Kategori: Om litteratur

Lydbøger er ikke det område jeg har mest erfaring indenfor, men jeg er meget nysgerrig på det, så jeg satte mig for at undersøge fænomenet, og har i det følgende skrevet om lydbogen med inspiration fra antologien “Litteratur mellem medier” fra Aarhus Universitetsforlag og afsnittet om lydbøger skrevet af Iben Have og Birgitte Stougaard Pedersen.

En lydbog er et elektronisk bogformat, som høres i stedet for at blive læst i traditionel forstand. Længe før e-bøger blev tilgængelige, har litteratur optrådt som lydbøger i elektroniske og digitale formater. Historisk er lydbogen blevet beskrevet som en slags biprodukt af den trykte bog og som en service for læsere, der af forskellige grunde har svært ved at læse trykte bøger.

Det har ændret sig med fremkomsten af digitale medier. For det første er lydbogen ikke længere et biprodukt. I dag er markedet for lydbøger så stort, at de ofte udkommer samtidig med den trykte bog og e-bogen, hvilket allerede på udgivelsesdagen giver fleksible læsemuligheder. Den digitale lydbog appellerer i dag til en langt bredere gruppe end tidligere. 

Lydbogens mobilitet og dermed muligheden for at vi som læsere kan tilegne os litteratur samtidig med at vi eksempelvis motionerer eller pendler til og fra job passer godt ind i den moderne livsstil.

Teknologisk og materielt har lydbogen ikke noget til fælles med den trykte bog. I stedet deler den teknologi og formater med musik. Det var med kassettebåndene i 1970’erne at man begyndte at bruge betegnelsen ”lydbog” om de indlæste bøger. I 1980’erne begyndte cd’en langsomt at overtage markedet for lydbøger. I dag formidles lydbøger primært via internettet som downloads eller streaming. 

Selvom lydbøger rent teknisk og materielt intet har til fælles med den trykte bog, så kræver den netop en forudgående eller samtidig trykt bog og en institutionaliseret litterær kontekst i form af forfattere, forlag, boghandlere og biblioteker.

Ved at definere lydbøger som en lydoptagelse af en skønlitterær bog, der læses højt, typisk af professionelle oplæsere eller forfattere selv, forstår vi lydbogen som det der kan kaldes en remediering af bogen. Denne lydlige remediering af litteraturen tilfører værket nye komponenter. Fortællingen og dens strukturelle opbygning er den samme, men måden den fremtræder på og dermed opleves på ændrer sig radikalt med lydbogen.

I et historisk perspektiv trækker lydbogen tråde helt tilbage til traditionen omkring mundtlige fortællinger og højtlæsning af romaner længe før litteratur opstod som et institutionelt begreb.

Men kan man tale om, at man læser en lydbog, når man i virkeligheden lytter til en oplæser?

 At lytte og at læse er ikke det samme. Det ene er en visuel oplevelse mens det andet er en auditiv og dermed er formidlingen af historien forskellig, og det er måske en vigtigere pointe, end om vi kalder det at lytte til eller læse en lydbog.

Når jeg taler med folk, der både læser trykte bøger og lytter til lydbøger, taler vi sjældent om mediet men mere om selve historien.

Stemmen er det medie, der tydeligst peger på forskellen på den trykte bog og på lydbogen. Stemmen leverer en fortolkning af teksten og bliver herved et nyt medie for litteraturen. Oplæsere af lydbøger kan være årsag til at man opgiver en valgt lydbog, eller de kan være medvirkende til at man fremadrettet vælger bøger efter netop en præcis oplæser. Flere og flere forfattere vælger selv at indlæse deres værker. Det er interessant på flere måder. Forfatteren kender sin historie og kan formidle den præcis som den var tiltænkt. Men dermed ikke være sagt, at forfatteren er den bedste oplæser, men det er klart en spændende tilgang til formidlingen. Kombinationen af den specifikke teknologi, læsesituationen og oplæserstemme er med til at definere læseoplevelsen.

