Litteraturpriser – dansk litteratur 2020.

I skrivende stund læser jeg eller nærmere lytter jeg til “En lykkelig slutning” af Maren Uthaug. En roman, jeg sammen med min private litteraturklub skal mødes om og diskutere på torsdag. Romanen vandt prisen “Læsernes Bogpris” 2020. Læsernes Bogpris er en litteraturpris indstiftet af Danmarks Biblioteksforening og Berlingske i 2003.
Årets nominerede 10 bøger udvælges af Berlingskes litteraturredaktør og Danmarks Biblioteksforening. Med prisen følger et beløb. At vinde en pris kan således få økomisk betydning og ikke mindst anerkendelse for forfatterne, men hvad kan vi som læsere bruge prisuddelingerne til? Først og fremmest kan man som individuel læser lade sig inspirere til sin læsning, men også i litteratur- og læsekredse kan det være en god ledesnor og inspiration, når årets bøger udvælges. Det kan også være en guide ift. læseudvikling, hvis man altid læser samme genre og gerne vil kaste sig over nyt.

Der findes et utal af priser, der uddeles til dansk litteratur, og det vil være for omfangsrigt at komme ind på alle her. Jeg vælger derfor et udpluk tildelt hen over året. Et år som på ingen måde ligner sig selv på grund af Coronasituationen, og som den litterære verden også har skullet forholde sig til i forhold til prisuddelinger, hvorfor nogle er blevet udsat og andre har fået anden form end sædvanligt.

Januar

De Gyldne Laurbær – Boghandlernes pris: “Skyggedanseren” af Sara Omar

Montanas Litteraturpris – Litteraturpris, som uddeles i samarbejde mellem Montana, Dagbladet Information og Testrup Højskole: “Dødsknaldet i Amazonas” af Hanne Højgaard Viemose.

Weekendavisens Litteraturpris – Weekendavisens anmeldere indstiller et antal titler i december, som danner grundlag for en afstemning blandt avisens læsere: “Viking – Ran, ild og sværd” af Jeanette Varberg.

Februar

Mofibo Awards – årets lydbøger – Den første prisuddeling til lydbøger, hvor såvel forfattere som indlæser hyldes. Her er der prismodtagere i 6 kategorier, men jeg vælger blot at medtage årets roman her: “Hjerteblink 2” af Marie Louise Cornelius. Indlæst af Laura Drasbæk.

Marts

Politikkens Litteraturpris – Politikkens læsere stemmer på deres favorit: “Til min søster” af Dy Plambeck.

April

Læsernes Bogpris – en litteraturpris indstiftet af Danmarks Biblioteksforening og Berlingske: “En lykkelig slutning” af Maren Uthaug.

Maj

EU’s Litteraturpris – EUPL – uddeles hvert år til aktuelle forfattere fra EU’s medlemslande. Prisen har til formål at fremme kreativitet, diversitet og mobilitet indenfor europæisk skønlitteratur: “Penge på lommen” af Asta Olivia Nordenhof.

Juni

DR Romanprisen – En pris der i samarbejde med DR udvælges af romanlæseklubber fra landets biblioteker (Eftertragtede læseklubber, man ofte skal være skrevet op til i lang tid for at få plads. Jeg er selv nr. 1 i køen i romanlæseklubben tilhørende Aalborgbibliotekerne.) “De døde fylder dagene med en smag af mønter” af Carsten Müller Nielsen.

August

H.C. Andersen Litteraturprisen – Hans Christian Andersen Litteraturpris er en dansk litteraturpris, uddelt siden 2007 af Hans Christian Andersen Litteraturpris komité. Hans Christian Andersen Litteraturpris tildeles forfattere, hvis værker kan forbindes til H.C. Andersens navn og forfatterskab via genrelighed og fortællermæssige kvaliteter. Karl Ove Knausgård kommer til Danmark i maj 2021 for at modtage prisen.

