Litteraturen lokalt

Den eneste ene – en ganske unik bogcafé i Aalborg.

“Der kommer et tidspunt i ethvert menneskes liv, typisk ikke så langt tid efter at man er fyldt 50 år, hvor man er nødt til at gøre op med sig selv, om man vil være nysgerrig eller tro, man har regnet det hele ud og ved alt allerede. Om man hver dag vil prøve at forstå nyt og aflære noget af det, man tror man ved. Om man tror, man kan lære noget af de næste generationer. Jeg har bestemt mig. Jeg vil forsøge at bevare min nysgerrighed, prøve at udvikle mig og gøre mit bedste for at følge med i, hvad der syder og bobler i generationerne efter min egen – med et håb om ikke at gå i stå. Og med nysgerrigheden følger forhåbentlig tvivlen, pragmatismen, tilgivelsen af andre og en selv.”

Ordene er tidligere statsminister Helle Thornings, nedskrevet i hendes bog “Blondinens betragtninger” En bog om køn, feminisme og #metoo. Men dette indlæg skal ikke handle om Helle Thornings bog. Men om et besøg i en ganske unik bogcafé i Aalborg. En LGBT+ boghandel og café – den eneste af sin slags i Danmark. For udover at være nysgerrig på alt omkring litteratur, så vil jeg som Helle Thorning også gerne, som ciskønnet heteroseksuel 53 årig kvinde, bevare min nysgerrighed og lære nyt omkring køn, identitet og seksualitet, ikke mindst af respekt for generationerne efter mig. Sidst i indlægget vil der være et afsnit, hvor LGBT+ defineres.

Buens Bogcafé er Danmarks eneste boghandel specialiseret i at forhandle LGBT+ litteratur. Bogcafeen blev stiftet i April 2021, og som indehaverne skriver på deres hjemmeside, så er de “først, størst, bedst, eneste og dermed også ældste LGBT+ boghandler i Danmark.”

LGBT+ boghandlere har i længere tid eksisteret flere steder i verden, men ikke i Danmark, på trods af at vi har været forgangsland på flere fronter, når det kom til LGBT+ rettigheder og ligestilling.

Da jeg træder ind af døren til bogcaféen bliver jeg overvældet af sanseindtryk. Bøger, farver, blid musik strømmer mig i møde. Der sidder enkelte gæster i caféen bøjet over computerskærme. Jeg genkender en af indehaverne (fra Instagram) og henvender mig og giver hånd, og siger, at jeg er kommet for at se boghandlen, som åbnede rent fysisk i december måned sidste år ovenpå en turbulent start under coronanedlukningen. Jeg bliver ikke umiddelbart genkendt, men set an. Først da jeg præsenterer mig som Anette fra Anettes Litteratursalon genkender indhaveren mig, griner sammen med sidemanden og siger, at jeg kunne jo også have været en Tinderdate. Så er vi ligesom i gang.

Jeg forærer bogcaféen et eksemplar af min bog “Læseglæde og Læsefællesskaber” da her også er læsegrupper/bogklubber for unge. Jeg bliver vist rundt af den anden indehaver af bogcaféen, og sanseindtrykkene bliver ved med at strømme mod mig. Stedet er langt større end jeg havde fornemmet, når jeg har set billeder derfra på de sociale medier. Der er flere rum, der er indrettet med forskelige formål. Det største rum, er det, man træder ind i som det første, når man kommer ind i caféen. Her er de fleste bøger til salg præsenteret, her drikkes kaffe og i dag er her unge, som jeg har indtryk af sidder og arbejder – måske studierelateret. I et tilstødende rum er der indrettet et særligt familie- og børneområde med bløde møbler, legetøj, spil og bøger.

Selve caféen ligger lidt midt i det hele med salg af alt hvad hjertet kan begære af kaffetyper, te, varm chokolade, paninis, surdejsboller og kager samt en reol fyldt med kaffe, te, krus med bryster og penis, glimmernøgleringe, bogmærker, klistermærker og andet godt. Caféen serverer ikke alkohol. Fra caféen snor sig en gang, som fører til gæstetoilettet, hvor der hænger plakater og opslag med fokus på køn og seksualitet samt gratis kondomer udleveret af Aalborg Kommune.

