Måned: december 2020

Mathilde Walter Clark er født i 1970 og forfatter til seks skønlitterære bøger. Hun har en magistergrad i dansk og filosofi fra Roskilde Universitet og New York University. Hun debuterede i 2004 med “Thorsten Madsens Ego”. I forlængelse af sit forfatterskab har hun været tilknyttet dagblade og magasiner som fast klummeskribent. Hendes seneste roman “Lone Star” blev nomineret til DRs Romanpris 2019, og blev præmieret af Statens Kunstfond som én af de bedste bøger i 2018. I 2020 udkom hendes første essaysamling “Huset uden ende” tyve essays som har det tilfælles at de tager udgangspunkt i noget personligt og retter sig mod verden. 

Nedenfor kan I læse Mathilde Walter Clarks svar på de seks gennemgående spørgsmål:

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Død og genopstandelse. Det hører efterhånden til sjældenhederne, at jeg overhovedet holder weekend, dvs. bruger min weekend på at holde fri. Der er altid noget. Mails jeg skal svare på, diverse opgaver med meget kort varsel. Men i ugen mellem jul og nytår laver jeg absolut ingen aftaler. Jeg rører ikke min computer, ser ingen mails. Det er en form for vegetation. Dyb formummelse. Stilhed. Henmod nytår begynder jeg at kunne mærke noget røre på sig derinde. En form for liv, vel. Og så er jeg ligesom klar til et nyt år.

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Jeg er ved at færdiggøre et essay til en antologi til gymnasier. Mit emne er ‘ondskab’. Et stort og tungt og meget alvorligt ord som ligger tæt op ad ‘synd’. Jeg havde forestillet mig, at jeg ville skrive om dæmonisering, og de vel urimelige forestillinger vi gør os om den særlige beskaffenhed af de mennesker, som begår onde handlinger. Alle de forestillinger vi kan opsummere i et frimærkestort overskæg. Vi har jo alle en prik osv. Altså noget teoretisk og filosofisk. Men så begyndte billederne af minkene at rulle ind på skærmen, og jeg fik lyst til at skrive meget konkret og håndfast om den måde, vi mennesker behandler dyr på. 

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Bortset fra alle de bøger jeg konstant genlæser af J.M. Coetzee, tror jeg jeg vil sige: W. G. Sebalds Saturns Ringe. Hans prosa er fabelagtig smuk og svær at forklare, men indlysende at læse. Jeg tror, jeg er blevet lidt fiktionstræt, i hvert fald af en bestemt slags fiktion. Den der leg med ‘at finde på’, bøger der føles lidt for ferme på en gennemskuelig måde, jeg har ingen tålmodighed med dem. Jeg er ikke optaget af, om genren kaldes det det ene eller det andet og er ligeglad med spørgsmål om %-forholdet mellem ‘virkelighed’ vs ‘fiktion’, men jeg vil mene, at jeg øjeblikkeligt kan mærke i en tekst, om forfatteren har skrevet den, ikke som en leg, men som en handling—som at lede efter vand hvis man har ild i sit hår. Også Rachel Cusks Omrids-trilogi + hendes essays, Coventry, har den kvalitet. Som hun sagde i et interview til the Guardian: Once you have suffered sufficiently, the idea of making up John and Jane and having them do things together seems utterly ridiculous. Jeg læste i år for første gang Kersten Ekman Hændelser ved vand. Den er et mesterværk, måske noget af det bedste der er skrevet i norden i mange årtier.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Det kan jeg ikke svare på. Det er den slags spørgsmål, som optager avisernes litteratursider, har jeg lagt mærke til. Bølger og den slags. Så er det ‘autofiktion’ og så er det ‘exolitteratur’ osv. Jeg er én af dem, der skriver, mit arbejde foregår indefra og ud. Jeg sidder år ud og år ind på mit eget lille skriveværelse. Jeg har nok i problemerne med at få form på mine egne tanker, og kan ikke rigtigt forholde mig til at hvad der muligvis foregår i andres arbejdsværelser. Men det er utvivlsomt spændende. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Hvis alt går vel tager jeg væk noget af vinteren for at skrive. Isolererer mig på en ø somewhere. Til foråret kommer jeg hjem, og hvis man må holde foredrag til den tid, er det planen at samle mine udadvendte aktiviteter dér. Und so weiter. Men som den gamle vittighed går: Hvordan får man Gud til at grine? Man fortæller ham om sine planer…

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Bøger jeg selv elsker. Kristina Stoltz’ Paradis først er én af dem. Det er en fabelagtig god bog. Fortættet og feberhed, den går lige i blodet. Hun skildrer den kærlighed man møder i tyverne, forventningerne og den vigtighed der er forbundet med den, også i det lange løb. Hvem man er, når man måske først og fremmest er gjort af en forestillet fremtid, er formet af det store åbne foran én, længslen efter det, skrækken for det, den måde en fremtid kan knuse én på. Og erindringen om disse unge mennesker, én selv og den anden, som en gåde, noget der både er lige så fremmed og fjernt som at se en film, og samtidig noget der er mere én selv end én selv. Og så er der Alberte Windings Småt brandbart, som jeg er igang med. Den handler mærkeligt nok også ungdommen og forventningerne til fremtiden, længslen efter noget man endnu ikke ved hvad er. Bare noget. Jeg har været nødt til at læse den laaangsomt, fordi jeg har så mange ting jeg skal have gjort færdig, så jeg har været i dialog med den i halvanden måned og føler nærmest jeg er ved at gro sammen med den. Jeg ved ikke hvad den ender med, men den er en smuk, rørende og melankolsk—og smuk igen. Hvis man er sådan én der kan lide at skrive gode sætninger ned, vil man meget hurtigt komme til at skrive hele bogen af. En meget stor læseoplevelse. 