September

Niels Klim Prisen – en litterær pris, der uddeles hvert år i marts til noveller og kortromaner indenfor genren Science Fiction. Her er flere kategorier men jeg har valgt en novelle, hvor jeg selv har anmeldt et andet værk af forfatteren: “2060: Organisatorisk borgerskab” af Jannik Langt Fogt fra noveller i magasinet “Himmelskibet 57”

Per Olov Enquists Prisen – en skandinavisk litteraturpris, som blev indstiftet af forfatteren Per Olov Enquists svenske forlag, Norstedts Förlag, hans udenlandske forlag og bogmessen Nok og Bibliotek i Göteborg på forfatterens 70-årsdag i 2004. Den uddeles årligt til “en yngre forfatter på vej ud i Europa” med stor vægt på forfatterens seneste udgivelse: “Penge på lommen” af Asta Olivia Nordenhof.

Oktober

Martha-Prisen – Bog & idés medarbejdere og danske læsere nominerer hver fire forfattere årligt. Vinderen i år er meget tæt på at blive afsløret, og du kan se de nominerede til Martha-Prisen her https://www.bog-ide.dk/boeger/martha-prisen

Nordisk Råds Litteraturpris – Prisen blev oprettet af de nordiske landes regeringer i 1961. Prisen uddeles én gang om året, første gang i 1962. Prisen gives for et skønlitterært værk skrevet på et af de nordiske landes sprog. Prisens formål er at øge interessen for landenes litteratur og sprog, samt for det nordiske kulturfællesskab. I år er der 13 nominerede, heraf to danske værker. Vinderen offentliggøres den 27. oktober ved et digitalt arrangement på grund af Corona. Festen skulle ellers have været afholdt på Island. “YAHYA HASSAN 2” af Yahya Hassan “Dødsknaldet i Amazonas” af Hanne Højgaard Viemose.

Edvard P. Prisen – Bibliotekernes litteraturpris, hvor de ansatte stemmer om, hvem der skal have en pris. Edvard P. Prisen går hvert andet år til en yngre forfatter eller debutant, som markerer sig som noget særligt på den danske litterære scene. Hvert år indtræder en række nye litterære stjerneskud, og Edvard P. Prisen skal fungere som en hjælpende hånd med tildelingen af 50.000 kr til vinderen. Edvard Pedersens Biblioteksfond vil gerne bakke op om, at dansk litteratur fortsætter med at udvikle sig via nye stemmer, og det skal landets biblioteksansatte være med til at vælge. Vinderen offentliggøres på Litteratursiden.dk den 7. november. Du kan læse mere om de nominerede til prisen her: https://litteratursiden.dk/artikler/hvem-skal-vinde-edvard-p-prisen-i-2020

Nobelprisen i litteratur – Prisen uddeles af Det svenske Akademi, der årligt modtager omkring 200 forslag, og som i to omgange indskrænker kandidatlisten – først til ca. tyve og derefter til ca. fem forfattere – inden prismodtageren udpeges. Nok den mest prestigefyldte pris indenfor litteratur, men som også er ret uopnåelig set i lyset af hvor mange danskere, der har vundet den. Hidtil har kun 3 danskere modtaget prisen i litteratur:
1917 Karl Gjellerup (1857-1919) og Henrik Pontoppidan (1857-1943) delte prisen.
1944 Johannes V. Jensen (1873-1950). I år gik prisen til: Louise Glück, 77 årig amerikansk forfatter og engelskprofessor.

November Blixenprisen – en dansk litteraturpris, som blev indstiftet i 2015 af Dansk Forfatterforening og Danske skønlitterære Forfattere. Den er opkaldt efter den danske forfatter Karen Blixen. Blixenprisen hylder de største litterære præstationer i Danmark, hele litteraturbranchen og det danske sprogs videreudvikling, hvad enten det formidles i fysisk form, som e-bog eller lydbog. Prisen skulle have været uddelt 24. november 2020, men pga. Coronasituationen er den udskudt til 5. juni 2021.

Der er langt flere priser, end dem jeg har nævnt i dette indlæg, men dette blot som inspiration til at se hvad der rører sig i dansk litteratur, og hvad der anerkendes med priser. Der udgives heldigvis helt utrolig god dansk litteratur året rundt, og man kunne ønske sig flere timer i døgnet, hvis man skulle læse alt, det man drømmer om blandt nyudgivelser. Personligt har jeg stadig “Penge på lommen” af Astrid Olivia Nordenhof tilgode, som jeg købte for et stykke tid siden, og som jeg glæder mig meget til.