Forskning viser, at lydbøger gør noget ved vores oplevelse af tid. Lydbogslæsning tilfører vente- og spildtid et positivt element ved at tilføje et ekstra mentalt oplevelseslag til cykelturen, gåturen eller på vej på job i bilen, så vi føler, vi udnytter tiden bedst muligt. Forskning viser ligeledes, at lydbogslæsere typisk også læser mange trykte bøger og derfor ikke erstatter de trykte bøger med lydbøger men derimod skaber nye rutiner for læsning i situationer, hvor de ikke kan læse med øjnene.

Der har været tendens til at betragte lydbogen som en distræt og overfladisk form for læsning og litteraturtilegnelse, men når lydbogslæsere beretter om, at de får spildtid til at gå hurtigt ved at læse lydbøger, så handler det i virkeligheden om, at der gives tid til fordybelse.

Som den trykte bog kan lydbogen læses med forskellige grader af opmærksomhed, og som ved læsning af en fysisk bog kræver det også øvelse at læse en lydbog koncentreret, at forstå og leve med i den strøm af ord, der møder øret i et fast tempo.

Kom godt i gang med lydbøger.

1. Vælg udbyder og udstyr.
2. Kom godt i gang som nybegynder ved at skabe ro og fordybelse i starten når du lytter. Når du har vænnet dig til formen, kan du lytte mens du foretager dig andre ting som at køre bil, cykle, strikke mm.
3. Træn dine ører op. At lytte til lydbøger er en anden læseoplevelse. Du skal lige vænne dig til at læse med ørene. Lyt evt. i korte intervaller på 10 minutter ad gangen i starten og skru så op. Tænk også over hvilken bog du starter med. Noveller eller plotstyret litteratur hvor det er nemt at følge med i historien.
4. Den rigtige stemme – giv oplæseren en chance. På mange streamingtjenester kan man også skrue op eller ned for indlæsningshastigheden.
5. Lydbøger i din hverdag –  kend dit behov – find ud af hvordan passer det ind.
6. Downloade eller streame lydbøger?

Downloader du en lydbog betaler du et engangsbeløb for at eje lydbogen ligesom hvis du købte en fysisk bog. Lydbøger til download kan købes hvor du normalt køber bøger og musik på nettet.

Streamer du en lydbog sker det typisk gennem en streamingtjeneste, hvor du betaler månedligt for et fast abonnement. Der er mange forskellige streamingtjenester på markedet med varierende priser og udbud (ingen nævnt ingen glemt, da dette ikke er reklame). Husk at streaming kræver internetforbindelse mens downloads ikke gør.

Lydbøger behøver ikke kun være for den enkelte. Det kan være en fælles oplevelse hvis lydbogen sættes til højtalere.

Kan du anbefale mig en god bog? Sådan lyder det ofte blandt venner og ikke mindst hos boghandlere og på biblioteker. Men hvad kendetegner en god bog?

Når jeg er i litteraturklub, og vi deler vores læseoplevelser omkring en bog, kan de være vidt forskellige, selvom vi oplever os som en ret homogen gruppe af kvinder både aldersmæssigt og interessemæssigt. Hvordan kan man forstå disse forskellige læseoplevelser?

Gitte Balling har skrevet en phd afhandling om netop dette. (Balling, Gitte (2009). Litterær æstetisk oplevelse. Læsning, læseoplevelser og læseundersøgelser: en diskussion af teoretiske og metodiske tilgange.) Dette indlæg skal ikke være langt og videnskabeligt, men Gitte Balling har nogle gode og interessante perspektiver, jeg gerne vil dele med jer.

