Plusbog uddeler for 5. år i træk “Danish Book Blog Award” som hyldest til “dygtige og dedikerede danske bogbloggere” Jeg plejer selv at stemme på min favorit, men i år er jeg pludselig selv at finde i feltet.
Jeg er dybt taknemmelig for nomineringen og stolt og beæret over at være i flot selskab med 15 andre bogbloggere, heraf nogle af mine egne helt store forbilleder. Der er således 16 nominerede bogblogs, og du kan se dem alle samt stemme på din favorit her https://www.plusbog.dk/info/dbba
Bloggen vil blive vurderet ud fra følgende kriterier: – Vision med bloggen – Skrivestil – Interaktion med læserne – Billeder/fotografisk fremstilling af bøger – Layout – Andre sociale medier – Andet
Min blog spiller meget sammen med min Instagramprofil, og det er også der, debatten om bøgerne oftest foregår. At blive nomineret efter kun at have været “i luften” i få måneder giver virkelig blod på tanden, og masser af overvejelser om, hvordan bloggen kan udvikle sig bedst muligt, så samtalerne om den danske litteratur kan få de bedste vilkår.
“Jeg ved godt, at det er svært for dig at tro på, men jeg er glad, som det er” svarer Anneke behersket. “Nu er det jo så heldigt, at vi lever i en tid, hvor kvinder bor alene, og det er så smart, at vi kan betale os fra de ting, som en mand typisk tager sin af.” “Mener du…” siger moren og dæmper stemmen. “Prostitution?” “Nej, jeg mener ting som at få skiftet til vinterdæk, bygget en garage og den slags,” udbryder Anneke. “Christ, mor!”
Louise Roholtes “Alias Anneke” handler om Anneke, som er sidst i 30’erne, single, forfatter, frivilligt barnløs og modvillig katteejer. Det er svært for hendes omgivelser at acceptere den måde, hun har valgt at leve sit liv. Hun kæmper mod alverdens fordomme og gode råd og føler ikke hun har et “helle” før en ny nabo kommer til at gøre en forskel i hendes liv, men indtil da må hun gå grueligt meget igennem. Vi møder bl.a. katten Bobcat, ex’en David, søsteren og bloggeren Marie og hendes børn samt hele hendes mødregruppe, naboen Jimmi, der har et crush på Anneke, pornokongen og hans kone, Annekes forældre, daten René og nyeste nabo Esben.
Hvis du er til “Bridget Jones’ dagbog” eller “Nynnes dagbog” vil du måske være i målgruppe til denne roman. Den hører til i chick-lit genren, hvor hovedpersonen ofte er en barnløs singlekvinde, der ikke fremstilles som den skarpeste kniv i skuffen og som altid er udfordret i forhold til mænd og nærmeste familie altid pakket ind i humor. Således også i “Alias Anneke” Sproget er let læseligt og kapitlerne korte. Jeg havde det lidt svært med bogen til trods for, at jeg faktisk godt kan lide at grine mig gennem en god chick-lit roman ind i mellem. Karakterene er lidt for karikerede, selvom Louise Roholte i den grad har fat i sjove elementer fra blogger- og datingverdenen. Der er virkelig sjove passager i bogen, men det virker lidt anstrengt, når humoren forsøges presset ned over alt det skrevne. På denne måde drukner det virkeligt sjove mellem det knap så sjove og til tider næsten platte indhold. Det er synd, for bogen har et fint budskab om kærlighed, hvor svært det er at indgå i relationer, og hvor vigtigt det er at man anerkendes af sine nærmeste. Og den har en meget fin slutning, hvor det netop opsummeres.
Louise Roholte har skrevet flere bøger for børn og unge. “Alias Anneke” er hendes første bog til den voksne målgruppe.
Titel: “Der danser en virus” Forfatter: Jesper Wung-Sung. Sider: 21. Forlag: FUGL. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Fra forfatteren.