Foto: Lars Grundersen

Peder Frederik Jensen er uddannet fra Forfatterskolen i 2006 og er derudover uddannet bådebygger. Han debuterede i 2007 med romanen “Her står du“ og har siden udgivet novellesamlingen “Banedanmark” i 2014, samt romanerne “Læretid” i 2012 og “VOLD” i 2016 og senest romanen “Det Danmark du kender“ – et portræt af et Danmark, hvor uligheden vokser og fællesskabet er i opløsning. Du kan læse min anmeldelse af bogen her: http://anetteslitteratursalon.dk/?p=252 Peder Frederik Jensen har udover ovennævte udgivelser bl.a. også skrevet dramatik.

Nedenfor kan du læse Peder Frederik Jensens svar på spørgsmålene.

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Afslappet. Holder meget af adventssøndage. Jul forbinder jeg mest med maden, med lys, der brænder ud på træet og med musik og salmer. 

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Hvis bare jeg vidste det…

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

At genlæse Kjell Askildsen. 

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Ja, dansk litteratur er kendetegnet ved, at det med al tydelighed er kvinder, der læser, kvinder, der taler om litteratur, og kvinder, der meget aktivt bruger litteraturen, til at forandre verden. Derudover er lydbogen vel det der kendetegner litteraturen lige nu, og det er spændende hvad det gør ved vores opfattelse af sprog, at vi bliver så lyttende og så visuelle. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Jeg aner det ikke. 

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Jeg er meget spontan, når jeg køber gaver, så det kan jeg heller ikke svare på. 

Michala Elk er dagens forfatter i julekalenderen. I september måned i år havde jeg fornøjelsen af at læse hendes roman “Som sne i havet” og jeg sluttede min anmeldelse således:

“Med “Som sne i havet” der udkom 12. juni 2020 indskriver Michala Elk sig i klimalitteraturen, og det med en kvalitet, så jeg forudser en kommende litterær stjerne. Michala Elk (f. 1991) er uddannet cand.mag. i medievidenskab og “Som sne i havet” er hendes debut”

I kan læse hele anmeldelsen her: http://anetteslitteratursalon.dk/?p=240 Jeg glæder mig meget til at følge med i Michala Elks forfatterskab fremover.

Nedenfor kan I læse hendes svar på de seks gennemgående spørgsmål.

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Jeg elsker december. Der sænker sig altid en særlig ro over mig, når mørket udenfor bliver tungere, og vi tænder levende lys indenfor. Og så elsker jeg at følge med i julekalendere til både børn og voksne.

Mit forhold til jul er mere anstrengt; mest når det kommer til gaverne. Jeg holder så meget af at udvælge eller selv lave gaver til mine kære og se deres ansigter, når de pakker dem op. Men hvis der går for meget gavepolitik og ønskelister i den, forsvinder glæden desværre lidt for mig. Jeg kan også have svært ved de mange juledage. Selvom julen er en dejlig højtid, er den også meget intens.

Denne jul bliver min første, hvor jeg har et barn. Han er for lille til at forstå noget, men jeg glæder mig meget til, at han bliver stor nok til at sætte pris på alle lysene, juletræet, maden og sangene.

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Lige nu arbejder jeg på en YA-roman, hvor temaet er præstationskultur og -angst med særligt fokus på sportens verden. Som teenager dyrkede jeg selv en sport, hvor der fulgte et enormt forventningspres med – samtidig med, at der var meget at leve op til derhjemme, i skolen og i det sociale liv.

Der er heldigvis kommet mere fokus på den (til tider usunde) perfekthedskultur, vi ser hos rigtig mange unge. Dog synes jeg, at vi taler meget om pigerne i denne sammenhæng – og ikke så meget om drengene. Jeg vil gerne skrive en historie, som drengene kan spejle sig i, for jeg er overbevist om, at de oplever samme høje præstationspres som pigerne.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Jeg er altid bagud i min læsebunke, så jeg fik først læst Tine Høeghs “Nye rejsende” i år. Det var en kæmpe oplevelse. Jeg holder af lyrik, så hendes stramt komponerede skrivestil tiltaler mig meget. 

Jeg var også betaget af Stine Askovs “Katalog over katastrofer”. Desværre har jeg selv en tendens til at se katastrofer overalt omkring mig, og det er så slemt til tider, at jeg ligger søvnløs om natten. Jeg arbejder på at acceptere, at jeg ikke har kontrol over, hvad der kommer til at ske, så angsten ikke påvirker mit liv. Stine Askov skriver så elegant om angsten og forældreskabet, og hun skaber de mest fantastiske billeder med sit sprog.

Og så er jeg lige nu i gang med at læse “Mit arbejde” af Olga Ravn, som jeg allerede ved, jeg kommer til at huske.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Det er virkelig svært at sige, hvor vi er på vej hen. Bare i 2020 har jeg oplevet litteraturen gå i mange forskellige retninger med temaer som sorg, moderskab og klima. Jeg oplever, at kvindelige, danske forfattere fylder mere og mere på den litterære scene – det håber jeg fortsætter! Og så synes jeg heldigvis også, at de små forlag, som tør at satse på ukendte debutanter, er begyndt at komme mere frem i lyset.

