19. December – Kristina Stoltz

Foto: Martin Reinhard

Kristina Stoltz har et alsidigt forfatterskab bag sig og har udgivet både digte, noveller, romaner og musiktekster. Hun debuterede i 2000 med digtsamlingen “Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse” Forud for sin debut har hun studeret litteraturvidenskab og teologi, og hun har også en baggrund som danser fra Skolen for Moderne dans i København og Danshögskolan i Stockholm.

Efter sin debut udkom hun med digtsamlingen “Græshoppernes Tid” i 2002, efterfulgt af romanerne “Turisthotellet” i 2006 og “Æsel” i 2011. I 2012 udkom novellesamlingen “Ét kød” Siden har hun udgivet romanerne “Historien” i 2013, “På ryggen af en tyr” i 2014, “Som om” i 2016, “Cahun” i 2019 og senest “Paradis først” i 2020. I kan læse min anmeldelse af “Paradis først” her: http://anetteslitteratursalon.dk/?p=266

Nedenfor kan I læse Kristina Stoltz svar på de seks gennemgående spørgsmål i julekalenderen.

  1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Jeg har det som de fleste temmelig blandet med julen. På den ene side giver det mening tænde lys i en mørk tid og fejre, at lyset snart kommer tilbage. Og når man har børn, som jeg har, er det vidunderligt med nisser og magi. Vi pynter meget op og laver julelandskaber og hver dag får vi besøg af en nisse, som bor ude på trappen, og det er enormt dejligt og sjovt. Men det opskruede forbrug, gaveræs og kødspisning i lange baner kan jeg ikke stå inde for, og jeg er ikke kristen, så julen er for mig en blandet landhandel af modsatrettede følelser.

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Når ikke jeg er ude at tale om ’Paradis først’, som udkom i september 2020, sidder jeg ved mit skrivebord og laver research til min næste bog. Jeg bruger som regel lang tid på at læse, tænke, mærke mig ind på mit stof, og det er den fase jeg befinder mig i lige nu.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Jeg har genlæst Toni Morrisons forfatterskab, og det har været så voldsomt! Særligt ’Beloved’ (på dansk ’Elskede’) har mindet mig om, hvilken kraft skønlitteratur kan have. Den måde man som læser bliver transporteret ind i en anden erfaringsverden og på den måde får mulighed for at erkende, mærke og opleve ting man ellers aldrig ville være kommet i berøring med. Med ’Elskede’ fik USA og resten af verden endelig en sproglig bearbejdning af, hvad flere hundrede års slavetilværelse gør ved et menneske, en sjæl, en krop og et helt samfund. Det er ubærligt mesterværk, som blev belønnet med Pulizerprisen i 1988. Senere, i 1993, modtog Toni Morrison Nobels Litteraturpris for sit samlede forfatterskab. I et fjernsynsinterview fra 1998 siger Morrison bl.a. at hun ikke begriber, hvordan de sorte overlevede slavetiden. Når man læser ’Beloved’ er det netop det, man tænker: Hvordan er det muligt at overleve den form for ondskab?

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

En ting som stikker særligt ud for mig lige nu i dansk litteratur er, at der igen bliver taget livtag med de større fortællinger. Man er ikke længere bange for fiktionsfiktionen, hvilket for mig er en velsignelse, fordi jeg aldrig fattede, hvorfor den ikke længere var interessant, men det er den så også blevet igen, heldigvis! En anden tendens som jeg kun håber vil blive ved er, at der bliver skrevet om emner, som ikke tidligere har været skrevet om lige så detaljeret som nu: Moderskab, fødsler, fødselsdepressioner. Jeg tror og håber, at de næste års romaner vil gå tættere på naturen, klimakatastrofe, klimaangst og klimasorg!

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Jeg skal skrive. Og jeg kan ikke vente!

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave i år?

Toni Morrison: ’Elskede’

Mathilde Walter Clark: ’Lone Star’ og ’Huset uden ende’

Forlaget Korridors smukke gaveboks med kinesiske og japanske novellaer

Kirsten Thorup: ’Indtil vanvid, indtil døden’

Ida Marie Hede: ’Suget eller vasker du vores fuckfingre med dine tårer’

Vigdis Hjort: ’Er mor død’

18. December – Jannik Landt Fogt.

Jannik Landt Fogt som oprindeligt har en uddannelse som kandidat i økonomi og filosofi debuterede tidligere i år som forfatter med bogen “Elektrisk Blå – som et 80’er digt” En roman om venskab, sorg og om at genopfinde sig selv. Jeg fik muligheden for at anmelde bogen, og det var en stærk følelsesmæssig opgave og litterært en virkelig spændende opgave. I kan læse min anmeldelse her: http://anetteslitteratursalon.dk/?p=204

Sammen med bogen har Jannik Landt Fogt lavet en playliste på Spotify hvor man både kan lytte til hele bogen (oplæst af forfatteren selv) og den tilhørende musik. Det eneste man skal være opmærksom på, er at slå shuffleplay fra, ellers kommer man ikke til at lytte til oplæsningen i kronologisk orden (Info fra forfatteren).  I kan finde playlisten her: https://open.spotify.com/playlist/4zfrJf37qeoeWMESOglzQN?si=fbfdf8m5SRK6DAfzCWE04Q

“Elektrisk Blå – som et 80’er digt blev indstillet til Bogforums Debuttantpris i år.

Jannik Langt Fogt har ligeledes beskæftiget sig med novellegenren og science-fiction og modtog i efteråret Niels Klim prisen for novellen “2060: Organisatorisk borgerskab” i magasinet “Himmelskibet, 57”.

Nednfor kan I læse Jannik Landt Fogts svar på de seks spørgsmål:

  1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Nogle gange, især i efteråret føler jeg mig som en gammel sur mand. Men når juletiden først rammer kan jeg ikke undgå at blive glad og helt uudholdelig barnlig. Jeg er et kæmpe legebarn og elsker at lege med mine unger og deres nye legetøj. Jeg er også glad for brætspil, og julen betyder fritid og derfor masser af tid til at hygge, lege og spille. Det elsker jeg. 

