9. December – Alberte Winding.

Foto: Les Kaner

Alberte Winding er dagens forfattergæst i julekalenderen. Jeg kunne skrive en lang tekst med alt det, hun har beskæftiget sig med, men af angst for at glemme noget, vil jeg undlade dette. Hun er kendt og elsket for sin musik, for sin medvirken i tv og som forfatter. Hun debuterede som forfatter i 2006 og har siden udgivet en række bøger for voksne, unge og børn. Hendes to seneste værker “Kastevind” (2018) og “Småt brændbart” (2020) er begge erindringsromaner.

I “Kastevind” fortæller hun om at navigere mellem voksne, der er optagede af deres eget. Om sårbare venskaber, drenge og det første kys, og om at miste sin mor og være alene med sin sorg.

“Småt brændbart” handler om  ungdom, og de nye, usikre tanker og følelser som hvirvler rundt i overgangen fra barn til voksen. Man får indblik i hendes rejse til Martha’s Vineyards som 16-årig med sin kusine, hvor hun føler, at hun har lettet en byrde for sin familie ved at rejse væk. Alberte Winding fortæller i “Småt brændbart” også om de første stormfyldte og sitrende forelskelser og hendes spæde skridt mod en karriere som musiker.

Nedenfor kan I læse Alberte Windings svar på de seks gennemgående spørgsmål i julekalenderen.

  1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Mit forhold til jul er en stejl bakke med sne. Jeg står for neden og kikker op, og tænker pyha, hvor bliver det dyrt og koldt, og hvor er min pynt? Jeg SKAL lave det flotteste julebord nogensinde, pakkekalender til de små, hjemmelavede julekort til alle og jeg når det aldrig, tænker jeg. Jeg bliver ruineret, og mine børn bliver skuffede over deres gaver.

24 december står jeg på toppen af bakken, beruset, fortumlet, fattig og vildt glad. Tænk at jeg får lov til at se min familie, og at jeg har en.

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Jeg er ude og spille koncerter, og når jeg har fri kredser jeg om en ny historie. Men det er kun en ide, lige nu. 

Meget af en udgivende kunstners arbejde består i at svare ja eller nej til arbejdsrelaterede forespørgsler, som at medvirke i en podcast, et interview, skrive noget for nogen andre eller ting som man vikler sig baglæns ud af, så man kan få tid til at skrive igen.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Jeg elsker at læse Mathilde Walter Clark. Hendes sprog er vidunderligt. Det er rent og smukt, meget musikalsk, og derfor opdager man ikke hvor komplekse følelser der er på spil, før hun har løst knuden i enden af hver betragtning. Hun er filosof og ensproglig opdagelsesrejsende på en gang, og derfor syntes jeg at Huset uden ende, var en af min fineste oplevelse. Men jeg havde faktisk mange, og er ked af at skulle vælge.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Det tør jeg ikke spå om. Og dog. Mon ikke Mee To og den fortælling og dermed følelsesmæssige og politiske løsrivelse fra tidligere generationer, er noget der skal skrives om? Ikke fordi tidligere generationer, som min, ikke tog stilling, men denne udvikling er et større skridt og der er lige nu et momentum for en dybere undersøgelse af kønnenes ligestilling, vores selvopfattelse og vores plads i verden.  Undersøgelser af mennesket, det er det forfatterskab handler om.

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Jeg skal spille en hel del koncerter, holde lidt foredrag, og så skal jeg helt sikkert i gang med at skrive ny bog, og nok også skrive ny musik. 

Måske skal jeg prøve at trække vejret også. Dybt.

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave i år?

Huset uden ende, af Mathilde Walter Clark.

I dine øjne, af Malene Ravn

Tabita, af Iben Mondrup

Katalog over katastrofer, af Stine Askov.

8. December – Ida Marie Hede.

Ida Marie Hede (f. 1980) er uddannet fra Forfatterskolen i 2008. Hun er mag.art. i kunsthistorie fra Københavns Universitet og MA i Aural and Visual Culture fra Goldsmiths i London. Hun debuterede som forfatter i 2010 med bogen “Seancer” I 2013 udkom “Det kemiske bryllup” I 2017 “Bedårende” og i år udkom så “Suget – eller vasker du vores fuckfingre med dine tårer” Sidstnævnte den vildeste læseoplevelse, jeg har haft i år. Jeg skrev følgende om bogen i min anmeldelse, som du kan læse her: http://anetteslitteratursalon.dk/?p=425

“Det er smal litteratur, vi er ude i her, og ikke årets mandelgave, men læs den hvis du vil opleve noget eksplosivt litterært”

“Ida Marie Hedes værk tåler ingen sammenligning. Det er ikke blot en læseoplevelse. Det føles som litterær installationskunst”

Politikken skrev følgende om bogen:

“En af årets bedste bøger: Denne roman burde være obligatorisk pensum for alle reaktionære stemmer. Ida Marie Hedes “Suget eller vasker du dine fuckfingre med vores tårer” er en feministisk og futuristisk bog om moderskab og venskab, om lidelse og liderlighed og om udflåd, væsker, der driver ned af lår og vægge, og materier, der suges ind og ud”

Tør du mon læse forfatterens svar på de seks obligatoriske spørgsmål i julekalenderen nedenfor?

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Det er jo ironisk, at du spørger, for min aktuelle roman Suget handler om middelklassens homogene hyggekultur, som juleritualet jo også er en del af –  men et portræt af selve julen gemmer jeg dog til Suget 2! Jeg har to børn på syv og ni, så julen drejer sig meget om dem. Jeg har ikke et stærkt juleinstinkt, men jeg har heller aldrig prøvet at undvære den? I november fantaserer jeg om at bygge en kæmpe kitsch-julekalender af pap og glimmer med børnene, men jeg når aldrig så langt, og julens pumpede tempo kan være fremmedgørende. I år har jeg krammet børnene til jule-tv, fundet mærkelige lerdimser frem af gemmerne, og glædet mig på en underlig måde over lyset i mørket. Er julens største ritual måske at se Love Actually og citere replikkerne? Min kæreste er fra USA og kan ikke tage hjem til jul på grund af Covid-19, det er frygteligt at læse om smittetallene hver dag. Så I år føler jeg mig særligt taknemmelig for overhovedet at kunne fejre en højtid med dem, jeg elsker. Jeg tror, den følelse bliver hængende i årene der kommer. 