Jeg tror, at vi kommer til at se endnu mere litteratur, som tager udgangspunkt i det helt “normale” hverdagsliv. Historier, som ikke kun skildrer det ekstraordinære, men i højere grad de mudderfarvede hverdage med både sol- og skyggesider. 

Og så tror jeg, at samfundskritiske emner fortsætter med at fylde i litteraturen. Måske især et emne som ulighed og misforholdet mellem magthaverne og borgerne bliver mere udtalt. Vi kommer helt sikkert også til at se flere bøger centreret om køn, identitet og seksualitet.

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

2021 bliver stille og roligt for mit vedkommende. Jeg fik mit første barn i november, så meget af året kommer til at gå med at være på barsel med ham. Jeg håber, at han bevarer sit gode sovehjerte, så der bliver tid til at skrive lidt mellem bleskift og amning.

Og så skal jeg læse! Så mange bøger som overhovedet muligt.

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave i år?

Jeg giver kun bøger i gave, som jeg selv har læst og kan anbefale. Nu ved jeg jo ikke, om familien læser med, så jeg må hellere lade være med at nævne, hvem de er til 🙂 Men her er nogle læseoplevelser, jeg gerne vil give videre til andre i år: 

“Gileads døtre” af Margaret Atwood – til en, der elsker dystopier

“Vinterbørn” af Dea Trier Mørch – til en, der lige er blevet mor

“Hver morgen kryber jeg op fra havet” af Frøydis Sollid Simonsen – til en der elsker ord og videnskab

“Lille Frø” af Jakob Martin Strid – til en der lige er startet i skole

Foto: Jo Fischer

Jesper Wung-Sung udgav i september i år bogen med Corona digtet “Der danser en virus” Et værk tiltænkt som et “bogkram” man kan forære til dem, man savner at give et kram i en tid med Coronapandemi, hvor vores fysiske kontakt herunder kram er begrænset. En smuk tanke og en smuk bog, hvor digtet ledsages af papirklip af H. C. Andersen.

Jesper Wung-Sung debuterede i 1998 med novellesamlingen “To ryk og en aflevering” og vandt Bogforums Debutantpris samme år. Hans forfatterskab omfatter foruden debuten en række novellesamlinger og romaner, adskillige børne- og ungdomsbøger samt et filmmanuskript.

I 2017 udgav han slægtsromanen “En anden gren” baseret på hans kinesiske oldefar og danske oldemor. En roman, der vandt “De gyldne Laurbær”

Det er en yderst produktiv forfatter, der gæster julekalenderen i dag. Alene i år er han udkommet med tre værker og har vundet en pris.

Herunder kan I læse Jesper Wung-Sungs svar på de seks gennemgående spørgsmål i julekalenderen.

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Man kan vel kalde det både afklaret og afslappet. På den ene side lever jeg med ret så uproblematiske nære relationer, så jeg synes i bund og grund, at det er hyggeligt at være sammen med familien. På den anden side skriver jeg året rundt, altså også i julen, så større er forskellen ikke på hverdagen. Andet end at andre holder fri – hvilket giver mere tid til at skrive.

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Jeg skriver noveller, hvilket følelse forunderligt. Lidt ligesom at stikke en snøre i vandet og pludselig kommer der en stime små fisk. Derudover læser jeg korrektur på en større historisk roman, der udkommer til marts.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Jeg er glad for have udgivet tre bøger i 2020: Novellesamlingen “Lad os rejse os”, “Der danser en virus” og “Zam bider igen” – og så er jeg stolt af at have modtaget Læringscentrenes Forfatterpris i år. Og samtidig har der været et hav af gode læseoplevelser, nyt og gammel, dansk og udenlandsk. Blandt andet: Lorrie Moore “Bark”, Knud Sønderby “Hvidtjørnen”, Ida Jessen “Kaptajnen og Ann Barbara”, Nickolas Butler “Little Faith” og Gustaf Munch-Petersens forfatterskab.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Jeg besidder nok ikke et fyldestgørende overblik, men har noteret mig, at der er mange titler, der indeholder et fysiologisk fænomen – hud, øje, krop, celler og den slags. Men jeg ser ellers en fin mangfoldighed, og kan ikke forestille mig andet, end at dette vil fortsætte.

5 Hvordan ser dit 2021 ud?

Tør man sige noget om det i denne tid? Normalt ville jeg drage på foredragsturné både vinter og efterår, men ved endnu ikke om det kan lade sig gøre i 2021. Men jeg ved, at jeg skal udgive tre bøger. En voksenroman, en ungdomsbog og en børnebog.

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Jeg vil glæde mig til at give Elizabeth Strout “Olive igen” og Ida Jessen “Kaptajnen og Ann Barbara”.

Lotte Kaa Andersen har en uddannelse som cand.mag. i litteraturhistorie og medievidenskab fra Aarhus Universitet. Hun har arbejdet som tekstforfatter, journalist og desuden skrivecoach i egen virksomhed. I flere år var hun fast klummeskribent i Femina.

Hun debuterede med sin første roman “Hambros Allé 7-9-13” i 2015. “100 dage” udkom i 2016, og sidste bind i trilogien, “Syv sind”, udkom i 2018.

Hvis I ikke har læst trilogien kan jeg på det varmeste anbefale den. Man er underholdt fra side 1, men udover at den er virkelig sjov, fortæller den også om kulturforskelle og klasseskel på en af Danmarks dyreste adresser, og hvad det betyder for de mennesker, der bor der. Trilogien er socialrealisme fra overklassen.

Lige nu arbejder Lotte Kaa Andersen på et værk, I kan læse mere om i hendes svar på de seks gennemgående spørgsmål.