Læseoplevelsen er, i følge Gitte Balling, karakteriseret ved den stemning og de følelser, som læsningen fremkalder i læseren under læsningen og den viden eller indsigt om menneskelige relationer eller andre epoker og kulturer, som bliver hos læseren efter endt læsning. Men der er også tale om “læseoplevelsens før”, og som handler om læserens forventninger til læsningen. Forventninger og motivation er et væsentlig aspekt ved læsningen, som kan have betydning for modtagelsen og dermed oplevelsen. Og hvilke forventninger kan man så have til en bog? Her kan være tale om forventninger til forfatteren, hvis man har læst andre værker af denne tidligere. Her kan ligeledes være tale om forventninger baseret på anbefalinger fra andre, og netop her bliver det interessant, for jeg tror, at de fleste, som læser med her genkender det at anbefale en bog, der har begejstret én til alle og enhver omkring sig uanset deres interesse i bøger og litteratur, men fordi vi helt enkelt har brug for at dele begejstringen. Bogbloggere og influencere inklusiv undettegnede deler flittigt ud af læseoplevelser, og bøger “hypes” på de sociale medier, så der lægges forventninger ud om, at dette må være en god bog. Alligevel bliver læseoplevelserne forskellige.

Gitte Balling har foretaget en række interviews i forbindelse med sin phd og informanterne siger at en god læseoplevelse handler om:

• At få viden om verden og sig selv

• At opleve genkendelse og identifikation

• At blive følelsesmæssigt involveret

• At glemme tid og sted

• At bogen er godt skrevet

• At læsningen er billeddannende

Hun opstiller to modeller, der karakteriserer læseoplevelsen. Den ene med fokus på selve historien og den anden med fokus på kvaliteten af det skrevne.

Ud over en bogs handling og sprog har vores livssituation også betydning for, hvad vi synes om en bog. Du kan læse den samme bog tre gange i dit liv, og den vil højst sandsynligt påvirke dig forskelligt alt efter, hvad du er optaget af, mens du læser den. Vores livssituation er også styrende for netop, hvad vi vælger at læse, fordi vi har brug for identifikationen. At læse om andre, der står samme sted i livet som én selv.

Vores kulturelle kapital (Pierre Bourdieu) har også betydning for vores læseoplevelser. Ligeledes om du læser meget eller lidt. Der vil være litteratur, som vil være mere udfordrende end andet og litteratur, som man giver op overfor, og det er kun den enkelte, der kan fornemme, om det føles som en god læseoplevelse. Måske keder du dig. Måske er bogen for voldsom. Måske bliver du irriteret på forfatteren over skrivestilen. Et er sikkert. Læseoplevelser er subjektive og det er læseglæden, der får os til at læse bøger.

Jeg vil slutte dette indlæg med tre tegn på en god bog.

1. En bog, du har læst færdig og lukker og lægger fra dig, og så sidder du og kigger frem for dig og er glad for at have læst den og lidt ked af det, fordi den er færdig.
2. En bog, du kan stå foran bogreolen og se på, mens du glæder mig til at læse den – igen.
3. En bog, du har lånt på biblioteket og læser og afleverer og derefter går hen og køber fordi du vil eje den.

Længe leve de gode bøger og de gode læseoplevelser og det subjektive i dette.

• 

• 

I skrivende stund læser jeg eller nærmere lytter jeg til “En lykkelig slutning” af Maren Uthaug. En roman, jeg sammen med min private litteraturklub skal mødes om og diskutere på torsdag. Romanen vandt prisen “Læsernes Bogpris” 2020. Læsernes Bogpris er en litteraturpris indstiftet af Danmarks Biblioteksforening og Berlingske i 2003.
Årets nominerede 10 bøger udvælges af Berlingskes litteraturredaktør og Danmarks Biblioteksforening. Med prisen følger et beløb. At vinde en pris kan således få økomisk betydning og ikke mindst anerkendelse for forfatterne, men hvad kan vi som læsere bruge prisuddelingerne til? Først og fremmest kan man som individuel læser lade sig inspirere til sin læsning, men også i litteratur- og læsekredse kan det være en god ledesnor og inspiration, når årets bøger udvælges. Det kan også være en guide ift. læseudvikling, hvis man altid læser samme genre og gerne vil kaste sig over nyt.