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Jeg arbejder altid på mange forskellige ting. Lige nu er det en samling redigerede interviews, og en masse tekstfragmenter, der er fortsættelser af både min bog Bedårende fra 2017 og min nyeste, Suget. Men jeg har ikke rigtig overblik over materialet. Her i december arbejder jeg også på et samarbejde med billedkunstner Ann Lislegaard, hvor jeg skriver en række tekster til en udgivelse om hendes smukke filminstallation Owls, Oracles. Og så bruger jeg meget tid på mit arbejde som skrivelærer og underviser. Lige nu forbereder jeg en skriveworkshop i ly af projektet ’Abortfortællinger’, der går ud på at afstigmatisere det at få en abort gennem skrift. Det giver mening for mig. 

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Der har været mange, og det er svært at vælge. Af nye udgivelser på dansk vil jeg nævne Fleur Jaeggys Tugtens Lykkelige År, Asta Olivia Nordenhofs Penge på Lommen og Nadia Josefine El Saids rørende og sjove digtbog Y/OUR POVERTY. Et godt eksempel på oversat litteratur fra det relativt nye forlag Harpyie er tyske Marieluise Fleissers charmerende En Fryd for Foreningen, og netop nu er jeg i gang med brasilianske Hilda Hilsts helt friske Med mine hundeøjne. Få fat i alt af Hilst, hvis du kan. Hendes tekster er en blasfemisk og rørende version af Clarice Lispector, og kropsligheden rykker virkelig i sanserne. I sommer begyndte jeg at læse den amerikanske science fiction forfatter Samuel R. Delany. Hans fantasifulde, sludrende, småpornografiskelitteratur, der også taler om racisme og venskab, er jeg slet ikke færdig med. Svenske Athena Farrokhzads I rörelse betød i øvrigt også meget for mig. Men min bunke af ulæste bøger er giga! Glæder mig bl.a. til Niviaq Korneliussens Blomsterdalen, Anne Boyers The Undying, Hans Otto Jørgensens Dead Man Walking, Jörgen Gassilewskis Hastigheden, Johanne Lykke Holms Natten før denne dag og Hanadi Zarkas digtbog Livet er roligt i vitrineskabet.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Jeg synes, at der finder samtaler sted på tværs af ganske forskellige værker i dansk litteratur. Den oversatte litteratur er for det første spændende, da mange både små og større forlag er i gang at grave alt muligt frem af litteraturhistorien, så kanon hele tiden udvider sig – amerikansk, persisk, tysk, brasiliansk – ældre teori, filosofi og essayistisk oversættes også og finder nye læsere, tag fx Audre Lorde og Simone Weil. Og det gør selvfølgelig, at der er højere til loftet. Som jeg ser det, er der blevet plads til værker, der både er meget intime og narrativt virtuose, samtidig med, at der tales om kampe og kroppe og erfaringer, der normalt ikke får synlighed. Tag fx Gry Stokkendahl Dalgas, der skriver om sin hverdag som transkønnet i digtsamlingen Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej’, men også omsorgsfuldt om alt muligt andet: familie, fandom, natur, kærlighed. Og Ida Luka Holmegaard, der i LOOK skildrer tekstilhistorie og mode, men vikler det ind i en vidunderlig fortælling om at være non-binær og i oprør mod konventionelle krops- og kønsforestillinger. Mange forfattere skriver med stor sensibilitet, åbenhed og fantasifuldhed i forhold til hvad der kan få lov at eksistere i samme bog. Selvbevidste, formbevidste og sjove stemmer taler om økonomi eller kapitalisme, begær og længsel. Det bliver nok bare mere og mere okay at være indigneret på sin egen måde, hardcore, vred eller trist, og samtidig skrive om de mest intime erfaringer og sansninger. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

I 2021 håber jeg på at skrive, undervise, lytte, læse, lære nyt. Jeg skal i gang med et par samarbejder på tværs af kunstarterne, som jeg glæder mig til – jeg får næring fra det kollektive, og kan ikke bare sidde og skrive for mig selv. Èt samarbejde er med teaterinstruktør Niels Erling og koreograf Gunilla Lind – jeg skal skrive til en danseteaterforestilling, der hedder Work Bitch. Et andet samarbejde er med min gode ven, billedkunstner Ursula Nistrup, samt musiker Cæcilie Trier. Vi skal lave en udstilling sammen på Rønnebæksholm i Næstved, der vil tage udgangspunkt i drømmerum. Jeg glæder mig til at se, hvad der ellers sker – jeg håber på fester, nye og gamle mennesker, alvor og lethed, solidaritet og håb. 

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Jeg kunne godt tænke mig at give i hvert fald Enheduanas Dronning over verdens magter, nyoversat fra sumerisk, et 4300 år gammelt værk skrevet af en kvinde (den første forfatter nogensinde!); samt Amalie Smiths smukke Thread Ripper.

7. December – Niklas Press

Foto: Natascha Thiara Rydvald

Niklas Press, oprindelig uddannet journalist debuterede med sin første digtsamling “TÆNDT – Digte om kærlighed, sex og andre fusere” i juli måned i år. En digtsamling, der ud over at have et helt særligt cover med svovl, som man kan stryge en tændstik på, handler om det moderne følelsesliv, hvor brug og smid væk kulturen har gjort sit indtog i kærlighedslivet. Flere af digtene kredser om et melankolsk digter-jeg, der oplever, at livet kan være svært, og man præsenteres for tanker om døden og en meta tilgang til digtningen til sidst. Niklas Press medvirkede i “Storydays” arrangeret af Mofibo – en helt ny digital bog- og podcastfestival i november måned. Her var han i samtale med journalist og forfatter Stephanie Caruana omkring erotik set ud fra et maskulint perspektiv.