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Lysene, duftene, traditionerne, fridagene, gåturene, tid til at ligge i en stor klump med familien i sofaen og læse og se film elsker jeg (som alle andre.) Køerne ved pakkeshoppen, travlhed, tvangshygge, for mange mennesker, for mange gaver, for meget mad, for mange aftaler, for meget pynt og enhver form for fyrværkeri er jeg knapt så vild med. 

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

De sidste par år har jeg tilbragt i selskab med den danske seismolog og matematiker, Inge Lehmann. Hun var en bad ass matematisk begavelse, der sad i sit sommerhus i Holte og med pen og papir regnede sig frem til, at Jorden har en fast indre kerne. Med sit talent og sin stædighed satte hun et blivende aftryk på vores forståelse af kloden. De fleste danskere kender hende ikke, men det gør vi noget ved nu! December måned bruger jeg på at få de allersidste småting på plads i manuskriptet, som jeg afleverer lige inden jul. Det er en luksustjans at nusse med detaljer, skrive efterskrift og gå manuskriptet igennem for de 8-10 yndlingsord, jeg nemt kommer til at bruge for mange gange, fordi de sidder forrest i bevidstheden. Jeg har opholdt mig i en temmelig lufttæt boble med Inge Lehmann i mange mange måneder efterhånden og glæder mig til at få afleveret og komme ud i livet igen.  

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

2020 har været mit mest læsende og skrivende år nogensinde, ikke kun på grund af corona, men også fordi mit liv efterhånden er ret frit. Efter mange år med børn og en masse liv i huset er her blevet mere stille, og stilheden bruger jeg bl.a. på at arbejde og læse/lytte mere til skønlitteratur. Noget af det bedste, jeg har læst i år, er Thorkild Hansens Processen mod Hamsun. Jeg spurgte min redaktør, hvad jeg skulle læse, hvis jeg gerne ville læse det absolut bedste inden for den genre, jeg selv skriver i lige nu, den biografiske roman. Han anbefalede Thorkild Hansen, og han har ret. Vi taler slet ikke nok om, hvor vildt god Thorkild Hansen er! Det lykkelige Arabien er en af de bøger, jeg har læst flest gange. Den er virtuost skrevet og virkelig sjov! Og så er man klogere på et fantastisk stykke Danmarkshistorie, når man er færdig.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Vores læsevaner ændrer sig på den måde, at vi er meget grådige på den gode fortælling, men vi er illoyale i forhold til, hvor og hvordan vi får den. Det kan både være på Netflix, som podcast,som lydbog, e-bog, You Tube, biograffilm, Instagram og fysiske bøger. Vi vil underholdes og være i godt selskab og nye fællesskaber opstår, der hvor de gode historier er. Det nye overdådige tag-selv-bord af fortællinger omkring os stiller store krav til forfatterne og forlagene om at tilpasse sig og være med og gøre sig interessante på alle platforme. Nogle gange kan selv gode bøger drukne og forsvinde lidt, hvis de og folkene bag dem ikke fanger en bølge og kommer af sted på det helt rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Jeg har dog tillid til, at litteraturen nok skal følge med, fordi jeg netop kan se, at menneskehedens behov for underholdning og fortællinger, der spejler og perspektiverer vores erfaringer, er umætteligt. Vi vil altid lytte og vende os mod den, der kan fortælle en god historie. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Om en månedstid er Den inderste kerne ude af mine hænder. I januar skal jeg til Hald Hovedgaard på skriveophold for at skrive det foredrag, jeg kommer til at holde om romanen, og jeg skal undersøge hvilken af de ideer, jeg har til en ny roman, jeg skal gå med. Den 11. maj udkommer bogen, og selvom romanen stadig bare er en stabel løse A4 ark på mit skrivebord, er jeg allerede booket til et par foredrag i sommer og til efteråret. Derfor tror jeg, at 2021 bliver et langt mere udadvendt år end 2020. Det kribler også i mig efter at komme ud at rejse, jeg har mange steder, jeg længes efter. Rom og London for eksempel, og så kunne jeg godt tænke mig at invitere mine politik-interesserede voksne sønner til Bruxelles eller Washington. Men det kræver en vaccine og en helt ny verdensorden.

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave i år?

Jeg har selv virkelig nydt Jeppe Bangsgaards Værksteder,som jeg har foræret mig selv i før-julegave, så den skal man nok ikke blive alt for overrasket over at få af mig, hvis man interesserer sig for litteratur og skriveproces. Det klassiske gave-dilemma er jo, om man skal give det, man selv elsker, eller om man skal give det, modtageren elsker. I mange år missionerede jeg for mine egne yndlingsforfattere og præferencer. Nu er jeg slået om og er begyndt at lytte til det, folk siger i stedet for. Jeg har lige fået en lang bog-ønskeliste fra mine to ældste sønner. Den ene ønsker sig bøger om matematik, økonomi og videnskab, den anden om politik og filosofi, og uden at røbe alt for meget, kan de nok godt regne med, at deres ønsker bliver opfyldt. Børn og unge mennesker må aldrig mangle læsestof, bøger er en menneskeret. 

Jeg har glædet mig meget til at præsentere dagens forfatter par, som tidligere i år udkom med romanen “Det er de danske som flygter” 1. bind i en trilogi om slægten Brinch. Personligt en af mine helt store læseoplevelser i år. Det er deres første fælles roman.