Der findes et utal af priser, der uddeles til dansk litteratur, og det vil være for omfangsrigt at komme ind på alle her. Jeg vælger derfor et udpluk tildelt hen over året. Et år som på ingen måde ligner sig selv på grund af Coronasituationen, og som den litterære verden også har skullet forholde sig til i forhold til prisuddelinger, hvorfor nogle er blevet udsat og andre har fået anden form end sædvanligt.

Januar

De Gyldne Laurbær – Boghandlernes pris: “Skyggedanseren” af Sara Omar

Montanas Litteraturpris – Litteraturpris, som uddeles i samarbejde mellem Montana, Dagbladet Information og Testrup Højskole: “Dødsknaldet i Amazonas” af Hanne Højgaard Viemose.

Weekendavisens Litteraturpris – Weekendavisens anmeldere indstiller et antal titler i december, som danner grundlag for en afstemning blandt avisens læsere: “Viking – Ran, ild og sværd” af Jeanette Varberg.

Februar

Mofibo Awards – årets lydbøger – Den første prisuddeling til lydbøger, hvor såvel forfattere som indlæser hyldes. Her er der prismodtagere i 6 kategorier, men jeg vælger blot at medtage årets roman her: “Hjerteblink 2” af Marie Louise Cornelius. Indlæst af Laura Drasbæk.

Marts

Politikkens Litteraturpris – Politikkens læsere stemmer på deres favorit: “Til min søster” af Dy Plambeck.

April

Læsernes Bogpris – en litteraturpris indstiftet af Danmarks Biblioteksforening og Berlingske: “En lykkelig slutning” af Maren Uthaug.

Maj

EU’s Litteraturpris – EUPL – uddeles hvert år til aktuelle forfattere fra EU’s medlemslande. Prisen har til formål at fremme kreativitet, diversitet og mobilitet indenfor europæisk skønlitteratur: “Penge på lommen” af Asta Olivia Nordenhof.

Juni

DR Romanprisen – En pris der i samarbejde med DR udvælges af romanlæseklubber fra landets biblioteker (Eftertragtede læseklubber, man ofte skal være skrevet op til i lang tid for at få plads. Jeg er selv nr. 1 i køen i romanlæseklubben tilhørende Aalborgbibliotekerne.) “De døde fylder dagene med en smag af mønter” af Carsten Müller Nielsen.

August

H.C. Andersen Litteraturprisen – Hans Christian Andersen Litteraturpris er en dansk litteraturpris, uddelt siden 2007 af Hans Christian Andersen Litteraturpris komité. Hans Christian Andersen Litteraturpris tildeles forfattere, hvis værker kan forbindes til H.C. Andersens navn og forfatterskab via genrelighed og fortællermæssige kvaliteter. Karl Ove Knausgård kommer til Danmark i maj 2021 for at modtage prisen.

September

Niels Klim Prisen – en litterær pris, der uddeles hvert år i marts til noveller og kortromaner indenfor genren Science Fiction. Her er flere kategorier men jeg har valgt en novelle, hvor jeg selv har anmeldt et andet værk af forfatteren: “2060: Organisatorisk borgerskab” af Jannik Langt Fogt fra noveller i magasinet “Himmelskibet 57”

Per Olov Enquists Prisen – en skandinavisk litteraturpris, som blev indstiftet af forfatteren Per Olov Enquists svenske forlag, Norstedts Förlag, hans udenlandske forlag og bogmessen Nok og Bibliotek i Göteborg på forfatterens 70-årsdag i 2004. Den uddeles årligt til “en yngre forfatter på vej ud i Europa” med stor vægt på forfatterens seneste udgivelse: “Penge på lommen” af Asta Olivia Nordenhof.