Der danser en virus mellem
dig
og
mig
med trin der fortæller
Sådan indledes Jesper Wung-Sungs fine fine digt, og der forsættes med, hvad trinene præcis fortæller om den stadig uvirkelige situation, vi befinder os i med en verdensomspændende pandemi, der har medført, at nærhed med netop vores nærmeste er blevet en udfordring. Der danses i tomme kantiner, i åbne kontorer og benene smækkes op på chefens bord. Trinene fortæller om tomme butikker, fodboldbaner, barer og hoteller og så er der lige en reminder til os læsere om at værdsætte livet og huske at danse med hinanden.
Det er virus’en der danser og iagttager i digtet, og det er interessant, idet vi er vant til at høre fra Statsminister Mette Frederiksen på pressemøder, at vi skal danse med virussen. Jesper Wung-Sung leger her med netop det at danse men med virus som hovedperson og os læsere som hovedkarakterer. Et spændende greb, idet hovedpersonen er den der fylder mest i en fortælling, mens hovedkarakteren er den, som udvikler sig. Jesper Wung-Sung sender os dermed et budskab om, at vi som læsere – som hovedkaraktere bør drage lære af hele denne coronasituation. Af alt det, som sker omkring os og med os.
Digtet er ledsaget af smukke papirklip fra H. C. Andersen. Papirklip, der har et drilsk udtryk, et djævelsk udtryk og noget fint over sig på samme tid. Der gemmer sig en uhyggelig global virkelighed i den smukke poesi, og på blot 21 sider mærker man historiens vingesus. Vi står midt i det lige nu. Det er svært. Jesper Wung-Sung har begået en smuk poetisk fortælling. Han fortæller selv, at bogen er født som et litterært kram, og dermed en bog man får lyst til at forære til alle, man savner og som man har lyst til at være tæt med, men som er udsat på ubestemt tid. Dermed indskriver han sig i den litteratur, som har beskæftiget sig med corona pandemien, og dermed ind i litteraturhistorien. Jesper Wung-Sung har en lang forfatterkarriere bag sig, og har skrevet bøger til børn, unge og voksne og han har modtaget flere flotte priser for sit forfatterskab. Et af hans meget kendte værker er “En anden gren”
Vidste du, at over 90% af de værker, der indgår i dansk litteraturhistorie er udgivet af forlaget Gyldendal? Og vidste du at de på forlaget i 70’erne havde et “sygerum” som til daglig skulle være et personalegode, hvis man fik ondt i hovedet eller blev svimmel, men at det blev brugt som “bollerum”
“Selveste Gyldendal” er historien om det 250 år gamle forlag, som har været med til at skrive litteraturhistorie igennem ligeså mange år. I følge et interview med Pernille Stensgaard har ca. 90% af de værker, der er nævnt i dansk litteraturhistorie været udgivet på forlaget Gyldendal og netop det er med til at fastslå Gyldendals status som det forlag, der har udgivet den fineste og mest lødige litteratur set med litteraturvidenskabelige øjne. Pernille Stensgaard udtaler i et interview, at da hun fortalte, at hun var blevet spurgt om hun ville skrive en bog om Gyldendals historie udbrød folk: “Selveste Gyldendal” som om det var Kongehuset hun skulle skrive om. Og dermed fortæller titlen på bogen også noget om det syn mange har på forlaget. Pernille Stensgaard blev hyret af Gyldendal til at skrive bogen i anledning af forlagets 250 års jubilæum.
Forlaget blev grundlagt i 1770 af nordjyden Søren Gyldendal og har siden 1787 haft hovedsæde i ejendommen Klareboderne 3 i Indre by, København. Pernille Stensgaard tager læseren med på en rejse, der starter i 1952, da ostegrosseren og rigmanden Knud W. Jensen bliver hovedaktionær i Gyldendal. Knud W. Jensen er lidenskabeligt interesseret i litteratur og kunst, og da han sælger sin virksomhed til USA, køber han først Gyldendal i 1952 og siden Museet Louisiana i 1958. Selvom historien tager sit afsæt i 1952, er der tilbageblik til vigtige perioder og til personligheder med magt og indflydelse, der har præget forlagets historie. Det er så omfattende et persongalleri, at jeg ikke vil nævne dem her, men det er spændende personligheder med saft og kraft, så alene af den grund er bogen interessant.