På den anden side kan der også godt gå lidt for meget konsumerisme i julen. Vi har faktisk sat et maksimum beløb på gaver i vores familie. Bare så julegaveræset ikke går helt amok. Da jeg boede i Singapore, hvor legetøj er stinkende billigt, var det mig der stod for julegaveindkøb. Det resulterede i, at jeg overholdte maksimumbeløbet, men kom hjem med dobbelt så meget legetøj fordi priserne var så lave. Det er jo pænt dumt, og en facet af julen som jeg prøver at blive bedre til at håndtere. De sidste par år har jeg og familien været med til at give gaver eller julehjælp til folk der er dårligere stillere end os. Min kone (Gitte) lægger en del arbejde i Det Gode Børneliv der er en lokal forening der bl.a. deler julehjælp ud.    

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Jeg arbejder på en novellesamling der hedder Paralleller. Den er delvist en roman. Det lyder underligt, men det passer altså. Den består af 14 selvstændige historier, der kan læses hver for sig, men som alligevel hænger sammen. Det er lidt et puslespil som læseren selv skal samle, tolke på og fordybe sig i. To af novellerne er allerede udgivet, den ene vandt Niels Klim prisen i år, og den anden kan læses på Forlaget Futurums hjemmeside. De resterende 12 noveller må læserne vente med at læse til min bog udkommer. Bogen er delvist historisk, delvist sci-fi og minder tematisk om Alan Mores tegneserie ”A League of Extraordinary Gentlemen.” Paralleller skal ses som en introduktion til min første roman der er sat i samme univers og som jeg ikke aner hvornår er færdig.

Hvis jeg fik muligheden ville jeg gerne se Paralleller som tegneserie, eller endnu bedre, som en serie på Netflix. Det er ikke fordi jeg får lagt nok arbejde i det, men jeg har engang i mellem lidt møder med folk i branchen, så måske en dag bliver det muligt at give Paralleller et andet liv end som bog. Det ville være a dream come true.       

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Det er sjældent jeg læser krimier. Der er jeg lidt en snob. Jeg synes der er alt for mange krimier der skrives over skabeloner der er alt for tydelige. Ikke at man gætter plottet, for det skal krimiforfatterne jo nok sløre for dig, men som læser kan man godt nogle gange se strukturerne eller plotelementerne i en krimi for tydeligt, og så bliver læseoplevelsen ødelagt. Der er alt for meget af den slags. Men en af mine største læseoplevelser i 2020 var alligevel en krimi. Svenske Niklas Natt och Dag har skrevet den historiske krimi ”1793”. 

Den er grum og dyster og fortælles fra en række forskellige perspektiver der kulminerer mod slutningen af bogen. Den har vundet priser for den bedste bog i Sverige og den bedste debutbog samme år. Niklas har også skrevet en opfølger og den skal jeg også læse. Så nu krydser jeg fingrer for, at han ikke har sat sin kreativitet på formel.

 Hvis jeg skal nævne danske forfattere som har givet mig store læseoplevelser i år vil jeg pege på Stine Alskovs ”Katalog over Katastrofer”, Mikkel Mosens ”Ud af slumreland” eller Naja Marie Aidts ”Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage.” Alle tre er fænomenale bøger og jeg føler at de litterært er beslægtet med min egen. Det var Naja’s bog der fik mig til at skrive elektrisk blå, så hende skylder jeg en kæmpe tak. Mikkel’s bog handler, som elektrisk blå, om en mand i krise, og Stines bog er sat i 80’erne og handler både om afmagt og om at vokse op ligesom dele af elektrisk blå. De tre bøger rammer en grundfølelse i mig og det er en vild oplevelse når fremmede mennesker, blot ved brug af ord, kan pirke til noget der er så privat.         

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Herhjemme er vi jo også blevet ramt af selvbekendelsesbølgen. Autofiktion er et pænere ord for samme tendens, og den tror jeg ikke vi er færdig med. Jeg synes den bølge har ført noget godt med sig og har givet litteraturen kant. Man kan mærke at der er noget på spil. Og det er vigtigt for mig. For mig, så SKAL litteratur sætte gang i følelser, ellers så stopper jeg med at læse. Hvis ikke jeg kan mærke forfatteren, eller hvis ikke jeg kan tro på karaktererne så er det hele bare lige meget. Så autofiktionen tror jeg er kommet for at blive.  

Så følger jeg også med i den kæmpe underskov af danske forfattere der skriver i de fantastiske genrer: Sci-fi, Fantasy og Horror. Jeg er en ret stor nørd og har altid været begejstret for disse genrer både på film, som bøger og som tegneserier. Men mainstream medierne har ikke rigtig blik for genrerne, hvorfor de lidt er overladt til sig selv og en mindre læserskare. Et initiativ som danskfantasy.dk har været med til at synliggøre de mange talentfulde folk og det er jeg rigtig glad for. For der er tomrum der skal fyldes efter Harry Potter og Game Of Thrones. Samtidig er streamingplatformene som Netflix og HBO jo fyldt med tv-serier i netop de genrer, så det er jo ikke fordi markedet ikke er der. Med alle Marvelfilmene er det jo gået hen og blevet mainstream og bigbucks at være nørd, det er bare ikke for alvor slået igennem i litteraturen endnu. Men jeg tror det kommer. I bogbranchen er vi bare lige 10 år bagud. Vi ved jo bl.a. fra både tv- og musikbranchen at når produkter pludselig digitaliseres og streames så kommer hele underskoven frem. Demokratiseringen, som man kalder det, af musikken og af tv’et har jo åbnet op for en skov af content der aldrig ville have fundet sit publikum på et ikke-digitaliseret marked. Det er denne tendens der gør de etablerede forlag så bange for Amazon. Demokratiseringen som Amazon fører med sig, synliggør de små produkter og dermed udfordres blockbusternes opmærksomheds- og reklamemonopoler. Det er selvfølgelige også Amazons lave priser og til tider urimelige kontrakter, som de store forlag er bange for, men mest af alt, er det demokratiseringseffekten som de frygter. Træder Amazon ind på det danske marked, som de lige har gjort i Sverige, så tror jeg, at vi vil se en dansk litteratur der bliver meget mere varieret. Vi vil se dalende salgstal for blockbustere og stigende salgstal for den såkaldte ”smalle” litteratur.

