Foredrag

Jeg holder utroligt meget af at komme rundt i landet og sprede læseglæde, og inspirere til, hvordan man kan få mest muligt ud af at være med i læsefællesskaber med afsæt i min bog “Læseglæde & Læsefællesskaber” Derudover holder jeg af at formidle forskellige forfatteres liv og deres værker.

Jeg tilbyder følgende foredrag:

Foredrag med afsæt i min bog “Læseglæde & Læsefællesskaber” skræddersyet til målgrupper som biblioteker, uddannelsesinstitutioner, højskoler, foreninger m. fl.

Foredrag om Karen Blixens liv og forfatterskab.

Skræddersyede foredrag om udvalgte værker og forfatterskaber efter aftale.

————————————————————–

Udtalelser:

KulturKlub Fokus har gennem de seneste år samarbejdet med Anette Leonora Andersen om afvikling af arrangementer med litterært indhold. I vor klub samler vi 500 medlemmer om en række arrangementer af meget blandet indhold. Samvær, fordybelse og nysgerrighed kan være overskrifter for vor aktivitet. Her passer Anette Leonora Andersens formidling ind. Grundig forberedelse, og en egen fordybelse og stillingtagen kendetegner de gode oplæg, som vi har mødt. Vi har indtil nu taget udgangspunkt i film med en litterær reference. Jeg kan kun anbefale at drage nytte af den vidende og dygtige formidler…

Lars Bang Jensen, KulturKonsulent, Fokus Folkeoplysning.