Et væsentligt tema, der går igen gennem hele bogen er balancen mellen profit og prestige. Gyldendal var det forlag, der prioriterede at udgive smalt selvom det kostede dem dyrt. De ville udgive “lødig” litteratur af store forfattere og de ville for alt i verden ikke fremstå kommercielle. Men det smalle skulle jo finansieres, hvilket det således blev gennem uddannelseslitteraturen. Hvor mange af os har ikke haft Gyldendals røde ordbøger til at stå i bogreolen, eller mødt nogle lærebøger i folkeskolen eller i gymnasiet. Her tjente Gyldendal penge, så de havde råd til de smalle udgivelser. Man talte om og gør det stadig med begrebet “Den Gyldendalske forpligtelse” hvilket skal forstås som, at Gyldendal med sin status som kulturinstitution er forpligtet til at udgive litteratur af stor kvalitet uanset om der er kunder i butikken. Således måtte og må Gyldendal finde veje til at finansiere denne såkaldte forpligtelse. Dette gøres som skrevet gennem uddannelseslitteraturen men også gennem datterselskaber. Forlaget Rosinante var et datterselskab og Pretty Ink var et datterselskab af Rosinante. Bestselleren “Fifty shades of Grey” udkom i 2012 på Pretty Ink og sikrede dermed økonomien i moderselskabet Gyldendal på samme tid med, at de ikke lagde navn så “ulødig” litteratur. I det hele taget, er det noget af det mest interessante ved bogen, hvis du spørger mig. Den definitionsmagt der ligger i, at bestemme hvilken litteratur der er lødig, og hvilken der ikke er. Det er en meget kendt diskussion, der ofte tages op i forskellige litterære sammenhænge.
Bogen beskæftiger sig med forlagets historie, og det er på ingen måde kedeligt. Den er fyldt med intriger, magt og sexchikane i et omfang, så debatten om me-too blegner ved siden af. Det er skræmmende læsning set i et kønsperspektiv, og overraskende at Pernille Stensgaard i den grad har fået lov til at skrive om det, som hun gør, hvilket vidner om, at Gyldendal har overholdt aftalen om at give hende fuld skrivefrihed.
Bogen er bygget op kronologisk med kapitler, der beskæftiger sig med hver sin periode fra 1939 til 2020. I hvert kapitel er der tilbageblik til forskellige nedslag i historien, og det kan gøre det lidt svært at bevare overblikket, ligeledes er der ikke sammenhæng mellem teksten på de enkelte sider og de billeder, der er valgt, hvilket forekommer mærkværdigt. Der er et kæmpe persongalleri at holde styr på, og det kunne have været rart med en oversigt over de forskellige ejere i de forskellige perioder, når de dukker op gang på gang i de forskellige perioder. Der er passager, hvor det bliver lidt langtrukkent at læse, da der kan være tale om gentagelser af tidligere passager MEN der er saft og kraft i bogen, og jeg er fuldstændig vild med den. Den er så interessant i forhold til hele boguniverset. Til samarbejdet med forfattere og til konkurrencen med øvrige forlag. Til hele problematikken omkring hvilken litteratur der “bør” udgives og hvilken der “skal” udgives set i et økonomisk perspektiv. Og så har jeg, som bogblogger en særlig interesse i hele den udvikling forelagsbrancen er en del af, da jeg jo selv er med til at “markedsføre” litteratur for forskellige forlag, selvom det er et frivilligt og ulønnet arbejde drevet af ren passion.
Jeg kan på det varmeste anbefale “Selveste Gyldendal” af Pernille Stensgaard. Bogen udkom 26. marts 2020.
Hvordan erindrer vi kærligheden, når den er forbi? Husker vi kun det gode – det romantiske, eller tør vi dvæle ved det, som også gjorde ondt, og ved hvorfor kærligheden ophørte? Og forskyder erindringen sig, så den afspejler det nu, vi befinder os i?
Kristina Stolz har med romanen “Paradis først” beskæftiget sig med det at erindre kærligheden. Efter næsten 20 år vender hovedpersonen Kristina tilbage til USA for at møde sin gamle kæreste Marlon, som hun havde et intenst, stormfuldt og komplekst forhold til. Marlon skal giftes, og det er i denne forbindelse, at de nu genoptager kontakten. I de få dage, Kristina er i USA vækkes erindringen om årene de tilbragte sammen i 1990’erne i henholdsvis USA, København og Prag.
