Anmeldelse af “Paradis først” af Kristina Stolz

Titel: “Paradis først” Forfatter: Kristina Stolz. Sider: 170. Forlag: Gutkind. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Gutkind

Hvordan erindrer vi kærligheden, når den er forbi? Husker vi kun det gode – det romantiske, eller tør vi dvæle ved det, som også gjorde ondt, og ved hvorfor kærligheden ophørte? Og forskyder erindringen sig, så den afspejler det nu, vi befinder os i?

Kristina Stolz har med romanen “Paradis først” beskæftiget sig med det at erindre kærligheden. Efter næsten 20 år vender hovedpersonen Kristina tilbage til USA for at møde sin gamle kæreste Marlon, som hun havde et intenst, stormfuldt og komplekst forhold til. Marlon skal giftes, og det er i denne forbindelse, at de nu genoptager kontakten. I de få dage, Kristina er i USA vækkes erindringen om årene de tilbragte sammen i 1990’erne i henholdsvis USA, København og Prag.

Marlon er afroamerikaner med en sort far og en hvid mor, og har gennem hele sin opvækst oplevet racisme i en grad, så det har sat evige spor, og som kommer til udtryk i hans adfærd. Racismen har han fået ind med modermælken, da konfliken allerede starter med, at han kidnappes af sin sorte far, da han ikke ønsker, at Marlon skal vokse op i en hvid familie. Marlon kommer dog til at vokse op sammen med sin mor, som er den eneste hvide i det kvarter, de bor i. Marlons mor og hans “hvide” familie ser ikke Marlon som sort. Familien beskrives i romanen som farveblind, og dermed forholder de sig ikke til den modstand og til de konflikter, Marlon møder udefra fra andre hvide. Den indlejrede angst og vrede, der i er Marlon, tager han med sig ind i forholdet til Kristina, og hun skal forholde sig til, at Marlon gør vold både på sig selv og på andre. I de dage Kristina opholder sig i USA, rippes der op i det komplekse forhold, de havde, og den kærestesorg, de begge oplevede. Hun erindrer deres første møde, men erindringen forskubbes flere gange, hvilket kommer til udtryk ved at beskrivelserne er forskellige. Tematikkerne i romanen er kærlighed, identitet, tilhørsforhold og racisme.

I romanen, som er skrevet helt uden kapitelopdeling, er der et nutidsspor og et datidsspor, som kører helt tæt og parallelt. Det virker stærkt, når målet med romanen har været, at skrive om det at erindre, og om hvordan erindring forskydes og afspejler nutiden. Kristina Stolz har valgt at lade historien fortælle gennem skiftende pronomener. Nogle gange anvendes jeg og andre gange hun. Igen et spændende greb i forhold til det at erindre. Er der eksempelvis en større afstand til erindringen, når der bruges hun i stedet for jeg? Og er det sådan vi erindrer i virkeligheden? Det, at der fortælles i et nutids og et datidsspor og at pronomenerne skifter, gør at man som læser skal være meget koncentreret i sin læsning for at få alle nuancer med. Ligeledes i forhold til sætningsopbygningen, hvor det ikke er letlæste helsætninger, der er det bærende men derimod flere ledsætninger, der på næsten lyrisk vis bindes sammen. Kærlighedshistorien mellem Kristina og Marlon er stærk, og det gør ondt at læse om den smerte, der er en følgesvend i forholdet, ligeledes racismetematikken, men det er for mig at se stilen, der gør, at det netop er erindringen, der er i fokus mere end historien, hvilket er med til at gøre romanen enorm interessant. Titlen “Paradis først” kunne handle om, at den kærlighed, der opleves i Paradis i bibelsk forstand ligner den kærlighed Kristina og Marlon oplever. Deres kærlighed kan kun eksistere indtil slangen viser sit grimme ansigt, i romanen i form af racisme.

Det er en stærk roman, der kræver opmærksomhed og en lyst til at møde noget litterært udfordrende. Kristina Stoltz (f. 1975, Frederiksberg) har udgivet både digte, noveller, børnebøger og romaner og modtaget flere priser og legater for sit forfatterskab. Hun bevæger sig frit mellem genrer, og karakteristisk for forfatterskabet er, at hun med hver udgivelse går ad nye litterære veje. Et fællestræk for Kristina Stoltz’ værker er dog en særlig sprogtone og en åbenhed for verden og sprogets muligheder.

“Paradis først” udkommer i dag 17. september 2020.

