Anmeldelse af “Rampen” af Jesper Stein

Titel: “Rampen” Forfatter: Jesper Stein. Sider: 416. Forlag: Politikkens Forlag. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Politikkens Forlag.

“Jeg har alle dage været utilpas ved at være alene, jeg har drukket på ensomhed. Nu er jeg ædru. Børnene er lige taget afsted efter at have været her i fire dage, og jeg går rundt i stuerne og leder efter mit nye liv. Jeg kan ikke finde det. Jeg kan ikke finde noget. Jeg tænker på min mor. Mærkede hun det samme? Årenes tyngde? Kærlighedens usynlige kit, som med et slag er borte, smuldret, alt det givne, det, der bare er liv, som at trække vejret igen og igen uden at tænke over det, madpakker, der skal smøres, børn, der skal trøstes, godnatsange, der skal synges, aftensmad, der skal spises, og vi har faste pladser ved bordet, vi har faste pladser i livet…”

I “Rampen” forlader litteraturanmelder, forfatter og gymnasielærer Finn Stein Larsen efter 29 års ægteskab sin kone, da han har forelsket sig i en af sine elever – den unge Gitte. I hjemmet på Rampen, som er adressen i Risskov står reolerne gabende tomme, og den unge Jesper Stein er ladt alene tilbage med en fortvivlet, bitter og bedøvet mor, der kræver hans uforbeholdne loyalitet, og som udvikler en mere og mere grænseoverskridende adfærd i forhold til sin søn. Jesper kommer i klemme mellem forældrene. Han lever et dobbeltliv, hvor han udadtil er den fest- og pigeglade dødspilot, mens han indadtil er sjælesørger for sin grænseoverskridende mor. Skilsmissen forandrer familiens liv radikalt, og sætter sit præg på dem alle i årtier efter. Helt frem til forældrenes død.

Jesper Stein har begået en yderst velskrevet selvbiografisk roman fyldt med smerte. En smerte vi som læsere præsenteres for allerede, da Jesper som helt lille bliver adskilt i to uger fra sin mor, da han skal opereres for ganespalte. Adskillelsen er brutal, og i årene efter udvikler Jesper angst i forhold til at sove og i forhold til sygdom. Han får minimale sproglige udfordringer på grund af sin ganespalte, men alligevel nok til at han sendes til taleundervisning i folkeskolen. Han mobbes og han mobber selv, bliver venner med drengene fra “knallertkliken” I gymnasiet pjækker han og afleverer ikke sine opgaver, hvilket bestemt ikke huer hans litterære far. Jesper har en oplevelse af at være udenfor det litterære fællesskab hans far Finn har med hans bror Peter. Jesper finder ikke glæde ved litteraturen og ved det akademiske som sin bror. En aften sætter hans far sig ned og terper digtanalyse med ham på en måde, så Jesper for første gang føler sig tæt på sin fars passion “Jeg kender hans kærlighed til litteraturen, hans glæde ved ord, hans lidenskab for godt sprog, men jeg har aldrig været så tæt på den ild, der brænder i ham” En eftermiddag da Jesper går i 2.g møder han for første gang Gitte siddende i sofaen i hjemmet med sin far, og der ved Jesper, at hans far er hans mor utro. Skilsmissen sker nogle år senere, og herefter drages der ingen omsorg for Jesper. Tværtimod er rollerne byttet om, således Jesper må drage omsorg for en alkoholiseret grænseoverskridende mor i sorg og leve med en fraværende far, der er optaget af sit nye kærlighedsliv og sin litterære karriere. I sit voksenliv bliver dette et vilkår, som Jesper skal forholde sig til i sin egen karriere som journalist og senere forfatter og i sit familieliv. Skilsmisse kommer han selv til at opleve, og alkoholen bliver i en årrække også hans følgesvend, hvilket er beskrevet på smertelig elegant vis. Hans fars nye kærlighedsforhold er heller ikke uproblematisk, og det involverer ligeledes alkoholisme, hvorfor Jesper også må drage omsorg for sin far.

