Måned: december 2020

Dagens forfatter i julekalenderen er Malene Ravn. Hun er oprindelig uddannet  Cand.mag. i dansk, sprogpsykologi og retorik i 1999 og har arbejdet i tv branchen i mange år før hun blev forfatter. Malene Ravn debuterede i 2014 med romanen “Det eneste rigtige” I 2016 blev den efterfulgt af romanen “Mia” I 2018 udkom “I dine øjne” og i juni i år udkom “Hvor lyset er” Sidstnævnte er indstillet til DR Romanprisen 2021. Jeg havde den fornøjelse at møde Malene Ravn personligt i oktober måned, da hun holdt et meget spændende foredrag i Folkekirkens Hus i Aalborg om tilblivelsen af “Hvor lyset er”

Her kan I læse Malenes svar på de seks stillede spørgsmål.

1. Hvad er dit forhold til december og til jul? 

Jeg elsker de små juletraditioner, som gør december hyggelig. At finde den samme gamle julepynt frem, bage brunkager og drikke julete, lade mørket falde på i fred og ro. Da mine børn var små, læste jeg altid de samme kalenderbøger op for dem hver december, og nu, hvor børnene er flyttet hjemmefra, laver jeg stadig adventskalender til dem. I år er det, som om julehyggen er særligt tiltrængt. Når jeg går tur på Frederiksberg, hvor jeg bor, blinker alle lyskæderne til mig fra altaner og træer og vinduer, som en påmindelse om at det nok skal gå. 

2. Hvad arbejder du med i øjeblikket? 

Min roman ”Hvor lyset er” udkom i juni, og jeg holder foredrag og taler om bogen i alle mulige sammenhænge. Når jeg ikke er ude, vender jeg mig indad og skriver på nyt. Jeg har lige skrevet forord til en nyudgivelse af Tove Ditlevsens ”Man gjorde et barn fortræd”. Den udkommer i januar, og jeg glæder mig meget til at få den bog i hænderne. Det eksemplar, jeg har stående i reolen, er min mormors fra 1941, og jeg kan mærke, at det bliver et betydningsfuldt øjeblik for mig, når jeg stiller ”min” nye udgave ved siden af hendes gamle. 

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020? 

Der er virkelig mange gode nye bøger i år, Olga Ravns ”Mit arbejde” fx, og Stine Askov og Asta Olivia Nordenhofs romaner, ”Katalog over katastrofer” og ”Penge på lommen”, er vigtige romaner. Jeg er stolt over at være nomineret til DR Romanprisen for ”Hvor lyset er” sammen med dem.
Jeg får også lyst til at nævne Tom Kristensens ”Hærværk”, som jeg genlæste i januar, og som stadig sidder i mig. Som han kan skrive! Et godstog af en roman. Rainer Maria Rilke: ”Malte Laurids Brigges Optegnelser” læste jeg i foråret, og jeg kan stadig blive helt overvældet ved tanken om den bog. Jeg har aldrig læst en roman så langsomt. Rilkes hypersensitive skrift gik i mit nervesystem. 

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu, og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Klimakriselitteratur, politisk litteratur, sci-fi, horror, der er mange strømninger og former i gang, måske er litteraturen mere levende og alsidig lige nu, end længe – eller er det, fordi vi står midt i det og ånder med det lige nu, at det føles sådan? Jeg vil ikke så gerne katalogisere, jeg bryder mig ikke selv om at blive lagt i en bestemt kasse, men det, der optager mig, er fornemmelsen af åbenhed. Det er, som om litteraturen bevæger sig i et mere flydende og åbent landskab, hvor grænser og kroppe og genstande ikke nødvendigvis er faste størrelser. Måske er litteraturen ved at give os fodfæste i den strøm af forandringer, vi oplever i de her år? 

5. Hvordan ser dit 2021 ud? 

Allerede i januar er min roman ”Hvor lyset er” på programmet i bibliotekernes DR romanlæseklubber, og det glæder jeg mig til. At så mange mennesker læser og mødes om ”Hvor lyset er”, ja, det gør mig meget glad. 

