Anettes Litteratursalon fremadrettet.

Fra 1. oktober i år 2022 har jeg valgt at stoppe med at skrive indlæg her på hjemmesiden “Anettes Litteratursalon” og fremadrettet kun at skrive på min Instagramprofil. Se profilen her: https://www.instagram.com/anetteslitteratursalon

Jeg beholder indtil videre denne hjemmeside, således der stadig er adgang til at læse mit indhold, herunder de mange anmeldelser. Jeg opdaterer al relevant data som tilbud om foredrag, kalender mm. da flere kontakter mig via denne vej. Og hvem ved, måske kommer der en tid igen, hvor det giver mening for mig at skrive indlæg her igen.

Der er flere årsager til, hvorfor jeg ønsker at stoppe med at skrive her. Først og fremmest har jeg ikke den samme tid og lyst til at skulle navigere på flere platforme, som jeg havde, da jeg startede hjemmesiden tilbage i 2020 under coronapandemien. Derudover oplever jeg, at der ikke er den trafik på hjemmesiden, som der er på min instagramprofil. Der er der, samtalerne udfolder sig, og det er der inspirationen og fællesskabet er størst.

Jeg fortsætter med at skrive om litteratur, læseglæde og læsefællesskaber og med at dele mine læseoplevelser på Instagram, omend på en lidt anden måde end tidligere. Jeg anmelder ikke længere bøger fra forlag, men skriver om bøger, jeg har i min reol eller låner på bibliotekerne, og det bliver ind i mellem ud fra et pædagogisk perspektiv, men også ud fra et mere personligt perspektiv, end det måske har været tidligere.

TUSIND TAK til alle jer, der har læst med og bidraget til indholdet her på siden. Vi ses på Instagram.

De bedste hilsener

Anette Leonora Andersen

Anmeldelse af “Når syrener springer ud” af Sarah K. Frederiksen.

Titel: “Når syrener springer ud” Forfatter: Sarah K. Frederiksen. Sider: 137. Forlag: Emeritus. Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Emeritus.

“Jeg har væltet mit mælkeglas. Nanna og jeg holder vejret. “Så, man skal ikke græde over spildt mælk” siger far, tager kluden ved køkkenvasken og begynder at tørre op. “Det var ikke med vilje” siger jeg og kigger ned på far, der tørrer en lille mælkesø op fra gulvet. Men han er ikke sur, han smiler. “Vil du have mere mælk?” “Ja, tak” Og så hælder far mere mælk i mit glas, og vi fortsætter med at spise. Jeg forstår det ikke. Jeg forstår ikke, hvad jeg godt må, og hvad jeg ikke må. Jeg føjer til listerne i mit hoved.”

Sarah og hendes lillesøster Nanna bor i Slagelse med en alkoholisk far. Hverdagene er præget af uforudsigelighed. Hvornår er far glad og hvornår skal man passe på far? Alkohol, psykisk og fysisk vold præger deres barndom, som mere handler om overlevelse end om at være børn. De to søstre knytter nære bånd. Sarah, som er den ældste påtager sig automatisk rollen som omsorgsgiver for sin lillesøster Nanna.

Bogen starter med, at Sarah som voksen kontaktes af sin mor, som fortæller, at deres far har fået kræft. Igennem de sidste syv år har Sarah og hendes søster kun haft minimal kontakt til deres far; men nu skal de forholde sig til hans død og tage sig af det praktiske, og det sorgfulde, der følger med døden. Romanen har to spor. Et nutidspor, hvor man følger Sarah som voksen, hvor hun skal få danskstudie og kærlighedslivet til at gå op, og hendes fars død og så et fortidsspor, der fortæller om opvæksten med søsteren, den voldelige far og den fraværende mor.

Der er skrevet et utal af romaner, der handler om en opvækst præget af alkohol og vold i hjemmet, særligt selvbiografiske romaner. Således også denne. Tematisk er der ikke noget nyt i romanen, men den har en særlig finhed over sig. En ærlighed, der siver gennem bogen. Og så er det en roman, hvor teksten – ordene har fået ligeså meget plads som selve historien, og det kan jeg virkelig gode lide. Der er kredset om sproget, om sætningerne. Jeg har længe fulgt Sarah K. Frederiksen på Instagram, og derigennem oplevet hendes poesi både i ord og i billeder. Der er noget sanseligt og sårbart og smukt over begge dele. Romanen er fyldt med detaljerigdomme fra situationer, man kan se for sig, som for eksempel, når der skal vaskes op i hånden, og glassene vaskes først op for at blive tørret med det helt tørre viskestykke, dernæst porcelænet osv. Der er ikke langt mellem kærlighed og vold, og selv den mindste detalje kan udløse scener, der er stærke og smertefulde at læse.

Forfatter Sarah K. Frederiksen udtaler på bagsiden af bogen: “Jeg har et ønske om, at læseren forstår sandheden af min historie. Derfor ændrede jeg ingen navne og derfor er forsiden et billede af min far og mig. Dette er virkelighed. Ikke kun for mig men også for mange andre børn og unge med alkoholiske forældre.” Sarah K. Frederiksen giver noget af sig selv til andre i romanen, og den får mine varmeste anbefalinger.

“Når syrener springer ud” udkom 7. juni 2022.

Sommerferie.