Det er som om rollerne mellem børn og forældre er byttet rundt og man får flere gange i romanen lyst til at skrige “ER DER EN VOKSEN TIL STEDE” Der er flere temaer på spil. Det at blive og være forældre. Forskelligheden mellem søskende. Psykisk robusthed. Kærligheden – den ægteskabelige og den passionerede. Den litterære passion og stræben efter denne. Fællesskabsfølelse. Svigt. Skilsmisse. Alkoholisme. Død.

Selvom skilsmissen er den faktor, der får det hele til at gå i opløsning i romanen, fylder skilsmissetemaet ikke væsentligt meget og vi hører intet om Jespers egen skilsmisse og om hvordan den har været, og det er en væsentlig pointe, tænker jeg. For forfatteren har, efter min overbevisning, ikke ønsket at problematisere det at blive skilt, men håndteringen af egne forældres skilsmisse og de svigt han har oplevet i forbindelse med denne. På bagsiden af bogens cover står følgende: “Den kan læses som et forsøg på at forstå og forlige sig med fortiden og finde fred med forældrene og sig selv” Efter endt læsning har jeg ingen fornemmelse, om Jesper Stein er nået dertil, da smerten er til at finde på de allersidste sider. Måske er det smerten, man skal forlige sig med. At den altid vil være der.

Bogen udkom 12. november og har rørt mig dybt. Det er en fortælling baseret på Jesper Steins oplevelser, og der er virkelige personer involveret i hans fortælling, og dermed personer, der skal forholde sig til det skrevne. Sådan er det med autobiografiske romaner. Og dette er en stærk en af slagsen.

Jesper Stein er kendt for sine seks kriminalromaner om Axel Steen. Han har vundet De Gyldne Laurbær i 2015 og Harald Mogensen Prisen for årets bedste danske krimi i 2019. Hans krimier er solgt til udgivelse i flere europæiske lande.

Den gode læseoplevelse.

Kan du anbefale mig en god bog? Sådan lyder det ofte blandt venner og ikke mindst hos boghandlere og på biblioteker. Men hvad kendetegner en god bog?

Når jeg er i litteraturklub, og vi deler vores læseoplevelser omkring en bog, kan de være vidt forskellige, selvom vi oplever os som en ret homogen gruppe af kvinder både aldersmæssigt og interessemæssigt. Hvordan kan man forstå disse forskellige læseoplevelser?

Gitte Balling har skrevet en phd afhandling om netop dette. (Balling, Gitte (2009). Litterær æstetisk oplevelse. Læsning, læseoplevelser og læseundersøgelser: en diskussion af teoretiske og metodiske tilgange.) Dette indlæg skal ikke være langt og videnskabeligt, men Gitte Balling har nogle gode og interessante perspektiver, jeg gerne vil dele med jer.

Læseoplevelsen er, i følge Gitte Balling, karakteriseret ved den stemning og de følelser, som læsningen fremkalder i læseren under læsningen og den viden eller indsigt om menneskelige relationer eller andre epoker og kulturer, som bliver hos læseren efter endt læsning. Men der er også tale om “læseoplevelsens før”, og som handler om læserens forventninger til læsningen. Forventninger og motivation er et væsentlig aspekt ved læsningen, som kan have betydning for modtagelsen og dermed oplevelsen. Og hvilke forventninger kan man så have til en bog? Her kan være tale om forventninger til forfatteren, hvis man har læst andre værker af denne tidligere. Her kan ligeledes være tale om forventninger baseret på anbefalinger fra andre, og netop her bliver det interessant, for jeg tror, at de fleste, som læser med her genkender det at anbefale en bog, der har begejstret én til alle og enhver omkring sig uanset deres interesse i bøger og litteratur, men fordi vi helt enkelt har brug for at dele begejstringen. Bogbloggere og influencere inklusiv undettegnede deler flittigt ud af læseoplevelser, og bøger “hypes” på de sociale medier, så der lægges forventninger ud om, at dette må være en god bog. Alligevel bliver læseoplevelserne forskellige.