Niklas Press’ digtsamling var det allerførste litteratur, jeg anmeldte på bloggen, da jeg startede i sommers, så jeg er glad for at han ville medvirke i julekalenderen. Nedenfor kan I læse hans svar på de seks stillede spørgsmål.

  1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

I mange år havde jeg et anstrengt forhold til både december og jul. December fordi jeg har fødselsdag den 2. og det sjældent blev husket og sjældnere fejret, så det var en dag, hvor jeg holdt vejret mens jeg ventede på, at den var forbi. Nu da jeg er blevet ældre, har jeg lært, at vil jeg have en fest, må jeg selv sørge for at byde ind til den. På min fødselsdag såvel som årets andre dage. Jeg er opvokset i et hippiekollektiv og som sådan opdraget til at se julen som et kapitalistisk kneb for at skrue forbruget i vejret (og i øvrigt et kristent kup af den ældgamle solhvervsfest). Så den barnlige glæde ved julemåneden fandt jeg først, da jeg fik børn og dermed chancen for at opleve den gennem dem. Nu er de to krapyler til gengæld så store og krævende, at jeg er ved at slutte cirklen og vende tilbage til det marxistiske grundsyn: Julen er en kapitalistisk fabrikation!

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Foruden at undgå at skrive på min erindringsroman, arbejder jeg på at komme ud ad sengen om morgenen. Alvorlig talt. For gør jeg ikke dét, er alle mine mange planer om at skrive reduceret til teori. Når det lykkes (hvilket i parentes bemærket ikke er let for mig i vintermånederne), tænder jeg to stearinlys og sætter mig med min fyldepen og en stak blanke ark. Og gør jeg mit arbejde ordentligt — hvilket vil sige at jeg tager imod uden at stå i vejen – kommer der nogle interessante digte ned på papiret.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Min største litterære oplevelse var at stå ved min trang til at sende mine skriverier ud i verden og udgive min første digtsamling. Fandeme.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Kvinderne ligger i front, så vidt jeg kan se. Der er bøger om kvindelige journalistdetektiver, om moderskab, om søsterkærlighed og snart også om MeToo. Samtidig tror jeg, at vi kommer til at se flere kvinder med ikke-dansk baggrund skrive sig ind i litteraturen. Det kunne være spændende at se, hvor mændene er henne. Og interessant hvis de skrivende med en anden (eller blandet) etnisk baggrund formår at berige vores minimalistiske og stringente sprogtone med krydderier og krummelurer.

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Mit 2021 ser forhåbentlig kedsommeligt ud. Med morgener i stilhed, uden smartphone og sociale medier, uden updates og likes, men med en fyldepen i hånden, ro i hovedet og blæk på papiret. Inshallah.

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave i år?

Bøger er som musik. De afhænger af stemningen, af situationen — og af personen. Så der er ikke én bog jeg vil give til alle. Men på min liste kunne stå:

Winterdance — The Fine Madness of Alaskan Dog-Racing af Gary Paulsen

Angela’s Ashes af Frank McCourt

Violinbyggernes by af Henrik Nordbrandt

6. December – Malene Ravn

Foto: Les Kaner

Dagens forfatter i julekalenderen er Malene Ravn. Hun er oprindelig uddannet  Cand.mag. i dansk, sprogpsykologi og retorik i 1999 og har arbejdet i tv branchen i mange år før hun blev forfatter. Malene Ravn debuterede i 2014 med romanen “Det eneste rigtige” I 2016 blev den efterfulgt af romanen “Mia” I 2018 udkom “I dine øjne” og i juni i år udkom “Hvor lyset er” Sidstnævnte er indstillet til DR Romanprisen 2021. Jeg havde den fornøjelse at møde Malene Ravn personligt i oktober måned, da hun holdt et meget spændende foredrag i Folkekirkens Hus i Aalborg om tilblivelsen af “Hvor lyset er”

Her kan I læse Malenes svar på de seks stillede spørgsmål.

  1. Hvad er dit forhold til december og til jul? 

Jeg elsker de små juletraditioner, som gør december hyggelig. At finde den samme gamle julepynt frem, bage brunkager og drikke julete, lade mørket falde på i fred og ro. Da mine børn var små, læste jeg altid de samme kalenderbøger op for dem hver december, og nu, hvor børnene er flyttet hjemmefra, laver jeg stadig adventskalender til dem. I år er det, som om julehyggen er særligt tiltrængt. Når jeg går tur på Frederiksberg, hvor jeg bor, blinker alle lyskæderne til mig fra altaner og træer og vinduer, som en påmindelse om at det nok skal gå. 

2. Hvad arbejder du med i øjeblikket? 

Min roman ”Hvor lyset er” udkom i juni, og jeg holder foredrag og taler om bogen i alle mulige sammenhænge. Når jeg ikke er ude, vender jeg mig indad og skriver på nyt. Jeg har lige skrevet forord til en nyudgivelse af Tove Ditlevsens ”Man gjorde et barn fortræd”. Den udkommer i januar, og jeg glæder mig meget til at få den bog i hænderne. Det eksemplar, jeg har stående i reolen, er min mormors fra 1941, og jeg kan mærke, at det bliver et betydningsfuldt øjeblik for mig, når jeg stiller ”min” nye udgave ved siden af hendes gamle. 

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020? 