Lise Ringhof er oprindelig uddannet i boghandlen. Hun har en lang karriere bag sig i forlagsbranchen. Hendes forældre startede forlaget Lindhardt og Ringhof, hvor Lise selv arbejdede og havde ansvaret for forlagets kontakt til alle landets boghandlere. Siden hen har hun arbejdet hos flere forlag som henholdsvis sælger, pressemedarbejder, marketingchef, salgschef og pressechef. I 2017 stoppede hun for selv at sætte sig til tasterne og sammen med Erik Valeur at skrive roman – trilogien.

Erik Valeur er uddannet journalist, og har arbejdet med journalistik og dokumentarstof for flere store medier. Han har sammen med andre modtaget Cavlingprisen to gange. I 2012 stoppede han som journalist for at blive fuldtidsforfatter. I 2011 udgav han “Det syvende barn” I 2015 “Logbog fra et livsforlis” Også som forfatter har han modtaget flotte priser – Debutantprisen, Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen, Harald Mortensen – Prisen og den skandinaviske pris Glasnøglen.

Lise Ringhof og Erik Valeur bor sammen på Fanø, hvor også romanen “Det er de danske som flygter” udspringer fra.

I det følgende kan I læse deres svar på de seks gennemgående spørgsmål i forfatterjulekalenderen.

1. Hvad er jeres forhold til december og til jul?

Vi har begge to et meget afslappet forhold til jul, – og kommer bedst i julestemning, hvis der er børn til stede. Lise har en tradition med at se julekalender i december, og det gør hun gerne alene. Det er blevet vanskeligere år for år, fordi der hele tiden kommer flere julekalendere til – men i år bliver det Julefeber på DR1.

Fra den 21. december bliver dagene lysere – det ser vi frem til

2. Hvad arbejder I med/på i øjeblikket?

Vi er i fuld gang med bind 2 om slægten Brinch – og lige i øjeblikket er vi midt i 1970’erne, så al vores tid går med at skrive.

3. Hvad har været jeres største litterære oplevelser i 2020?

Der har desværre ikke været så megen tid til at læse – og de bøger vi har været mest optaget af, har været de gamle klassikere af forfattere som, Pontoppidan, Bang, Johannes V Jensen, Tom Kristensen, Agnes Henningsen, Thit Jensen mfl. Men mon ikke vi får bøger i julegave!

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror I den bevæger sig hen i de kommende år?

Der er rigtig mange forfattere, der skrive autofiktion – sådan har det været i nogle år, så måske der kommer en anden bølge snart – det er svært at spå om.

Men Covid-19 vil uden tvivl også sætte sit præg på litteraturen.

5. Hvordan ser jeres 2021 ud?

Vores bind 2: Det er de oprørske der svigter, udkommer til efteråret 2021, så den har vi travlt med.

Derefter skal vi arbejde på det tredje og sidste bind om familien Brinch – både med research, interviews og skrivning.

6. Hvilke bøger vil I give til andre i julegave  i år?

Vi vil selvfølgelig gerne give vores egen: Det er de danske som flygter, men ellers er der udkommet rigtig mange interessante bøger i år, så det er svært at vælge – her kommer et bud til voksne og børn.

Minimund af Frida Brygmann og Thomas Korsgaard, 

Arabica af Puk Damsgaard, Kaptajnen og Ann Barbara af Ida Jessen, Størst af alt af Lone Frank, De uadskillelige af Simone de Beauvoir (ny udgave), Åleevangeliet af Patrik Svensson, Tritonus af Kjell Westö

Forfatter Daniel Boysen er svær at beskrive med få ord. Han er involveret og aktiv indenfor så mange områder af litteraturen. Han arbejder som litteraturformidler på Hovedbiblioteket Dokk1 i Aarhus sideløbende med sit arbejde som forfatter. Han er medlem af Dansk Forfatterforening – siden 2020 formand for Lyrikergruppen.

Han veksler mellem prosa og poesi og har både udgivet romaner, digte og noveller.

I sit forfatterskab fokuserer han på den menneskelige psykologi i en naturvidenskabelig sammenhæng. Hans tekster er ofte en blanding mellem realisme og surrealisme: surreelrealisme (Daniels eget ord)

Han har udgivet mange forskellige værker, nedenstående er blot et udpluk:

“Står på tæer under vand”, fotografisk digtsamling i samarbejde med Mariana Gil. 2020.

“På sit yderste”, roman. 2019

“En vase i brystet”, fotografisk digtsamling. 2018

“Fordi ilden er vores”, roman. 2016

Nedenfor kan du læse Daniel Boysens svar på de seks spørgsmål.

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Mit forhold til julen er forandret over de senere år, fordi jeg har ændret kost. Det betyder fx, at visse dele af traditionerne har forandret sig; ingen and, en anderledes sovs og en plantebaseret ris ala mande. Heldigvis er det noget min familie er med på. Det, jeg savner allermest, er sneen. Der er længere mellem den hvide jul, og det er især dét, jeg ellers forbinder med netop den måned. Med andre ord er mit forhold til julen løst – og jeg ser det mere som et tidspunkt, hvor nærværet fylder mere end gaverne.

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Lige nu arbejder jeg på romanen “Havets tyngde”, der følger fire karakterer: Elmer, Trude, Arild og Havet. Romanen skildrer et område, der forandres over natten, fordi havet vælter ind over markerne og nogle af de klassiske naturlove ophæves – ligesom landmændene må omstille sig og finde andre veje i verden. Sproget er poetisk, stilen impressionistisk med elementer af fantastik.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

“Omkring Floden Han” af Joan Rang Christensen. Joan Rang Christensen eller Park Yung Rang skriver i ’Omkring Floden Han’ om den splittelse hun – og mange andre adopterede – oplever i deres tilværelse. Den poetiske debut kredser om de brydninger og den kompleksitet oprindelsen medfører. Kombinationen af poesi, kortprosa, fiktion og virkelighed, de historiske nedslag, vreden og humoren fungerer fortrinligt.