Gitte Balling har foretaget en række interviews i forbindelse med sin phd og informanterne siger at en god læseoplevelse handler om:

• At få viden om verden og sig selv

• At opleve genkendelse og identifikation

• At blive følelsesmæssigt involveret

• At glemme tid og sted

• At bogen er godt skrevet

• At læsningen er billeddannende

Hun opstiller to modeller, der karakteriserer læseoplevelsen. Den ene med fokus på selve historien og den anden med fokus på kvaliteten af det skrevne.

Ud over en bogs handling og sprog har vores livssituation også betydning for, hvad vi synes om en bog. Du kan læse den samme bog tre gange i dit liv, og den vil højst sandsynligt påvirke dig forskelligt alt efter, hvad du er optaget af, mens du læser den. Vores livssituation er også styrende for netop, hvad vi vælger at læse, fordi vi har brug for identifikationen. At læse om andre, der står samme sted i livet som én selv.

Vores kulturelle kapital (Pierre Bourdieu) har også betydning for vores læseoplevelser. Ligeledes om du læser meget eller lidt. Der vil være litteratur, som vil være mere udfordrende end andet og litteratur, som man giver op overfor, og det er kun den enkelte, der kan fornemme, om det føles som en god læseoplevelse. Måske keder du dig. Måske er bogen for voldsom. Måske bliver du irriteret på forfatteren over skrivestilen. Et er sikkert. Læseoplevelser er subjektive og det er læseglæden, der får os til at læse bøger.

Jeg vil slutte dette indlæg med tre tegn på en god bog.

  1. En bog, du har læst færdig og lukker og lægger fra dig, og så sidder du og kigger frem for dig og er glad for at have læst den og lidt ked af det, fordi den er færdig.
  2. En bog, du kan stå foran bogreolen og se på, mens du glæder mig til at læse den – igen.
  3. En bog, du har lånt på biblioteket og læser og afleverer og derefter går hen og køber fordi du vil eje den.

Længe leve de gode bøger og de gode læseoplevelser og det subjektive i dette.

Anmeldelse af “Kaptajnen og Ann Barbara” af Ida Jessen

Titel: “Kaptajnen og Ann Barbara” Forfatter: Ida Jessen. Sider: 501. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Gyldendal.

“Heden ligner ikke noget andet sted. Der er himlen og den flade jord. Der er øde og tomhed. Vinden farer over himlen, og skyer og regn. Varmen og kulden bæres frem af vinden. Vinden tuder, ingen ved hvorfra den kommer, den synger og hyler, vinden er der altid”

“Kaptajnen og Ann Barbara” er en historisk roman om kampen om den uopdyrkede jyske hede i et drama om kærlighed, hævn og ondskab i midten af det 18. århundrede. Kaptajn Ludwig von Kahlen er udsendt af “Rentekammeret” datidens Finansministerieum. Ud over finanserne administrer det også vejvæsen, skov- og jagtvæsen, bygningsvæsen, statistik og meget andet, en overgang også landvæsenssager og toldvæsen. Kaptajnen får til opdrag at forsøge at opdyrke heden. Et landskab, der med sin natur ikke sådan lader sig betvinge, men kaptajnen er født ved landbruget, har læst indgående om hedeopdyrkning og så har han en jernvilje. Han fører logbog over naturen og sit arbejde alt i mens han kæmper med anerkendelse og respekt fra folk på heden. Ikke mindst fra den brutale godsejer til Hald, Schinkel, der mener, at han ejer heden. En glarmester opsøger kaptajnen for at søge arbejde. Med sig har han en hund og en lille pige Anmai Mus. Glarmesteren forsvinder med hunden og kaptajnen er overladt alene med pigen. Hun får lov til at passe får og hun bliver nærmest som en datter for kaptajnen. En sommerdag kommer der pludselig en gådefuld kvinde vandrende over heden. Ann Barbara. Hun flytter ind hos Kaptajnen og Anmai Mus for at arbejde i huset, og hun bliver hans allierede i kampen om at erobre heden.

