Duften af tobak, papir, læder krydret med lidt fugtig kælder. Vi kender den alle, når vi træder ind i antikvariaterne og indsnuser duften af de gamle bøger. Nogen af os opsøger ligefrem denne duft. Der er noget magisk ved den. Nostalgi og eventyr. At gå gennem de ofte smalle gange mellem alle de nedskrevne ord. Andersen, Blixen, Christensen, Ditlevsen. De store forfattere og de store fortællinger. Jeg kender ingen bogelskere, der ikke finder antikvariaterne det tætteste, man kan komme på Paradis. Er det mon reolerne fra gulv til loft, der gør, at man føler sig en smule ydmyg, eller er det samværet med forfattere, der har haft indflydelse på vores Danmark, vores Europa, vores verden? Et er sikkert. Mange ønsker at genskabe denne fornemmelse, denne stemning i hjemmet og i indretningen med bøger. Drømmen om eget bibliotek i hjemmet. Således også jeg.
I mange år har jeg ønsket mig en bogreol, der gik fra gulv til loft, men først nu er mit ønske gået i opfyldelse. Jeg har haft de klassiske kvadratiske Montana reoler i mange år. Købt over tre gange. De første som nye, de to andre hold som brugte. Da jeg for flere år siden ikke havde reolplads nok, valgte jeg at forære rigtig mange bøger væk i stedet for at købe flere reoler. Det kommer aldrig til at ske på samme måde igen. Der er bøger, jeg savner, og som jeg i den grad har fortrudt, at jeg forærede væk. Min reol består af bøger, jeg har arvet, fået i gave, købt eller modtaget som anmeldereksemplarer. Der er bøger fra min studietid, da jeg læste pædagogik på universitetet og skulle skrive speciale om filosofisk vejledning. Dansk litteraturs historie vidner om det første semester på dansk studiet. Der er havebøger læst og elsket i alle årene, hvor jeg havde have. Der er børnebøger – et udvalg fra da mine børn var små. Bøger om dansk møbeldesign og billedkunst. Højskolesangbogen står side om side med et værk om Den Kongelige Danske Ballet. To krimier står lidt alene. Den ene en signeret udgave af Anne Mette Hancock. Den anden en krimi, jeg selv var med til at skrive som stafetroman. Brøgger, Blixen og Ditlevsen deler kvadrat. Et stærkt kvindefællesskab. De gamle danske klassikere ligeså. Nyere dansk litteratur står samlet. Ikke i alfabetisk orden, men efter hvilket selskab, jeg synes de passer bedst sammen med. Tine Høeg og Stine Pilgaard er naboer i reolen. Iben Mondrup deler hylde med Ida Jensen og Merete Pryds Helle. Morten Pape har fået selskab af Jakob Ejersbo. Dansk litteratur fylder mest i min bogreol, men da jeg pludselig fik mere plads med de nye reoler, fik jeg lyst til at dedikere en fløj til den udenlandske litteratur. Hemingway, Dostojevskij, Camus, Gustave Flaubert, Knausgård. Doris Lessing, Anaïs Nin, Fay Weldon, Jane Austen i fløj med Elena Ferrante, Siri Hustved og Rosemunde Pilcher.
Der er mange måder at indrette sin bogreol på. Nogle opstiller bøger i farveorden andre i alfabetisk orden. Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet. Det må bero på, hvad der fungerer for den enkelte. På biblioteker ville vi nok føle os prisgivet, hvis bøgerne var farveinddelt, men i hjemmet er alt tilladt. For mig er det vigtigste at forfatterens værker står samlet. Jeg har dog lavet en undtagelse, da jeg har en lille stak af hvide og helt lyse bøger til at ligge på en kommode i mit soveværelse alene på grund af æstetik og stemning.
Jeg bor lyst og enkelt, og alligevel drages jeg af det mørke, når jeg bliver inspireret af hele det litterære univers. Noget af mig vil have mørkegrønne vægge, velourmøbler, cigarer og whiskeyflasker som i det mest dunkle herreværelse fra en svunden tid, men jeg udlever det ikke – ikke endnu. Den stemning suger jeg til mig, når jeg rejser eller besøger bogcafeer. Der er mange steder at hente inspiration til sin indretning med bøger. Når jeg rejser besøger jeg gerne boghandlere, biblioteker, antikvariater og bogcafeer. Her er masser af stemning og inspiration at hente, og jeg får hver gang lyst til at købe mig fattig i bøger.
Vis mig din bogreol, og jeg skal sige dig hvem du er lyder det ofte i livsstilsudsendelser. Men kan man nu det? Jeg tror, det kan fortælle lidt men bestemt ikke alt om en person. Det kan måske sige lidt om ens interesser indenfor litteratur, men det kan også snyde. Flere af de bøger, jeg har i min reol er ikke læst. Nogle er blot ikke læst endnu, men købt med så stor kærlighed og begejstring og nedskrevet på den litterære bucketliste. De vil helt sikkert blive læst på et tidspunkt. Andre vil måske aldrig blive læst, fordi de har fundet vej til reolen som arvestykker og gaver. Man kan selvfølelig vælge at forære disse bøger væk, men de kan jo også blot stå og vidne om litteratur, ens bedsteforældre har læst. Andet litteratur man har læst har måske været lånt på bibliotekerne, læst som e-bog eller hørt som lydbog, og fremgår dermed ikke af bogreolen. Man skal således passe på med at dømme folk ud fra deres bogreoler.
Hvis du ønsker dig en større bogsamling kan det være kostbart og tage mange år. Jeg har en del bøger, men mange har mange flere end jeg. Du kan være heldig at finde mange gode brugte bøger i genbrugsbutikkerne til meget få penge, og samtidig støtter du et godt formål, men ellers er bøger en prioritering og en mental pensionsopsparing. Jeg vil glæde mig til at være omgivet at endnu flere bøger når jeg bliver gammel, for i bøger findes venner og bekendte jeg har besøgt i byen og på landet i Danmark og i verden. Uddraget fra Suzanne Brøggers “Kvælstof” siger det på bedste vis:
“Her i huset er bøger ikke af papir, men levende væsener, gamle bekendte, værdsatte venner i incestuøse relationer, og ud fra det synspunkt er stuerne fyldte, summende af liv”
Bøger er liv.