Jeg glæder mig også til de foredrag, jeg er inviteret til at holde i hele landet fra Holbæk til Holstebro. 2021 bliver et udadvendt år for mig. Samtidig kommer jeg til at bevæge mig længere og længere ind i mit nye manuskript, og dét glæder jeg mig også til, ligesom jeg vil benytte den rolige tid, jeg har, til at læse mig ind i Dickens’ forfatterskab. 

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave i år? 

Jeg vil give – nej, det kan jeg jo ikke skrive her! Men jeg kan fortælle, hvad jeg selv ønsker mig: de to første bind af Solvej Balles ”Om udregning af rumfang”, en romanseptologi hvor tiden går i stykker. Og jeg ønsker mig Gunnhild Øyehaug: ”Præsens Maskine”, en roman hvor sproget går i stykker eller i hvert fald deler verden i parallelle universer. Det tredje ønske må være Charles Dickens: ”Store forventninger”. Lad os gå ind i 2021 med dem. 

Foto: Les Kaner

Dagens forfatter er Katrine Marie Guldager. En forfatter med mange års erfaring og mange udgivelser. Efter endt uddannelse på Forfatterskolen og som cand.phil. i dansk debutererede hun i 1994 med digtsamlingen “Dagene skifter hænder” og modtog herefter Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrik i 1995 og Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Hun er meget kendt for sin familiekrønike i seks romaner, der følger en familie fra Køge fra Anden Verdenskrig til 1980’erne. Seneste bog er romanen “Et rigtigt liv” som udkom i 2019, og der er en ny roman på vej, som udkommer til januar 2021. Katrine Marie Guldager har udgivet følgende bøger:

1. Dagene skifter hænder – digte (1994)
2. Styrt – digte (1995)
3. Blank – roman (1996)
4. Det grønne øje – roman (1999)
5. Ankomst, Husumgade – digte (2001)
6. København -novellesamling (2004)
7. Kilimanjaro -novellesamling (2005)
8. Lysgrænsen -selvbiografisk beretning (2007)
9. En plads i historien -roman (2008)
10. Nu er vi så her. -novellesamling (2009)
11. Drengen på stentrappen. -novellesamling (2009)
12. Ulven – roman (2010) – 1. del
13. Lille hjerte – roman (2012) – 2. del af: Ulven
14. Den ny tid – roman (2013) – 3. del af: Ulven
15. Peters død -roman (2014) – 4. del af: Ulven
16. Et sted i verden – digte (2014)
17. Bror og søster – roman (2015) – 5. del af: Ulven
18. Ilden – roman (2016) – 6. og sidste del af: Ulven
19. En uskyldig familie (2917)
20. Bjørnen (2018)
21. Et rigtigt liv (2019)

Her kan I læse Katrine Marie Guldagers svar på de seks spørgsmål.

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Jeg elsker julen, især elsker jeg at pynte op sammen med mine børn. Men for mange er julen også en svær tid, fordi det er familietid. Mange får ondt i maven, når de skal hjem til jul. 

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Faktisk er jeg lige blevet færdig med min næste bog. Den er til tryk nu! Og udkommer 4. januar. Det er et stykke autofiktion – og det handler faktisk om familie, om hvordan det nogle gange er FOR svært at tilhøre en familie. Det har jeg selv oplevet. 

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Den tror jeg jeg er i gang med lige nu – det er den senste bog af Vigdis Hjorth. Den glæder jeg mig til at læse. 

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Heldigvis synes jeg at dansk litteratur er meget spredt. En smalt spor kører i en retning, et bredt i en anden. Jeg synes det er vidunderligt at læsningen er så mangfoldig. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Jeg udgiver jo en bog i januar, så hele året skal jeg holde foredrag om den. Hvis Corona vil. OG hvis jeg bliver inviteret, selvfølgelig 🙂

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Jeg giver som regel min børn bøger – og som regel får jeg dem gratis på Politikens forlag. Så det er jo nærmest snyd. 