Der er virkelig mange gode nye bøger i år, Olga Ravns ”Mit arbejde” fx, og Stine Askov og Asta Olivia Nordenhofs romaner, ”Katalog over katastrofer” og ”Penge på lommen”, er vigtige romaner. Jeg er stolt over at være nomineret til DR Romanprisen for ”Hvor lyset er” sammen med dem.
Jeg får også lyst til at nævne Tom Kristensens ”Hærværk”, som jeg genlæste i januar, og som stadig sidder i mig. Som han kan skrive! Et godstog af en roman. Rainer Maria Rilke: ”Malte Laurids Brigges Optegnelser” læste jeg i foråret, og jeg kan stadig blive helt overvældet ved tanken om den bog. Jeg har aldrig læst en roman så langsomt. Rilkes hypersensitive skrift gik i mit nervesystem. 

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu, og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Klimakriselitteratur, politisk litteratur, sci-fi, horror, der er mange strømninger og former i gang, måske er litteraturen mere levende og alsidig lige nu, end længe – eller er det, fordi vi står midt i det og ånder med det lige nu, at det føles sådan? Jeg vil ikke så gerne katalogisere, jeg bryder mig ikke selv om at blive lagt i en bestemt kasse, men det, der optager mig, er fornemmelsen af åbenhed. Det er, som om litteraturen bevæger sig i et mere flydende og åbent landskab, hvor grænser og kroppe og genstande ikke nødvendigvis er faste størrelser. Måske er litteraturen ved at give os fodfæste i den strøm af forandringer, vi oplever i de her år? 

5. Hvordan ser dit 2021 ud? 

Allerede i januar er min roman ”Hvor lyset er” på programmet i bibliotekernes DR romanlæseklubber, og det glæder jeg mig til. At så mange mennesker læser og mødes om ”Hvor lyset er”, ja, det gør mig meget glad. 

Jeg glæder mig også til de foredrag, jeg er inviteret til at holde i hele landet fra Holbæk til Holstebro. 2021 bliver et udadvendt år for mig. Samtidig kommer jeg til at bevæge mig længere og længere ind i mit nye manuskript, og dét glæder jeg mig også til, ligesom jeg vil benytte den rolige tid, jeg har, til at læse mig ind i Dickens’ forfatterskab. 

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave i år? 

Jeg vil give – nej, det kan jeg jo ikke skrive her! Men jeg kan fortælle, hvad jeg selv ønsker mig: de to første bind af Solvej Balles ”Om udregning af rumfang”, en romanseptologi hvor tiden går i stykker. Og jeg ønsker mig Gunnhild Øyehaug: ”Præsens Maskine”, en roman hvor sproget går i stykker eller i hvert fald deler verden i parallelle universer. Det tredje ønske må være Charles Dickens: ”Store forventninger”. Lad os gå ind i 2021 med dem. 

5. December – Katrine Marie Guldager.

Foto: Les Kaner

Dagens forfatter er Katrine Marie Guldager. En forfatter med mange års erfaring og mange udgivelser. Efter endt uddannelse på Forfatterskolen og som cand.phil. i dansk debutererede hun i 1994 med digtsamlingen “Dagene skifter hænder” og modtog herefter Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrik i 1995 og Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Hun er meget kendt for sin familiekrønike i seks romaner, der følger en familie fra Køge fra Anden Verdenskrig til 1980’erne. Seneste bog er romanen “Et rigtigt liv” som udkom i 2019, og der er en ny roman på vej, som udkommer til januar 2021. Katrine Marie Guldager har udgivet følgende bøger:

  1. Dagene skifter hænder – digte (1994)
  2. Styrt – digte (1995)
  3. Blank – roman (1996)
  4. Det grønne øje – roman (1999)
  5. Ankomst, Husumgade – digte (2001)
  6. København -novellesamling (2004)
  7. Kilimanjaro -novellesamling (2005)
  8. Lysgrænsen -selvbiografisk beretning (2007)
  9. En plads i historien -roman (2008)
  10. Nu er vi så her. -novellesamling (2009)
  11. Drengen på stentrappen. -novellesamling (2009)
  12. Ulven – roman (2010) – 1. del
  13. Lille hjerte – roman (2012) – 2. del af: Ulven
  14. Den ny tid – roman (2013) – 3. del af: Ulven
  15. Peters død -roman (2014) – 4. del af: Ulven
  16. Et sted i verden – digte (2014)
  17. Bror og søster – roman (2015) – 5. del af: Ulven
  18. Ilden – roman (2016) – 6. og sidste del af: Ulven
  19. En uskyldig familie (2917)
  20. Bjørnen (2018)
  21. Et rigtigt liv (2019)

Her kan I læse Katrine Marie Guldagers svar på de seks spørgsmål.

  1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Jeg elsker julen, især elsker jeg at pynte op sammen med mine børn. Men for mange er julen også en svær tid, fordi det er familietid. Mange får ondt i maven, når de skal hjem til jul. 

  1. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Faktisk er jeg lige blevet færdig med min næste bog. Den er til tryk nu! Og udkommer 4. januar. Det er et stykke autofiktion – og det handler faktisk om familie, om hvordan det nogle gange er FOR svært at tilhøre en familie. Det har jeg selv oplevet. 

  1. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Den tror jeg jeg er i gang med lige nu – det er den senste bog af Vigdis Hjorth. Den glæder jeg mig til at læse. 

  1. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Heldigvis synes jeg at dansk litteratur er meget spredt. En smalt spor kører i en retning, et bredt i en anden. Jeg synes det er vidunderligt at læsningen er så mangfoldig. 

  1. Hvordan ser dit 2021 ud?

Jeg udgiver jo en bog i januar, så hele året skal jeg holde foredrag om den. Hvis Corona vil. OG hvis jeg bliver inviteret, selvfølgelig 🙂

  1. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Jeg giver som regel min børn bøger – og som regel får jeg dem gratis på Politikens forlag. Så det er jo nærmest snyd. 

Anmeldelse af “Den danske sang” af Philip Faber i samarbejde med Rikke Hyldgaard.