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Forhåbentligt bedre end 2020. Corona lagde jo en dæmper på alt. Pænt dårligt år at vælge at debutere i skal jeg hilse og sige. Det har været svært at komme ud på bibliotekerne og jeg fået aflyst arrangementer på stribe. Så jeg håber på et friskt 2021 med flere litterære arrangementer og begivenheder. Jeg rejser stadig rundt på de danske folkeskoler og holder oplæg om min bog, men jeg håber på, at jeg også kan komme ud og møde læsere på gymnasierne, på bibliotekerne og i kulturhusene. 

Derudover skal jeg have Paralleller færdigredigeret og udgivet – forhåbentligt her i det første semester. Så har jeg en roman på tegnebrættet (fortsættelsen til Paralleller) og en opfølger til elektrisk blå som jeg også går og pønser på at skrive færdig. Jeg ved ikke helt hvad jeg vælger, det afhænger nok lidt af hvordan Paralleller modtages af læserne. Jeg har faktisk også et ufærdigt manuskript til en krimi liggende i gemmerne– mere snobbet er jeg ikke.   

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave i år?

Det er mest Gitte og min ældste knægt der læser. Gitte er vild med Neil Gaiman og til min ældste knægt overvejer jeg at købe Adam O’s ”Den Rustne verden” eller den sidste nye i Amulet-serien.    

17. December – Mich Vraa.

Foto: Simon Nørlev Nyberg – Billedet er fra omslaget på bogen “Vaniljehuset”

Mich Vraa er forfatter, skønlitterær oversætter og oprindeligt uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1979. Han debuterede i 1982 med spændingsromanen “Papegøjejagt”

Han har oversat en lang række bestsellerforfattere – heriblandt Hemingway, John Williams og Dan Brown. I 2014 modtog han Dansk Oversætterforbunds Ærespris for arbejdet som skønlitterær oversætter.

I perioden 2016-2018 slog han for alvor igennem som forfatter med sin romantrilogi om Dansk Vestindien – “Haabet” i 2016, som blev nomineret til Politikkens Litteraturpris og til DR Romanprisen, “Peters kærlighed” i 2017 og “Faith” i 2018.

I juni måned i år udkom Mich Vraa med “Vaniljehuset” der handler om en velhavende fabrikants tilbageblik på sin barndoms trange kår, ambitiøse drømme, komplekse kærlighedsliv og hjemsøgende forbindelser, som han fik under 1. Verdenskrig.  “Vaniljehuset” er inspireret af virkelige personers liv i Odense. Bogen er en dragende slægtshistorie om en mands ambitiøse liv med svigt og fejltrin, som har sat sine evige aftryk. 

Lige nu er han aktuel med en nyoversættelse af Hemingways klassiker “Den gamle mand og havet” en udgave, der indeholder forord skrevet af Hemingways søn, supplerende materiale, inklusiv en novelle, der ikke tidligere har været udgivet.

Og det er en produktiv forfatter, der er dagens gæst, for 23. januar 2021 udkommer han sammen med Jesper Bugge Kold med romanen “Pigen fra det store hvide skib” En roman, hvor man møder den unge sygeplejerske Molly Dahl på hospitalsskibet Jutlandia og den elleveårige Yun fra Nordkorea, som har mistet al familie. I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen.

Nedenfor kan du læse Mich Vraas svar på de seks gennemgående spørgsmål i julekalenderen:

  1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Jeg synes faktisk ganske godt om julen og julemåneden, især hvis man lægger vægt på noget andet end det dødssyge gaveræs. Mørke eftermiddage med god glögg i familiens skød, tilbagevendende, halvåndssvag The Julekalender og endelig, ta-da, vintersolhverv og løfter om lysere tider.

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Oversættelse af ungdomsroman, bind to om Tilly og bogvandrerne for Harper Collins. Forude venter Jonathan Franzens nye kæmperoman A Key To All Mythologies, den første i en trilogi. 1,2 millioner karakter, voilà. Og så er jeg så småt i gang med at finde ud af hvad jeg selv skal skrive næste gang. Jeg begynder på en ny roman til foråret.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Jeg har nyoversat Hemingways Den gamle mand og havet i en ny ret fantastisk udgave med diverse ekstra materiale, blandt andet en aldrig udgivet novelle som viser at forfatteren gik med ideen til den lille roman gennem en stor del af sit liv. Den er på kun godt 100 sider, men er jo ikke desto mindre en stor bog. En anden bog jeg vil fremhæve af de mange jeg har læst, er Mikkel Mosens Ud af slumreland som både er ret underholdende og fuld af indsigt i mennesker eller i hvert fald i mænd.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Der er jo en tendens til at mange romaner tager udgangspunkt i forfatterens eget liv. Det er ikke noget nyt, men det er som om fænomenet fylder stadig mere. Fint nok, men jeg kan nu vældig godt lide rigtig fiktion, og jeg synes skønlitterære forfattere har en forpligtelse til at fortælle nogle skrøner.

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Travlt. Forhåbentlig bedre end 2020. Coronavaccine. Datterbryllup i Grækenland. Nyt romanprojekt. En masse sejlture på min båd ”Alkyon” som ligger i Kerteminde.