For enden af gangen er der et lokale, hvor jeg straks tænker, her gad jeg godt afholde et arrangement omkring læseglæde og læsefællesskaber. Her er den rette stemning af noget intimt og formelt, alt efter hvad man gør det til. Jeg taler med indehaveren omkring det, og det er faktisk en mulighed, da lokalet lånes ud til forskellige arrangementer. Efter mit besøg skal lokalet danne ramme omkring et møde for en gruppe lokalpolitikere. Bogcaféen samarbejder med flere forskelige organisationer omkring køn, identitet og seksualitet. Der arbejdes dybt seriøs på flere plan med at skabe synlighed, bevidsthed og fællesskaber omkring og for unge transkønnede og deres familier.

Jeg bliver i det hele taget klogere af mit besøg, men også ydmyg, for der er meget jeg intet ved om, og som jeg, som skrevet i starten, gerne vil være nysgerrig på og lære mere om. Hvis jeg har lyst kan jeg deltage i dragbingo eller til kakaoarrangement, hvor jeg kan male min egen vagina. Da det er mit første besøg nøjes jeg med at købe en kop virkelig god kaffe og to bøger, der længe har været på min ønskeliste “Look” af Luka Holmegaard, som jeg tidligere har læst som e-bog, men som bør stå i reolen i husstanden, fordi den er essentiel i forhold til køn, identitet og påklædning men også i forhold til at være i psykisk balance eller det modsatte. “Kvinde kend din historie” af Gry Jexen fordi…… behøver jeg skrive det???

Mens jeg drikker min kaffe, og læser lidt i mine nyindkøbte bøger kommer der flere gæster i caféen. Det forstår jeg. Stedet oser af gæstfrihed, hjertelighed, sanselighed, viden, bogkærlighed og fællesskab. Buens Bogcafé er noget helt ganske særligt, og det skyldes én ting. To dygtige, kreative, passionerede indehavere – Emma og Kristine, som vandt erhvervsprisen ved årets Rainbow Awards 2021, og som i den grad gennem særligt kurateret LGBT+ litteratur er med til at åbne op for en mangfoldig kønsforståelse i et varmt og kreativt cafémiljø..

LGBT+ i følge Buens Bogcafé:

LGBT+ står for Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender og er det korte akronym, som betegner alle, som ikke er heteroseksuelle, monogame og ciskønnede (født i det køn, som de også identificerer sig med).
Det fulde akronym er på nuværende tidspunkt LGBTQIAP+, som står for Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender, Queer, Intersex, Asexual, Polyamorous og + for det, som ikke dækker.

Besøg Buens Bogcafés hjemmeside her: https://buensbogcafe.dk eller på Instagram her: https://www.instagram.com/buensbogcafe/

Litteraturen på Folkeuniversitetet i Aalborg

Folkeuniversitet i Aalborg har altid spændende tilbud indenfor det litterære område, og således også i år. Jeg vil kort ridse tilbuddene op i overskrifter for derefter at gå mere i dybden med et af tilbuddene, hvor jeg er blevet personligt inviteret af foredragsholderen. Hvis du er interesseret i datoer og priser henviser jeg til Folkeuniversitets hjemmeside https://fuaalborg.dk/aalborg/

Skandaler i litteraturen – En foredragsrække, hvor der tages fat på: 1. Skandalebogen Madame Bovary. 2. Herman Bang – skandaleforfatter og moderne selviscenesætter
3. Thit og Johannes V. Jensens skandaløse søskendeforhold.

Litteratursamtaler – Her ledes læsningen af værker fra verdenslitteraturens øverste hylde over 4 gange. Her bliver litteraturlæsningen til dannelse, fordybelse og eftertanke.

Grønland i dansk litteratur og medier – en temadag om Grønland i dansk litteratur og medier.