“Vi er fem” af Matias Faldbakken var også en fantastisk læseoplevelse. Jeg kan især godt lide, hvordan han kombinerer forskellige genrer og bryder nogle af mine forventninger til fortællingen undervejs.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Jeg håber bevægelsen væk fra autofiktionen fortsætter, og at udsynet kommer til at fylde mere. Alt er gennemsyret af klimaets forandringer og vanernes sammenbrud, det burde litteraturen også være. Men faktisk oplever jeg litteraturen som meget splittet; mange retninger og genrer. Der er mange tendenser lige nu: social ulighed, den historiske roman, litteratur om at være mor, klima/naturlitteratur og exofiktion (at skrive om en anden virkelig person i et et fiktivt univers). Én ting, som jeg er lykkelig over, er forfattere som bruger fantasien og justerer virkeligheden en smule, for at vi som læsere bliver lidt klogere på den egentlige virkelighed, fx Betina Birkjær, Ursula Scavenius og Svend Åge Madsen.

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Jeg skal færdiggøre min roman og forhåbentligt få den udgivet. Så kort opsummeret: kaos og glæde og mere kaos.

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

“Cahun” af Kristina Stoltz.

“Menneskedyret” af Ida Monrad Graunbøl.

“Det Danmark du kender” af Peder Frederik Jensen.

Alberte Winding er dagens forfattergæst i julekalenderen. Jeg kunne skrive en lang tekst med alt det, hun har beskæftiget sig med, men af angst for at glemme noget, vil jeg undlade dette. Hun er kendt og elsket for sin musik, for sin medvirken i tv og som forfatter. Hun debuterede som forfatter i 2006 og har siden udgivet en række bøger for voksne, unge og børn. Hendes to seneste værker “Kastevind” (2018) og “Småt brændbart” (2020) er begge erindringsromaner.

I “Kastevind” fortæller hun om at navigere mellem voksne, der er optagede af deres eget. Om sårbare venskaber, drenge og det første kys, og om at miste sin mor og være alene med sin sorg.

“Småt brændbart” handler om  ungdom, og de nye, usikre tanker og følelser som hvirvler rundt i overgangen fra barn til voksen. Man får indblik i hendes rejse til Martha’s Vineyards som 16-årig med sin kusine, hvor hun føler, at hun har lettet en byrde for sin familie ved at rejse væk. Alberte Winding fortæller i “Småt brændbart” også om de første stormfyldte og sitrende forelskelser og hendes spæde skridt mod en karriere som musiker.

Nedenfor kan I læse Alberte Windings svar på de seks gennemgående spørgsmål i julekalenderen.

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Mit forhold til jul er en stejl bakke med sne. Jeg står for neden og kikker op, og tænker pyha, hvor bliver det dyrt og koldt, og hvor er min pynt? Jeg SKAL lave det flotteste julebord nogensinde, pakkekalender til de små, hjemmelavede julekort til alle og jeg når det aldrig, tænker jeg. Jeg bliver ruineret, og mine børn bliver skuffede over deres gaver.

24 december står jeg på toppen af bakken, beruset, fortumlet, fattig og vildt glad. Tænk at jeg får lov til at se min familie, og at jeg har en.

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Jeg er ude og spille koncerter, og når jeg har fri kredser jeg om en ny historie. Men det er kun en ide, lige nu. 

Meget af en udgivende kunstners arbejde består i at svare ja eller nej til arbejdsrelaterede forespørgsler, som at medvirke i en podcast, et interview, skrive noget for nogen andre eller ting som man vikler sig baglæns ud af, så man kan få tid til at skrive igen.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Jeg elsker at læse Mathilde Walter Clark. Hendes sprog er vidunderligt. Det er rent og smukt, meget musikalsk, og derfor opdager man ikke hvor komplekse følelser der er på spil, før hun har løst knuden i enden af hver betragtning. Hun er filosof og ensproglig opdagelsesrejsende på en gang, og derfor syntes jeg at Huset uden ende, var en af min fineste oplevelse. Men jeg havde faktisk mange, og er ked af at skulle vælge.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Det tør jeg ikke spå om. Og dog. Mon ikke Mee To og den fortælling og dermed følelsesmæssige og politiske løsrivelse fra tidligere generationer, er noget der skal skrives om? Ikke fordi tidligere generationer, som min, ikke tog stilling, men denne udvikling er et større skridt og der er lige nu et momentum for en dybere undersøgelse af kønnenes ligestilling, vores selvopfattelse og vores plads i verden.  Undersøgelser af mennesket, det er det forfatterskab handler om.

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Jeg skal spille en hel del koncerter, holde lidt foredrag, og så skal jeg helt sikkert i gang med at skrive ny bog, og nok også skrive ny musik. 

Måske skal jeg prøve at trække vejret også. Dybt.

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave i år?

Huset uden ende, af Mathilde Walter Clark.

I dine øjne, af Malene Ravn

Tabita, af Iben Mondrup

Katalog over katastrofer, af Stine Askov.

