Måned: december 2020

Morten Pape er julegaven i årets forfatterjulekalender og en forfatter, hvis bøger jeg har læst med største begejstring og med den største respekt. Jeg glæder mig meget til at følge hans forfatterskab i årene, der kommer.

Han debuterede som forfatter i 2015 med romanen “Planen” der handler om hans opvækst i Urbanplanen på Amager. Urbanplanen er rammen om en moderne dannelsesfortælling med indbygget danmarkshistorie set fra ghettoen. Morten Pape formidler med stærke karakterer, hvordan det har været at vokse op i et multikulturelt kvarter, hvor vold og kriminalitet var en del af hverdagen, og hvor hans familie var i opløsning. Morten Pape modtog Debutantprisen på Bogforum.

I 2018 fulgte hans anden roman “Guds bedste børn” fra samme miljø. En barsk og gribende fortælling om racisme, vold og svigt. Romanen er fiktion, men den bygger på sagen om drabet på Deniz Uzun. “Guds bedste børn” vandt Dr Romanprisen i 2019.

Han arbejder i øjeblikket på sin tredje roman “I ruiner” som udkommer i 2021.

Morten Pape er uddannet bachelor i film- og medievidenskab og på manuskriptlinjen på den alternative filmskole Super16. Han har været episodeforfatter på DRs dramaserie Liberty baseret på Jakob Ejersbos roman af samme navn.

Nedenfor kan I læse hans svar på de seks gennemgående spørgsmål i julekalenderen, og med denne afslutning vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul.

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Juletiden er en udfordrende tid for mig. Man må tage det sure med det søde og konstant gå på kompromis for at kunne holde det ud. Jeg må bare udholde at skulle lægge øre til irriterende julesange overalt, og i stedet glæde mig over at jeg kan føle mig kompenseret ved at drikke tre glas gløgg om dagen uden at have (alt for) dårlig samvittighed. 

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Jeg arbejder på at færdigskrive første udkast på min næste roman, som er det tredje led i min moderne Amager-trilogi. Den skal hedde “I ruiner” og handler om en helt normal middelklassefamilie ude hos parcelhusparadiset på Vestamager, som gennemgår en social og økonomisk deroute, da de mister en masse penge pga. Amagerbankens krak i 2011. Den udkommer i 2021.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Det har uden tvivl være Matias Faldbakkens syrede Frankenstein-roman “Vi er fem”, som udkom for lidt over et år siden. Sjældent har jeg været grebet så meget af en roman, og sjældent har jeg følt så stor ubehag og grint så højt som mens jeg læste den bog. Udover Faldbakkens roman, så læste jeg for første gang i sommer Hans Kirks klassiker “Fiskerne”, og det var en kæmpe læseoplevelse, som jeg glæder mig til at læse igen om nogle år.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Det er svært at sige. Selvom der stadig er meget indadvendthed, så ser jeg også interessante spor af en lyst og vilje til at skue længere ud mod verden og mod vores fælles historie og fortællinger. Og så er jeg spændt på hvor meget “corona-litteratur” vi får at se i de kommende år; forskellige takes på hvad den her pandemi og lockdown og globale fællesoplevelse har gjort ved os som borgere i både de store og små skalaer. Eller om der i virkeligheden går metaltræthed i det og at det egentlig ikke har det store litterære eller poetiske potentiale. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Jeg skal redigere min kommende roman og simultant begynde en opstart på en filmatisering af “Planen”, som jeg selv skal skrive manuskript til. Og så håber jeg, når min næste roman er udkommet, at der bliver mulighed for igen at tage rundt i landet og præsentere bogen og holde foredrag og møde læserne på bogmesser. Det savner jeg meget. 

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

De voksne medlemmer i min familie ønsker sig typisk ikke bøger i gave. Det bliver sgu nok mere noget med en brødrister og nogle ansigtscremer. Men jeg har heldigvis nogle små niecer, som jeg kan give nogle bøger i gave. Her har jeg fået anbefalet serien “Små mennesker store drømme”, som er børnevenlige biografier om nogle af de mest betydningsfulde og særlige personer, der har levet. Muhammad Ali, Rosa Parks eller Stephen Hawking, for blot at nævne nogle få. 

Mikkel Guldager skriver om eksistenser som lever på kanten af samfundet.
Han debuterede i foråret i år med romanen “Yatzy” en 24 timers identitetskritisk skildring af et psykisk sygt liv. Han skriver ærligt og ligefremt om livet fra sit eget perspektiv som bipolar og maniodepressiv forfatter.

I oktober måned udkom han med bogen “Nostalgi” En roman med fokus på hjemløshed. I kan læse min anmeldelse af romanen her: http://anetteslitteratursalon.dk/?p=357 Lige nu arbejder han på sin tredje roman “Svindleren” som I kan læse mere om i de nedenstående svar.