Fra velfærd til krise – Dansk litteratur 1960 – 90. – Foredrag om temaer som familien, køn, identitet i dansk litteratur.

Modernismens ansigter – En foredragsrække, som handler om, hvordan sammenbruddene i kølvandet på Første Verdenskrig skabte grobund for modernismens radikale brud med fortiden. Foredragene vil i nedslag følge udviklingen i den moderne musik, dans, film, kunst og litteratur.

Tove Ditlevsen og de nye danske forfattere – Et foredrag baseret på interessen for Tove Ditlevsens forfatterskab og forfatterindeidentitet. Den såkaldte ‘Tovefeber’, rammer et bredt publikum, men særligt de nye, toneangivende kvindelige forfattere har med god grund kastet deres kærlighed på Ditlevsen.

Tegneserien er død, længe leve Comix – Et foredrag om hvordan man kan forstå tegneserier i perioden op til 2020’erne? Populærkulturen og filmbranchen har haft kronede dage med både merchandise, animerede og live action produktioner til både tv, streamingtjenester og biografen. Hvordan kan det være, at tegneserier stof er godt kulturstof? Og hvor er tegneserien som fænomen på vej hen i en kultur, hvor publikum er erstattet af dedikerede og deltagende fans?

Johannes V. Jensen: Kongens fald – Et foredrag om det 20. århundredes bedste danske roman.

For kort tid siden fik jeg en invitation af Birgitte Krejsager mag.art. ph.d. i nordisk litteratur & cand. jur. ph.d. til at deltage i foredragsrækken “Litteratursamtaler” på Folkeuniversitetet i Aalborg. Jeg sagde ja tak med det samme. Jeg følger i forvejen Birgitte på Instagram, hvor hun på profilen https://www.instagram.com/litteratursamtaler.med.mening/ formidler litteraturvidenskab på højt niveau med fokus på litteraturens betydning for kultur og dannelse i Europa. Du kan læse mere om, hvordan hun arbejder med litteratursamtaler mm. på hendes hjemmeside https://www.litteratursamtaler.dk Litteratursamtalerne finder sted over fire gange, og der sættes fokus på fordybelse og samtaler om litteraturens store værker. Birgitte leder læsningen af værker fra litteraturens øverste hylde med fokus på dannelse, fordybelse og eftertanke.

Sideløbende med litteratursamtalerne udbyder Folkeuniversitetet i Aalborg også en foredragsrække under temaerne Kultur, sociologi & Samfund, der hedder “Vores Europæiske Hus – Europæiske værdier og kultur” ligeledes med Birgitte Krejsager som foredragsholder. Foredragene tager afsæt i en præsentation af litterære værker og viser, hvordan litteraturen er stor kunst, der bidrager til og afspejler de europæiske og humanistiske værdier. Foredragsrækkens ærinde er, at udfordre, inspirere og opfordre til refleksion over nogle af de værdier, vi har det med at tage for givet og samtidig gør os klogere på, hvordan vi skal agere som mennesker i de realiteter, der former fremtiden. Foredragsrækken er delt op i tre dele.

Europæisk humanisme og akademisk frihed.
Oplysning, frihed og rettigheder.
Dannelse for mennesker i dag.

Til Litteratursamtalerne læses der værker, som indgår i foredragsrækken Vores Europæiske Hus, men Litteratursamtalerne er et selvstændigt tilbud uafhængigt af foredragsrækken.

Jeg glæder mig ualmindeligt meget til at lære om litteraturens store værker, og selvom min primære interesse er dansk litteratur, så tænker jeg at verdenslitteraturens rolle i forhold til værdier, kultur og dannelse er interessant at sætte i forhold til den danske litteratur. Birgitte Krejsager udtaler i avisen Nordjydske søndag den 31. august 2020 “I danmark har vi ikke tradition for at mobilisere klassikere i en kampsituation” og foredragsrækken “Vores europæiske hus vil råde bod på dette og revitalisere kendskabet til vores europæiske fundament. Et fundament bygget på samarbejde, fællesskab og internationalisme, men som i følge Marlene Wind, professor ved Center for Europæisk politik er truet af “tribalisme” En moderne stammetænkning hvor befolkningsgrupper søger sammen med dem, der ligner dem selv, og bekæmper dem, der står udenfor. Det er derfor, ifølge Birgitte Krejsager, tid til at hente de store litterære værker frem, hvori der kan hentes inspiration, så vi kan fordybe os i de europæiske demokratiske og humanistiske værdier.