Det er en intens og dramatisk historie om kampen mod rå naturkræfter, om store drømme og endnu større ofre, om hævn og disciplin, kærlighed og fortabelse og den reneste ondskab. Ida Jessen skriver fabelagtigt godt. Jeg indlevede mig i historien på hver eneste side. Den er skrevet i nutid, hvilket gør, at man som læser føler, at tingene sker lige foran en. Naturbeskrivelserne af heden og ikke mindst vinden sender mig fluks til Johannes V. Jensens forfatterskab. Han kunne i den grad beskrive landskabet og naturen på heden. Det kan Ida Jessen også. Karaktererne kan man kun holde af- selv de onde. De er så godt beskrevet, og det er svært at lægge bogen og personerne fra sig. Ind i mellem fik jeg en snert af “Det lille hus på prærien” og en nybygger tilværelse, men der er absolut ingen romantik og småblomstrende kjoler med i romanen, men derimod beskrivelser af det at “holde hus” på den tid, hvor selvforsyning ikke var et moderne bæredygtigheds princip, men benhård nødvendighed. Romanen bygger på en række virkelige personer og hændelser i den første hedeopdyrknings tid, og den får min varmeste anbefaling. Det er perfekt læsning i det kommende vintermørke.

“Kaptajnen og Ann Barbara” udkom 22. oktober 2020.

Anmeldelse af “Dit livs handel” af Fredrik Backman.

Titel: “Dit livs handel” Forfatter: Fredrik Backman. Sider: 95. Forlag: People’sPress. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: People’sPress.

“Dette er en fortælling om prisen for at redde et liv. Hvis det ikke bare krævede, at du ofrede din fremtid, men også din historie. Ikke bare de steder, du er på vej hen, men også alle dine fodspor. Hvis det var det hele, hele dig, hvem ville du så give afkald på det for?”

Sådan lyder starten af forordet på en smuk og rørende fortælling om liv og død, om det at være menneske, at sætte spor efter sig, når man ikke længere er her, men måske mest af alt, om at være til stede i livet og være opmærksom på de valg, man træffer.

Historien foregår natten før juleaften, og hovedpersonen – en mand – gør status over sit liv. Han har gjort karriere, er blevet rig og succesfuld, men har givet afkald på sin familie. Nu er han blevet ramt af kræft og kan se, at han har begrænset tid tilbage at leve i. På hospitalet møder han en uhelbredelig kræftsyg lille pige, og hun gør stort indtryk på ham. Hun taler med sin tøjkanin om døden, mens den sidder på en stol, pigen har farvet rød med farvekridt. “Man må gerne tegne på møblerne, når man har kræft” Manden møder kvinden med ringbindet. Kvinden, hvis job det er at “hente og bringe” folk, der skal dø. Hun giver ham mulighed for at redde et andet menneskes liv, hvis han er villig til at give afkald på sit eget, sin historie. Hans eksistens bliver simpelthen “slettet” og der vil ikke være nogen spor af ham efter hans død. Denne mulighed for at gøre “sit livs handel” får manden til at reflektere over sit eget liv, og som først skrevet, at gøre status. Men hvis han skal ofre sit liv, for at redde et andet må han nødvendigvis dø, før at kræften tager livet af han, så også der må han træffe et valg.

Svenske Fredrik Backman har skrevet en virkelig vedkommende fortælling om eksistentielle valg og sat denne ind i en ramme af fantasi og virkelighed. Der er en lethed over det hele trods tyngden af emnerne. Humor og alvor går hånd i hånd. Temaer om liv og død er essentielle, men jeg fandt det særligt interessant, hvordan Fredrik Backman skriver, om de spor vi sætter efter os. Dem, vi vil blive husket for. Det er det væsentligste ved fortællingen efter min mening. Det kan lyde clichéfyldt, men det bliver det på intet tidspunkt i bogen. Det er nok ikke tilfældigt, at fortællingen forgår ved juletid, og endda natten til juleaften. I forvejen er det en tid, hvor mange gør status over deres liv og relationer med deres nærmeste. “En magisk julefortælling” der får mine varmeste anbefalinger, og som har et smukt cover med snelandskab og juletræer og en indbinding i lyseblå med hvide snefnug.

“Dit livs handel” udkom den 16 oktober 2020.

Fredrik Backman har tidligere skrevet bogen “En mand, der hedder Ove” som også blev filmatiseret og nomineret til en Oscar.