Mikkel Guldager er uddannet cand. mag. i engelsk ved København Universitet og i gang med at færdiggøre sin ph.d.

Nedenfor kan I læse Mikkel Guldagers svar på de seks gennemgående spørgsmål i julekalenderen.

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Mit forhold til december og julen er præget af tanken om næstekærlighed. Det gør mig glad, når jeg ser andre give til hinanden og til de svagere stillede i samfundet. Jeg tror og håber, at folk er lidt mere gavmilde overfor for eksempel de hjemløse her i juletiden. Omkring selve julen er jeg et kæmpe julemenneske, som lapper både årstiden, nisserne, andestegen og julesalmerne i mig med største velbehag.

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

For tiden arbejder jeg på to projekter. Dels færdiggør jeg min ph.d.-afhandling i engelsk sprogvidenskab, og dels gennemskriver jeg min tredje roman Svindleren, som udkommer på Brændpunkt til efteråret 2021. Svindleren handler og psykisk sygdom og økonomisk kriminalitet i grum forening, og det bliver en autofiktiv roman på noget der ligner 300 sider. Den bliver hurtig, dyb og levende, og så gør det autofiktive element i den også, at skriveprocessen er den klart mest omfattende, jeg endnu har oplevet.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

2020 har budt på mange gode læseoplevelser, men et genbesøg i den ejegode Yahya Hassans første digtsamling var nok mit højdepunkt. Jeg elsker originalitet i skrivestil, sprog og tanke. Det er netop Yahyas originalitet, mener jeg, som berettiger ham til at være på listen over de absolut største i dansk litteratur inden for det sidste årti. Herudover var Askeblomster af Patrick Modiano også enfremragende læseoplevelse og et eksempel på, hvor legende let og elegant sproget kan folde sig ud. 

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Den danske litterære scene er virkelig spændende for tiden. Nye forlag brager frem og med dem også store talenter. Det virker til, at lysten til at skrive samfundsskitserende litteratur også er stor, og det, håber jeg, vi får mere at se af i fremtiden. Fra min egen hånd vil jeg i hvert fald biddrage med skæbnefortællinger om dem, som lever på randen af konventionerne og samfundet. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

2021 bliver et spændende år. Jeg ser meget frem mod at udgive Svindleren, da jeg i den forbindelse har indgået et samarbejde med en ny agent. Hvad det bliver til, ved jeg ikke, men det skal nok blive interessant.

Desuden har jeg flere oplæsninger rundt omkring. Jeg skal blandt andet læse op fra min skæbnefortælling, Nostalgi, som handler om Leon og om hjemløshed i København. En af oplæsningerne kommer til at foregå ved et arrangement på Onkel Dannys Plads i marts, og den ser jeg meget frem til. Alt i alt bliver det forhåbentligt et formidabelt år, hvor jeg også begynder på min fjerde roman.

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegaver i år?

Uden at afsløre for meget kan jeg røbe, at Tom Kristensen og Michael Strunge kommer under træet.

 

Louise Juhl Dalsgaard er oprindelig uddannet bibliotekar. Hun debuterede i 2011 med digtsamlingen “Mit ønske om at dø er rent hypotetisk” og fulgte i 2014 op med digtsamlingen “Om arktiske heste” i en online tekst- og filmudgivelse. Hun har siden udgivet to romaner. Hun beskæftiger sig med flere forskellige genrer, og har også bidraget til flere antologier.

Hendes seneste udgivelse er digtsamlingen ‘I dag skal vi ikke dø’, der er skrevet i og om coronakrisen i foråret 2020. Sidstnævnte er på vej i min postkasse, og jeg glæder mig meget til at modtage den. Jeg finder den helt spæde “Corona” litteratur interessant, idet dens ord vidner om en historisk tid – et øjeblik i et liv. Den er skrevet mens vi alle har stået i en uvirkelig virkelighed og litteraturen kan indkapsle den virkelighed. Forfattere kan skrive om Corona for nu og for altid men intensiteten i et værk skrevet under nedlukningen vil altid være stærk. “I dag skal vi ikke dø” er digte, som alle er skrevet under den nedlukning, der ramte danmark den 12. marts 2020 som følge af covid19-pandemien. det er digte om en samfundsmæssig og personlig krise, om menneskehed og menneskehud og en virkelighed, hvor der bogstaveligt talt kun er to meter mellem liv og død.

I det følgende kan I læse Louise Juhl Dalsgaards svar på de seks gennemgående spørgsmål i julekalenderen.