Oktober

Martha-Prisen – Bog & idés medarbejdere og danske læsere nominerer hver fire forfattere årligt. Vinderen i år er meget tæt på at blive afsløret, og du kan se de nominerede til Martha-Prisen her https://www.bog-ide.dk/boeger/martha-prisen

Nordisk Råds Litteraturpris – Prisen blev oprettet af de nordiske landes regeringer i 1961. Prisen uddeles én gang om året, første gang i 1962. Prisen gives for et skønlitterært værk skrevet på et af de nordiske landes sprog. Prisens formål er at øge interessen for landenes litteratur og sprog, samt for det nordiske kulturfællesskab. I år er der 13 nominerede, heraf to danske værker. Vinderen offentliggøres den 27. oktober ved et digitalt arrangement på grund af Corona. Festen skulle ellers have været afholdt på Island. “YAHYA HASSAN 2” af Yahya Hassan “Dødsknaldet i Amazonas” af Hanne Højgaard Viemose.

Edvard P. Prisen – Bibliotekernes litteraturpris, hvor de ansatte stemmer om, hvem der skal have en pris. Edvard P. Prisen går hvert andet år til en yngre forfatter eller debutant, som markerer sig som noget særligt på den danske litterære scene. Hvert år indtræder en række nye litterære stjerneskud, og Edvard P. Prisen skal fungere som en hjælpende hånd med tildelingen af 50.000 kr til vinderen. Edvard Pedersens Biblioteksfond vil gerne bakke op om, at dansk litteratur fortsætter med at udvikle sig via nye stemmer, og det skal landets biblioteksansatte være med til at vælge. Vinderen offentliggøres på Litteratursiden.dk den 7. november. Du kan læse mere om de nominerede til prisen her: https://litteratursiden.dk/artikler/hvem-skal-vinde-edvard-p-prisen-i-2020

Nobelprisen i litteratur – Prisen uddeles af Det svenske Akademi, der årligt modtager omkring 200 forslag, og som i to omgange indskrænker kandidatlisten – først til ca. tyve og derefter til ca. fem forfattere – inden prismodtageren udpeges. Nok den mest prestigefyldte pris indenfor litteratur, men som også er ret uopnåelig set i lyset af hvor mange danskere, der har vundet den. Hidtil har kun 3 danskere modtaget prisen i litteratur:
1917 Karl Gjellerup (1857-1919) og Henrik Pontoppidan (1857-1943) delte prisen.
1944 Johannes V. Jensen (1873-1950). I år gik prisen til: Louise Glück, 77 årig amerikansk forfatter og engelskprofessor.

November Blixenprisen – en dansk litteraturpris, som blev indstiftet i 2015 af Dansk Forfatterforening og Danske skønlitterære Forfattere. Den er opkaldt efter den danske forfatter Karen Blixen. Blixenprisen hylder de største litterære præstationer i Danmark, hele litteraturbranchen og det danske sprogs videreudvikling, hvad enten det formidles i fysisk form, som e-bog eller lydbog. Prisen skulle have været uddelt 24. november 2020, men pga. Coronasituationen er den udskudt til 5. juni 2021.

Der er langt flere priser, end dem jeg har nævnt i dette indlæg, men dette blot som inspiration til at se hvad der rører sig i dansk litteratur, og hvad der anerkendes med priser. Der udgives heldigvis helt utrolig god dansk litteratur året rundt, og man kunne ønske sig flere timer i døgnet, hvis man skulle læse alt, det man drømmer om blandt nyudgivelser. Personligt har jeg stadig “Penge på lommen” af Astrid Olivia Nordenhof tilgode, som jeg købte for et stykke tid siden, og som jeg glæder mig meget til.

• 

• 

• 

Først og fremmest hjertelig velkommen til Anettes litteratursalon, som har premiere i dag. Jeg håber I nød snigpremieren med anmeldelsen af “TÆNDT – Digte om sex, kærlighed og andre fusere” af Niklas Press.

Jeg glæder mig til at dele glæden omkring dansk litteratur med jer her på bloggen. Men hvorfor er det relevant med en blog om dansk litteratur? Og hvorfor overhovedet læse litteratur? For at svare på det er jeg dykket ned i forskelligt litteratur, for at se om jeg kan finde svaret. Nederst i indlægget finder I kilder på de værker, jeg henviser til.

