Følgende indlæg handler om den frivillige litteraturformidling, som bogbloggere repræsenterer. En formidling, der kan være truet af nye skatteregler på området for bloggere, og som kan betyde, at mange bogbloggere fremadrettet må takke nej til anmeldereksemplarer, da de skal betale skat af disse svarende til bøgernes markedsværdi. Bogbloggernes litteraturformidling handler om læseglæde, fællesskab samt formidling af litteratur bred som smal, herunder anmeldelser. Der vil i indlægget primært være fokus på anmeldelsesdelen på baggrund af de nye skatteregler.
I dag formidles litteraturen af mange og på mange platforme. Der er de traditionelle omtaler og anmeldelser af litteratur i dagbladene, i ugeblade og magasiner. Der er bogprogrammer på tv, podcasts og så er der blogs, instagramprofiler, youtube kanaler og vigtigt bibliotekerne. Der findes private initiativer, der svarer til intimkoncerter men blot med forfattere, der er i samtale med en facilitator og hvor et mindre publikum er inviteret med. Der er bog- og litteraturmesser og forskellige events rundt omkring i landet. Derudover ser vi kendte tv-værter reklamere for lydbøger på tv. Der sker helt sikkert litteraturformidling på flere områder, end dem jeg har nævnt. Der er lønnet litteraturformidling, og så er der den frivillige litteraturformidling. Jeg repræsenterer den sidstnævnte.
“Det danske bogmarked og formidlingen af litteratur er under hastig forandring i disse år. De traditionelle mediers litteraturformidling er trængt, mens influencere og bogbloggere vinder stadig større indpas og dermed også forlagsbranchens opmærksomhed. Men er bogbloggerne ved at overhale aviserne, når det gælder litteraturformidling?” (Lars Brix “Kulturmonitor.dk” 3. juni 2020)
Et interessant spørgsmål. I dag eksisterer de side om side, hvor såvel anmeldere ved dagbladene som bloggere modtager litteratur fra forlagene til anmeldelse.
Bogpanelet, der hører under Slots- og Kulturstyrelsen, og som har til opgave at følge udviklingen på bogmarkedet, tog initiativ til et digitalt seminar om bogbloggernes rolle i Danmark 17. juni 2020. På seminaret ville de se nærmere på blogkulturen og boginfluencere fra forskellige synsvinkler. Her medvirkede forsker i sociale medier Gry Høngsmark Knudsen og presseansvarlig for forlaget Modtryk Marie Hastrup Sørensen samt fire bloggere, der repræsenterer hver deres form for litteraturformidling i forhold bred som smal litteratur. I samtale med Anne-Marie Mai, professor ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU og formand for Bogpanelet blev der diskuteret netop ovenstående spørgsmål, og hos såvel formanden for Bogpanelet som de øvrige deltagende var der bred enighed om, at der er forskel på litteraturformidlingen på flere parametre, men at litteraturformidlingen hos dagbladene og hos bloggerne supplerer hinanden godt, fordi de netop gør noget forskelligt og henvender sig til forskellige målgrupper.
At forlagene vælger at samarbejde med bogbloggere og sender dem anmeldereksemplarer, er i min optik, et signal om, at bogbloggere har deres berettigelse,t og at de anerkendes for deres frivillige arbejde. Hvorfor ellers indgå i samarbejde med dem?
Forfatter Ib Michael udtalte tilbage i november 2019 til kulturmonitor.dk, at han er positiv over, at bogblogging vinder frem. Bloggerne kommer nemlig med noget andet end dagbladenes anmeldere, mener han.
“Dem, der skriver om bøger på blogs – ganske almindelige læsere – de skriver med hjertet. De oplever bogen i den eneste rimelige kontekst, nemlig fra bog til læser. De behøver for min skyld ikke være uddannede akademikere, men de afspejler det allerbedste i bogkulturen. Nemlig fascinationen personer kan få, når de læser en bog… De skriver meget fordomsfrit om bøger, og jeg elsker den der bog-til-hjerte-tilgang.”
Han har også et vigtigt argument for bloggernes eksistens. Nemlig at de små forlag kan have svært ved at få deres bøger anmeldt i dagbladene. Han fremhæver antologien “Den rullende kanon”, som han udgav sammen med forfatterkollegaen Thomas Boberg tilbage i 2017. Bogen udkom på forlaget Arabesk og blev kun omtalt på bogblogs, og ikke i den etablerede presse. Han mener selv, det skyldtes, at bogen udkom på et lille og mere ukendt forlag.
“Det er blot ét eksempel på, hvad bogblogging kan for branchen” mener han.
Ib Michael er ikke den eneste forfatter, der mener, at bogbloggere har en væsentlig betydning for udbredelsen af litteraturen. Forfatter Sara Blædel mener, at bogbloggere er vigtige som litteraturformidlere.
“Bloggerne spiller så vigtig en rolle i at få udbredt litteraturen, som i forvejen får mindre og mindre spalteplads i medierne” (Sara Blædel til B.T. 22. februar 2021)
Ovenstående er vigtige argumenter i forhold til, at bogbloggere har en væsentlig plads i litteraturformidlingen side om side med formidlingen fra de etablerede medier. Der skal være plads til os alle, fordi vi kan noget forskelligt og fordi vi tilbyder noget forskelligt. Flere stemmer er bedre end få, som Ib Michael så rigtigt siger:
“Bøger er ikke en absolut størrelse. Den bog, der for den ene er ligegyldig, kan for den anden være et ganske stort værk. Forfattere kan ikke servicere alle, og derfor er en anmeldelse også kun udtryk for én af flere observanser. Derfor er det også godt, at der er flere stemmer.”