1. Hvad er dit forhold til december og til jul? 

December er for mig forbundet med lys. Jeg ved godt, det kan lyde næsten ironisk – ikke mindst årets udgave taget i betragtning: Solen har jo sammenlagt kun skinnet en time. Men altså: december er en mørk måned, og præcis derfor er det ekstra vigtigt med lys. Det kan være lys, vi hænger i kæder på træer i haven. Det kan være levende lys i vindueskarmen, men allervigtigst de lys, vi tænder for andre. Ikke mindst i en karantæneramt tid. Det behøver ikke at være spor abstrakt eller svært: Det kan være at købe et rugbrød med hjem til din gangbesværede nabo, eller at sende et håndskrevet brev til en ven, du næsten havde glemt. En sms med et ´hej, jeg er glad for at du findes’. Det er vist cirka det, december og jul betyder for mig. At tænde lys. 

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Jeg er så godt som færdig med en erindringscollage. Det er blevet til en fortælling om en kvinde fra barn til voksen, med hvad det indebærer af erkendelser og mistet uskyld. Det har været et meget intensivt forløb. Sådan er det, når jeg virkelig begynder at skrive. Så overtager fortællingen næsten mit liv. Det er ret belastende, ikke kun for mine omgivelser, men også for mig selv. Ikke desto mindre er det i de perioder, jeg har det allerbedst, måske netop fordi jeg ikke har tid til at have det skidt.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020? 

Jeg har to gode venner, der har udgivet hver for sig stærke bøger: Søren Fauths ’Moloch’ og Tina Franks debut ’Øjets anatomi’. Jeg var også rigtig glad for at læse Rikke OberlinFlarups ’Der kan ikke være 18 lilla mennesker i en konvolut’ og Anna Rieders superrørende digtsamling ’Hindebæger’, begge udkommet for ganske nylig. Der også gode oplevelser blandt de mere etablerede navne: Peder Frederik Jensens ’Det Danmark du kender’, Caroline Albertine Minors ’Hummerens skjold’ og Tine Høghs humoristiske ’Tour de chambre’ 
Udover nye udgivelser har jeg også en række bøger, jeg næsten dagligt genbesøger. Måske bare for en enkelt sætning. Pia Juuls uovertrufne forfatterskab, for eksempel. Naja Marie Aidt, den finske digter Saarikoski og så selvfølgelig Judit Hermann. Hun er en mester. 

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Jeg synes faktisk litteraturen lige nu udmærker sig ved en velgørende mangel på ensretning. De bøger, jeg opremser ovenfor, bevæger sig i hvert fald i mange retninger. Der er både stærk ny-patos, en minimalistisk kortroman, socialrealisme, mytisk stof, fabulerende drømme og sårbare digte. Det må for min skyld gerne fortsætte. Jeg ser på det litterære kredsløb, som jeg ser på det økologiske: Mangfoldighed og biodiversitet er godt. Også i litteraturen.5. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Jeg skal være tovholder for en mentorforløb som Aarhus Litteraturcenter udbyder i samarbejde med Dans Forfatteforening. Det bliver et forløb, hvor vi primært fokuserer på rammerne omkring forfatterlivet: Hvordan ser forlagslandskabet anno 2021 ud? Hvordan når man ud til læserne? Og er det overhovedet muligt at tilrettelægge en hverdag som forfatter, når ’virkeligheden’ også skal passes. Det glæder jeg mig enormt til.
Derudover håber jeg at udgive det manuskript, jeg arbejder på, og selvfølgelig at komme ud og læse op.

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave i år?

Jeg har købt ’Sapiens – en kort historie om menneskeheden’ til min far. Han kan bedst lide at læse bøger, der på en eller anden måde knytter an til virkeligheden. Min mor får Knausgårds Morgenstjerne og min svigerinde får … nej, det må jeg nok hellere holde for mig selv, for hun læser måske med. 

Foto: Petra Kleis

Det slår mig, da jeg begynder at researche lidt til indlægget her, at jeg faktisk har læst næsten alt, hvad Lotte Garbers har skrevet og altid været helt vild med hendes bøger. Hun debuterede i 1999 med romanen “For egen vinding” efterfulgt af “Hun har det hele” i 2001 og “Pendul” i 2005. Hun har desuden skrevet interviewbogen “Vær her nu – hvad præster ved om lykke”, den erotiske novellesamling “Prøverummet” Hun har desuden udgivet flere noveller.

Hun er aktuel med romanen “Løbeklubben i Saudi” der udkom i august i år. I romanen bliver hovedpersonen Maiken gang på gang konfronteret med sine egne fordomme om muslimer og kvinder i muslimske lande. Det er en roman, der skildrer et kultursammenstød mellem danske Maiken og de saudiarabiske kvinder, hun møder i løbeklubben, men det er også en roman, der skildrer de mange ligheder mellem kulturerne. Jeg har netop modtaget bogen, og glæder mig meget til at skulle læse den.

Nedenfor kan I læse Lotte Garbers svar på de seks gennemgående spørgsmål i julekalenderen.