Udover de to forløb med Birgitte Krejsager deltager jeg også i foredragene Fra velfærd til krise – Dansk litteratur 1960 – 90 og Tove Ditlevsen og de nye danske forfattere.

Jeg glæder mig over den vifte af litterære tilbud, Folkeuniversitetet i Aalborg byder på.

En nordjysk nobelprismodtager og et fantastisk museum.

Som nordjyde med passion for litteratur og med et ønske om at formidle, hvad der rører sig i Nordjylland på dette felt, er det svært at komme uden om den verdensberømte forfatter Johannes V. Jensen. Han voksede op i Farsø, men indtog det meste af verden og gennem sin litteratur formidlede han såvel lokale som internationale forhold.

Mest berømt er han for romanen “Kongens fald” og for sine “Himmerlandshistorier” Han modtog i 1944 Nobels Litteraturpris bl. a. med begrundelsen “Forfatterskabets sjældne frodighed og kraft”

Jeg stiftede selv bekendtskab med hans litteratur sent gennem en forelæsningsrække på Folkeuniversitetet og ligeledes gennem mit 1. semester på Danskstudiet. Jeg har læst “Kongens fald” og havde det lidt svært med romanen. Jeg synes, den var tung at komme igennem. Det gik lidt bedre med en lydbog. Jeg følte lidt, at jeg skulle læse romanen, fordi den også er kåret som det 20. århundredes bedste roman. Jeg blev mere grebet af nogle af Himmerlandshistorierne og af enkelte af hans digte. Jeg er ikke velbevandret i hans forfatterskab, men meget nysgerrig på det. Men hvorfor beskæftige sig med så gammel litteratur? Og er Johannes V. Jensen overhovedet interessant og aktuel i dag? For at finde ud af dette tog jeg på besøg på Johannes V. Jensen og Thit Jensen museet i Farsø.

Museet er et dansk museum fokuseret på den danske forfatter Johannes V. Jensen. Museet har til huse i forfatterens fødehjem på Søndergade 48 i Farsø, Himmerland. Det åbnede for besøgende tilbage i 1991, og er gennem tiden blevet udvidet. I efteråret 2019 kunne museet indvie en ny tilbygning med plads til at udstille genstande fra den berømte søster, forfatter, foredragsholder og kvindesagsforkæmper Thit Jensen. Museets navn ændredes ved denne lejlighed til Johannes V. Jensen og Thit jensen Museet. I dette indlæg vil der kun være fokus på Johannes V. Jensen.

Jeg besøgte museet en regnfuld tirsdag først i august, og havde blot en forventning om at gå omkring på egen hånd, og lære hvad jeg kunne. Men jeg blev modtaget af en meget passioneret omviser med et enormt kendskab til Johannes V. Jensens liv og forfatterskab. Hun ledsagede mig rundt på museet, og jeg fik en uforglemmelig oplevelse og en hel masse spændende information, udover det jeg ville have kunnet læse mig til i selve udstillingen, som handler om Johannes V. Jensens barndom og ungdom, om familie, rejser og hans litterære klassikere.

Som besøgende træder man ind i barndomshjemmet og præcis i det rum, hvor Johannes V. Jensen er født. Her ses billeder af familie og venner, som alle har haft stor betydning for hans forfatterskab, men også flotte buster skabt af Johannes V. Jensen, som udover at være forfatter også var en dygtig skulptør, billedhugger og maler. Man ser flere af hans malerier og skulpturer på museet.