Mikkel Mosen er dagens forfatter i julekalenderen. Han er uddannet cand.mag. i medievidenskab fra Århus Universitet og har en bachelor i nordisk sprog og litteratur. I 2019 debuterede han med romanen “Ud af slumreland” En roman, der handler om at udleve sin drøm om at blive forfatter, og om at forene denne drøm med hverdagens arbejde- og familieliv på øen Ærø, hvor Mikkel Mosen selv er bosat med sin familie. Jeg har læst og anmeldt bogen i år (se anmeldelse her http://anetteslitteratursalon.dk/?p=160 ), og til alle jer med forfatterdrømme – læs bogen.

1. Hvad er dit forhold til december og jul? 

Jeg holder af vinteren og det tidlige mørke, af frost og ild i brændeovnen. Årstiden har en iboende stemning af ro og tid til eftertænksomhed; en fornemmelse af at gå i hi, og det kan jeg godt lide – særligt som forfatter. Det kommer altid bag på mig, at nu det’ (allerede) jul igen, men jeg nyder juletiden. På Ærø, hvor vi bor, holder jeg især af julemarkederne. Lyset og julepynten i byerne. Og julemaden, selvfølgelig. Og så er der højtlæsning af julehistorier. Julens bagværk. Gløgg (gerne med rom). At se julekalender med børnene. Og drillenissen, der laver løjer hver dag, for børnene har stadig en alder, hvor tvivlen kommer julemagien til gode. Julesokken med en lille gave julemorgen. Og vi skal ud at ’kalde på julemanden’ juleaften, hvorefter pakkerne på mystisk vis er dukket op. I julen må der gerne være for meget af det gode, men når julen er ovre, går det også hurtigt med at få juletræet ud og kassen med julepynt op på loftet igen. Julen har mange gode traditioner, og jeg ser frem til det hele. 

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket? 

Min debutroman udkom i 2019, og selvom det er mere end et år siden, er der heldigvis stadig en del arbejde forbundet med bogen, men nu gælder det den svære toer/den sjove toer. Og dén historie tager form, titlen er på plads, og jeg har efterhånden skrevet et halvt hundrede sider med noter. Jeg har en ambition om at skrive hver dag – ved siden af kontorjob og familieliv – og jeg skriver hver dag i selve skriveprocessen, gerne fire-fem timer om aftenen, men min måde at arbejde på er snarere opdelt i to faser. Jeg bruger noget tid på at samle idéer sammen, hvorefter der følger en tid med intensiv skrivning. Som forfatter holder jeg sjældent fri. Hvis jeg ikke skriver, så arbejder jeg enten med research eller notater og tekststykker til scener, dialog, karakterer og plot. Det er simpelthen umuligt at lade være. 

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020? 

Den største litterære oplevelse i år var nok den sydamerikanske forfatter Mario Mendozas ’Uskønhedens melankoli.’ En fuldstændig fantastisk roman om drømme, venskab og læsningens magi, og så er den spændende som en detektivroman. Ib Michaels ’Sandheden om Lucy’ var også et hæsblæsende eventyr. Det er altid stort for mig, når IM udgiver noget nyt. Jeg har fulgt forfatterskabet tæt i 20 år. IM kan noget magisk med sproget, og som fortæller har han en forfriskende evne til at udforske fantasiens grænseløshed. Generelt er min læseliste altid lang, fordi jeg ikke læser ret meget i skriveperioderne, men 2020 har budt på mange litterære fristelser og store læseoplevelser, heriblandt Mich Vraas ’Vaniljehuset’, Adda Djørups ’Bulgakovs kat’, Torben Munksgaards ’Digterens død’, Peder Frederik Jensens ’Det Danmark du kender’ og senest Lars Movins ’Beat – på sporet af den amerikanske beatgeneration’, som godt nok har nogle år på bagen, men jeg læser lige så ofte ældre udgivelser som de nyeste. Jeg er også fan af Karl Ove Knausgård, og mon ikke ’Morgenstjernen’ bliver en af 2020’s helt store læseoplevelser. Genudgivelsen af Hemingways ’Den gamle mand og havet’ ser jeg også frem til. 