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Jeg tror, jeg er usentimental mht. jul og traditioner, så jeg tror, jeg tidligt i mine voksenår plukkede det, jeg ville og glemte det besværlige. De sidste år har jeg været geografisk langt væk i december, og det er jeg også, mens jeg skriver dette, og jeg går med bare tæer og har kun en skrabekalender som julepynt her. Til gengæld giver jeg den så max. gas, når jeg lander i DK lige inden jul med lys, kugler, gæster, fester, gaver. Det glæder jeg mig til. Jeg føler mig meget rig i min nærmeste familie og dejlige venner. Jeg føler lidt, jeg glemmer, at der er mange, der er i klemme i julen. Det kunne jeg godt tænke mig, at jeg var bedre til at favne.

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Jeg er endelig dykket helt ned i nyt romanprojekt, og denne her fase er ret fed: Jeg finder på, og jeg finder på, og der er ingen grænser for, hvad det kan blive til, og hvad jeg kan, og Only The Sky Is The Limit. Det går desværre snart over, og så skal der strammes til og være struktur og retning, men hold op jeg nyder det efter tre måneders boglancering i Danmark.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Under corona røg jeg helt ned i #metoo-problematikken. Det begyndte med “Tre kvinder” af Lisa Taddeo, som ikke behandler emnet specifikt, kun perifært, men det var hele dette her med, hvad det gør ved en at få overskredet sine grænser – og hvor lidt skal der til for at ødelægge et menneske, egentligt? Så gik jeg videre til “Klubben” af Mathilda Gustavsson om det svenske akademi, så autobiografien “Samtykket” af Vanessa Springora om det franske forfatter- og forlagsmiljøs accept af ja, pædofili, så videre til romanen “Min mørke Vanessa” af Kate Elizabeth Russell, som er en moderne Lolita-historie, skrevet fra den unge piges synsvinkel. Finalen blev genlæsningen af “Lolita” af Vladimir Nabokov, 3. gang, tror jeg, og jeg læste den før, Gyldendal udgav den i en skamløst smuk udgave. 

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

I forbindelse med udgivelsen af min roman “Løbeklubben i Saudi” kom jeg godt ind i varmen hos alle de vidunderlige bogbloggere, vi har i Danmark. Og ved at følge dem har jeg med egne øjne set mangfoldigheden i udgivelserne og tendenserne, og ja, vi læser stadig mange krimier, autobiografi-stof, men vi læser også alt muligt andet. Det gør det nemmere at være forfatter at få det indblik. Det er ikke vigtigt, hvilken slags bog man skriver, men at man “bare” skal skrive en god bog, så er der også læsere til den. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Hvis corona stadig hærger, så laver jeg ikke flere foredragsaftaler eller andre ekstroverte ting og sager, end jeg allerede har i kalenderen, og så kryber jeg i skrivehi i min dejlige hule i Algeriet med mand og middelhav. Jeg har for en gangs skyld fået deadline på den nye roman, og det er noget af det bedste, der er sket mig. Den deadline kræver arbejdsdisciplin, og den er jeg med på!

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Selvfølgelig “Lolita” i den smukke nye udgave fra Gyldendal, i butikkerne her i december. Og så skal ALLE i verden læse “Størst af alt” af Lone Frank. Med hendes modige personlige vinkel udlægger hun kærlighedens væsen, fordi hun først opdagede, hvad kærlighed var, da hun mistede den. Man bliver klog på det psykologiske, det evolutionære, hjerneforskningen og al den sexede statistik om kærlighed, dating, drifter og omsorg. Den er en lille bibel, og jeg vil gerne afsløre, at jeg formodentlig kommer til at takke hende i min næste bog….

Foto: Isak Hoffmeyer

Anne Lise Marstrand-Jørgensen debuterede som forfatter i 1998 med digtsamlingen “Vandring inden ophør” Siden har hun udgivet flere digtsamlinger og romaner – herunder især de to meget populære bøger om den tyske nonne, læge og komponist Hildegard af Bingen. “Hildegard I” udkom i 2009 og “Hildegard II” udkom i 2010. Anne Lise Marstrand-Jørgensen modtog i 2009 Weekendavisens Litteraturpris for “Hildegard” Efterfølgende har hun skrevet “Hvad man ikke ved” som udkom i 2012 om en familie i opløsning samt den selvstændige romanfortsættelse “Hvis sandheden skal frem i 2013. I 2015 udkom romanen “Dronningen af Saba & Kong Salomon” og i 2017 var hun aktuel med romanen “Sorgens grundstof”

I september 2020 udkom Anne Lise Marstrand-Jørgensen med “Margrete 1” – en stor roman om og et psykologisk portræt af Margrete I (1353-1412).I kan læse min anmeldelse af bogen her: http://anetteslitteratursalon.dk/?p=346

Nedenfor kan I læse Anne Lise Marstrand – Jørgensens svar på de seks gennemgående spørgsmål i julekalenderen.