Anettes Litteratursalon holder sommerferie frem til 1. august. Jeg glæder mig til en spændende sensommer og et efterår med flere spændende events. Du kan allerede nu se nogle af dem i højre side. Det er ikke alle events, der er offentliggjort endnu, men jeg lægger dem frem på siden så snart de er tilgængelige. På glædeligt gensyn og rigtig god sommer, og husk at min bog”Læseglæde & Læsefællesskaber” er en skøn feriebog, hvor du kan lære dig selv bedre at kende som læser, og du kan finde inspiration til at komme med i eller starte dit eget læsefællesskab.

Kærlige sommerhilsener

Anette Leonora Andersen

Anmeldelse af “Læsepadden Pede”

Titel: “Læsepadden Pede” Forfatter: Carl Quist-Møller. Sider: 48. Forlag: Gutkind. Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Gutkind.

For tre måneder siden blev jeg mormor. En af livets største gaver. Mit barnebarn hedder Bertil. Jeg har allerede fundet bøger frem, som mine egne børn har fået læst højt fra, selvom jeg godt ved, at der går et stykke tid, før Bertil og jeg kommer til at sidde sammen med bøgerne, men forventningens glæde er stor. Jeg vil så gerne give læseglæden videre, og give ham oplevelsen af de mange fantastiske fortællinger, der findes.

Jeg anmelder normalt ikke børnelitteratur, men da jeg forleden modtog bogen “Læsepadden Pede” skrevet og tegnet af Carl Quist-Møller satte det tanker i gang. Måske kunne det være interessant ind i mellem at se, hvad der rører sig på børnelitteraturscenen. Så derfor vil der nu være en kategori, jeg har valgt at kalde “Bertils bøger” hvor der ind i mellem vil dukke udvalgt børnelitteratur op. “Cykelmyggen Egon” skrevet af Flemming Quist-Møller har været genstand for mange timers højtlæsning for mine egne børn. Flemming Quist-Møller (1942-2022 er far til Carl Quist-Møller) og derfor var det en særlig glæde at skulle starte med netop denne bog.

I “Læsepadden Pede” møder vi skildpadden Pede, som er en smule sløv og doven. Han vil helst blot putte i sit skjold i stedet for at stå op, men en dag skal han med sine venner Ræv, Hare, Mus og grævling på biblioteket. Alle vennerne glæder sig, undtagen Pede, som vil helst vil sove. På biblioteket bliver han væk fra sine venner. Han leder efter dem mellem alle de fyldte bogreoler, men han finder dem ikke. Han bygger sig et hus af bøger og falder i søvn. Da han vågner forsætter han med at lede. Han kravler op af et bjerg af bøger for at få udsigt over biblioteket, men han kommer til at svede, inden han når toppen, og han tager sit skjold af. Så kravler han op igen og ser, at hans venner står ved udgangen til biblioteket og er på vej ud. Lyset går ud og Pede kravler ned af bogbjerget i mørket. Hans skjold er væk og biblioteket er lukket. Pede er nu helt alene. Han forsøger at bygge et tog, et skib og et fly af bøger, men de kan ikke transportere ham væk fra biblioteket. Han ender med at bygge et telt af bøger, og da han ligger i teltet og pludselig ser en bog indeni, åbner der sig en magisk verden for ham.

Bogen er, som altid med Carl Quist-Møller, vidunderligt illustreret med masser af humor og æstetik og i denne også med læseglæde og litterære hilsener til nogle af de forfattere, vi alle holder meget af. Jeg har grinet flere gange undervejs på grund af illustrationerne af bøgerne på biblioteket, hvor Astrid Lindgren, Dostojevskij, Jane Austen, Karen Blixen, Koranen og selvfølgelig Carl Quist-Møllers klassiker “Cykelmyggen” er med. Læseglæde og humor følges ad hele vejen gennem den smukt illustrerede bog.

Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at læse “Læsepadden Pede” højt for Bertil og til at smitte ham med læseglæde. Indtil han bliver stor nok vil jeg bruge tiden på at lære at brodere, for på forlaget Gutkinds hjemmeside findes der et mønster på Læsepadden Pede, som man kan lave som perleplade eller som korsstingsbroderi, og min alder taget i betragtning, så hælder jeg mest til at brodere. Måske Bertils første bogmærke?

“Læsepadden Pede” udkom 12. januar 2022.

Bogforum 2021

Bogforum 2021 var ventet med stor glæde og spænding. Glæde fordi, 2020 var et år, hvor Bogforum var aflyst på grund af Corona pandemien. Spænding fordi jeg i år var inviteret som bogblogger og skulle i samtale med forfatter Mads Damsø om hans roman “Solitaire” som jeg havde anmeldt tidligere på året.

At samtale med en forfatter om hans værk er en gave. At samtale med en forfatter om hans værk på landets største bogmesse er en endnu større gave og også en smule grænseoverskridende, men det var en virkelig god oplevelse. Forlaget Forår skabte trygge forudsigelige rammer for samtalen og scenen var perfekt i størrelsen. Teknikken fungerede og publikum var aktive, smilende og rare at være i selskab med. Vi havde 25 minutter, og kunne sagtens have brugt længere tid.

At læse er berigende, at læse og anmelde endnu mere. At læse, anmelde og få mulighed for at samtale med forfatteren om hans værk topper det hele, og jeg gør det gerne igen. Meget gerne.