Ida Marie Hede (f. 1980) er uddannet fra Forfatterskolen i 2008. Hun er mag.art. i kunsthistorie fra Københavns Universitet og MA i Aural and Visual Culture fra Goldsmiths i London. Hun debuterede som forfatter i 2010 med bogen “Seancer” I 2013 udkom “Det kemiske bryllup” I 2017 “Bedårende” og i år udkom så “Suget – eller vasker du vores fuckfingre med dine tårer” Sidstnævnte den vildeste læseoplevelse, jeg har haft i år. Jeg skrev følgende om bogen i min anmeldelse, som du kan læse her: http://anetteslitteratursalon.dk/?p=425

“Det er smal litteratur, vi er ude i her, og ikke årets mandelgave, men læs den hvis du vil opleve noget eksplosivt litterært”

“Ida Marie Hedes værk tåler ingen sammenligning. Det er ikke blot en læseoplevelse. Det føles som litterær installationskunst”

Politikken skrev følgende om bogen:

“En af årets bedste bøger: Denne roman burde være obligatorisk pensum for alle reaktionære stemmer. Ida Marie Hedes “Suget eller vasker du dine fuckfingre med vores tårer” er en feministisk og futuristisk bog om moderskab og venskab, om lidelse og liderlighed og om udflåd, væsker, der driver ned af lår og vægge, og materier, der suges ind og ud”

Tør du mon læse forfatterens svar på de seks obligatoriske spørgsmål i julekalenderen nedenfor?

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Det er jo ironisk, at du spørger, for min aktuelle roman Suget handler om middelklassens homogene hyggekultur, som juleritualet jo også er en del af –  men et portræt af selve julen gemmer jeg dog til Suget 2! Jeg har to børn på syv og ni, så julen drejer sig meget om dem. Jeg har ikke et stærkt juleinstinkt, men jeg har heller aldrig prøvet at undvære den? I november fantaserer jeg om at bygge en kæmpe kitsch-julekalender af pap og glimmer med børnene, men jeg når aldrig så langt, og julens pumpede tempo kan være fremmedgørende. I år har jeg krammet børnene til jule-tv, fundet mærkelige lerdimser frem af gemmerne, og glædet mig på en underlig måde over lyset i mørket. Er julens største ritual måske at se Love Actually og citere replikkerne? Min kæreste er fra USA og kan ikke tage hjem til jul på grund af Covid-19, det er frygteligt at læse om smittetallene hver dag. Så I år føler jeg mig særligt taknemmelig for overhovedet at kunne fejre en højtid med dem, jeg elsker. Jeg tror, den følelse bliver hængende i årene der kommer. 

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Jeg arbejder altid på mange forskellige ting. Lige nu er det en samling redigerede interviews, og en masse tekstfragmenter, der er fortsættelser af både min bog Bedårende fra 2017 og min nyeste, Suget. Men jeg har ikke rigtig overblik over materialet. Her i december arbejder jeg også på et samarbejde med billedkunstner Ann Lislegaard, hvor jeg skriver en række tekster til en udgivelse om hendes smukke filminstallation Owls, Oracles. Og så bruger jeg meget tid på mit arbejde som skrivelærer og underviser. Lige nu forbereder jeg en skriveworkshop i ly af projektet ’Abortfortællinger’, der går ud på at afstigmatisere det at få en abort gennem skrift. Det giver mening for mig. 

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Der har været mange, og det er svært at vælge. Af nye udgivelser på dansk vil jeg nævne Fleur Jaeggys Tugtens Lykkelige År, Asta Olivia Nordenhofs Penge på Lommen og Nadia Josefine El Saids rørende og sjove digtbog Y/OUR POVERTY. Et godt eksempel på oversat litteratur fra det relativt nye forlag Harpyie er tyske Marieluise Fleissers charmerende En Fryd for Foreningen, og netop nu er jeg i gang med brasilianske Hilda Hilsts helt friske Med mine hundeøjne. Få fat i alt af Hilst, hvis du kan. Hendes tekster er en blasfemisk og rørende version af Clarice Lispector, og kropsligheden rykker virkelig i sanserne. I sommer begyndte jeg at læse den amerikanske science fiction forfatter Samuel R. Delany. Hans fantasifulde, sludrende, småpornografiskelitteratur, der også taler om racisme og venskab, er jeg slet ikke færdig med. Svenske Athena Farrokhzads I rörelse betød i øvrigt også meget for mig. Men min bunke af ulæste bøger er giga! Glæder mig bl.a. til Niviaq Korneliussens Blomsterdalen, Anne Boyers The Undying, Hans Otto Jørgensens Dead Man Walking, Jörgen Gassilewskis Hastigheden, Johanne Lykke Holms Natten før denne dag og Hanadi Zarkas digtbog Livet er roligt i vitrineskabet.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Jeg synes, at der finder samtaler sted på tværs af ganske forskellige værker i dansk litteratur. Den oversatte litteratur er for det første spændende, da mange både små og større forlag er i gang at grave alt muligt frem af litteraturhistorien, så kanon hele tiden udvider sig – amerikansk, persisk, tysk, brasiliansk – ældre teori, filosofi og essayistisk oversættes også og finder nye læsere, tag fx Audre Lorde og Simone Weil. Og det gør selvfølgelig, at der er højere til loftet. Som jeg ser det, er der blevet plads til værker, der både er meget intime og narrativt virtuose, samtidig med, at der tales om kampe og kroppe og erfaringer, der normalt ikke får synlighed. Tag fx Gry Stokkendahl Dalgas, der skriver om sin hverdag som transkønnet i digtsamlingen Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej’, men også omsorgsfuldt om alt muligt andet: familie, fandom, natur, kærlighed. Og Ida Luka Holmegaard, der i LOOK skildrer tekstilhistorie og mode, men vikler det ind i en vidunderlig fortælling om at være non-binær og i oprør mod konventionelle krops- og kønsforestillinger. Mange forfattere skriver med stor sensibilitet, åbenhed og fantasifuldhed i forhold til hvad der kan få lov at eksistere i samme bog. Selvbevidste, formbevidste og sjove stemmer taler om økonomi eller kapitalisme, begær og længsel. Det bliver nok bare mere og mere okay at være indigneret på sin egen måde, hardcore, vred eller trist, og samtidig skrive om de mest intime erfaringer og sansninger. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

