Juletilbud på “Læseglæde & Læsefællesskaber”

DECEMBERTILBUD 175 kr. Incl. fragt og juleindpakning ved køb direkte gennem mig. Send mig blot en mail til anette.leonora.andersen@gmail.com hvis du ønsker at købe en eller flere bøger.

Skal 2023 være året, hvor du skruer op for læseglæden, og hvor du finder ind i et læsefællesskab eller vælger at starte dit eget op, så kan du finde inspiration i min bog “Læseglæde & Læsefællesskaber”

Bogen er i tre dele. Den første del har fokus på læseglæde, på, hvad læsning kan betyde for dig, og på hvordan du kan komme i gang med at læse, udfordre og udvikle din læsning.  Her er de forskellige kapitler ledsaget af reflekterende spørgsmål til dig som læser. 

 Den anden del har fokus på læsefællesskaber. Hvordan du bliver en del af eksisterende læsefællesskaber, hvordan du kan starte egen læsegruppe, og på hvordan du kan få mest muligt ud af at være med i en læsegruppe. 

Bogens tredje del er udformet med plads til notater til dig og din læsegruppe. Det er tanken at bogen kan fungere som et praktisk læseværktøj for både dig selv og din læsegruppe og her kan du samle dine læsegruppenotater. Foruden sider til notater om jeres læsning og møder, er plads til at notere egne tanker om bøgerne og det læste ned som forberedelse til møderne med din læsegruppe. 

Glædelig Jul.

Anette Leonora Andersen

Tak for denne gang fra Anettes Litteratursalon.

Fra 1. oktober i år har jeg valgt at stoppe med at blogge på Anettes Litteratursalon og fremadrettet kun at skrive på min Instagramprofil. Jeg har valgt at skrive i eget navn i stedet for at skrive under navnet Anettes Litteratursalon. Se profilen her: https://www.instagram.com/anette_leonora_andersen/

Indtil videre beholdes denne hjemmeside indtil nytår. Derefter tager jeg stilling til, hvad der skal ske med den.

Der er flere årsager til, hvorfor jeg ønsker at stoppe med at blogge (her). Først og fremmest har jeg ikke den samme tid og lyst til at skulle navigere på flere platforme, som jeg havde, da jeg startede bloggen tilbage i 2020 under coronapandemien. Derudover oplever jeg, at der ikke er den trafik på min blog, som der er på min instagramprofil. Der er der, samtalerne udfolder sig, og det er der inspirationen og fællesskabet er størst.

Jeg fortsætter med at skrive om litteratur og med at dele mine læseoplevelser på Instagram, omend på en lidt anden måde end tidligere. Jeg anmelder ikke længere bøger fra forlag, men skriver om bøger, jeg har i min reol eller låner på bibliotekerne, og det bliver ind i mellem ud fra et pædagogisk perspektiv, men også ud fra et mere personligt perspektiv, end det måske har været tidligere.

Med en uddannelse i pædagogik beskæftiger man sig med det enkelte menneske, med forskellige typer af institutioner og med samfundsmæssige og kulturelle forhold.

Pædagogikken har sine egne teorier og metoder, men er beslægtet med psykologi, filosofi og sociologi. Faget handler om det enkelte menneske, om dannelse, socialisering og læring. Kort sagt så handler pædagogik om livet.

Jeg har mange års erfaring indenfor det pædagogiske område, såvel praktisk som teoretisk, og jeg har undervist i pædagogik i flere år. Den vigtigste læring jeg har taget til mig og selv videregivet er den danske filosof og teolog Knud Ejler Løgstrups (1905-1981) sætning, der blev symbol på hans etik:

“Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.”

Pædagogikken og skønlitteraturen har det til fælles, at de begge beskæftiger sig med det at blive menneske, med relationer og familieforhold, med barndom, ungdom, voksenliv, alderdom og død, med kulturelle og sociale ligheder og forskelle. Derfor tror jeg også på, at det enkelte menneske kan lære sig selv bedre at kende ved at læse skønlitteratur – og ikke mindst, at vi kan lære noget om andre mennesker og andre kulturer. Litteratur kan bringe mennesker sammen og være med til at danne relationer og forebygge ensomhed.

Fremadrettet vil mine opslag på Instagram kredse om følgende indhold:

Tematikker, som pædagogikken og skønlitteraturen kredser om – og med afsæt i læste bøger og egen livserfaring. 

Tips og inspiration til læseglæde og læsefællesskaber i en personlig og faglig kontekst.