Marlon er afroamerikaner med en sort far og en hvid mor, og har gennem hele sin opvækst oplevet racisme i en grad, så det har sat evige spor, og som kommer til udtryk i hans adfærd. Racismen har han fået ind med modermælken, da konfliken allerede starter med, at han kidnappes af sin sorte far, da han ikke ønsker, at Marlon skal vokse op i en hvid familie. Marlon kommer dog til at vokse op sammen med sin mor, som er den eneste hvide i det kvarter, de bor i. Marlons mor og hans “hvide” familie ser ikke Marlon som sort. Familien beskrives i romanen som farveblind, og dermed forholder de sig ikke til den modstand og til de konflikter, Marlon møder udefra fra andre hvide. Den indlejrede angst og vrede, der i er Marlon, tager han med sig ind i forholdet til Kristina, og hun skal forholde sig til, at Marlon gør vold både på sig selv og på andre. I de dage Kristina opholder sig i USA, rippes der op i det komplekse forhold, de havde, og den kærestesorg, de begge oplevede. Hun erindrer deres første møde, men erindringen forskubbes flere gange, hvilket kommer til udtryk ved at beskrivelserne er forskellige. Tematikkerne i romanen er kærlighed, identitet, tilhørsforhold og racisme.
I romanen, som er skrevet helt uden kapitelopdeling, er der et nutidsspor og et datidsspor, som kører helt tæt og parallelt. Det virker stærkt, når målet med romanen har været, at skrive om det at erindre, og om hvordan erindring forskydes og afspejler nutiden. Kristina Stolz har valgt at lade historien fortælle gennem skiftende pronomener. Nogle gange anvendes jeg og andre gange hun. Igen et spændende greb i forhold til det at erindre. Er der eksempelvis en større afstand til erindringen, når der bruges hun i stedet for jeg? Og er det sådan vi erindrer i virkeligheden? Det, at der fortælles i et nutids og et datidsspor og at pronomenerne skifter, gør at man som læser skal være meget koncentreret i sin læsning for at få alle nuancer med. Ligeledes i forhold til sætningsopbygningen, hvor det ikke er letlæste helsætninger, der er det bærende men derimod flere ledsætninger, der på næsten lyrisk vis bindes sammen. Kærlighedshistorien mellem Kristina og Marlon er stærk, og det gør ondt at læse om den smerte, der er en følgesvend i forholdet, ligeledes racismetematikken, men det er for mig at se stilen, der gør, at det netop er erindringen, der er i fokus mere end historien, hvilket er med til at gøre romanen enorm interessant. Titlen “Paradis først” kunne handle om, at den kærlighed, der opleves i Paradis i bibelsk forstand ligner den kærlighed Kristina og Marlon oplever. Deres kærlighed kan kun eksistere indtil slangen viser sit grimme ansigt, i romanen i form af racisme.
Det er en stærk roman, der kræver opmærksomhed og en lyst til at møde noget litterært udfordrende. Kristina Stoltz (f. 1975, Frederiksberg) har udgivet både digte, noveller, børnebøger og romaner og modtaget flere priser og legater for sit forfatterskab. Hun bevæger sig frit mellem genrer, og karakteristisk for forfatterskabet er, at hun med hver udgivelse går ad nye litterære veje. Et fællestræk for Kristina Stoltz’ værker er dog en særlig sprogtone og en åbenhed for verden og sprogets muligheder.
“Paradis først” udkommer i dag 17. september 2020.
Titel: “Det danmark du kender” Forfatter: Peder Frederik Jensen. Sider: 275. Forlag: People’sPress. Udgivelsesår 2020. Anmeldereksemplar: People’sPress.