1. Hvad er dit forhold til december og til jul? Som så mange andre har jeg et ambivalent forhold til december og jul. Jeg har det på den ene side meget svært med mørket og har mange tunge minder og megen julesorg knyttet til min barndoms og ungdoms juleaftner. På den anden side har jeg den store gave at jeg har fået muligheden for at gøre mit til at skabe gode juleminder for andre, da jeg selv fik børn. Så det er hvad julen handler om for mig: At give kærlighed og lys i så rigelige mængder og på så mange måder, jeg formår. Jeg elsker de juletraditioner, vi selv har skabt i min lille storfamilie  –  og at det er en lejlighed til at være endnu mere sammen end vi plejer.

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket? Jeg er i gang med den første spæde research til en ny roman. Jeg kan endnu ikke sige, hvad den handler om, men jeg er allerede bidt og glæder mig til at komme rigtigt i gang med at skrive.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020? Der er mange, for jeg har læst mere end jeg plejer pga nedlukningen. Miranda July “The first bad man” var den mest underholdende, Ocean Vuong “On earth we’re briefly gorgeous” en af de mest rørende, genlæsningen af Virginia Woolfs “Bølgerne” er af de stærkeste, Ida Marie Hedes “Suget” en af de dejligste danske.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år? Mangfoldigheden er kendetegnende. At der er kommet mere plads til forskellige stemmer. Jeg tror og håber vi ser en (fortsat) bevægelse hen mod at favne en større verden end den, hvor man kun spejler og leder efter sig selv
5. Hvordan ser dit 2021 ud? Arbejdsomt. Som altid. Og så bliver jeg 50 til sommer – det har jeg glædet mig til i flere år. 

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år? Der er så mange gode at vælge imellem at jeg nok kommer til at bruge det meste af december på at overveje det.

Kristina Stoltz har et alsidigt forfatterskab bag sig og har udgivet både digte, noveller, romaner og musiktekster. Hun debuterede i 2000 med digtsamlingen “Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse” Forud for sin debut har hun studeret litteraturvidenskab og teologi, og hun har også en baggrund som danser fra Skolen for Moderne dans i København og Danshögskolan i Stockholm.

Efter sin debut udkom hun med digtsamlingen “Græshoppernes Tid” i 2002, efterfulgt af romanerne “Turisthotellet” i 2006 og “Æsel” i 2011. I 2012 udkom novellesamlingen “Ét kød” Siden har hun udgivet romanerne “Historien” i 2013, “På ryggen af en tyr” i 2014, “Som om” i 2016, “Cahun” i 2019 og senest “Paradis først” i 2020. I kan læse min anmeldelse af “Paradis først” her: http://anetteslitteratursalon.dk/?p=266

Nedenfor kan I læse Kristina Stoltz svar på de seks gennemgående spørgsmål i julekalenderen.

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Jeg har det som de fleste temmelig blandet med julen. På den ene side giver det mening tænde lys i en mørk tid og fejre, at lyset snart kommer tilbage. Og når man har børn, som jeg har, er det vidunderligt med nisser og magi. Vi pynter meget op og laver julelandskaber og hver dag får vi besøg af en nisse, som bor ude på trappen, og det er enormt dejligt og sjovt. Men det opskruede forbrug, gaveræs og kødspisning i lange baner kan jeg ikke stå inde for, og jeg er ikke kristen, så julen er for mig en blandet landhandel af modsatrettede følelser.

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Når ikke jeg er ude at tale om ’Paradis først’, som udkom i september 2020, sidder jeg ved mit skrivebord og laver research til min næste bog. Jeg bruger som regel lang tid på at læse, tænke, mærke mig ind på mit stof, og det er den fase jeg befinder mig i lige nu.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Jeg har genlæst Toni Morrisons forfatterskab, og det har været så voldsomt! Særligt ’Beloved’ (på dansk ’Elskede’) har mindet mig om, hvilken kraft skønlitteratur kan have. Den måde man som læser bliver transporteret ind i en anden erfaringsverden og på den måde får mulighed for at erkende, mærke og opleve ting man ellers aldrig ville være kommet i berøring med. Med ’Elskede’ fik USA og resten af verden endelig en sproglig bearbejdning af, hvad flere hundrede års slavetilværelse gør ved et menneske, en sjæl, en krop og et helt samfund. Det er ubærligt mesterværk, som blev belønnet med Pulizerprisen i 1988. Senere, i 1993, modtog Toni Morrison Nobels Litteraturpris for sit samlede forfatterskab. I et fjernsynsinterview fra 1998 siger Morrison bl.a. at hun ikke begriber, hvordan de sorte overlevede slavetiden. Når man læser ’Beloved’ er det netop det, man tænker: Hvordan er det muligt at overleve den form for ondskab?