En duft af bøger/Kærligheden til bøgerne og deres hjem – reolen.

Duften af tobak, papir, læder krydret med lidt fugtig kælder. Vi kender den alle, når vi træder ind i antikvariaterne og indsnuser duften af de gamle bøger. Nogen af os opsøger ligefrem denne duft. Der er noget magisk ved den. Nostalgi og eventyr. At gå gennem de ofte smalle gange mellem alle de nedskrevne ord. Andersen, Blixen, Christensen, Ditlevsen. De store forfattere og de store fortællinger. Jeg kender ingen bogelskere, der ikke finder antikvariaterne det tætteste, man kan komme på Paradis. Er det mon reolerne fra gulv til loft, der gør, at man føler sig en smule ydmyg, eller er det samværet med forfattere, der har haft indflydelse på vores Danmark, vores Europa, vores verden? Et er sikkert. Mange ønsker at genskabe denne fornemmelse, denne stemning i hjemmet og i indretningen med bøger. Drømmen om eget bibliotek i hjemmet. Således også jeg.

Billedet er taget hos Pilegaards Antikvariat sommeren 2020. Pilegaards Antikvariat i Aalborg blev etableret i 1963 af Gunner og Lidi Pilegaard. Antikvariatet er stadig i familieeje og et af Danmarks største antikvariater. Her på billedet ses 1. salen, men underetagen bugner ligeledes af vidunderlige bøger. Det er et rent skatkammer.
Min bogreol – helt nyopstillet og med masser af mulighed for at ændre på indretningen. Lige overfor min reol er der et stort vindue, der giver genskin i mit tv, når det blot står med den sorte skærm, hvorfor jeg har tilsluttet min mac og min instagram profil til skærmen i dagens anledning.

I mange år har jeg ønsket mig en bogreol, der gik fra gulv til loft, men først nu er mit ønske gået i opfyldelse. Jeg har haft de klassiske kvadratiske Montana reoler i mange år. Købt over tre gange. De første som nye, de to andre hold som brugte. Da jeg for flere år siden ikke havde reolplads nok, valgte jeg at forære rigtig mange bøger væk i stedet for at købe flere reoler. Det kommer aldrig til at ske på samme måde igen. Der er bøger, jeg savner, og som jeg i den grad har fortrudt, at jeg forærede væk. Min reol består af bøger, jeg har arvet, fået i gave, købt eller modtaget som anmeldereksemplarer. Der er bøger fra min studietid, da jeg læste pædagogik på universitetet og skulle skrive speciale om filosofisk vejledning. Dansk litteraturs historie vidner om det første semester på dansk studiet. Der er havebøger læst og elsket i alle årene, hvor jeg havde have. Der er børnebøger – et udvalg fra da mine børn var små. Bøger om dansk møbeldesign og billedkunst. Højskolesangbogen står side om side med et værk om Den Kongelige Danske Ballet. To krimier står lidt alene. Den ene en signeret udgave af Anne Mette Hancock. Den anden en krimi, jeg selv var med til at skrive som stafetroman. Brøgger, Blixen og Ditlevsen deler kvadrat. Et stærkt kvindefællesskab. De gamle danske klassikere ligeså. Nyere dansk litteratur står samlet. Ikke i alfabetisk orden, men efter hvilket selskab, jeg synes de passer bedst sammen med. Tine Høeg og Stine Pilgaard er naboer i reolen. Iben Mondrup deler hylde med Ida Jensen og Merete Pryds Helle. Morten Pape har fået selskab af Jakob Ejersbo. Dansk litteratur fylder mest i min bogreol, men da jeg pludselig fik mere plads med de nye reoler, fik jeg lyst til at dedikere en fløj til den udenlandske litteratur. Hemingway, Dostojevskij, Camus, Gustave Flaubert, Knausgård. Doris Lessing, Anaïs Nin, Fay Weldon, Jane Austen i fløj med Elena Ferrante, Siri Hustved og Rosemunde Pilcher.

Mine seneste bogkøb. Den komplette samling af “Min kamp” af Karl Ove Knausgård. Et værk, der er på min litterære bucketliste. Og så købte jeg en bogpakke fra #flaubertserien – en bogpakke med værker af stor kvalitet bl.a. med en førsteudgave af Tove Ditlevsens “Ansigterne” Alt sammen købt hos Pilegaards Antikvariat.