Dan Ringgaard, lektor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet skriver i bogen “Litteratur” i serien “Tænkepauser” fra Aarhus Universitetsforlag 2015, at litteratur er sprogkunst, og at vi læser litteratur for at lære at leve. Han mener ikke, at litteraturen nødvendigvis gør os klogere på verden, men den viser os verden, som vi måske ikke kender den. Han er optaget af den udvikling, litteraturen har gennemgået, og han kan være bekymret for, om digital læsning kan være med til at hæmme vores evne til at læse lange, komplicerede og uforstyrrede skriftlige forløb. Jeg deler til dels hans bekymring, men ser også to forskellige tendenser. Hvis man hører lydbog og multitasker, kan det måske være svært at skifte til fordybelse i en roman, hvor man ikke foretager sig andet end at læse, men hvis man læser på en såkaldt “reader” eksempel Mofibo reader eller Kindle, er man også 100% koncentreret om teksten, så jeg er ikke bekymret for de digitale løsninger, men mere for vores behov for multitasking set i lyset af Dan Ringgaards tanker. Der er dog en væsentlig pointe, og det er, at lydbogen har fået mange til at læse, som måske normalt ikke ville, så er det ikke en gave i sidste ende? Jo flere tilbud, jo flere muligheder, der passer den enkelte.

Lars Theil Münster har skrevet bogen “Det læsende menneske” som udkom i 2019, hvori han bl.a. beskæftiger sig med, hvorfor vi læser litteratur.

Når vi læser, omgiver vi os med menneske skildringer, og vi møder et helt repertoire af menneskelige erfaringer. Vi får adgang til det indre liv hos andre mennesker, som jo er en umulighed i den virkelige verden. Nok kan vi fornemme ting, men vi ved aldrig helt, hvad et andet menneske tænker inderst inde. Ikke engang vores nærmeste. I følge Løgstrup kan litteraturen vise etiske konfliker og følelser i en mere ren form end i virkeligheden, fordi vi ikke er indspundet i en mangfoldighed af følelser, ønsker, ambitioner og bekymringer, når vi læser. Han mener, at vi som mennesker sjældent er i stand til at løfte blikket og betragte de konflikter og dilemmaer, vi indgår i på afstand, når vi står midt i dem, mens dette er muligt når vi møder selvsamme konflikter i litteraturen, hvilket måske kan give os forståelse for og redskaber til egne konflikter.

At læse litteratur er en måde at komme i kontakt med sig selv og sine følelser. Man bliver bevæget, når man læser og kan få en klump i halsen, tårer i øjnene eller ligefrem ondt i maven, og i de situationer mener Lars Theil Münster, at det kan være interessant at tænke over, hvorfor man netop bevæges lige der. Han mener, det måske kan lære os noget om, hvad der er betydningsfuldt for os og vigtigt for os i livet eller  burde være det. Litteraturen stimulerer os således til at reflektere over vores eget liv. 

Dette er ikke ny tænkning. Aristoteles skrev allerede om dette fænomen ca. 325 år f.Kr. i “Poetikken” Han beskæftigede sig med tragedien som genre og dens virkning på publikum og han brugte ordet “katharsis” om den virkning tragedien havde på publikum. Katharsis skulle forstås som en slags følelsesmæssig renselse. Tragedien skulle få folk til at være medlidende men ikke blot forstået som at have medlidenhed med menneskene på scenen, men at vi selv skulle lide med dem, forstået som at vi selv skulle føle lidelse som publikum. Aristoteles mente, at vi gennem denne lidelse ville bliver følelsesmæssigt renset og komme mere hærdede og forstående ud på den anden side.