Forfatterskaber

TUSIND TAK til alle jer, der har læst med og bidraget til indholdet på bloggen. Vi ses på Instagram.

Anmeldelse af “Når syrener springer ud” af Sarah K. Frederiksen.

Titel: “Når syrener springer ud” Forfatter: Sarah K. Frederiksen. Sider: 137. Forlag: Emeritus. Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Emeritus.

“Jeg har væltet mit mælkeglas. Nanna og jeg holder vejret. “Så, man skal ikke græde over spildt mælk” siger far, tager kluden ved køkkenvasken og begynder at tørre op. “Det var ikke med vilje” siger jeg og kigger ned på far, der tørrer en lille mælkesø op fra gulvet. Men han er ikke sur, han smiler. “Vil du have mere mælk?” “Ja, tak” Og så hælder far mere mælk i mit glas, og vi fortsætter med at spise. Jeg forstår det ikke. Jeg forstår ikke, hvad jeg godt må, og hvad jeg ikke må. Jeg føjer til listerne i mit hoved.”

Sarah og hendes lillesøster Nanna bor i Slagelse med en alkoholisk far. Hverdagene er præget af uforudsigelighed. Hvornår er far glad og hvornår skal man passe på far? Alkohol, psykisk og fysisk vold præger deres barndom, som mere handler om overlevelse end om at være børn. De to søstre knytter nære bånd. Sarah, som er den ældste påtager sig automatisk rollen som omsorgsgiver for sin lillesøster Nanna.

Bogen starter med, at Sarah som voksen kontaktes af sin mor, som fortæller, at deres far har fået kræft. Igennem de sidste syv år har Sarah og hendes søster kun haft minimal kontakt til deres far; men nu skal de forholde sig til hans død og tage sig af det praktiske, og det sorgfulde, der følger med døden. Romanen har to spor. Et nutidspor, hvor man følger Sarah som voksen, hvor hun skal få danskstudie og kærlighedslivet til at gå op, og hendes fars død og så et fortidsspor, der fortæller om opvæksten med søsteren, den voldelige far og den fraværende mor.

Der er skrevet et utal af romaner, der handler om en opvækst præget af alkohol og vold i hjemmet, særligt selvbiografiske romaner. Således også denne. Tematisk er der ikke noget nyt i romanen, men den har en særlig finhed over sig. En ærlighed, der siver gennem bogen. Og så er det en roman, hvor teksten – ordene har fået ligeså meget plads som selve historien, og det kan jeg virkelig gode lide. Der er kredset om sproget, om sætningerne. Jeg har længe fulgt Sarah K. Frederiksen på Instagram, og derigennem oplevet hendes poesi både i ord og i billeder. Der er noget sanseligt og sårbart og smukt over begge dele. Romanen er fyldt med detaljerigdomme fra situationer, man kan se for sig, som for eksempel, når der skal vaskes op i hånden, og glassene vaskes først op for at blive tørret med det helt tørre viskestykke, dernæst porcelænet osv. Der er ikke langt mellem kærlighed og vold, og selv den mindste detalje kan udløse scener, der er stærke og smertefulde at læse.

Forfatter Sarah K. Frederiksen udtaler på bagsiden af bogen: “Jeg har et ønske om, at læseren forstår sandheden af min historie. Derfor ændrede jeg ingen navne og derfor er forsiden et billede af min far og mig. Dette er virkelighed. Ikke kun for mig men også for mange andre børn og unge med alkoholiske forældre.” Sarah K. Frederiksen giver noget af sig selv til andre i romanen, og den får mine varmeste anbefalinger.

“Når syrener springer ud” udkom 7. juni 2022.

Sommerferie.

Anettes Litteratursalon holder sommerferie frem til 1. august. Jeg glæder mig til en spændende sensommer og et efterår med flere spændende events. Du kan allerede nu se nogle af dem i højre side. Det er ikke alle events, der er offentliggjort endnu, men jeg lægger dem frem på siden så snart de er tilgængelige. På glædeligt gensyn og rigtig god sommer, og husk at min bog”Læseglæde & Læsefællesskaber” er en skøn feriebog, hvor du kan lære dig selv bedre at kende som læser, og du kan finde inspiration til at komme med i eller starte dit eget læsefællesskab.

Kærlige sommerhilsener

Anette Leonora Andersen

Anmeldelse af “Læsepadden Pede”

Titel: “Læsepadden Pede” Forfatter: Carl Quist-Møller. Sider: 48. Forlag: Gutkind. Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Gutkind.