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu, og hvor tror du, den bevæger sig hen i de kommende år?

Det er svært at sige, hvor litteraturen bevæger sig hen, heldigvis, men for tiden kan man vel sige, at der er en stærk politisk bevidsthed med fokus på klima, natur, identitet, køn, seksualitet, krænkelseskultur, magtmisbrug, sexisme, metoo, minoriteter, ligestilling og katastrofestemning. Alt sammen vigtige, aktuelle emner, som litteraturen kan nuancere. Litteraturen spejler på mange måder tidsånden, og den gør os klogere på os selv, livet og verdens mangfoldighed. Det vil altid være litteraturens kendetegn. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud? 

Forhåbentlig som 2020, hvor der har været mange gode oplevelser – på trods af corona og de medfølgende restriktioner. Som så mange andre har jeg også fået arrangementer aflyst i år, og det er selvfølgelig ærgerligt, for det betyder meget som ny forfatter at få mulighed for at komme ud at optræde og møde læserne. Dog bød 2020 blandt andet på Det Fynske Bogtræf i februar og oplæsninger til Ærø Dog Days i sommer og Onkel Dannys Joint i København i efteråret sammen med en stribe dygtige forfattere. Som debutant har det især været givende at lære en masse nye forfatterkolleger at kende. Der har også været foredrag, og den del af forfattervirket kan jeg godt lide, for der opstår en særlig nærhed med læserne. Jeg håber, der sker mere i den dur i 2021. Ellers ser 2021 på forhånd sådan ud; jeg skal passe mit deltidsjob om dagen, være far om eftermiddagen og forfatter om aftenen/natten. Min kone er selvstændig, så hun ved heldigvis, hvordan det er at arbejde meget og disciplineret. Jeg er også glad for, at vi i 2014 skiftede byliv ud med et ø-liv på Ærø, for her kan man både bo flot og billigt, og det er en fordel at kunne holde de faste udgifter nede, når man drømmer om at få endnu mere tid til at skrive. 

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave i år? 

Vi har altid bøger under juletræet. Min egen ønskeseddel består faktisk kun af bøger, som sædvanlig, og jeg giver gerne bøger i gave, i alle genrer, og ud over de specifikke ønsker, samt mine egne favoritter i årets løb, så er ’Den fjerde rytter’ og ’Coronamonologerne’ iblandt de mange gode bud. Ét er sikkert, bogsamlingen – både hos mig og andre i familien – vokser altid i julen. Generelt mener jeg, at praktiske gaver burde være bandlyst juleaften. De bedste julegaver er personlige. Og for mig har de bogform. 

Stine Askov er den tredje forfatter i julekalenderen. Hun er oprindeligt uddannet pædagog, og hun har arbejdet i mere end 20 år som børnehavepædagog, før hun helligede sig livet som forfatter på fuld tid. Stine Askov debuterede som skønlitterær forfatter i 2012 med romanen ”Bid”. Hun har siden skrevet yderligere tre romaner “Kaninens år” som udkom i 2014, “Bjørneklo” som udkom i 2017 og senest ” Katalog over katastrofer” som udkom i maj i år. “Katalog over katastrofer” er indstillet til DR Romanprisen 2020. Jeg har læst alt, hvad Stine har skrevet, og er kæmpe fan. Hun kan i den grad skrive om relationer på en troværdig, rørende og humoristisk måde.

Her kan I læse, hvad Stine Askov har svaret på de seks spørgsmål.