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Hvis jeg skriver det her, er det jo ingen hemmelighed. Og julegaver skal være hemmelige …

16. December – Mathilde Walter Clark.

Foto: Les Kaner

Mathilde Walter Clark er født i 1970 og forfatter til seks skønlitterære bøger. Hun har en magistergrad i dansk og filosofi fra Roskilde Universitet og New York University. Hun debuterede i 2004 med “Thorsten Madsens Ego”. I forlængelse af sit forfatterskab har hun været tilknyttet dagblade og magasiner som fast klummeskribent. Hendes seneste roman “Lone Star” blev nomineret til DRs Romanpris 2019, og blev præmieret af Statens Kunstfond som én af de bedste bøger i 2018. I 2020 udkom hendes første essaysamling “Huset uden ende” tyve essays som har det tilfælles at de tager udgangspunkt i noget personligt og retter sig mod verden. 

Nedenfor kan I læse Mathilde Walter Clarks svar på de seks gennemgående spørgsmål:

  1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Død og genopstandelse. Det hører efterhånden til sjældenhederne, at jeg overhovedet holder weekend, dvs. bruger min weekend på at holde fri. Der er altid noget. Mails jeg skal svare på, diverse opgaver med meget kort varsel. Men i ugen mellem jul og nytår laver jeg absolut ingen aftaler. Jeg rører ikke min computer, ser ingen mails. Det er en form for vegetation. Dyb formummelse. Stilhed. Henmod nytår begynder jeg at kunne mærke noget røre på sig derinde. En form for liv, vel. Og så er jeg ligesom klar til et nyt år.

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Jeg er ved at færdiggøre et essay til en antologi til gymnasier. Mit emne er ‘ondskab’. Et stort og tungt og meget alvorligt ord som ligger tæt op ad ‘synd’. Jeg havde forestillet mig, at jeg ville skrive om dæmonisering, og de vel urimelige forestillinger vi gør os om den særlige beskaffenhed af de mennesker, som begår onde handlinger. Alle de forestillinger vi kan opsummere i et frimærkestort overskæg. Vi har jo alle en prik osv. Altså noget teoretisk og filosofisk. Men så begyndte billederne af minkene at rulle ind på skærmen, og jeg fik lyst til at skrive meget konkret og håndfast om den måde, vi mennesker behandler dyr på. 

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Bortset fra alle de bøger jeg konstant genlæser af J.M. Coetzee, tror jeg jeg vil sige: W. G. Sebalds Saturns Ringe. Hans prosa er fabelagtig smuk og svær at forklare, men indlysende at læse. Jeg tror, jeg er blevet lidt fiktionstræt, i hvert fald af en bestemt slags fiktion. Den der leg med ‘at finde på’, bøger der føles lidt for ferme på en gennemskuelig måde, jeg har ingen tålmodighed med dem. Jeg er ikke optaget af, om genren kaldes det det ene eller det andet og er ligeglad med spørgsmål om %-forholdet mellem ‘virkelighed’ vs ‘fiktion’, men jeg vil mene, at jeg øjeblikkeligt kan mærke i en tekst, om forfatteren har skrevet den, ikke som en leg, men som en handling—som at lede efter vand hvis man har ild i sit hår. Også Rachel Cusks Omrids-trilogi + hendes essays, Coventry, har den kvalitet. Som hun sagde i et interview til the Guardian: Once you have suffered sufficiently, the idea of making up John and Jane and having them do things together seems utterly ridiculous. Jeg læste i år for første gang Kersten Ekman Hændelser ved vand. Den er et mesterværk, måske noget af det bedste der er skrevet i norden i mange årtier.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Det kan jeg ikke svare på. Det er den slags spørgsmål, som optager avisernes litteratursider, har jeg lagt mærke til. Bølger og den slags. Så er det ‘autofiktion’ og så er det ‘exolitteratur’ osv. Jeg er én af dem, der skriver, mit arbejde foregår indefra og ud. Jeg sidder år ud og år ind på mit eget lille skriveværelse. Jeg har nok i problemerne med at få form på mine egne tanker, og kan ikke rigtigt forholde mig til at hvad der muligvis foregår i andres arbejdsværelser. Men det er utvivlsomt spændende. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Hvis alt går vel tager jeg væk noget af vinteren for at skrive. Isolererer mig på en ø somewhere. Til foråret kommer jeg hjem, og hvis man må holde foredrag til den tid, er det planen at samle mine udadvendte aktiviteter dér. Und so weiter. Men som den gamle vittighed går: Hvordan får man Gud til at grine? Man fortæller ham om sine planer…

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Bøger jeg selv elsker. Kristina Stoltz’ Paradis først er én af dem. Det er en fabelagtig god bog. Fortættet og feberhed, den går lige i blodet. Hun skildrer den kærlighed man møder i tyverne, forventningerne og den vigtighed der er forbundet med den, også i det lange løb. Hvem man er, når man måske først og fremmest er gjort af en forestillet fremtid, er formet af det store åbne foran én, længslen efter det, skrækken for det, den måde en fremtid kan knuse én på. Og erindringen om disse unge mennesker, én selv og den anden, som en gåde, noget der både er lige så fremmed og fjernt som at se en film, og samtidig noget der er mere én selv end én selv. Og så er der Alberte Windings Småt brandbart, som jeg er igang med. Den handler mærkeligt nok også ungdommen og forventningerne til fremtiden, længslen efter noget man endnu ikke ved hvad er. Bare noget. Jeg har været nødt til at læse den laaangsomt, fordi jeg har så mange ting jeg skal have gjort færdig, så jeg har været i dialog med den i halvanden måned og føler nærmest jeg er ved at gro sammen med den. Jeg ved ikke hvad den ender med, men den er en smuk, rørende og melankolsk—og smuk igen. Hvis man er sådan én der kan lide at skrive gode sætninger ned, vil man meget hurtigt komme til at skrive hele bogen af. En meget stor læseoplevelse. 