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

En ting som stikker særligt ud for mig lige nu i dansk litteratur er, at der igen bliver taget livtag med de større fortællinger. Man er ikke længere bange for fiktionsfiktionen, hvilket for mig er en velsignelse, fordi jeg aldrig fattede, hvorfor den ikke længere var interessant, men det er den så også blevet igen, heldigvis! En anden tendens som jeg kun håber vil blive ved er, at der bliver skrevet om emner, som ikke tidligere har været skrevet om lige så detaljeret som nu: Moderskab, fødsler, fødselsdepressioner. Jeg tror og håber, at de næste års romaner vil gå tættere på naturen, klimakatastrofe, klimaangst og klimasorg!

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Jeg skal skrive. Og jeg kan ikke vente!

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave i år?

Toni Morrison: ’Elskede’

Mathilde Walter Clark: ’Lone Star’ og ’Huset uden ende’

Forlaget Korridors smukke gaveboks med kinesiske og japanske novellaer

Kirsten Thorup: ’Indtil vanvid, indtil døden’

Ida Marie Hede: ’Suget eller vasker du vores fuckfingre med dine tårer’

Vigdis Hjort: ’Er mor død’

Jannik Landt Fogt som oprindeligt har en uddannelse som kandidat i økonomi og filosofi debuterede tidligere i år som forfatter med bogen “Elektrisk Blå – som et 80’er digt” En roman om venskab, sorg og om at genopfinde sig selv. Jeg fik muligheden for at anmelde bogen, og det var en stærk følelsesmæssig opgave og litterært en virkelig spændende opgave. I kan læse min anmeldelse her: http://anetteslitteratursalon.dk/?p=204

Sammen med bogen har Jannik Landt Fogt lavet en playliste på Spotify hvor man både kan lytte til hele bogen (oplæst af forfatteren selv) og den tilhørende musik. Det eneste man skal være opmærksom på, er at slå shuffleplay fra, ellers kommer man ikke til at lytte til oplæsningen i kronologisk orden (Info fra forfatteren).  I kan finde playlisten her: https://open.spotify.com/playlist/4zfrJf37qeoeWMESOglzQN?si=fbfdf8m5SRK6DAfzCWE04Q

“Elektrisk Blå – som et 80’er digt blev indstillet til Bogforums Debuttantpris i år.

Jannik Langt Fogt har ligeledes beskæftiget sig med novellegenren og science-fiction og modtog i efteråret Niels Klim prisen for novellen “2060: Organisatorisk borgerskab” i magasinet “Himmelskibet, 57”.

Nednfor kan I læse Jannik Landt Fogts svar på de seks spørgsmål:

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Nogle gange, især i efteråret føler jeg mig som en gammel sur mand. Men når juletiden først rammer kan jeg ikke undgå at blive glad og helt uudholdelig barnlig. Jeg er et kæmpe legebarn og elsker at lege med mine unger og deres nye legetøj. Jeg er også glad for brætspil, og julen betyder fritid og derfor masser af tid til at hygge, lege og spille. Det elsker jeg. 

På den anden side kan der også godt gå lidt for meget konsumerisme i julen. Vi har faktisk sat et maksimum beløb på gaver i vores familie. Bare så julegaveræset ikke går helt amok. Da jeg boede i Singapore, hvor legetøj er stinkende billigt, var det mig der stod for julegaveindkøb. Det resulterede i, at jeg overholdte maksimumbeløbet, men kom hjem med dobbelt så meget legetøj fordi priserne var så lave. Det er jo pænt dumt, og en facet af julen som jeg prøver at blive bedre til at håndtere. De sidste par år har jeg og familien været med til at give gaver eller julehjælp til folk der er dårligere stillere end os. Min kone (Gitte) lægger en del arbejde i Det Gode Børneliv der er en lokal forening der bl.a. deler julehjælp ud.    

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Jeg arbejder på en novellesamling der hedder Paralleller. Den er delvist en roman. Det lyder underligt, men det passer altså. Den består af 14 selvstændige historier, der kan læses hver for sig, men som alligevel hænger sammen. Det er lidt et puslespil som læseren selv skal samle, tolke på og fordybe sig i. To af novellerne er allerede udgivet, den ene vandt Niels Klim prisen i år, og den anden kan læses på Forlaget Futurums hjemmeside. De resterende 12 noveller må læserne vente med at læse til min bog udkommer. Bogen er delvist historisk, delvist sci-fi og minder tematisk om Alan Mores tegneserie ”A League of Extraordinary Gentlemen.” Paralleller skal ses som en introduktion til min første roman der er sat i samme univers og som jeg ikke aner hvornår er færdig.

Hvis jeg fik muligheden ville jeg gerne se Paralleller som tegneserie, eller endnu bedre, som en serie på Netflix. Det er ikke fordi jeg får lagt nok arbejde i det, men jeg har engang i mellem lidt møder med folk i branchen, så måske en dag bliver det muligt at give Paralleller et andet liv end som bog. Det ville være a dream come true.       