Der er mange måder at indrette sin bogreol på. Nogle opstiller bøger i farveorden andre i alfabetisk orden. Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet. Det må bero på, hvad der fungerer for den enkelte. På biblioteker ville vi nok føle os prisgivet, hvis bøgerne var farveinddelt, men i hjemmet er alt tilladt. For mig er det vigtigste at forfatterens værker står samlet. Jeg har dog lavet en undtagelse, da jeg har en lille stak af hvide og helt lyse bøger til at ligge på en kommode i mit soveværelse alene på grund af æstetik og stemning.

Jeg bor lyst og enkelt, og alligevel drages jeg af det mørke, når jeg bliver inspireret af hele det litterære univers. Noget af mig vil have mørkegrønne vægge, velourmøbler, cigarer og whiskeyflasker som i det mest dunkle herreværelse fra en svunden tid, men jeg udlever det ikke – ikke endnu. Den stemning suger jeg til mig, når jeg rejser eller besøger bogcafeer. Der er mange steder at hente inspiration til sin indretning med bøger. Når jeg rejser besøger jeg gerne boghandlere, biblioteker, antikvariater og bogcafeer. Her er masser af stemning og inspiration at hente, og jeg får hver gang lyst til at købe mig fattig i bøger.

Her er det en boghandel i Oxford, jeg besøgte i 2018. Jeg brugte lang tid på hver etage, og aldrig har jeg set mere velkurateret boghandel.
En anden boghandel i Oxford, hvor konceptet “Blind date with a book” fandtes. Bøger pakket ind i brunt papir og påført en tekst med ledetråde til hvad der måtte gemme sig bag papiret. Lidt som en lykkepakke, hvis nogen kan huske det koncept. Vi har brugt ideen til julepakkespil i min litteraturklub.

Palludan Bogcafé. Danmarks ældste med café, boghandel og antikvariat.

Vis mig din bogreol, og jeg skal sige dig hvem du er lyder det ofte i livsstilsudsendelser. Men kan man nu det? Jeg tror, det kan fortælle lidt men bestemt ikke alt om en person. Det kan måske sige lidt om ens interesser indenfor litteratur, men det kan også snyde. Flere af de bøger, jeg har i min reol er ikke læst. Nogle er blot ikke læst endnu, men købt med så stor kærlighed og begejstring og nedskrevet på den litterære bucketliste. De vil helt sikkert blive læst på et tidspunkt. Andre vil måske aldrig blive læst, fordi de har fundet vej til reolen som arvestykker og gaver. Man kan selvfølelig vælge at forære disse bøger væk, men de kan jo også blot stå og vidne om litteratur, ens bedsteforældre har læst. Andet litteratur man har læst har måske været lånt på bibliotekerne, læst som e-bog eller hørt som lydbog, og fremgår dermed ikke af bogreolen. Man skal således passe på med at dømme folk ud fra deres bogreoler.

Hvis du ønsker dig en større bogsamling kan det være kostbart og tage mange år. Jeg har en del bøger, men mange har mange flere end jeg. Du kan være heldig at finde mange gode brugte bøger i genbrugsbutikkerne til meget få penge, og samtidig støtter du et godt formål, men ellers er bøger en prioritering og en mental pensionsopsparing. Jeg vil glæde mig til at være omgivet at endnu flere bøger når jeg bliver gammel, for i bøger findes venner og bekendte jeg har besøgt i byen og på landet i Danmark og i verden. Uddraget fra Suzanne Brøggers “Kvælstof” siger det på bedste vis:

“Her i huset er bøger ikke af papir, men levende væsener, gamle bekendte, værdsatte venner i incestuøse relationer, og ud fra det synspunkt er stuerne fyldte, summende af liv”

Bøger er liv.

Hvorfor læse litteratur?

Først og fremmest hjertelig velkommen til Anettes litteratursalon, som har premiere i dag. Jeg håber I nød snigpremieren med anmeldelsen af “TÆNDT – Digte om sex, kærlighed og andre fusere” af Niklas Press.