15. December – Peder Frederik Jensen.

Foto: Lars Grundersen

Peder Frederik Jensen er uddannet fra Forfatterskolen i 2006 og er derudover uddannet bådebygger. Han debuterede i 2007 med romanen “Her står du og har siden udgivet novellesamlingen “Banedanmark” i 2014, samt romanerne “Læretid” i 2012 og “VOLD” i 2016 og senest romanen Det Danmark du kender – et portræt af et Danmark, hvor uligheden vokser og fællesskabet er i opløsning. Du kan læse min anmeldelse af bogen her: http://anetteslitteratursalon.dk/?p=252 Peder Frederik Jensen har udover ovennævte udgivelser bl.a. også skrevet dramatik.

Nedenfor kan du læse Peder Frederik Jensens svar på spørgsmålene.

  1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Afslappet. Holder meget af adventssøndage. Jul forbinder jeg mest med maden, med lys, der brænder ud på træet og med musik og salmer. 

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Hvis bare jeg vidste det…

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

At genlæse Kjell Askildsen. 

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Ja, dansk litteratur er kendetegnet ved, at det med al tydelighed er kvinder, der læser, kvinder, der taler om litteratur, og kvinder, der meget aktivt bruger litteraturen, til at forandre verden. Derudover er lydbogen vel det der kendetegner litteraturen lige nu, og det er spændende hvad det gør ved vores opfattelse af sprog, at vi bliver så lyttende og så visuelle. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Jeg aner det ikke. 

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Jeg er meget spontan, når jeg køber gaver, så det kan jeg heller ikke svare på. 

14. December – Michala Elk

Michala Elk er dagens forfatter i julekalenderen. I september måned i år havde jeg fornøjelsen af at læse hendes roman “Som sne i havet” og jeg sluttede min anmeldelse således:

“Med “Som sne i havet” der udkom 12. juni 2020 indskriver Michala Elk sig i klimalitteraturen, og det med en kvalitet, så jeg forudser en kommende litterær stjerne. Michala Elk (f. 1991) er uddannet cand.mag. i medievidenskab og “Som sne i havet” er hendes debut”

I kan læse hele anmeldelsen her: http://anetteslitteratursalon.dk/?p=240 Jeg glæder mig meget til at følge med i Michala Elks forfatterskab fremover.

Nedenfor kan I læse hendes svar på de seks gennemgående spørgsmål.

  1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Jeg elsker december. Der sænker sig altid en særlig ro over mig, når mørket udenfor bliver tungere, og vi tænder levende lys indenfor. Og så elsker jeg at følge med i julekalendere til både børn og voksne.

Mit forhold til jul er mere anstrengt; mest når det kommer til gaverne. Jeg holder så meget af at udvælge eller selv lave gaver til mine kære og se deres ansigter, når de pakker dem op. Men hvis der går for meget gavepolitik og ønskelister i den, forsvinder glæden desværre lidt for mig. Jeg kan også have svært ved de mange juledage. Selvom julen er en dejlig højtid, er den også meget intens.

Denne jul bliver min første, hvor jeg har et barn. Han er for lille til at forstå noget, men jeg glæder mig meget til, at han bliver stor nok til at sætte pris på alle lysene, juletræet, maden og sangene.

  1. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Lige nu arbejder jeg på en YA-roman, hvor temaet er præstationskultur og -angst med særligt fokus på sportens verden. Som teenager dyrkede jeg selv en sport, hvor der fulgte et enormt forventningspres med – samtidig med, at der var meget at leve op til derhjemme, i skolen og i det sociale liv.

Der er heldigvis kommet mere fokus på den (til tider usunde) perfekthedskultur, vi ser hos rigtig mange unge. Dog synes jeg, at vi taler meget om pigerne i denne sammenhæng – og ikke så meget om drengene. Jeg vil gerne skrive en historie, som drengene kan spejle sig i, for jeg er overbevist om, at de oplever samme høje præstationspres som pigerne.

  1. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Jeg er altid bagud i min læsebunke, så jeg fik først læst Tine Høeghs “Nye rejsende” i år. Det var en kæmpe oplevelse. Jeg holder af lyrik, så hendes stramt komponerede skrivestil tiltaler mig meget. 

Jeg var også betaget af Stine Askovs “Katalog over katastrofer”. Desværre har jeg selv en tendens til at se katastrofer overalt omkring mig, og det er så slemt til tider, at jeg ligger søvnløs om natten. Jeg arbejder på at acceptere, at jeg ikke har kontrol over, hvad der kommer til at ske, så angsten ikke påvirker mit liv. Stine Askov skriver så elegant om angsten og forældreskabet, og hun skaber de mest fantastiske billeder med sit sprog.

Og så er jeg lige nu i gang med at læse “Mit arbejde” af Olga Ravn, som jeg allerede ved, jeg kommer til at huske.

  1. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Det er virkelig svært at sige, hvor vi er på vej hen. Bare i 2020 har jeg oplevet litteraturen gå i mange forskellige retninger med temaer som sorg, moderskab og klima. Jeg oplever, at kvindelige, danske forfattere fylder mere og mere på den litterære scene – det håber jeg fortsætter! Og så synes jeg heldigvis også, at de små forlag, som tør at satse på ukendte debutanter, er begyndt at komme mere frem i lyset.

Jeg tror, at vi kommer til at se endnu mere litteratur, som tager udgangspunkt i det helt “normale” hverdagsliv. Historier, som ikke kun skildrer det ekstraordinære, men i højere grad de mudderfarvede hverdage med både sol- og skyggesider. 

Og så tror jeg, at samfundskritiske emner fortsætter med at fylde i litteraturen. Måske især et emne som ulighed og misforholdet mellem magthaverne og borgerne bliver mere udtalt. Vi kommer helt sikkert også til at se flere bøger centreret om køn, identitet og seksualitet.

  1. Hvordan ser dit 2021 ud?

2021 bliver stille og roligt for mit vedkommende. Jeg fik mit første barn i november, så meget af året kommer til at gå med at være på barsel med ham. Jeg håber, at han bevarer sit gode sovehjerte, så der bliver tid til at skrive lidt mellem bleskift og amning.