Lars Theil Münster tager fat på det klassiske spørgsmål, om man bliver mere empatisk af at læse litteratur. Forsøg har dokumenteret, at litteratur godt kan mindske vores fordomme overfor mennesker, der er anderledes end os selv. Andre forsøg mener at kunne dokumentere, at litteraturlæsning faktisk fører til forandringer i måden, vi opfører os på i virkeligheden. Karaktererne vi læser om kan smitte af på vores selvbillede, vores indstilling til verden og vores handlinger, når vi lægger bogen fra os, men det er ikke dokumenteret, om det fører til større empati på sigt. I følge Lars Theil Münster er der ikke entydig kausalitet mellem at være god til at sætte sig i andres sted og så nødvendigvis at anlægge en mere etisk opførsel. Fra psykologiens verden ved vi også, at det at udvikle empati kræver et positivt og anerkendende samspil mellem barn og omsorgsgivere i de allerførste år. 

Argumenterne for litteraturens betydning for os som mennesker kan med andre ord ikke kun forlade sig på de gavnlige psykologiske effekter af læsningen. Litteraturen har som musik, dans, billedkunst, filmkunst og andre kunstneriske udtryk også en værdi, blot fordi den er til, og den er et vidnesbyrd om menneskets behov for at udtrykke sig æstetisk.

Der kan være mange grunde til at læse litteratur. Det kan være for undersholdningen og adspredelsens skyld. Det kan være for at blive klogere, og det kan være for at finde meningen med livet. Men det kan også være for ikke at føle sig ensom. Jeg tror, alle læsende kender følelsen af, nærmest at komme til at kende karakterne personligt, når man har været i stue med dem i en intens periode. Vi kender det, når en bog slutter, og vi siger farvel til karaktererne og deres miljø. Det kan føles helt tomt. Derfor holder mange af bøger, hvor man følger karakterne i flere bind. De  bliver lidt som familie og venner. Vi kender det også fra tv-serier.

Simona Zetterberg Gjerlevsen skriver i bogen “Fiktion” fra serien “Tænkepauser” fra Aarhus Universitetsforlag, at “Vi har grinet og grædt med forskellige karakterer gennem hele fiktionens historie” og dermed tager hun fat på, hvad det netop er, fiktion kan. Og hendes pointer ligner Lars Theil Münsters, nemlig at vi gennem fiktionen omgiver vi os med menneske skildringer, og vi møder et helt repertoire af menneskelige erfaringer. Vi får adgang til det indre liv hos andre mennesker gennem de fiktive karakterer. 

Hun mener også, at vi læser for at  blive klogere på verden på en anden måde end gennem traditionel videnskab. Eksempelvis skriver hun om fænomenet luft, som vi jo kan undersøge ved at slå ordet op i den danske ordbog eller ved at finde en fysisk formel for fænomenet, og hvor vi vil få en kort og præcis forklaring, men ved at læse et udsnit af det klassiske værk “Fru Marie Grubbe” af J. P. Jacobsen vil vi få en beskrivelse af fænomenet luft, der pirrer vores sanser og vores nysgerrighed, og det er det, som fiktionen kan. Den kan lære os noget om verden, om livet om det sanselige. 

“Hvis kunst og fiktion som romaner, film og maleri forsvinder og ikke længere kan berige og forfine vores følelser og tanker, har vi så ikke mistet en vigtig del af det, der gør os til mennesker?” spørger Simona Zetterberg Gjerlevsen, og jeg kan kun tilslutte mig vigtigheden af, at vi har adgang til kunst og dermed til litteraturen. Jeg tror på, at litteratur kan forandre mennesket og verden i det store billede, og i det små tror jeg, at litteratur kan fremme den enkeltes livskvalitet. Og jeg tror på, at litteratur og læseoplevelser skal deles. Således kommer min litteraturklub til champagne og kage i eftermiddag for at fejre starten på denne litteraturblog.

Følgende bøger har dannet afsæt for mit indlæg:

“Det læsende menneske” af Lars Theil Münster. 2019. Samfundslitteratur

“Litteratur” af Dan Ringgaard. 2014. Aarhus Universitetsforlag – Fra serien Tænkepauser

“Fiktion” af Simona Zetterberg Gjerlevsen. 2018. Aarhus Universitetsforlag – Fra serien Tænkepauser

“Poetikken” af Aristoteles. Oversat og udgivet af Niels Henningsen. 2017. Det lille Forlag.