle. Planen er, at der skal udkomme 7 bøger i alt om kvinden Tara Selter, hvis liv er blevet en endeløs, forudsigelig trædemølle med en dag, der bliver ved med at gentage sig selv, fordi tiden er gået i stykker. Indtil videre er der udkommet 3 bind i serien.
I den første bog møder vi Tara Selter, som handler med antikvariske bøger, sammen med sin mand Thomas. Efter en forretningsrejse er tiden gået i stykker og kommet imellem dem, fordi Tara er den eneste, der har været i og oplevet den 18. november, mens Thomas og alle andre lever i dagen før. Tara indvier Thomas i problemet flere dage i træk og må starte forfra hver dag med at forklare tidsproblematikken, som han gerne vil hjælpe med at opklare – men det bliver hurtigt et gentagende arbejde, som ingen veje fører. Tara skriver dagbog, og forsøger på den måde at adskille de forskellige 18. novembre fra hinanden. Det giver hende indhold i den på en gang trivielle og alligevel fremmede verden, og det er med til at give hende troen på, at tiden faktisk er fremadskridende.
Romanen er bygget op omkring en struktur med dagens gentagelser, så man læser også mange gentagelser. Det gør på den ene side læsningen trættende og ensformig, men på den anden side er det også det, der gør, at man oplever og identificerer sig med Taras frustration, hvor hun jo nærmest kender dagen, før solen går ned. Som læser venter man, præcis som hovedkarateren, hele tiden på, at tingene tager en uventet drejning, fordi alt jo i princippet burde kunne ske, når det, som allerede er sket virker usandsynligt.
I bind 1 er Tara alene om at leve i den 18. november, og det samme i bind 2, og det stiller krav til forfatteren om en vis kreativitet, for at skabe en historie med fremdrift, og det er her, jeg er ovenud begejstret, for Solvej Balle trykker på de helt rigtige knapper i forhold til at udvide Tara Selters verden. I bind 1 skildres Taras tænkning meget, mens der er mere handling i bind 2. Tara fører fortsat dagbog i bind 2, og selvom den “rigtige” dato er den 18. november forsøger Tara at opleve årstiderne og højstiderne med al deres sanselighed, men hvordan oplever man sommerens stemning i november? Det vil jeg ikke afsløre. Læs i stedet bogen, og reflekter over hvordan vi mennesker måske selv kan skabe de forhold, vi trænger til. I slutningen af bind 2 afsløres det, at Tara ikke er alene om at være fastholdt i den 18. november, og dermed får hun en lidelsesfælle i bind 3, som har et mere filosofisk touch, og hvor forskelligheden mellem blot to mennesker synliggøres, og hvor videnskab generelt og refleksioner over kærlighedens væsen også er i spil.
Solvej Balles projekt (vil jeg næsten kalde det) er litterært spændende, for hvad kan vi som læsere forvente af de kommende bind? Får vi en forklaring på, hvorfor tiden overhovedet er gået i stå? Er tiden overhovedet gået i stå, eller er hele fortællingen bygget op omkring Taras tanker? Rumfang er et begreb, der bruges til at fortælle, hvor meget der kan være i forskellige ting, så er hele bogserien et eksperiment om, hvad vi fylder ind i vores tid? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg kommer til at læse de kommende bind, også selvom det kræver en vis vedholdenhed at læse sig gennem det genkendelige, men det fører mig blot tættere på hovedkarakteren, som jo netop lever i det univers.
De tre bind er, sammen med Rakel Haslund-Gjerrilds “Adam i Paradis” indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i år, som repræsentanter for den danske litteratur, så hold øje med den 1. november, hvor vinderen findes.