Og så skal jeg læse! Så mange bøger som overhovedet muligt.

  1. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave i år?

Jeg giver kun bøger i gave, som jeg selv har læst og kan anbefale. Nu ved jeg jo ikke, om familien læser med, så jeg må hellere lade være med at nævne, hvem de er til 🙂 Men her er nogle læseoplevelser, jeg gerne vil give videre til andre i år: 

“Gileads døtre” af Margaret Atwood – til en, der elsker dystopier

“Vinterbørn” af Dea Trier Mørch – til en, der lige er blevet mor

“Hver morgen kryber jeg op fra havet” af Frøydis Sollid Simonsen – til en der elsker ord og videnskab

“Lille Frø” af Jakob Martin Strid – til en der lige er startet i skole

13. December – Jesper Wung-Sung.

Foto: Jo Fischer

Jesper Wung-Sung udgav i september i år bogen med Corona digtet “Der danser en virus” Et værk tiltænkt som et “bogkram” man kan forære til dem, man savner at give et kram i en tid med Coronapandemi, hvor vores fysiske kontakt herunder kram er begrænset. En smuk tanke og en smuk bog, hvor digtet ledsages af papirklip af H. C. Andersen.

Jesper Wung-Sung debuterede i 1998 med novellesamlingen “To ryk og en aflevering” og vandt Bogforums Debutantpris samme år. Hans forfatterskab omfatter foruden debuten en række novellesamlinger og romaner, adskillige børne- og ungdomsbøger samt et filmmanuskript.

I 2017 udgav han slægtsromanen “En anden gren” baseret på hans kinesiske oldefar og danske oldemor. En roman, der vandt “De gyldne Laurbær”

Det er en yderst produktiv forfatter, der gæster julekalenderen i dag. Alene i år er han udkommet med tre værker og har vundet en pris.

Herunder kan I læse Jesper Wung-Sungs svar på de seks gennemgående spørgsmål i julekalenderen.

  1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Man kan vel kalde det både afklaret og afslappet. På den ene side lever jeg med ret så uproblematiske nære relationer, så jeg synes i bund og grund, at det er hyggeligt at være sammen med familien. På den anden side skriver jeg året rundt, altså også i julen, så større er forskellen ikke på hverdagen. Andet end at andre holder fri – hvilket giver mere tid til at skrive.

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Jeg skriver noveller, hvilket følelse forunderligt. Lidt ligesom at stikke en snøre i vandet og pludselig kommer der en stime små fisk. Derudover læser jeg korrektur på en større historisk roman, der udkommer til marts.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Jeg er glad for have udgivet tre bøger i 2020: Novellesamlingen “Lad os rejse os”, “Der danser en virus” og “Zam bider igen” – og så er jeg stolt af at have modtaget Læringscentrenes Forfatterpris i år. Og samtidig har der været et hav af gode læseoplevelser, nyt og gammel, dansk og udenlandsk. Blandt andet: Lorrie Moore “Bark”, Knud Sønderby “Hvidtjørnen”, Ida Jessen “Kaptajnen og Ann Barbara”, Nickolas Butler “Little Faith” og Gustaf Munch-Petersens forfatterskab.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Jeg besidder nok ikke et fyldestgørende overblik, men har noteret mig, at der er mange titler, der indeholder et fysiologisk fænomen – hud, øje, krop, celler og den slags. Men jeg ser ellers en fin mangfoldighed, og kan ikke forestille mig andet, end at dette vil fortsætte.

5 Hvordan ser dit 2021 ud?

Tør man sige noget om det i denne tid? Normalt ville jeg drage på foredragsturné både vinter og efterår, men ved endnu ikke om det kan lade sig gøre i 2021. Men jeg ved, at jeg skal udgive tre bøger. En voksenroman, en ungdomsbog og en børnebog.

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Jeg vil glæde mig til at give Elizabeth Strout “Olive igen” og Ida Jessen “Kaptajnen og Ann Barbara”.

12. December – Lotte Kaa Andersen.

Foto: Ditte Capion.

Lotte Kaa Andersen har en uddannelse som cand.mag. i litteraturhistorie og medievidenskab fra Aarhus Universitet. Hun har arbejdet som tekstforfatter, journalist og desuden skrivecoach i egen virksomhed. I flere år var hun fast klummeskribent i Femina.

Hun debuterede med sin første roman “Hambros Allé 7-9-13” i 2015. “100 dage” udkom i 2016, og sidste bind i trilogien, “Syv sind”, udkom i 2018.

Hvis I ikke har læst trilogien kan jeg på det varmeste anbefale den. Man er underholdt fra side 1, men udover at den er virkelig sjov, fortæller den også om kulturforskelle og klasseskel på en af Danmarks dyreste adresser, og hvad det betyder for de mennesker, der bor der. Trilogien er socialrealisme fra overklassen.

Lige nu arbejder Lotte Kaa Andersen på et værk, I kan læse mere om i hendes svar på de seks gennemgående spørgsmål.

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Lysene, duftene, traditionerne, fridagene, gåturene, tid til at ligge i en stor klump med familien i sofaen og læse og se film elsker jeg (som alle andre.) Køerne ved pakkeshoppen, travlhed, tvangshygge, for mange mennesker, for mange gaver, for meget mad, for mange aftaler, for meget pynt og enhver form for fyrværkeri er jeg knapt så vild med. 

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

De sidste par år har jeg tilbragt i selskab med den danske seismolog og matematiker, Inge Lehmann. Hun var en bad ass matematisk begavelse, der sad i sit sommerhus i Holte og med pen og papir regnede sig frem til, at Jorden har en fast indre kerne. Med sit talent og sin stædighed satte hun et blivende aftryk på vores forståelse af kloden. De fleste danskere kender hende ikke, men det gør vi noget ved nu! December måned bruger jeg på at få de allersidste småting på plads i manuskriptet, som jeg afleverer lige inden jul. Det er en luksustjans at nusse med detaljer, skrive efterskrift og gå manuskriptet igennem for de 8-10 yndlingsord, jeg nemt kommer til at bruge for mange gange, fordi de sidder forrest i bevidstheden. Jeg har opholdt mig i en temmelig lufttæt boble med Inge Lehmann i mange mange måneder efterhånden og glæder mig til at få afleveret og komme ud i livet igen.  