Et helt særligt rum på museet indeholdt en samling af værker, som havde tilhørt en ingeniør, før det blev skænket til museet. Han havde været passioneret samler siden sin barndom, og havde skabt en yderst kreativ og æstetisk måde at opbevare sin samling på med mapper i papir i forskellige farver. Alt organiseret til fingerspidserne. Indeni papirmapperne gemte der sig flere 1. udgaver af de mange værker. Derudover havde han lavet scrapbøger i samme materiale, med avisudklip omkring forfatterskabet.

Et helt særligt rum er den runde tilbygning med udstillingen “Arbejdets Rum”, en udstilling med effekter fra Johannes V. Jensens arbejdsværelse. Bygget op omkring det største enkeltudlån af genstande i Nationalmuseets historie. Her går man rundt i ring og ser på udstillingen, som er centreret i rummet, mens der på væggen hele vejen rundt ses erindringsdigtet “Som dreng skar jeg skibe” fra digtsamlingen “Om dansk mænd og kvinder” fra 1931. Jeg har desværre ikke et billede fra rummet, da det var svært at fotografere pga. lyset derinde, ligeledes at indfange helheden, fordi man skulle bevæge sig rundt for at få et samlet billede.

Overalt på museet er der montre med mange af værkerne, og i særdeleshed er der meget at se i forhold til Himmerlandshistorierne, hvilket giver god mening, når museet er fødestedet og beliggende i Himmerland. Ydermere er Himmerlandshistorier udkommet i mange forskellige oplag.

Der er så meget viden at hente om Johannes V. Jensens liv og forfatterskab, og jeg vil klart anbefale at booke en omvisning med en medarbejder. Jeg kan på ingen måde komme i nærheden af at fortælle om Johannes V. Jensens liv og forfatterskab her på bloggen, som et besøg på museet kan, og der findes meget litteratur og mange sider på nettet, der går i dybden med netop dette. Alligevel vil jeg på ydmyg vis kort forsøge at ridse hans liv op og fremhæve de mest kendte værker, så der er lidt til inspiration, hvis du selv ønsker at dykke ned i forfatterskabet.

Johannes V. Jensen blev født i Farsø 1873. Forældrene var praktiske folk og stærkt antireligiøse. Hans far Hans Jensen var dyrlæge. Han var meget optaget af såvel det naturvidenskabelige som det spirituelle. En dobbelthed, der også skulle komme til at kendetegne hele Johannes V. Jensens eget forfatterskab. Hans mor Marie Kirstine lærte bl.a. Johannes V. Jensen at læse ved at pege på ord og bogstaver i en bog. Herefter slugte Johannes V. Jensen både skolens og hjemmets læsebøger og efterhånden alle sin fars videnskabelige værker. Sammen med sine søskende modtog Johannes V. undervisning i hjemmet, og i to år gik han i den lokale skole for til sidst at blive forberedt til gymnasiet af en præst. I første omgang dumpede han til optagelsesprøven, men blev alligevel optaget, og i 1893 blev han student fra Viborg Katedralskole med en mådelig eksamen. Som student rejste han til København med 80 kr. på lommen for at læse medicin. Han bestod første del af lægestudiet i 1895, men levede derefter et bohemeliv som erklæret ateist. Frem til 1898 levede han af at være føljetonforfatter for magasinet “Revuen” under pseudonymet Ivar Lykke. Han blev betalt efter akkord og udviklede under arbejdet med spændingsromaner sin skrivestil og en hurtig produktionsform. For penge han tjente på sin første roman “Danskere” som udkom i 1896 besøgte han Amerika for første gang. I 1898 var han i Spanien som krigskorrespondent, efterfølgende besøgte han Ruhr, London og Paris, bosatte sig en tid i Norge og lod rejseaktiviteten kulminere med en jordomrejse 1902-03. Selvom det var hans første roman, der økonomisk gav ham muligheden for at starte på at se verden valgte han at slette den samt efterfølgeren “Einar Elkær” da han ikke mente, at de kvalitetsmæssigt passede ind i hans store forfatterskab.