Jeg glæder mig til at dele glæden omkring dansk litteratur med jer her på bloggen. Men hvorfor er det relevant med en blog om dansk litteratur? Og hvorfor overhovedet læse litteratur? For at svare på det er jeg dykket ned i forskelligt litteratur, for at se om jeg kan finde svaret. Nederst i indlægget finder I kilder på de værker, jeg henviser til.

Dan Ringgaard, lektor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet skriver i bogen “Litteratur” i serien “Tænkepauser” fra Aarhus Universitetsforlag 2015, at litteratur er sprogkunst, og at vi læser litteratur for at lære at leve. Han mener ikke, at litteraturen nødvendigvis gør os klogere på verden, men den viser os verden, som vi måske ikke kender den. Han er optaget af den udvikling, litteraturen har gennemgået, og han kan være bekymret for, om digital læsning kan være med til at hæmme vores evne til at læse lange, komplicerede og uforstyrrede skriftlige forløb. Jeg deler til dels hans bekymring, men ser også to forskellige tendenser. Hvis man hører lydbog og multitasker, kan det måske være svært at skifte til fordybelse i en roman, hvor man ikke foretager sig andet end at læse, men hvis man læser på en såkaldt “reader” eksempel Mofibo reader eller Kindle, er man også 100% koncentreret om teksten, så jeg er ikke bekymret for de digitale løsninger, men mere for vores behov for multitasking set i lyset af Dan Ringgaards tanker. Der er dog en væsentlig pointe, og det er, at lydbogen har fået mange til at læse, som måske normalt ikke ville, så er det ikke en gave i sidste ende? Jo flere tilbud, jo flere muligheder, der passer den enkelte.

Lars Theil Münster har skrevet bogen “Det læsende menneske” som udkom i 2019, hvori han bl.a. beskæftiger sig med, hvorfor vi læser litteratur.

Når vi læser, omgiver vi os med menneske skildringer, og vi møder et helt repertoire af menneskelige erfaringer. Vi får adgang til det indre liv hos andre mennesker, som jo er en umulighed i den virkelige verden. Nok kan vi fornemme ting, men vi ved aldrig helt, hvad et andet menneske tænker inderst inde. Ikke engang vores nærmeste. I følge Løgstrup kan litteraturen vise etiske konfliker og følelser i en mere ren form end i virkeligheden, fordi vi ikke er indspundet i en mangfoldighed af følelser, ønsker, ambitioner og bekymringer, når vi læser. Han mener, at vi som mennesker sjældent er i stand til at løfte blikket og betragte de konflikter og dilemmaer, vi indgår i på afstand, når vi står midt i dem, mens dette er muligt når vi møder selvsamme konflikter i litteraturen, hvilket måske kan give os forståelse for og redskaber til egne konflikter.

At læse litteratur er en måde at komme i kontakt med sig selv og sine følelser. Man bliver bevæget, når man læser og kan få en klump i halsen, tårer i øjnene eller ligefrem ondt i maven, og i de situationer mener Lars Theil Münster, at det kan være interessant at tænke over, hvorfor man netop bevæges lige der. Han mener, det måske kan lære os noget om, hvad der er betydningsfuldt for os og vigtigt for os i livet eller  burde være det. Litteraturen stimulerer os således til at reflektere over vores eget liv. 

Dette er ikke ny tænkning. Aristoteles skrev allerede om dette fænomen ca. 325 år f.Kr. i “Poetikken” Han beskæftigede sig med tragedien som genre og dens virkning på publikum og han brugte ordet “katharsis” om den virkning tragedien havde på publikum. Katharsis skulle forstås som en slags følelsesmæssig renselse. Tragedien skulle få folk til at være medlidende men ikke blot forstået som at have medlidenhed med menneskene på scenen, men at vi selv skulle lide med dem, forstået som at vi selv skulle føle lidelse som publikum. Aristoteles mente, at vi gennem denne lidelse ville bliver følelsesmæssigt renset og komme mere hærdede og forstående ud på den anden side.