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

2020 har været mit mest læsende og skrivende år nogensinde, ikke kun på grund af corona, men også fordi mit liv efterhånden er ret frit. Efter mange år med børn og en masse liv i huset er her blevet mere stille, og stilheden bruger jeg bl.a. på at arbejde og læse/lytte mere til skønlitteratur. Noget af det bedste, jeg har læst i år, er Thorkild Hansens Processen mod Hamsun. Jeg spurgte min redaktør, hvad jeg skulle læse, hvis jeg gerne ville læse det absolut bedste inden for den genre, jeg selv skriver i lige nu, den biografiske roman. Han anbefalede Thorkild Hansen, og han har ret. Vi taler slet ikke nok om, hvor vildt god Thorkild Hansen er! Det lykkelige Arabien er en af de bøger, jeg har læst flest gange. Den er virtuost skrevet og virkelig sjov! Og så er man klogere på et fantastisk stykke Danmarkshistorie, når man er færdig.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Vores læsevaner ændrer sig på den måde, at vi er meget grådige på den gode fortælling, men vi er illoyale i forhold til, hvor og hvordan vi får den. Det kan både være på Netflix, som podcast,som lydbog, e-bog, You Tube, biograffilm, Instagram og fysiske bøger. Vi vil underholdes og være i godt selskab og nye fællesskaber opstår, der hvor de gode historier er. Det nye overdådige tag-selv-bord af fortællinger omkring os stiller store krav til forfatterne og forlagene om at tilpasse sig og være med og gøre sig interessante på alle platforme. Nogle gange kan selv gode bøger drukne og forsvinde lidt, hvis de og folkene bag dem ikke fanger en bølge og kommer af sted på det helt rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Jeg har dog tillid til, at litteraturen nok skal følge med, fordi jeg netop kan se, at menneskehedens behov for underholdning og fortællinger, der spejler og perspektiverer vores erfaringer, er umætteligt. Vi vil altid lytte og vende os mod den, der kan fortælle en god historie. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Om en månedstid er Den inderste kerne ude af mine hænder. I januar skal jeg til Hald Hovedgaard på skriveophold for at skrive det foredrag, jeg kommer til at holde om romanen, og jeg skal undersøge hvilken af de ideer, jeg har til en ny roman, jeg skal gå med. Den 11. maj udkommer bogen, og selvom romanen stadig bare er en stabel løse A4 ark på mit skrivebord, er jeg allerede booket til et par foredrag i sommer og til efteråret. Derfor tror jeg, at 2021 bliver et langt mere udadvendt år end 2020. Det kribler også i mig efter at komme ud at rejse, jeg har mange steder, jeg længes efter. Rom og London for eksempel, og så kunne jeg godt tænke mig at invitere mine politik-interesserede voksne sønner til Bruxelles eller Washington. Men det kræver en vaccine og en helt ny verdensorden.

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave i år?

Jeg har selv virkelig nydt Jeppe Bangsgaards Værksteder,som jeg har foræret mig selv i før-julegave, så den skal man nok ikke blive alt for overrasket over at få af mig, hvis man interesserer sig for litteratur og skriveproces. Det klassiske gave-dilemma er jo, om man skal give det, man selv elsker, eller om man skal give det, modtageren elsker. I mange år missionerede jeg for mine egne yndlingsforfattere og præferencer. Nu er jeg slået om og er begyndt at lytte til det, folk siger i stedet for. Jeg har lige fået en lang bog-ønskeliste fra mine to ældste sønner. Den ene ønsker sig bøger om matematik, økonomi og videnskab, den anden om politik og filosofi, og uden at røbe alt for meget, kan de nok godt regne med, at deres ønsker bliver opfyldt. Børn og unge mennesker må aldrig mangle læsestof, bøger er en menneskeret. 

11. December – Lise Ringhof & Erik Valeur.

Foto: Sally Jo Ringhof

Jeg har glædet mig meget til at præsentere dagens forfatter par, som tidligere i år udkom med romanen “Det er de danske som flygter” 1. bind i en trilogi om slægten Brinch. Personligt en af mine helt store læseoplevelser i år. Det er deres første fælles roman.

Lise Ringhof er oprindelig uddannet i boghandlen. Hun har en lang karriere bag sig i forlagsbranchen. Hendes forældre startede forlaget Lindhardt og Ringhof, hvor Lise selv arbejdede og havde ansvaret for forlagets kontakt til alle landets boghandlere. Siden hen har hun arbejdet hos flere forlag som henholdsvis sælger, pressemedarbejder, marketingchef, salgschef og pressechef. I 2017 stoppede hun for selv at sætte sig til tasterne og sammen med Erik Valeur at skrive roman – trilogien.

Erik Valeur er uddannet journalist, og har arbejdet med journalistik og dokumentarstof for flere store medier. Han har sammen med andre modtaget Cavlingprisen to gange. I 2012 stoppede han som journalist for at blive fuldtidsforfatter. I 2011 udgav han “Det syvende barn” I 2015 “Logbog fra et livsforlis” Også som forfatter har han modtaget flotte priser – Debutantprisen, Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen, Harald Mortensen – Prisen og den skandinaviske pris Glasnøglen.

Lise Ringhof og Erik Valeur bor sammen på Fanø, hvor også romanen “Det er de danske som flygter” udspringer fra.

I det følgende kan I læse deres svar på de seks gennemgående spørgsmål i forfatterjulekalenderen.

