
Titel: Det fælles bedste. Forfatter: Selma Rosenfeldt-Olsen. Sider: 156. Forlag: Harpyie. Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Harpyie.
“Reglerne for Det-fælles-bedste
Der er altid en Hans. Er der en Hans, skal man altid følge efter, men vi hører hinanden altid, og man må godt stikke af. Man tænker godt på en kirkegård, og der er altid noget at lave i Berlin. Når du går meget rundt et sted, vil du få en gave, og toge har deres egen dramatik. Hvis det er vigtigt nok, kommer det tilbage. Vi finder hinanden. To søstre er godt, men tre er bedre.
Få det bedste ud af det, der er, det vil være det fælles bedste.”
“Det fælles bedste” er en finurlig, smuk og poetisk læseoplevelse, med en historie, der tager afsæt i et Tyskland før, under og efter 2. verdenskrig og i grænselandet mellem Danmark og Tyskland. Den handler om at være søstre og om at ville være med i et søsterskab både med og uden slægtsblod. Lora er den ældste søster, Manni den yngste og så er der Judith, som ikke er biologisk søster, men som alligevel bliver en slags tredje søster.
Der er noget eventyrligt og noget magisk realisme over historien. Såvel naturen som det overnaturlige spiller en rolle. Der leges med det barnlige og det legende hele vejen igennem med de mange selskabslege pigerne leger og finder på. Men legene skildrer på egen vis den virkelighed søstrene befinder sig i med krig og kærlighed og det særlige er, at i legene kan man selv opfinde, hvordan man ønsker, at virkeligheden skal tage sig ud.
Kærlighed, begær og erotik er skildret fra den første elskov med blomstring som symbol til et kærlighedsløst forhold, hvor døden synes som eneste udvej. Og ind i mellem et forhold til en elsker. Sidstnævnte beskrevet med poesi og humor, så det er svært ikke at lade sig begejstre.
“En dag bryder doktor Lunds bil sammen, kardanakslen går midt over, og hvem sidder i bilen, da det sker: doktor Lunds kone. Og hvem tager imod hos bilmekanikeren: den unge lærling, bare nitten år.
Senere, da hun ligger under ham i græsset i skovbrynet og ser op mod himlen, mens hun går i blomst, tænker hun: Han er ingen stor elsker: Men det gør ikke noget, det er hun heller ikke. Hun kan bare godt lide det.
Når du går i blomst: Drej ansigtet til siden, så halsen vrides smal, vend det hvide ud af øjnene. Mellem benene en summen, eller hvad man skal kalde det, en kvækken? Et mammutblad folder sig ud, enormt med bløde, lysegrønne pigge på stænglerne, de grove blade vokser helt ud til tåspidserne og knitrer.”
Elskoven ender med et barn, som kaldes “Kardanaksel” men ikke højt.
De tre søstre i romanen er meget forskellige, men Selma Rosenfeldt-Olsen lader alle tre søstre komme til som jeg-fortællere med skift i synsvinkler. Det kan sammenholdt med det magisk realistiske til tider kræve, at man som læser holder tungen lige i munden, men det er skøn læsning, og jeg følte det lidt som et eventyr for voksne med fokus på et stærkt kvindefællesskab.
“Det fælles bedste” udkom den 8. februar 2022.