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Mit forhold til jul og december er præget af et konstant ønske om hygge. Jeg tænder fyrfadslys i vildskab og hænger julekugler op, jeg bager småkager og finder de nisser frem børnene lavede i børnehaven for tolv år siden. Alligevel bliver det aldrig som den romantiske film jeg forestiller mig. Det bliver en masse familie og bingo og æbleskiver fra frost. Hvert år falder jeg så til ro med, at det er sådan jeg er. 

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

I øjeblikket arbejder jeg på en lydbog for Gyldendal Stereo. Det er kærlighedshistorien om Mona og Nikolaj, hun er fra ghettoen, han er fra Strandvejen. Han er stammer, men han stammer ikke, når han taler med Mona. Nikolaj har lige fået tæv af fætter Frederik, der til gengæld lige er blevet allergisk overfor peberspray. Ja, det er noget rod. 

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

I 2020 har store læseoplevelser for mig været Olga Ravn Mit Arbejde. Mens jeg læste den, havde jeg en følelse af at forstå noget i moderskab og mig selv, jeg ikke før havde forstået. Derudover har jeg læst Hvor lyset er af Malene Ravn, den kærlighedshistorie rørte mig. Til sidst vil jeg nævne Anne-Sophie Lundings-Sørensens Sanatoriet, psykoanalyse, vanvid og talende dukker, alt sammen ting jeg holdt af. 

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Af tendenser i tidens litteratur synes jeg der har været en optagethed af moderskab, forældrehad/kærlighed, psykisk sygdom. I år synes jeg der har været flere håbefulde udgivelser, der også har budt på en vægring ved at finde sig i tingenes tilstand tilmed har budt på humor. Det håber jeg fortsætter. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Mit 2021 ser lovende ud. Jeg har lige fået nyt skrivebord, det viste sig i 2020, at min mand og jeg ikke var gode til at arbejde hjemme sammen, altså han larmer og fortrængte mig fra skrivebordet. Nu har jeg fået nyt bord i soveværelset. Jeg tror 2021 generelt bliver et festligt år, alle mennesker har haft høje sko og glimmerbukser liggende i skabet, i 2021 går det løs. Det er alligevel unaturligt at sidde hjemme og se Netflix og spille brætspil hver aften. Vi er ikke skabt til at være fra hinanden. 

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Jeg besluttede mig for mange år siden, at jeg kun ville give bøger i julegave til alle. I år bliver det Jesper Stein Rampen, Alberte småt brændbart, Tomas Lagerman Lundme En lille ting.

Sofie Malmborg er forfatteren bag kalenderes 2. låge. Hun er født i 1991 i København og bor i dag på Nørrebro i København. I 2020 blev hun uddannet antropolog ved Københavns Universitet. I otte år skrev hun på en romanen “Bargums synder” som udkom 31. marts i år og som hun vandt Bogforums Debutantpris for i november i år. Berlingste skrev følgende om udgivelsen: “Sjældent udgives så stilsikker en debut, og sjældent er det så udtalt en fornøjelse at læse en ny stemme i dansk litteratur“

Jeg er meget glad for, at Sofie Malmborg takkede ja til at deltage i “Forfatterjulekalenderen” I kan læse hendes svar på de seks gennemgående spørgsmål nedenfor.

1. Hvad er dit forhold til december og til jul? 

Jeg har fødselsdag 24. december, så det er den helt store fejringstid, men jeg er faktisk ikke særligt vild med jul. Min familie er af den moderne slags, splittet i en million fragmenter, og for mig er december præget af savn og sorg og dårlig samvittighed over for dem, jeg ikke ser, eller ikke ser nok. 