“Velfærd. Et ord, han ikke har tænkt over før. Men det nytter ikke noget at hælde penge ud over bunden, det har han forlængst indset”
“Det Danmark du kender” tegner et portræt af et Danmark, hvor uligheden vokser og fællesskabet er i opløsning. Med udgangspunkt i en alvorlig bilulykke i første kapitel kædes fire personers skæbne sammen. Fire personer fra hver deres del af landet – fra Udkantsdanmark til Christiansborg. Vi møder den socialdemokratiske borgmester Morten, som har store ambitioner om at forandre landet, men som har personlige problemer på hjemmefronten. Der er måske en plads til ham i den kommende regering. Han har netop været til møde med bl.a. statsministeren. Det er nat og han er fuld. Hans liv er i opløsning. Mens han kører bil, ringer han til sin elskerinde Sigrid, en kvinde der tjener styrtende på boligspekulation og som han har gjort gravid, men i det samme påkører han avisbudet Niels med højreradikale ideer og en mor, der prostituerer sig for at tjene til dagen og vejen. Niels kommer alvorligt til skade. Lastvognschaufføren Frank, der kører med gods, er netop på vej hjem fra en tur, da han bliver vidne til ulykken.
Vi følger de fire personer i hver deres kapitel, og deres liv og sociale status udpensles i detaljer. Peder Frederik Jensen har lånt det socialdemokratiske slogan fra valgkampen i 2015 til sin titel, og det er interessant. Et valg med fokus på “Udkantsdanmark” Socialdemokratiet havde netop i deres valgprogram fokus på at øge velfærden og på at “få alle med” noget som Peder Frederik Jensen med denne roman forholder sig kritisk til.
Formen med at indlede med et kapitel hvor alle fire personers skæbne flettes sammen for så at udfolde deres karakterer i hvert sit kapitel fungerer godt og stærkt. Ligeledes at det flettes sammen igen i sidste kapitel. Sproget flyder, og dialogerne virker troværdige. Jeg savner dog et større indblik i det politiske arbejde, som kunne have været fortalt gennem borgmesteren Morten. Der er en underliggende samfundskritik, og en kritik af det socialdemokratiske ansvar gemt i de meget hardcore beskrivelser af særligt Niels og Franks livssituationer. Realismen er måske troværdig med dens udpenslethed. Underklassen, der skildres med druk, stoffer, rå og uromantisk sex og prostitution. Eliten med ambitioner om at gøre en forskel, rødvin og utroskab. Uanset social status er man i hvertfald ikke i tvivl om, at alle har brug for at skide og onanere. Peder Frederik Jensen har begået en vild samfundskritisk roman, der bør skabe politisk debat.
Peder Frederik Jensen debuterede i 2007 med romanen “Her står du” I 2011 udgav han kortprosabogen “Udsigter” som i 2012 blev fulgt af romanen “Læretid” I 2014 kom novellesamlingen “Banedanmark” Sidstnævnte også med fokus på ulighed i Danmark. Udover at være forfatter har Peder Frederik Jensen også været ansat som taleskriver for miljøminister Lea Wermelin fra Socialdemokratiet i perioden november 2019 – juni 2020
“Det Danmark du kender” udkom den 28. august 2020.
Titel: “Som sne i havet” Forfatter: Michala Elk. Sider: 196. Forlag: Brændpunkt. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Forlaget Brændpunkt.
“Vi forestillede os ikke, det ville gå så vidt. Vi var sikre på, at de ville lade os være i fred, så længe vi holdt lav profil. Det var jo Danmark. Det var jo et civiliseret samfund med asfaltbelagte veje og frit sygehusvæsen og demokrati og alt muligt. Naivt.”
“Som sne i havet” er en dystopisk roman, der handler om et Danmark præget af klimaforandringer og fjendtlighed mod etniske minoriteter. Nora bor sammen med sin kæreste og deres fælles datter, men en fremmedfjendsk politik gør, at kæresten og datteren bliver deporteret. Nora, der kæmper imod deporteringen med vold mod tjenestemand, bliver umyndiggjort og dermed frataget en række rettigheder som borger. Hun får tildelt forskellige værger, og et magtspil af værste karakter udspiller sig. Noras nye liv består af monotone dage på arbejdspladen og en lurende frygt for nætterne. For om natten kommen søvnen, der sluger hendes dyrebare minder bid for bid. Noras holdepunkt bliver det spinkle håb om at se sin familie igen.