Titel: “Den danske sang” Forfattere: Philip Faber & Rikke Hyldgaard. Sider: 328. Forlag: Politikkens Forlag. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Politikkens Forlag.

At få lov til at anmelde denne bog har været stort for mig. Philip Faber er nok den mand, jeg har tilbragt mest tid sammen med i 2020 – altså bag skærmen. I marts måned lukkede Danmark ned for at mindske spredningen af covid-19. Størstedelen af befolkningen skulle pludselig opholde sig i eget hjem, inklusiv undertegnede og en søn i risikogruppe. Den 16. marts om morgenen var der fællessang på DR1 med Philip Faber. Et tiltag sat i værk med henblik på at styrke fællesskabet i landet i en svær tid. Jeg kendte godt Philip Faber fra andre musikalske udsendelser, men jeg kendte ham ikke godt. Jeg havde heller ikke sunget siden jeg var på højskole i sommeren 2019, men den 16. marts sad jeg klar med højskolesangbogen og en stemme. Det blev til mange morgener. Hver eneste morgen frem mod Sankt Hans sang jeg, og da fællessangen blev udvidet med en aften udgave om fredagen, sang jeg også med der. Det var en gave at få præsenteret så mange sange. Mange kendte jeg, men ligeså mange var nye, og særligt tonefilmssangene blev jeg opmærksom på. Når jeg ikke sang, lyttede jeg til playlisten “Morgensang (DR1) by Philip Faber på Spotify. Det kom bag på mig, at jeg var så glad for sangene og for at synge. Jeg har altid været glad for musik, men jeg har ikke fået sang ind med modermælken. Jeg kunne sikkert også have sunget mere sammen med mine egne nu voksne børn, og kunne jeg gøre noget om skulle det være, at have introduceret dem for den “sangdannelse” Philip Faber beskriver på formidabel vis i bogen.

I sangen kan vi samtidig tage ord i munden, som vi normalt ikke ville bruge, og den bliver således en genvej til at erklære sin kærlighed, dvæle ved en sorg eller takke andre. Når vi synger sammen, deler vi store ord, med dem vi elsker. Ord, som vi måske aldrig ville gå og sige højt til hinanden, men som er vigtige.

“Den danske sang” er skrevet med en stor kærlighed til den danske sangskat. Philip Faber kombinerer musik- og sanghistorie med personlige anekdoter helt tilbage fra sin barndom og frem til i dag. Det er igennem forskellige danske sange, at man som læser bliver ført igennem fortællingerne, igennem hvordan melodi og tekst spiller sammen, hvordan dur og mol bruges bevidst sammen med bestemte ord for at skabe stemninger. Sangenes betydning for køn og kultur. Vi synger om årstiderne. Vi synger til fødselsdage, til bryllupper, barnedåb og begravelse. Vi synger fodboldsange. Vi synger lejlighedssange. Vi synger nok i grunden mere end vi er bevidste om.

Modeluner og dagsordener kommer og går. Noget bliver slagtet i kulturlivet, nyt blomstrer op et andet sted af den rene og skære nødvendighed, der kendetegner kunsten, og den friskhed flytter os. Sangen – her forstået som det at synge – vil derimod aldrig ophøre med at være her

Philip Faber har sammen med Rikke Hyldgaard begået en bog fyldt med sangdannelse, og allervigtigst glæden ved sangen. Alle er inviteret og inkluderet i bogen. Sangen er for os alle. Alle de udvalgte sange, der danner ramme om fortællingerne er med i fuld tekst og med noder, så de kan synges og spilles. Sjældent har en bog ramt så bredt i forhold til målgruppe. Den kan og bør læses af alle, der vil det gode (sang)liv.

Bogen udkom den 24. november 2020.

Foto: Robin Skjoldborg

4. December – Mikkel Mosen

Mikkel Mosen er dagens forfatter i julekalenderen. Han er uddannet cand.mag. i medievidenskab fra Århus Universitet og har en bachelor i nordisk sprog og litteratur. I 2019 debuterede han med romanen “Ud af slumreland” En roman, der handler om at udleve sin drøm om at blive forfatter, og om at forene denne drøm med hverdagens arbejde- og familieliv på øen Ærø, hvor Mikkel Mosen selv er bosat med sin familie. Jeg har læst og anmeldt bogen i år (se anmeldelse her http://anetteslitteratursalon.dk/?p=160 ), og til alle jer med forfatterdrømme – læs bogen.

  1. Hvad er dit forhold til december og jul? 

Jeg holder af vinteren og det tidlige mørke, af frost og ild i brændeovnen. Årstiden har en iboende stemning af ro og tid til eftertænksomhed; en fornemmelse af at gå i hi, og det kan jeg godt lide – særligt som forfatter. Det kommer altid bag på mig, at nu det’ (allerede) jul igen, men jeg nyder juletiden. På Ærø, hvor vi bor, holder jeg især af julemarkederne. Lyset og julepynten i byerne. Og julemaden, selvfølgelig. Og så er der højtlæsning af julehistorier. Julens bagværk. Gløgg (gerne med rom). At se julekalender med børnene. Og drillenissen, der laver løjer hver dag, for børnene har stadig en alder, hvor tvivlen kommer julemagien til gode. Julesokken med en lille gave julemorgen. Og vi skal ud at ’kalde på julemanden’ juleaften, hvorefter pakkerne på mystisk vis er dukket op. I julen må der gerne være for meget af det gode, men når julen er ovre, går det også hurtigt med at få juletræet ud og kassen med julepynt op på loftet igen. Julen har mange gode traditioner, og jeg ser frem til det hele. 

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket? 