Efter jordomrejsen giftede han sig med Else Marie Ulrich og slog sig ned på Frederiksberg. Tidligere havde han haft et erotisk forhold til sin gifte kusine i 6 år. Et forhold der skabte en voldsom splid mellem Johannes V. Jensen og hans søster Thit. Et forhold, der vedblev at være, så anstrengt at de ikke tålte hinandens tilstedeværelse. I sine modne år rejste han stadig dog mere moderat og han supplerede sit skønlitterære forfatterskab med en række essaysamlinger med udgangspunkt i den darwinistiske udviklingslære. Johannes V. Jensen var meget optaget af naturen og af naturvidenskaben, hvilket kommer til udtryk i alle hans værker og i hans malerier. Johannes V. Jensen opnåede en stigende anerkendelse gennem det tyvende århundrede. I 1929 blev han æresdoktor ved universitetet i Lund, og i 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur, den højeste anerkendelse en forfatter kan få. Johannes V. Jensen døde i 1950 og ligger begravet på Bispebjerg Kirkegård i København.

Jeg stillede tidligere i indlægget spørgsmålet, om Johannes V jensen overhovedet er spændende og aktuel i dag, og til det kan jeg kun svare ja. Han liv og hans værker beskæftigede sig med naturen, med det moderne, med ny videnskab, og han søgte selv naturen. Han tilsluttede sig den kulturelle filosofiske naturvidenskabelige bevægelse vitalismen hvor Nietzsche var inspirationskilden. Bevægelsen omfattede sundhed, hygiejne, indretning, sport, friluftsliv og billedkunst. Særligt har naturen og den himmerlandske natur en meget stor plads i forfatterskabet. Denne søgen tilbage til naturen ser vi også i dag, flere dyrker naturen på forskellig vis eksempelvis gennem udendørs motionsformer, jagt, vandringer, havebrug mm. Hvis man vil have endnu mere natur kan man altså også finde den i litteraturen hos Johannes V jensen.

Jeg vil slutte med at fremhæve nogle af de mest kendte værker, og ellers opfordre dig til at besøge museet. Du kan ikke andet end blive begejstret.

“Kongens fald” – Bondesønnen Mikkel Thøgersen studerer i København i begyndelsen af 1500-tallet. En dag møder han tilfældigt kong Christian II og det bliver starten på et helt liv han kommer til at leve i nærheden af regenten. Igennem 1500-tallets voldsomme historie bliver de bundet sammen, igennem krig og fred.

“Himmerlandshistorier” I 1898 udsendte Johannes V. Jensen (1873-1950) Himmerlandsfolk, det første af tre bind, der senere blev samlet under titlen Himmerlandshistorier. De to følgende bind kom i 1904 og 1910. Himmerlandshistorier blev Johannes V. Jensens første – og måske største – succes. De blev en væsentlig del af begrundelsen for i 1944 at tildele ham Nobelprisen. Det var historier fra et hjørne af Jylland, som dengang var fuldstændig ukendt for de fleste, et afsides og stærkt traditionsbundet bondeland. Der var fokus på naturen og på de menneskeskæbner og skæve eksistenser, der levede der. Det er i Himmerlandshistorierne vi møder den berømte karakter “Tordenkalven”

“Digte 1906” med kendte digte som “Interferens”, “Ved frokosten”, “Afsked” og “Det røde træ”

“Den lange Rejse” – er den samlede udgave af seks selvstændige romaner, hvori Johannes V. Jensen skildrer menneskehedens udvikling. Fra Det tabte land, der beskriver Norden før istiden og menneskets opdagelse af ilden, til fortællingen om Christopher Colombus, som efter forfatterens mening må være af nordisk afstamning og derfor besat af tanken om at finde det tabte land.

“Hvor smiler fager den danske kyst” eller “Danmarkssangen” er et dansk digt og sang med tekst af Johannes V. Jensen, som findes i højskolesangbogen. Den kendteste melodi er af Oluf Ring, men der er også en moderniseret udgave af Christopher – lyt eventuelt til den smukke udgave som afslutning på dette indlæg https://www.dr.dk/nyheder/kultur/christopher-synger-johannes-v-jensen