Michala Elk har begået en fuldstændig fantastisk fortælling, om et Danmark, som på den ene side skildres med alt det, vi kun kender alt for godt – klimakrise og udlængepolitik, og på den anden side et Danmark et stykke ude i fremtiden, hvor problematikkerne er forstørret op og gjort til et (måske og forhåbenligt) fiktivt mareridt. Et klima med ekstreme vejrforhold, og politiske beslutninger, der mest af alt har nazistiske undertoner. Det unikke ved romanen er, at den er frygtelig virkelighedstro, da Michala Elk tager afsæt i den virkelighed, vi står midt i og blot digter videre.
Tematikkerne kredser om kærlighed, om håb, om sorg og om frygten for at glemme og svigte dem, man elsker. Den handler om magt og underkastelse. Den handler om kultur og frygten for at gøre oprør mod den. Og mest af alt handler den om tillid. Tillid til dem, man er dybt afhængig af, og som man er helt tæt på og ikke mindst om tillid til samfundet. Titlen “Som sne i havet” refererer til en tilbagevendende drøm, hovedpersonen Nora har, og som får hende til at indse, at hun mister mere og mere af den erindring, hun har om sin kæreste og sin datter.
“Som sne i havet” er en pageturner af flere grunde. Handlingen er utrolig spændende, men Michala Elk skriver også på en måde, så der kun afsløres meget lidt ad gangen, og kun som antydninger visse steder i forhold til hvad det hele går ud på. Sprogligt flyder den. Med korte præcise sætninger men sætninger, der prikker til hele følelsesregistret…
“Her er hvidt. Væggene er malet hvide, båsene er hvide, loftet er hvidt. Ikke helt ens, forskellige nuancer, så det ikke går i ét. Knækket hvid, cremefarvet, råhvid. Det findes mange flere nuancer af hvid, end man skulle tro. Menneskerne er også hvide, forskelllige nuancer måske, men hvide. De er så forbandet hvide. Det får mig til at skamme mig over, at jeg er en del af det. En nuance af hvid”
Med “Som sne i havet” der udkom 12. juni 2020 indskriver Michala Elk sig i klimalitteraturen, og det med en kvalitet, så jeg forudser en kommende litterær stjerne. Michala Elk (f. 1991) er uddannet cand.mag. i medievidenskab og “Som sne i havet” er hendes debut.
Titel: Elektrisk Blå – som et 80’er digt. Forfatter: Jannik Landt Fogt. Sider: 174. Forlag: Forlaget Fjorden. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar fra Forlaget Fjorden.
“Enten siger det dig intet, eller også tuder du hele vejen igennem. Jeg tror, det kræver et tab at kunne genkende tab på skrift. Giver det mening?”
Sådan spørger forfatter Jannik Landt Fogt i noterne til sin autobiografiske bog “Elektrisk Blå – som et 80’er digt” En fortælling om venskabet med Lasse fra DR dokumentaren “Mens døden os skiller”, om sorg og om at genopfinde sig selv og omlægge sit liv efter vennens død.
Bogen handler om Jannik, der vokser op som en akavet og nørdet dreng på Vestegnen i 80’erne. Han hader yoghurt og fodbold og kommer aldrig ind i drengefællesskabet. Først da hans familie flytter til Albertslund, og han som teenager møder vennen Lasse, begynder Jannik at føle sig hjemme i verden. De finder hinanden i basketklubben, på gymnasiet, på Roskildefestival og i musikken. Sammen bygger de parallelle liv og snakker om deres drømme; om at lave musik, om at skrive en bog og om den roadtrip på tværs af USA, som hele tiden udsættes. Midt i voksenlivet bliver Lasse terminalt syg. Diagnosen ALS og det forstående tab efterlader Jannik i et eksistentielt tomrum.
