“Det ville såmænd være i orden at bo i en by, hvis ikke folk i hobetal blev så kedelige af at bo der. Selv ænderne i søen midt i byen, der nærmest får alt proppet ind i skrutten, mister gnisten og deres personlighed. Da jeg engang tog til Reykjavik på vegne af brugsforeningen og slentrede ned til søen, opdagede jeg, at fuglene opførte sig anderledes der. De er ikke nysgerrige og leger ikke som fugle i naturen. Ænderne i søen er blevet nøjagtig ligesom mennesker i byen, sløve snyltere, der slås om det, som bliver kastet ud til dem.”
Ordene er den 90 årige navnløse fåreavler, der har levet hele sit liv i et afsides område af Island. Han skriver et brev til sin elskede Helga. Kvinden han aldrig fik, men aldrig holdt op med at elske og som han på sin egen måde forblev tro mod. Deres smukke lidenskabelige, men korte kærlighedshistorie væves i brevet sammen med erindringsglimt fra et barsk liv tæt på naturen, ligesom pasningen af hans elskede får smelter sammen med hans erotiske længsel.
Hjerte rimer på smerte, og de to kunne have fået hinanden, men gør det ikke, fordi kærlighed er i romanen beskrevet som mere end at elske et andet menneske. Det er også kærlighed til naturen og til det liv man kender og holder uendeligt meget af. Fåreavleren er sig smertelig bevidst om, at han vil visne, hvis han opgiver sit liv på landet for at flytte til byen med sin elskede Helga. Han er splittet i valget om at miste sin elskede og at miste sig selv.
“Måske har jeg levet med kærligheden og ikke mod den. Kærligheden er ikke bare en gang byromantik om at finde den eneste ene, der skal fylde ens sjæl, så kærligheden uophørligt vælder og sprøjter frem som ud af en slags evighedspumpe. Der er også kærlighed i det liv, jeg har levet her på landet. Og da jeg valgte det liv og fulgte det og ikke græmmede mig over det, da lærte jeg, at man skal stå fast på sin beslutning, pleje den og ikke fravige den – det er kærlighedens udtryk. Jeg blev nødt til at være her for foden af Ljosuvallarhlid. Jeg havde intet valg. Valget var dit. Valget er dit. Og jeg er din. Stadig.”
Det er så smuk en kærlighedshistorie. Fyldt med længsel, stærke følelser og ærlighed. Men det er også en roman fyldt med humor og vidunderlige erotiske sanselige beskrivelser, hvor kroppe og begær får plads. På bagsiden af bogen står der, at det er “en bevægende og stedvis morsom fortælling om den lidenskabelige kærlighed og de svære valg den kan medføre. En lille perle, en stor kærlighedshistorie.”
Læs den, hvis du vil unde dig selv en vidunderlig læseoplevelse.