Min debutroman udkom i 2019, og selvom det er mere end et år siden, er der heldigvis stadig en del arbejde forbundet med bogen, men nu gælder det den svære toer/den sjove toer. Og dén historie tager form, titlen er på plads, og jeg har efterhånden skrevet et halvt hundrede sider med noter. Jeg har en ambition om at skrive hver dag – ved siden af kontorjob og familieliv – og jeg skriver hver dag i selve skriveprocessen, gerne fire-fem timer om aftenen, men min måde at arbejde på er snarere opdelt i to faser. Jeg bruger noget tid på at samle idéer sammen, hvorefter der følger en tid med intensiv skrivning. Som forfatter holder jeg sjældent fri. Hvis jeg ikke skriver, så arbejder jeg enten med research eller notater og tekststykker til scener, dialog, karakterer og plot. Det er simpelthen umuligt at lade være. 

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020? 

Den største litterære oplevelse i år var nok den sydamerikanske forfatter Mario Mendozas ’Uskønhedens melankoli.’ En fuldstændig fantastisk roman om drømme, venskab og læsningens magi, og så er den spændende som en detektivroman. Ib Michaels ’Sandheden om Lucy’ var også et hæsblæsende eventyr. Det er altid stort for mig, når IM udgiver noget nyt. Jeg har fulgt forfatterskabet tæt i 20 år. IM kan noget magisk med sproget, og som fortæller har han en forfriskende evne til at udforske fantasiens grænseløshed. Generelt er min læseliste altid lang, fordi jeg ikke læser ret meget i skriveperioderne, men 2020 har budt på mange litterære fristelser og store læseoplevelser, heriblandt Mich Vraas ’Vaniljehuset’, Adda Djørups ’Bulgakovs kat’, Torben Munksgaards ’Digterens død’, Peder Frederik Jensens ’Det Danmark du kender’ og senest Lars Movins ’Beat – på sporet af den amerikanske beatgeneration’, som godt nok har nogle år på bagen, men jeg læser lige så ofte ældre udgivelser som de nyeste. Jeg er også fan af Karl Ove Knausgård, og mon ikke ’Morgenstjernen’ bliver en af 2020’s helt store læseoplevelser. Genudgivelsen af Hemingways ’Den gamle mand og havet’ ser jeg også frem til. 

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu, og hvor tror du, den bevæger sig hen i de kommende år?


Det er svært at sige, hvor litteraturen bevæger sig hen, heldigvis, men for tiden kan man vel sige, at der er en stærk politisk bevidsthed med fokus på klima, natur, identitet, køn, seksualitet, krænkelseskultur, magtmisbrug, sexisme, metoo, minoriteter, ligestilling og katastrofestemning. Alt sammen vigtige, aktuelle emner, som litteraturen kan nuancere. Litteraturen spejler på mange måder tidsånden, og den gør os klogere på os selv, livet og verdens mangfoldighed. Det vil altid være litteraturens kendetegn. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud? 

Forhåbentlig som 2020, hvor der har været mange gode oplevelser – på trods af corona og de medfølgende restriktioner. Som så mange andre har jeg også fået arrangementer aflyst i år, og det er selvfølgelig ærgerligt, for det betyder meget som ny forfatter at få mulighed for at komme ud at optræde og møde læserne. Dog bød 2020 blandt andet på Det Fynske Bogtræf i februar og oplæsninger til Ærø Dog Days i sommer og Onkel Dannys Joint i København i efteråret sammen med en stribe dygtige forfattere. Som debutant har det især været givende at lære en masse nye forfatterkolleger at kende. Der har også været foredrag, og den del af forfattervirket kan jeg godt lide, for der opstår en særlig nærhed med læserne. Jeg håber, der sker mere i den dur i 2021. Ellers ser 2021 på forhånd sådan ud; jeg skal passe mit deltidsjob om dagen, være far om eftermiddagen og forfatter om aftenen/natten. Min kone er selvstændig, så hun ved heldigvis, hvordan det er at arbejde meget og disciplineret. Jeg er også glad for, at vi i 2014 skiftede byliv ud med et ø-liv på Ærø, for her kan man både bo flot og billigt, og det er en fordel at kunne holde de faste udgifter nede, når man drømmer om at få endnu mere tid til at skrive. 

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave i år? 

Vi har altid bøger under juletræet. Min egen ønskeseddel består faktisk kun af bøger, som sædvanlig, og jeg giver gerne bøger i gave, i alle genrer, og ud over de specifikke ønsker, samt mine egne favoritter i årets løb, så er ’Den fjerde rytter’ og ’Coronamonologerne’ iblandt de mange gode bud. Ét er sikkert, bogsamlingen – både hos mig og andre i familien – vokser altid i julen. Generelt mener jeg, at praktiske gaver burde være bandlyst juleaften. De bedste julegaver er personlige. Og for mig har de bogform. 

3. December – Stine Askov

Stine Askov er den tredje forfatter i julekalenderen. Hun er oprindeligt uddannet pædagog, og hun har arbejdet i mere end 20 år som børnehavepædagog, før hun helligede sig livet som forfatter på fuld tid. Stine Askov debuterede som skønlitterær forfatter i 2012 med romanen ”Bid”. Hun har siden skrevet yderligere tre romaner “Kaninens år” som udkom i 2014, “Bjørneklo” som udkom i 2017 og senest ” Katalog over katastrofer” som udkom i maj i år. “Katalog over katastrofer” er indstillet til DR Romanprisen 2020. Jeg har læst alt, hvad Stine har skrevet, og er kæmpe fan. Hun kan i den grad skrive om relationer på en troværdig, rørende og humoristisk måde.

Her kan I læse, hvad Stine Askov har svaret på de seks spørgsmål.

  1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Mit forhold til jul og december er præget af et konstant ønske om hygge. Jeg tænder fyrfadslys i vildskab og hænger julekugler op, jeg bager småkager og finder de nisser frem børnene lavede i børnehaven for tolv år siden. Alligevel bliver det aldrig som den romantiske film jeg forestiller mig. Det bliver en masse familie og bingo og æbleskiver fra frost. Hvert år falder jeg så til ro med, at det er sådan jeg er. 