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Jeg prøver at finde tid til at skrive på en ny roman. Jeg har to ideer, jeg arbejder på. Begge foregår mere nutidigt end Bargums synder (som udspiller sig i 1700-tallet), men involverer stadig en del research. Så lige nu læser jeg en masse. Det går lidt trægt med selve skrivearbejdet, for jeg har to job ved siden af, og der skal ikke ske meget på en dag, før jeg mister lysten til at skrive. Jeg skriver bedst på de dage, hvor jeg ingen planer har og bare kan stå op og lave min kaffe og slå computeren op. Hvor jeg ikke behøver at skifte fra nattøj.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

De to bedste bøger, jeg har læst i år, er Penge på lommen af Asta Olivia Nordenhoff og Tugtens lykkelige år af Fleur Jaeggy. Begge bøger har virkelig sat sig i mig. Det er bøger, jeg har bladret i og genlæst passager fra mange gange i løbet af året. Det var også en rimelig vild personlig litterær oplevelse at udgive en bog – og vinde en debutantpris. 2020 har virkelig været et overraskende år.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Det synes jeg er svært at sige noget om. Måske kan man for tiden ane en interesse for økonomi og økonomiske forhold og strukturer blandt unge forfattere, og måske unge mennesker generelt? Her tænker jeg fx på Nordenhoffs kapitalismekritik med udgangspunkt i sagen om branden på Scandinavian Star eller på irske Sally Rooneys portrætter af kærlighed på tværs af klasseskel. Og på bevægelser som Gode Penge og Rethinking Economics. Jeg har selv skrevet om slavehandel, og Bargums synder kan måske også betragtes som en fortælling om et stykke grufuldt dansk erhvervshistorie. Jeg har forsøgt at beskrive den mentalitet, der gjorde det muligt at betragte mennesker som varer. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Aner det ikke. Fra april har jeg ingen planer, min kalender er tom, og det er dejligt. Jeg drømmer om at flytte til udlandet nogle måneder, måske Frankrig? Dér foregår noget af det, jeg er ved at skrive om, så jeg ville gerne på et researchophold.

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Jeg kunne godt finde på at give Simone de Beauvoirs nyudkomne De uadskillelige til en veninde. Den er jeg selv ved at læse nu, og den er glimrende. Og så er den lille, det er en kort roman, og jeg synes, der er noget skønt ved små bøger, man kan have i inderlommen.

Glædelig 1. december og velkommen til “Forfatterjulekalenderen” En julekalender, hvor 24 danske forfattere på baggrund af seks spørgsmål, jeg har stillet dem, deler ud af deres forhold til december og jul, deres egen forfattervirksomhed og tanker omkring den danske litteratur. Jeg vil gerne sige tusind tak til alle de forfattere, der har sagt ja tak til at medvirke, og som så gavmildt deler ud til os læsere i en ellers ret travl juletid. Initiativet er helt mit eget og er ikke lavet i samarbejde med nogle forlag, selvom enkelte forlag har været behjælpelig med kontakten til enkelte forfattere. Det har været vigtigt for mig, at der både er garvede forfattere og debutanter med, da alle bidrager til udvikling af den danske litteratur og til gode læseoplevelser. Der vil ikke være konkurrencer eller “Give-aways” Julekalenderen skal ses som en hyldest til den danske litteratur og til danske forfattere. Og allervigtigst håber jeg, at den kan fremme læseglæden og fællesskabet omkring dette. Glædelig december og rigtig god læselyst.

Det er med stor glæde, at jeg i dag åbner 1. låge, og det med en forfatter, jeg holder utroligt meget af, og hvis forfatterskab pryder min bogreol.

Iben Mondrup er født i 1969 i København. Fra hun var tre år gammel boede hun i Grønland. Som attenårig rejste hun til Danmark for at studere på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvorfra hun i 2003 dimitterede som billedkunstner. Hun debuterede som romanforfatter i 2009 med “Ved slusen” I 2012 udkom “En to tre – Justine”. Hendes tredje roman, “Store Malene”, udkom i 2013. I 2014 udkom “Godhavn” som blev tildelt DR Romanprisen. I 2016 udkom “Karensminde” – en selvstændig fortsættelse til “Godhavn” Romanen vandt Blixenprisen 2017 for årets skønlitterære udgivelse. I 2018 udkom “Vi er brødre” – den tredje og sidste roman om familien fra Godhavn. I januar i år udkom Iben Mondrups seneste roman “Tabita”

I det følgende ses Iben Mondrups svar på de seks spørgsmål, der vil være gennemgående, hver dag i julekalenderen.