Jannik Landt Fogt tager fat på de helt store eksistentielle emner liv og død i bogen, hvor man som læser følger Jannik fra barn til voksen, og hvor der springes mellem det erindrede og det reflekterende. Barndommen med dansk “pastelpop” som Tøsedrengene, DoDo’s og Rugsted og Kreutzfeldt i den sølvgrå Datsun. Om “menneskelarm” der er svær at håndtere for Jannik både som barn og som voksen. Om mødet med Lasse og en ungdom fyldt med musik og drømme. Det tidlige voksenliv med koner, småbørn og ansvar og så sygdommen. Sygdommen uden mulighed for helbredelse. “Jeg kan ikke hjælpe dig med at holde dig i live, men jeg kan noget andet…… Jeg kan sende dig afsted” Jannik skifter konsulentliv, jakkesæt og betalte frokostpauser ud med handicapbus, urinkolber og industrimad i styrenbakker og bliver Lasses handicaphjælper frem mod hans død. Det er stærke sager at læse om, og jeg var dybt berørt flere gange. Døden kommer til os alle, men når den kommer for tidligt er det meget svært at forholde sig til den. Særligt rørt blev jeg af kapitlet “Den sidste emoji” hvor Jannik og Lasse kommunikerer over Facebook. Lasse fra Hospice. Jannik fra Singapore. Der er flere meget smukke rørende scener, der kalder tårerne frem.
Jannik har begået en meget smuk, rørende, barsk men allermest livsbekræftende fortælling i formen lyrisk prosa. I bogen refereres til 80’ernes og 90’ernes musik, og der er lavet en playlist på Spotify, så man som læser kan lytte med, som en form for soundtrack til bogen. Jeg er vild med den form for kreativitet, og tværmedialitet. Bogens forord er desuden skrevet af Jonathan Elkær fra duoen Phlake, som også var en nær ven af Lasse. Titlen “Elektrisk blå som et 80’er digt er fra en strofe i Søren Ulrik Thomsens digtsamling “Det værste og det bedste” hvor det lyriske jeg, tilkendegiver sine tanker om det værste og det bedste. Bogens cover har format og udtryk som en cd og farverne emmer af 80’er stemning.
Døden kommer som skrevet til os alle, og den er forbundet med tab og sorg. Litteraturen kan hjælpe os til at forstå døden bedre. Til at mærke, hvad der sker i os følelsesmæssigt, når vi kommer tæt på den. Paradoksalt får den os til at tænke på livet, og det er især det denne bog kan. Hovedkarakteren oplever, at vennens død får ham til at reflektere over eget liv, og han vælger at omlægge sit liv, træffe nogle valg, der gør, at han kan forfølge det liv med de værdier og drømme, der er betydningsfulde for ham.
“De der siger, at døende bør tale med en præst eller en psykolog, har misforstået det hele. Det er omvendt. Det er alle os andre, der bør tale med en døende.”
“Elektrisk Blå som et 80’er digt udkom 23. juli og er Jannik Landt Fogts debut, og den får mine aller varmeste anbefalinger.
Folkeuniversitet i Aalborg har altid spændende tilbud indenfor det litterære område, og således også i år. Jeg vil kort ridse tilbuddene op i overskrifter for derefter at gå mere i dybden med et af tilbuddene, hvor jeg er blevet personligt inviteret af foredragsholderen. Hvis du er interesseret i datoer og priser henviser jeg til Folkeuniversitets hjemmeside https://fuaalborg.dk/aalborg/
Skandaler i litteraturen – En foredragsrække, hvor der tages fat på: 1. Skandalebogen Madame Bovary. 2. Herman Bang – skandaleforfatter og moderne selviscenesætter 3. Thit og Johannes V. Jensens skandaløse søskendeforhold.
Litteratursamtaler – Her ledes læsningen af værker fra verdenslitteraturens øverste hylde over 4 gange. Her bliver litteraturlæsningen til dannelse, fordybelse og eftertanke.
Grønland i dansk litteratur og medier – en temadag om Grønland i dansk litteratur og medier.
Fra velfærd til krise – Dansk litteratur 1960 – 90. – Foredrag om temaer som familien, køn, identitet i dansk litteratur.
Modernismens ansigter – En foredragsrække, som handler om, hvordan sammenbruddene i kølvandet på Første Verdenskrig skabte grobund for modernismens radikale brud med fortiden. Foredragene vil i nedslag følge udviklingen i den moderne musik, dans, film, kunst og litteratur.
Tove Ditlevsen og de nye danske forfattere – Et foredrag baseret på interessen for Tove Ditlevsens forfatterskab og forfatterindeidentitet. Den såkaldte ‘Tovefeber’, rammer et bredt publikum, men særligt de nye, toneangivende kvindelige forfattere har med god grund kastet deres kærlighed på Ditlevsen.