1. Hvad er jeres forhold til december og til jul?

Vi har begge to et meget afslappet forhold til jul, – og kommer bedst i julestemning, hvis der er børn til stede. Lise har en tradition med at se julekalender i december, og det gør hun gerne alene. Det er blevet vanskeligere år for år, fordi der hele tiden kommer flere julekalendere til – men i år bliver det Julefeber på DR1.

Fra den 21. december bliver dagene lysere – det ser vi frem til

2. Hvad arbejder I med/på i øjeblikket?

Vi er i fuld gang med bind 2 om slægten Brinch – og lige i øjeblikket er vi midt i 1970’erne, så al vores tid går med at skrive.

3. Hvad har været jeres største litterære oplevelser i 2020?

Der har desværre ikke været så megen tid til at læse – og de bøger vi har været mest optaget af, har været de gamle klassikere af forfattere som, Pontoppidan, Bang, Johannes V Jensen, Tom Kristensen, Agnes Henningsen, Thit Jensen mfl. Men mon ikke vi får bøger i julegave!

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror I den bevæger sig hen i de kommende år?

Der er rigtig mange forfattere, der skrive autofiktion – sådan har det været i nogle år, så måske der kommer en anden bølge snart – det er svært at spå om.

Men Covid-19 vil uden tvivl også sætte sit præg på litteraturen.

5. Hvordan ser jeres 2021 ud?

Vores bind 2: Det er de oprørske der svigter, udkommer til efteråret 2021, så den har vi travlt med.

Derefter skal vi arbejde på det tredje og sidste bind om familien Brinch – både med research, interviews og skrivning.

6. Hvilke bøger vil I give til andre i julegave  i år?

Vi vil selvfølgelig gerne give vores egen: Det er de danske som flygter, men ellers er der udkommet rigtig mange interessante bøger i år, så det er svært at vælge – her kommer et bud til voksne og børn.

Minimund af Frida Brygmann og Thomas Korsgaard, 

Arabica af Puk Damsgaard, Kaptajnen og Ann Barbara af Ida Jessen, Størst af alt af Lone Frank, De uadskillelige af Simone de Beauvoir (ny udgave), Åleevangeliet af Patrik Svensson, Tritonus af Kjell Westö

10. December – Daniel Boysen

Forfatter Daniel Boysen er svær at beskrive med få ord. Han er involveret og aktiv indenfor så mange områder af litteraturen. Han arbejder som litteraturformidler på Hovedbiblioteket Dokk1 i Aarhus sideløbende med sit arbejde som forfatter. Han er medlem af Dansk Forfatterforening – siden 2020 formand for Lyrikergruppen.

Han veksler mellem prosa og poesi og har både udgivet romaner, digte og noveller.

I sit forfatterskab fokuserer han på den menneskelige psykologi i en naturvidenskabelig sammenhæng. Hans tekster er ofte en blanding mellem realisme og surrealisme: surreelrealisme (Daniels eget ord)

Han har udgivet mange forskellige værker, nedenstående er blot et udpluk:

“Står på tæer under vand”, fotografisk digtsamling i samarbejde med Mariana Gil. 2020.

“På sit yderste”, roman. 2019

“En vase i brystet”, fotografisk digtsamling. 2018

“Fordi ilden er vores”, roman. 2016

Nedenfor kan du læse Daniel Boysens svar på de seks spørgsmål.

  1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Mit forhold til julen er forandret over de senere år, fordi jeg har ændret kost. Det betyder fx, at visse dele af traditionerne har forandret sig; ingen and, en anderledes sovs og en plantebaseret ris ala mande. Heldigvis er det noget min familie er med på. Det, jeg savner allermest, er sneen. Der er længere mellem den hvide jul, og det er især dét, jeg ellers forbinder med netop den måned. Med andre ord er mit forhold til julen løst – og jeg ser det mere som et tidspunkt, hvor nærværet fylder mere end gaverne.

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Lige nu arbejder jeg på romanen “Havets tyngde”, der følger fire karakterer: Elmer, Trude, Arild og Havet. Romanen skildrer et område, der forandres over natten, fordi havet vælter ind over markerne og nogle af de klassiske naturlove ophæves – ligesom landmændene må omstille sig og finde andre veje i verden. Sproget er poetisk, stilen impressionistisk med elementer af fantastik.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

“Omkring Floden Han” af Joan Rang Christensen. Joan Rang Christensen eller Park Yung Rang skriver i ’Omkring Floden Han’ om den splittelse hun – og mange andre adopterede – oplever i deres tilværelse. Den poetiske debut kredser om de brydninger og den kompleksitet oprindelsen medfører. Kombinationen af poesi, kortprosa, fiktion og virkelighed, de historiske nedslag, vreden og humoren fungerer fortrinligt.

“Vi er fem” af Matias Faldbakken var også en fantastisk læseoplevelse. Jeg kan især godt lide, hvordan han kombinerer forskellige genrer og bryder nogle af mine forventninger til fortællingen undervejs.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Jeg håber bevægelsen væk fra autofiktionen fortsætter, og at udsynet kommer til at fylde mere. Alt er gennemsyret af klimaets forandringer og vanernes sammenbrud, det burde litteraturen også være. Men faktisk oplever jeg litteraturen som meget splittet; mange retninger og genrer. Der er mange tendenser lige nu: social ulighed, den historiske roman, litteratur om at være mor, klima/naturlitteratur og exofiktion (at skrive om en anden virkelig person i et et fiktivt univers). Én ting, som jeg er lykkelig over, er forfattere som bruger fantasien og justerer virkeligheden en smule, for at vi som læsere bliver lidt klogere på den egentlige virkelighed, fx Betina Birkjær, Ursula Scavenius og Svend Åge Madsen.

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Jeg skal færdiggøre min roman og forhåbentligt få den udgivet. Så kort opsummeret: kaos og glæde og mere kaos.

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

“Cahun” af Kristina Stoltz.

“Menneskedyret” af Ida Monrad Graunbøl.

“Det Danmark du kender” af Peder Frederik Jensen.