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

I øjeblikket arbejder jeg på en lydbog for Gyldendal Stereo. Det er kærlighedshistorien om Mona og Nikolaj, hun er fra ghettoen, han er fra Strandvejen. Han er stammer, men han stammer ikke, når han taler med Mona. Nikolaj har lige fået tæv af fætter Frederik, der til gengæld lige er blevet allergisk overfor peberspray. Ja, det er noget rod. 

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

I 2020 har store læseoplevelser for mig været Olga Ravn Mit Arbejde. Mens jeg læste den, havde jeg en følelse af at forstå noget i moderskab og mig selv, jeg ikke før havde forstået. Derudover har jeg læst Hvor lyset er af Malene Ravn, den kærlighedshistorie rørte mig. Til sidst vil jeg nævne Anne-Sophie Lundings-Sørensens Sanatoriet, psykoanalyse, vanvid og talende dukker, alt sammen ting jeg holdt af. 

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Af tendenser i tidens litteratur synes jeg der har været en optagethed af moderskab, forældrehad/kærlighed, psykisk sygdom. I år synes jeg der har været flere håbefulde udgivelser, der også har budt på en vægring ved at finde sig i tingenes tilstand tilmed har budt på humor. Det håber jeg fortsætter. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Mit 2021 ser lovende ud. Jeg har lige fået nyt skrivebord, det viste sig i 2020, at min mand og jeg ikke var gode til at arbejde hjemme sammen, altså han larmer og fortrængte mig fra skrivebordet. Nu har jeg fået nyt bord i soveværelset. Jeg tror 2021 generelt bliver et festligt år, alle mennesker har haft høje sko og glimmerbukser liggende i skabet, i 2021 går det løs. Det er alligevel unaturligt at sidde hjemme og se Netflix og spille brætspil hver aften. Vi er ikke skabt til at være fra hinanden. 

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Jeg besluttede mig for mange år siden, at jeg kun ville give bøger i julegave til alle. I år bliver det Jesper Stein Rampen, Alberte småt brændbart, Tomas Lagerman Lundme En lille ting.

2. December – Sofie Malmborg

Sofie Malmborg er forfatteren bag kalenderes 2. låge. Hun er født i 1991 i København og bor i dag på Nørrebro i København. I 2020 blev hun uddannet antropolog ved Københavns Universitet. I otte år skrev hun på en romanen “Bargums synder” som udkom 31. marts i år og som hun vandt Bogforums Debutantpris for i november i år. Berlingste skrev følgende om udgivelsen: “Sjældent udgives så stilsikker en debut, og sjældent er det så udtalt en fornøjelse at læse en ny stemme i dansk litteratur

Jeg er meget glad for, at Sofie Malmborg takkede ja til at deltage i “Forfatterjulekalenderen” I kan læse hendes svar på de seks gennemgående spørgsmål nedenfor.

  1. Hvad er dit forhold til december og til jul? 

Jeg har fødselsdag 24. december, så det er den helt store fejringstid, men jeg er faktisk ikke særligt vild med jul. Min familie er af den moderne slags, splittet i en million fragmenter, og for mig er december præget af savn og sorg og dårlig samvittighed over for dem, jeg ikke ser, eller ikke ser nok. 

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Jeg prøver at finde tid til at skrive på en ny roman. Jeg har to ideer, jeg arbejder på. Begge foregår mere nutidigt end Bargums synder (som udspiller sig i 1700-tallet), men involverer stadig en del research. Så lige nu læser jeg en masse. Det går lidt trægt med selve skrivearbejdet, for jeg har to job ved siden af, og der skal ikke ske meget på en dag, før jeg mister lysten til at skrive. Jeg skriver bedst på de dage, hvor jeg ingen planer har og bare kan stå op og lave min kaffe og slå computeren op. Hvor jeg ikke behøver at skifte fra nattøj.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

De to bedste bøger, jeg har læst i år, er Penge på lommen af Asta Olivia Nordenhoff og Tugtens lykkelige år af Fleur Jaeggy. Begge bøger har virkelig sat sig i mig. Det er bøger, jeg har bladret i og genlæst passager fra mange gange i løbet af året. Det var også en rimelig vild personlig litterær oplevelse at udgive en bog – og vinde en debutantpris. 2020 har virkelig været et overraskende år.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Det synes jeg er svært at sige noget om. Måske kan man for tiden ane en interesse for økonomi og økonomiske forhold og strukturer blandt unge forfattere, og måske unge mennesker generelt? Her tænker jeg fx på Nordenhoffs kapitalismekritik med udgangspunkt i sagen om branden på Scandinavian Star eller på irske Sally Rooneys portrætter af kærlighed på tværs af klasseskel. Og på bevægelser som Gode Penge og Rethinking Economics. Jeg har selv skrevet om slavehandel, og Bargums synder kan måske også betragtes som en fortælling om et stykke grufuldt dansk erhvervshistorie. Jeg har forsøgt at beskrive den mentalitet, der gjorde det muligt at betragte mennesker som varer. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Aner det ikke. Fra april har jeg ingen planer, min kalender er tom, og det er dejligt. Jeg drømmer om at flytte til udlandet nogle måneder, måske Frankrig? Dér foregår noget af det, jeg er ved at skrive om, så jeg ville gerne på et researchophold.

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Jeg kunne godt finde på at give Simone de Beauvoirs nyudkomne De uadskillelige til en veninde. Den er jeg selv ved at læse nu, og den er glimrende. Og så er den lille, det er en kort roman, og jeg synes, der er noget skønt ved små bøger, man kan have i inderlommen.