Lars Theil Münster tager fat på det klassiske spørgsmål, om man bliver mere empatisk af at læse litteratur. Forsøg har dokumenteret, at litteratur godt kan mindske vores fordomme overfor mennesker, der er anderledes end os selv. Andre forsøg mener at kunne dokumentere, at litteraturlæsning faktisk fører til forandringer i måden, vi opfører os på i virkeligheden. Karaktererne vi læser om kan smitte af på vores selvbillede, vores indstilling til verden og vores handlinger, når vi lægger bogen fra os, men det er ikke dokumenteret, om det fører til større empati på sigt. I følge Lars Theil Münster er der ikke entydig kausalitet mellem at være god til at sætte sig i andres sted og så nødvendigvis at anlægge en mere etisk opførsel. Fra psykologiens verden ved vi også, at det at udvikle empati kræver et positivt og anerkendende samspil mellem barn og omsorgsgivere i de allerførste år. 

Argumenterne for litteraturens betydning for os som mennesker kan med andre ord ikke kun forlade sig på de gavnlige psykologiske effekter af læsningen. Litteraturen har som musik, dans, billedkunst, filmkunst og andre kunstneriske udtryk også en værdi, blot fordi den er til, og den er et vidnesbyrd om menneskets behov for at udtrykke sig æstetisk.

Der kan være mange grunde til at læse litteratur. Det kan være for undersholdningen og adspredelsens skyld. Det kan være for at blive klogere, og det kan være for at finde meningen med livet. Men det kan også være for ikke at føle sig ensom. Jeg tror, alle læsende kender følelsen af, nærmest at komme til at kende karakterne personligt, når man har været i stue med dem i en intens periode. Vi kender det, når en bog slutter, og vi siger farvel til karaktererne og deres miljø. Det kan føles helt tomt. Derfor holder mange af bøger, hvor man følger karakterne i flere bind. De  bliver lidt som familie og venner. Vi kender det også fra tv-serier.

Simona Zetterberg Gjerlevsen skriver i bogen “Fiktion” fra serien “Tænkepauser” fra Aarhus Universitetsforlag, at “Vi har grinet og grædt med forskellige karakterer gennem hele fiktionens historie” og dermed tager hun fat på, hvad det netop er, fiktion kan. Og hendes pointer ligner Lars Theil Münsters, nemlig at vi gennem fiktionen omgiver vi os med menneske skildringer, og vi møder et helt repertoire af menneskelige erfaringer. Vi får adgang til det indre liv hos andre mennesker gennem de fiktive karakterer. 

Hun mener også, at vi læser for at  blive klogere på verden på en anden måde end gennem traditionel videnskab. Eksempelvis skriver hun om fænomenet luft, som vi jo kan undersøge ved at slå ordet op i den danske ordbog eller ved at finde en fysisk formel for fænomenet, og hvor vi vil få en kort og præcis forklaring, men ved at læse et udsnit af det klassiske værk “Fru Marie Grubbe” af J. P. Jacobsen vil vi få en beskrivelse af fænomenet luft, der pirrer vores sanser og vores nysgerrighed, og det er det, som fiktionen kan. Den kan lære os noget om verden, om livet om det sanselige. 

“Hvis kunst og fiktion som romaner, film og maleri forsvinder og ikke længere kan berige og forfine vores følelser og tanker, har vi så ikke mistet en vigtig del af det, der gør os til mennesker?” spørger Simona Zetterberg Gjerlevsen, og jeg kan kun tilslutte mig vigtigheden af, at vi har adgang til kunst og dermed til litteraturen. Jeg tror på, at litteratur kan forandre mennesket og verden i det store billede, og i det små tror jeg, at litteratur kan fremme den enkeltes livskvalitet. Og jeg tror på, at litteratur og læseoplevelser skal deles. Således kommer min litteraturklub til champagne og kage i eftermiddag for at fejre starten på denne litteraturblog.

Følgende bøger har dannet afsæt for mit indlæg:

“Det læsende menneske” af Lars Theil Münster. 2019. Samfundslitteratur

“Litteratur” af Dan Ringgaard. 2014. Aarhus Universitetsforlag – Fra serien Tænkepauser

“Fiktion” af Simona Zetterberg Gjerlevsen. 2018. Aarhus Universitetsforlag – Fra serien Tænkepauser

“Poetikken” af Aristoteles. Oversat og udgivet af Niels Henningsen. 2017. Det lille Forlag.