Tegneserien er død, længe leve Comix – Et foredrag om hvordan man kan forstå tegneserier i perioden op til 2020’erne? Populærkulturen og filmbranchen har haft kronede dage med både merchandise, animerede og live action produktioner til både tv, streamingtjenester og biografen. Hvordan kan det være, at tegneserier stof er godt kulturstof? Og hvor er tegneserien som fænomen på vej hen i en kultur, hvor publikum er erstattet af dedikerede og deltagende fans?
Johannes V. Jensen: Kongens fald – Et foredrag om det 20. århundredes bedste danske roman.
For kort tid siden fik jeg en invitation af Birgitte Krejsager mag.art. ph.d. i nordisk litteratur & cand. jur. ph.d. til at deltage i foredragsrækken “Litteratursamtaler” på Folkeuniversitetet i Aalborg. Jeg sagde ja tak med det samme. Jeg følger i forvejen Birgitte på Instagram, hvor hun på profilen https://www.instagram.com/litteratursamtaler.med.mening/ formidler litteraturvidenskab på højt niveau med fokus på litteraturens betydning for kultur og dannelse i Europa. Du kan læse mere om, hvordan hun arbejder med litteratursamtaler mm. på hendes hjemmeside https://www.litteratursamtaler.dk Litteratursamtalerne finder sted over fire gange, og der sættes fokus på fordybelse og samtaler om litteraturens store værker. Birgitte leder læsningen af værker fra litteraturens øverste hylde med fokus på dannelse, fordybelse og eftertanke.
Sideløbende med litteratursamtalerne udbyder Folkeuniversitetet i Aalborg også en foredragsrække under temaerne Kultur, sociologi & Samfund, der hedder “Vores Europæiske Hus – Europæiske værdier og kultur” ligeledes med Birgitte Krejsager som foredragsholder. Foredragene tager afsæt i en præsentation af litterære værker og viser, hvordan litteraturen er stor kunst, der bidrager til og afspejler de europæiske og humanistiske værdier. Foredragsrækkens ærinde er, at udfordre, inspirere og opfordre til refleksion over nogle af de værdier, vi har det med at tage for givet og samtidig gør os klogere på, hvordan vi skal agere som mennesker i de realiteter, der former fremtiden. Foredragsrækken er delt op i tre dele.
Europæisk humanisme og akademisk frihed.
Oplysning, frihed og rettigheder.
Dannelse for mennesker i dag.
Til Litteratursamtalerne læses der værker, som indgår i foredragsrækken Vores Europæiske Hus, men Litteratursamtalerne er et selvstændigt tilbud uafhængigt af foredragsrækken.
Jeg glæder mig ualmindeligt meget til at lære om litteraturens store værker, og selvom min primære interesse er dansk litteratur, så tænker jeg at verdenslitteraturens rolle i forhold til værdier, kultur og dannelse er interessant at sætte i forhold til den danske litteratur. Birgitte Krejsager udtaler i avisen Nordjydske søndag den 31. august 2020 “I danmark har vi ikke tradition for at mobilisere klassikere i en kampsituation” og foredragsrækken “Vores europæiske hus vil råde bod på dette og revitalisere kendskabet til vores europæiske fundament. Et fundament bygget på samarbejde, fællesskab og internationalisme, men som i følge Marlene Wind, professor ved Center for Europæisk politik er truet af “tribalisme” En moderne stammetænkning hvor befolkningsgrupper søger sammen med dem, der ligner dem selv, og bekæmper dem, der står udenfor. Det er derfor, ifølge Birgitte Krejsager, tid til at hente de store litterære værker frem, hvori der kan hentes inspiration, så vi kan fordybe os i de europæiske demokratiske og humanistiske værdier.
Udover de to forløb med Birgitte Krejsager deltager jeg også i foredragene Fra velfærd til krise – Dansk litteratur 1960 – 90 og Tove Ditlevsen og de nye danske forfattere.
Jeg glæder mig over den vifte af litterære tilbud, Folkeuniversitetet i Aalborg byder på.