1. December – Iben Mondrup

Glædelig 1. december og velkommen til “Forfatterjulekalenderen” En julekalender, hvor 24 danske forfattere på baggrund af seks spørgsmål, jeg har stillet dem, deler ud af deres forhold til december og jul, deres egen forfattervirksomhed og tanker omkring den danske litteratur. Jeg vil gerne sige tusind tak til alle de forfattere, der har sagt ja tak til at medvirke, og som så gavmildt deler ud til os læsere i en ellers ret travl juletid. Initiativet er helt mit eget og er ikke lavet i samarbejde med nogle forlag, selvom enkelte forlag har været behjælpelig med kontakten til enkelte forfattere. Det har været vigtigt for mig, at der både er garvede forfattere og debutanter med, da alle bidrager til udvikling af den danske litteratur og til gode læseoplevelser. Der vil ikke være konkurrencer eller “Give-aways” Julekalenderen skal ses som en hyldest til den danske litteratur og til danske forfattere. Og allervigtigst håber jeg, at den kan fremme læseglæden og fællesskabet omkring dette. Glædelig december og rigtig god læselyst.

Det er med stor glæde, at jeg i dag åbner 1. låge, og det med en forfatter, jeg holder utroligt meget af, og hvis forfatterskab pryder min bogreol.

Iben Mondrup er født i 1969 i København. Fra hun var tre år gammel boede hun i Grønland. Som attenårig rejste hun til Danmark for at studere på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvorfra hun i 2003 dimitterede som billedkunstner. Hun debuterede som romanforfatter i 2009 med “Ved slusen” I 2012 udkom “En to tre – Justine”. Hendes tredje roman, “Store Malene”, udkom i 2013. I 2014 udkom “Godhavn” som blev tildelt DR Romanprisen. I 2016 udkom “Karensminde” – en selvstændig fortsættelse til “Godhavn” Romanen vandt Blixenprisen 2017 for årets skønlitterære udgivelse. I 2018 udkom “Vi er brødre” – den tredje og sidste roman om familien fra Godhavn. I januar i år udkom Iben Mondrups seneste roman “Tabita”

I det følgende ses Iben Mondrups svar på de seks spørgsmål, der vil være gennemgående, hver dag i julekalenderen.

  1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Det er et forhold, som er under konstant forandring. Da jeg var barn, var julen noget rart, især fordi mine forældre havde ritualer, som vi børn var en naturlig del af. Juleklip og hygge, altid med masser af ualmindelig stærk glögg til de voksne, bagning af brunkager og efterfølgende pyntning, gerne med opfindsomme, tenderende til de helt skæve, dekorationer, appelsiner med nelliker, røde bånd og så selvfølgelig nattemørket udenfor – det var mørketid i Nordgrønland, hvor jeg voksede op, byen var spættet af orange julestjerner. Senere blev december den tid, hvor jeg tog hjem på ferie, mens jeg var på uddannelse i Danmark. Det var gensyn med venner, ture på Disco Palace og Hotel Godthåb og andre eksotiske steder, hvor vi kunne højtideligholde julen :D. Og senere endnu blev julen noget, som jeg selv havde ansvar for, da jeg fik børn. Det var lidt af en opvågning. Jeg har aldrig været særlig god til at tage ansvar for hygge og følte det tit, som at jeg stod over for forventninger, jeg havde svært ved at leve op til. Jeg tror nu ikke, mine børn har været utilfredse, så følelsen af utilstrækkelighed tager jeg på mig selv. Det handlede nok om, hvor stor pris jeg satte på min barndoms jul, som vel med tiden også er blevet en smule feticheret med den modne alders tilbøjelighed til at omgærde al barndom med sentimentalitet og nostalgi. I dag holder jeg næsten ingen jul. Juleaften tilbringer jeg med min kæreste, med min familie og mine børn og deres far. Vi har det godt. Men det er en aften af mange i en tid, hvor der heldigvis er masser af plads til at arbejde for mit vedkommende, fordi alle andre holder fri.

  1. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Jeg holder foredrag om min seneste roman ‘Tabita’. Den har vakt stor opmærksomhed rundt omkring i landet, og mange vil gerne høre mere om den. Så jeg burde faktisk skrive på en ny bog, men jeg har hverken tid eller overskud. Julen i år bliver derfor også en jul, hvor jeg skal slappe helt af – foredragene fortsætter nemlig langt ind i 2021. 

  1. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Jeg håber, jeg stadig har den til gode. Min absolutte yndlingsforfatter Ida Jessen har nemlig skrevet en bog, som jeg glæder mig helt ustyrligt til at læse. I har selvfølgelig hørt om den, vi er mange der er Jessen-fans: ‘Kaptajnen og Ann-Barbara.’ Jeg håber at få den i gave.

  1. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Jeg ser flere forfattere skrive store fortællinger med plot og tidsspand, bøger af et vist omfang og om emner, der rykker ud i verden eller tilbage i historien og altså væk fra forfatterens egen person (og krop). Det kan jeg rigtig godt lide. Jeg er helt klart til store fortællinger frem for små og koncentriske. Det kunne jeg udbrede mig en del om, og det vil jeg undlade. Der opstår hurtigt en kunstig opposition mellem det ene og det andet. Men det gode ved bøger er jo, at de kan findes og læses på og i samme tid. Gudsketak og lov for det. Jeg ved ikke, hvordan litteraturen vil udarte sig fremover. Den bølger op og ned og forsøger at følge med begivenhederne i tiden. Vi møder ofte det synspunkt, at forfattere bør beskæftige sig med bestemte emner. Men litteraturen er langsom, det tager tid at tænke og blive klogere og endnu længere tid at skrive en bog. 

  1. Hvordan ser dit 2021 ud?

Jeg skal holde foredrag, og så skal jeg skrive endnu en bog. På den måde er mit liv ret forudsigeligt.  

  1. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Jeg vil give Kjell Westös ‘Tritonus’ i gave, Anne Lise Marstrand-Jørgensens ‘Margrete l” og Monika Fagerholms ‘Hvem slog Bambi ihjel?’