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Det er sjældent jeg læser krimier. Der er jeg lidt en snob. Jeg synes der er alt for mange krimier der skrives over skabeloner der er alt for tydelige. Ikke at man gætter plottet, for det skal krimiforfatterne jo nok sløre for dig, men som læser kan man godt nogle gange se strukturerne eller plotelementerne i en krimi for tydeligt, og så bliver læseoplevelsen ødelagt. Der er alt for meget af den slags. Men en af mine største læseoplevelser i 2020 var alligevel en krimi. Svenske Niklas Natt och Dag har skrevet den historiske krimi ”1793”. 

Den er grum og dyster og fortælles fra en række forskellige perspektiver der kulminerer mod slutningen af bogen. Den har vundet priser for den bedste bog i Sverige og den bedste debutbog samme år. Niklas har også skrevet en opfølger og den skal jeg også læse. Så nu krydser jeg fingrer for, at han ikke har sat sin kreativitet på formel.

 Hvis jeg skal nævne danske forfattere som har givet mig store læseoplevelser i år vil jeg pege på Stine Alskovs ”Katalog over Katastrofer”, Mikkel Mosens ”Ud af slumreland” eller Naja Marie Aidts ”Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage.” Alle tre er fænomenale bøger og jeg føler at de litterært er beslægtet med min egen. Det var Naja’s bog der fik mig til at skrive elektrisk blå, så hende skylder jeg en kæmpe tak. Mikkel’s bog handler, som elektrisk blå, om en mand i krise, og Stines bog er sat i 80’erne og handler både om afmagt og om at vokse op ligesom dele af elektrisk blå. De tre bøger rammer en grundfølelse i mig og det er en vild oplevelse når fremmede mennesker, blot ved brug af ord, kan pirke til noget der er så privat.         

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Herhjemme er vi jo også blevet ramt af selvbekendelsesbølgen. Autofiktion er et pænere ord for samme tendens, og den tror jeg ikke vi er færdig med. Jeg synes den bølge har ført noget godt med sig og har givet litteraturen kant. Man kan mærke at der er noget på spil. Og det er vigtigt for mig. For mig, så SKAL litteratur sætte gang i følelser, ellers så stopper jeg med at læse. Hvis ikke jeg kan mærke forfatteren, eller hvis ikke jeg kan tro på karaktererne så er det hele bare lige meget. Så autofiktionen tror jeg er kommet for at blive.  

Så følger jeg også med i den kæmpe underskov af danske forfattere der skriver i de fantastiske genrer: Sci-fi, Fantasy og Horror. Jeg er en ret stor nørd og har altid været begejstret for disse genrer både på film, som bøger og som tegneserier. Men mainstream medierne har ikke rigtig blik for genrerne, hvorfor de lidt er overladt til sig selv og en mindre læserskare. Et initiativ som danskfantasy.dk har været med til at synliggøre de mange talentfulde folk og det er jeg rigtig glad for. For der er tomrum der skal fyldes efter Harry Potter og Game Of Thrones. Samtidig er streamingplatformene som Netflix og HBO jo fyldt med tv-serier i netop de genrer, så det er jo ikke fordi markedet ikke er der. Med alle Marvelfilmene er det jo gået hen og blevet mainstream og bigbucks at være nørd, det er bare ikke for alvor slået igennem i litteraturen endnu. Men jeg tror det kommer. I bogbranchen er vi bare lige 10 år bagud. Vi ved jo bl.a. fra både tv- og musikbranchen at når produkter pludselig digitaliseres og streames så kommer hele underskoven frem. Demokratiseringen, som man kalder det, af musikken og af tv’et har jo åbnet op for en skov af content der aldrig ville have fundet sit publikum på et ikke-digitaliseret marked. Det er denne tendens der gør de etablerede forlag så bange for Amazon. Demokratiseringen som Amazon fører med sig, synliggør de små produkter og dermed udfordres blockbusternes opmærksomheds- og reklamemonopoler. Det er selvfølgelige også Amazons lave priser og til tider urimelige kontrakter, som de store forlag er bange for, men mest af alt, er det demokratiseringseffekten som de frygter. Træder Amazon ind på det danske marked, som de lige har gjort i Sverige, så tror jeg, at vi vil se en dansk litteratur der bliver meget mere varieret. Vi vil se dalende salgstal for blockbustere og stigende salgstal for den såkaldte ”smalle” litteratur.

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Forhåbentligt bedre end 2020. Corona lagde jo en dæmper på alt. Pænt dårligt år at vælge at debutere i skal jeg hilse og sige. Det har været svært at komme ud på bibliotekerne og jeg fået aflyst arrangementer på stribe. Så jeg håber på et friskt 2021 med flere litterære arrangementer og begivenheder. Jeg rejser stadig rundt på de danske folkeskoler og holder oplæg om min bog, men jeg håber på, at jeg også kan komme ud og møde læsere på gymnasierne, på bibliotekerne og i kulturhusene. 