I 2021 håber jeg på at skrive, undervise, lytte, læse, lære nyt. Jeg skal i gang med et par samarbejder på tværs af kunstarterne, som jeg glæder mig til – jeg får næring fra det kollektive, og kan ikke bare sidde og skrive for mig selv. Èt samarbejde er med teaterinstruktør Niels Erling og koreograf Gunilla Lind – jeg skal skrive til en danseteaterforestilling, der hedder Work Bitch. Et andet samarbejde er med min gode ven, billedkunstner Ursula Nistrup, samt musiker Cæcilie Trier. Vi skal lave en udstilling sammen på Rønnebæksholm i Næstved, der vil tage udgangspunkt i drømmerum. Jeg glæder mig til at se, hvad der ellers sker – jeg håber på fester, nye og gamle mennesker, alvor og lethed, solidaritet og håb. 

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Jeg kunne godt tænke mig at give i hvert fald Enheduanas Dronning over verdens magter, nyoversat fra sumerisk, et 4300 år gammelt værk skrevet af en kvinde (den første forfatter nogensinde!); samt Amalie Smiths smukke Thread Ripper.

Niklas Press, oprindelig uddannet journalist debuterede med sin første digtsamling “TÆNDT – Digte om kærlighed, sex og andre fusere” i juli måned i år. En digtsamling, der ud over at have et helt særligt cover med svovl, som man kan stryge en tændstik på, handler om det moderne følelsesliv, hvor brug og smid væk kulturen har gjort sit indtog i kærlighedslivet. Flere af digtene kredser om et melankolsk digter-jeg, der oplever, at livet kan være svært, og man præsenteres for tanker om døden og en meta tilgang til digtningen til sidst. Niklas Press medvirkede i “Storydays” arrangeret af Mofibo – en helt ny digital bog- og podcastfestival i november måned. Her var han i samtale med journalist og forfatter Stephanie Caruana omkring erotik set ud fra et maskulint perspektiv.

Niklas Press’ digtsamling var det allerførste litteratur, jeg anmeldte på bloggen, da jeg startede i sommers, så jeg er glad for at han ville medvirke i julekalenderen. Nedenfor kan I læse hans svar på de seks stillede spørgsmål.

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

I mange år havde jeg et anstrengt forhold til både december og jul. December fordi jeg har fødselsdag den 2. og det sjældent blev husket og sjældnere fejret, så det var en dag, hvor jeg holdt vejret mens jeg ventede på, at den var forbi. Nu da jeg er blevet ældre, har jeg lært, at vil jeg have en fest, må jeg selv sørge for at byde ind til den. På min fødselsdag såvel som årets andre dage. Jeg er opvokset i et hippiekollektiv og som sådan opdraget til at se julen som et kapitalistisk kneb for at skrue forbruget i vejret (og i øvrigt et kristent kup af den ældgamle solhvervsfest). Så den barnlige glæde ved julemåneden fandt jeg først, da jeg fik børn og dermed chancen for at opleve den gennem dem. Nu er de to krapyler til gengæld så store og krævende, at jeg er ved at slutte cirklen og vende tilbage til det marxistiske grundsyn: Julen er en kapitalistisk fabrikation!

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Foruden at undgå at skrive på min erindringsroman, arbejder jeg på at komme ud ad sengen om morgenen. Alvorlig talt. For gør jeg ikke dét, er alle mine mange planer om at skrive reduceret til teori. Når det lykkes (hvilket i parentes bemærket ikke er let for mig i vintermånederne), tænder jeg to stearinlys og sætter mig med min fyldepen og en stak blanke ark. Og gør jeg mit arbejde ordentligt — hvilket vil sige at jeg tager imod uden at stå i vejen – kommer der nogle interessante digte ned på papiret.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Min største litterære oplevelse var at stå ved min trang til at sende mine skriverier ud i verden og udgive min første digtsamling. Fandeme.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Kvinderne ligger i front, så vidt jeg kan se. Der er bøger om kvindelige journalistdetektiver, om moderskab, om søsterkærlighed og snart også om MeToo. Samtidig tror jeg, at vi kommer til at se flere kvinder med ikke-dansk baggrund skrive sig ind i litteraturen. Det kunne være spændende at se, hvor mændene er henne. Og interessant hvis de skrivende med en anden (eller blandet) etnisk baggrund formår at berige vores minimalistiske og stringente sprogtone med krydderier og krummelurer.

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Mit 2021 ser forhåbentlig kedsommeligt ud. Med morgener i stilhed, uden smartphone og sociale medier, uden updates og likes, men med en fyldepen i hånden, ro i hovedet og blæk på papiret. Inshallah.

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave i år?

Bøger er som musik. De afhænger af stemningen, af situationen — og af personen. Så der er ikke én bog jeg vil give til alle. Men på min liste kunne stå:

Winterdance — The Fine Madness of Alaskan Dog-Racing af Gary Paulsen

Angela’s Ashes af Frank McCourt

Violinbyggernes by af Henrik Nordbrandt