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Det er et forhold, som er under konstant forandring. Da jeg var barn, var julen noget rart, især fordi mine forældre havde ritualer, som vi børn var en naturlig del af. Juleklip og hygge, altid med masser af ualmindelig stærk glögg til de voksne, bagning af brunkager og efterfølgende pyntning, gerne med opfindsomme, tenderende til de helt skæve, dekorationer, appelsiner med nelliker, røde bånd og så selvfølgelig nattemørket udenfor – det var mørketid i Nordgrønland, hvor jeg voksede op, byen var spættet af orange julestjerner. Senere blev december den tid, hvor jeg tog hjem på ferie, mens jeg var på uddannelse i Danmark. Det var gensyn med venner, ture på Disco Palace og Hotel Godthåb og andre eksotiske steder, hvor vi kunne højtideligholde julen :D. Og senere endnu blev julen noget, som jeg selv havde ansvar for, da jeg fik børn. Det var lidt af en opvågning. Jeg har aldrig været særlig god til at tage ansvar for hygge og følte det tit, som at jeg stod over for forventninger, jeg havde svært ved at leve op til. Jeg tror nu ikke, mine børn har været utilfredse, så følelsen af utilstrækkelighed tager jeg på mig selv. Det handlede nok om, hvor stor pris jeg satte på min barndoms jul, som vel med tiden også er blevet en smule feticheret med den modne alders tilbøjelighed til at omgærde al barndom med sentimentalitet og nostalgi. I dag holder jeg næsten ingen jul. Juleaften tilbringer jeg med min kæreste, med min familie og mine børn og deres far. Vi har det godt. Men det er en aften af mange i en tid, hvor der heldigvis er masser af plads til at arbejde for mit vedkommende, fordi alle andre holder fri.

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Jeg holder foredrag om min seneste roman ‘Tabita’. Den har vakt stor opmærksomhed rundt omkring i landet, og mange vil gerne høre mere om den. Så jeg burde faktisk skrive på en ny bog, men jeg har hverken tid eller overskud. Julen i år bliver derfor også en jul, hvor jeg skal slappe helt af – foredragene fortsætter nemlig langt ind i 2021. 

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Jeg håber, jeg stadig har den til gode. Min absolutte yndlingsforfatter Ida Jessen har nemlig skrevet en bog, som jeg glæder mig helt ustyrligt til at læse. I har selvfølgelig hørt om den, vi er mange der er Jessen-fans: ‘Kaptajnen og Ann-Barbara.’ Jeg håber at få den i gave.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Jeg ser flere forfattere skrive store fortællinger med plot og tidsspand, bøger af et vist omfang og om emner, der rykker ud i verden eller tilbage i historien og altså væk fra forfatterens egen person (og krop). Det kan jeg rigtig godt lide. Jeg er helt klart til store fortællinger frem for små og koncentriske. Det kunne jeg udbrede mig en del om, og det vil jeg undlade. Der opstår hurtigt en kunstig opposition mellem det ene og det andet. Men det gode ved bøger er jo, at de kan findes og læses på og i samme tid. Gudsketak og lov for det. Jeg ved ikke, hvordan litteraturen vil udarte sig fremover. Den bølger op og ned og forsøger at følge med begivenhederne i tiden. Vi møder ofte det synspunkt, at forfattere bør beskæftige sig med bestemte emner. Men litteraturen er langsom, det tager tid at tænke og blive klogere og endnu længere tid at skrive en bog. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Jeg skal holde foredrag, og så skal jeg skrive endnu en bog. På den måde er mit liv ret forudsigeligt.  

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Jeg vil give Kjell Westös ‘Tritonus’ i gave, Anne Lise Marstrand-Jørgensens ‘Margrete l” og Monika Fagerholms ‘Hvem slog Bambi ihjel?’