Derudover skal jeg have Paralleller færdigredigeret og udgivet – forhåbentligt her i det første semester. Så har jeg en roman på tegnebrættet (fortsættelsen til Paralleller) og en opfølger til elektrisk blå som jeg også går og pønser på at skrive færdig. Jeg ved ikke helt hvad jeg vælger, det afhænger nok lidt af hvordan Paralleller modtages af læserne. Jeg har faktisk også et ufærdigt manuskript til en krimi liggende i gemmerne– mere snobbet er jeg ikke.   

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave i år?

Det er mest Gitte og min ældste knægt der læser. Gitte er vild med Neil Gaiman og til min ældste knægt overvejer jeg at købe Adam O’s ”Den Rustne verden” eller den sidste nye i Amulet-serien.    

Mich Vraa er forfatter, skønlitterær oversætter og oprindeligt uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1979. Han debuterede i 1982 med spændingsromanen “Papegøjejagt”

Han har oversat en lang række bestsellerforfattere – heriblandt Hemingway, John Williams og Dan Brown. I 2014 modtog han Dansk Oversætterforbunds Ærespris for arbejdet som skønlitterær oversætter.

I perioden 2016-2018 slog han for alvor igennem som forfatter med sin romantrilogi om Dansk Vestindien – “Haabet” i 2016, som blev nomineret til Politikkens Litteraturpris og til DR Romanprisen, “Peters kærlighed” i 2017 og “Faith” i 2018.

I juni måned i år udkom Mich Vraa med “Vaniljehuset” der handler om en velhavende fabrikants tilbageblik på sin barndoms trange kår, ambitiøse drømme, komplekse kærlighedsliv og hjemsøgende forbindelser, som han fik under 1. Verdenskrig.  “Vaniljehuset” er inspireret af virkelige personers liv i Odense. Bogen er en dragende slægtshistorie om en mands ambitiøse liv med svigt og fejltrin, som har sat sine evige aftryk. 

Lige nu er han aktuel med en nyoversættelse af Hemingways klassiker “Den gamle mand og havet” en udgave, der indeholder forord skrevet af Hemingways søn, supplerende materiale, inklusiv en novelle, der ikke tidligere har været udgivet.

Og det er en produktiv forfatter, der er dagens gæst, for 23. januar 2021 udkommer han sammen med Jesper Bugge Kold med romanen “Pigen fra det store hvide skib” En roman, hvor man møder den unge sygeplejerske Molly Dahl på hospitalsskibet Jutlandia og den elleveårige Yun fra Nordkorea, som har mistet al familie. I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen.

Nedenfor kan du læse Mich Vraas svar på de seks gennemgående spørgsmål i julekalenderen:

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Jeg synes faktisk ganske godt om julen og julemåneden, især hvis man lægger vægt på noget andet end det dødssyge gaveræs. Mørke eftermiddage med god glögg i familiens skød, tilbagevendende, halvåndssvag The Julekalender og endelig, ta-da, vintersolhverv og løfter om lysere tider.

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Oversættelse af ungdomsroman, bind to om Tilly og bogvandrerne for Harper Collins. Forude venter Jonathan Franzens nye kæmperoman A Key To All Mythologies, den første i en trilogi. 1,2 millioner karakter, voilà. Og så er jeg så småt i gang med at finde ud af hvad jeg selv skal skrive næste gang. Jeg begynder på en ny roman til foråret.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Jeg har nyoversat Hemingways Den gamle mand og havet i en ny ret fantastisk udgave med diverse ekstra materiale, blandt andet en aldrig udgivet novelle som viser at forfatteren gik med ideen til den lille roman gennem en stor del af sit liv. Den er på kun godt 100 sider, men er jo ikke desto mindre en stor bog. En anden bog jeg vil fremhæve af de mange jeg har læst, er Mikkel Mosens Ud af slumreland som både er ret underholdende og fuld af indsigt i mennesker eller i hvert fald i mænd.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Der er jo en tendens til at mange romaner tager udgangspunkt i forfatterens eget liv. Det er ikke noget nyt, men det er som om fænomenet fylder stadig mere. Fint nok, men jeg kan nu vældig godt lide rigtig fiktion, og jeg synes skønlitterære forfattere har en forpligtelse til at fortælle nogle skrøner.

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Travlt. Forhåbentlig bedre end 2020. Coronavaccine. Datterbryllup i Grækenland. Nyt romanprojekt. En masse sejlture på min båd ”Alkyon” som ligger i Kerteminde.

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Hvis jeg skriver det her, er det jo ingen hemmelighed. Og julegaver skal være hemmelige …