For tre måneder siden blev jeg mormor. En af livets største gaver. Mit barnebarn hedder Bertil. Jeg har allerede fundet bøger frem, som mine egne børn har fået læst højt fra, selvom jeg godt ved, at der går et stykke tid, før Bertil og jeg kommer til at sidde sammen med bøgerne, men forventningens glæde er stor. Jeg vil så gerne give læseglæden videre, og give ham oplevelsen af de mange fantastiske fortællinger, der findes.

Jeg anmelder normalt ikke børnelitteratur, men da jeg forleden modtog bogen “Læsepadden Pede” skrevet og tegnet af Carl Quist-Møller satte det tanker i gang. Måske kunne det være interessant ind i mellem at se, hvad der rører sig på børnelitteraturscenen. Så derfor vil der nu være en kategori, jeg har valgt at kalde “Bertils bøger” hvor der ind i mellem vil dukke udvalgt børnelitteratur op. “Cykelmyggen Egon” skrevet af Flemming Quist-Møller har været genstand for mange timers højtlæsning for mine egne børn. Flemming Quist-Møller (1942-2022 er far til Carl Quist-Møller) og derfor var det en særlig glæde at skulle starte med netop denne bog.

I “Læsepadden Pede” møder vi skildpadden Pede, som er en smule sløv og doven. Han vil helst blot putte i sit skjold i stedet for at stå op, men en dag skal han med sine venner Ræv, Hare, Mus og grævling på biblioteket. Alle vennerne glæder sig, undtagen Pede, som vil helst vil sove. På biblioteket bliver han væk fra sine venner. Han leder efter dem mellem alle de fyldte bogreoler, men han finder dem ikke. Han bygger sig et hus af bøger og falder i søvn. Da han vågner forsætter han med at lede. Han kravler op af et bjerg af bøger for at få udsigt over biblioteket, men han kommer til at svede, inden han når toppen, og han tager sit skjold af. Så kravler han op igen og ser, at hans venner står ved udgangen til biblioteket og er på vej ud. Lyset går ud og Pede kravler ned af bogbjerget i mørket. Hans skjold er væk og biblioteket er lukket. Pede er nu helt alene. Han forsøger at bygge et tog, et skib og et fly af bøger, men de kan ikke transportere ham væk fra biblioteket. Han ender med at bygge et telt af bøger, og da han ligger i teltet og pludselig ser en bog indeni, åbner der sig en magisk verden for ham.

Bogen er, som altid med Carl Quist-Møller, vidunderligt illustreret med masser af humor og æstetik og i denne også med læseglæde og litterære hilsener til nogle af de forfattere, vi alle holder meget af. Jeg har grinet flere gange undervejs på grund af illustrationerne af bøgerne på biblioteket, hvor Astrid Lindgren, Dostojevskij, Jane Austen, Karen Blixen, Koranen og selvfølgelig Carl Quist-Møllers klassiker “Cykelmyggen” er med. Læseglæde og humor følges ad hele vejen gennem den smukt illustrerede bog.

Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at læse “Læsepadden Pede” højt for Bertil og til at smitte ham med læseglæde. Indtil han bliver stor nok vil jeg bruge tiden på at lære at brodere, for på forlaget Gutkinds hjemmeside findes der et mønster på Læsepadden Pede, som man kan lave som perleplade eller som korsstingsbroderi, og min alder taget i betragtning, så hælder jeg mest til at brodere. Måske Bertils første bogmærke?

“Læsepadden Pede” udkom 12. januar 2022.

Bogforum 2021

Bogforum 2021 var ventet med stor glæde og spænding. Glæde fordi, 2020 var et år, hvor Bogforum var aflyst på grund af Corona pandemien. Spænding fordi jeg i år var inviteret som bogblogger og skulle i samtale med forfatter Mads Damsø om hans roman “Solitaire” som jeg havde anmeldt tidligere på året.

At samtale med en forfatter om hans værk er en gave. At samtale med en forfatter om hans værk på landets største bogmesse er en endnu større gave og også en smule grænseoverskridende, men det var en virkelig god oplevelse. Forlaget Forår skabte trygge forudsigelige rammer for samtalen og scenen var perfekt i størrelsen. Teknikken fungerede og publikum var aktive, smilende og rare at være i selskab med. Vi havde 25 minutter, og kunne sagtens have brugt længere tid.

At læse er berigende, at læse og anmelde endnu mere. At læse, anmelde og få mulighed for at samtale med forfatteren om hans værk topper det hele, og jeg gør det gerne igen. Meget gerne.