Kristina Stolz – Foto fra Gutkind

Anmeldelse af “Det Danmark du kender” af Peder Frederik Jensen

Titel: “Det danmark du kender” Forfatter: Peder Frederik Jensen. Sider: 275. Forlag: People’sPress. Udgivelsesår 2020. Anmeldereksemplar: People’sPress.

“Velfærd. Et ord, han ikke har tænkt over før. Men det nytter ikke noget at hælde penge ud over bunden, det har han forlængst indset”

“Det Danmark du kender” tegner et portræt af et Danmark, hvor uligheden vokser og fællesskabet er i opløsning. Med udgangspunkt i en alvorlig bilulykke i første kapitel kædes fire personers skæbne sammen. Fire personer fra hver deres del af landet – fra Udkantsdanmark til Christiansborg. Vi møder den socialdemokratiske borgmester Morten, som har store ambitioner om at forandre landet, men som har personlige problemer på hjemmefronten. Der er måske en plads til ham i den kommende regering. Han har netop været til møde med bl.a. statsministeren. Det er nat og han er fuld. Hans liv er i opløsning. Mens han kører bil, ringer han til sin elskerinde Sigrid, en kvinde der tjener styrtende på boligspekulation og som han har gjort gravid, men i det samme påkører han avisbudet Niels med højreradikale ideer og en mor, der prostituerer sig for at tjene til dagen og vejen. Niels kommer alvorligt til skade. Lastvognschaufføren Frank, der kører med gods, er netop på vej hjem fra en tur, da han bliver vidne til ulykken.

Vi følger de fire personer i hver deres kapitel, og deres liv og sociale status udpensles i detaljer. Peder Frederik Jensen har lånt det socialdemokratiske slogan fra valgkampen i 2015 til sin titel, og det er interessant. Et valg med fokus på “Udkantsdanmark” Socialdemokratiet havde netop i deres valgprogram fokus på at øge velfærden og på at “få alle med” noget som Peder Frederik Jensen med denne roman forholder sig kritisk til.

Formen med at indlede med et kapitel hvor alle fire personers skæbne flettes sammen for så at udfolde deres karakterer i hvert sit kapitel fungerer godt og stærkt. Ligeledes at det flettes sammen igen i sidste kapitel. Sproget flyder, og dialogerne virker troværdige. Jeg savner dog et større indblik i det politiske arbejde, som kunne have været fortalt gennem borgmesteren Morten. Der er en underliggende samfundskritik, og en kritik af det socialdemokratiske ansvar gemt i de meget hardcore beskrivelser af særligt Niels og Franks livssituationer. Realismen er måske troværdig med dens udpenslethed. Underklassen, der skildres med druk, stoffer, rå og uromantisk sex og prostitution. Eliten med ambitioner om at gøre en forskel, rødvin og utroskab. Uanset social status er man i hvertfald ikke i tvivl om, at alle har brug for at skide og onanere. Peder Frederik Jensen har begået en vild samfundskritisk roman, der bør skabe politisk debat.

Peder Frederik Jensen debuterede i 2007 med romanen  “Her står du” I 2011 udgav han kortprosabogen “Udsigter” som i 2012 blev fulgt af romanen “Læretid” I 2014 kom novellesamlingen “Banedanmark” Sidstnævnte også med fokus på ulighed i Danmark. Udover at være forfatter har Peder Frederik Jensen også været ansat som taleskriver for miljøminister Lea Wermelin fra Socialdemokratiet i perioden november 2019 – juni 2020

“Det Danmark du kender” udkom den 28. august 2020.

Anmeldelse af “Som sne i havet” af Michala Elk

Titel: “Som sne i havet” Forfatter: Michala Elk. Sider: 196. Forlag: Brændpunkt. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Forlaget Brændpunkt.

“Vi forestillede os ikke, det ville gå så vidt. Vi var sikre på, at de ville lade os være i fred, så længe vi holdt lav profil. Det var jo Danmark. Det var jo et civiliseret samfund med asfaltbelagte veje og frit sygehusvæsen og demokrati og alt muligt. Naivt.”

“Som sne i havet” er en dystopisk roman, der handler om et Danmark præget af klimaforandringer og fjendtlighed mod etniske minoriteter. Nora bor sammen med sin kæreste og deres fælles datter, men en fremmedfjendsk politik gør, at kæresten og datteren bliver deporteret. Nora, der kæmper imod deporteringen med vold mod tjenestemand, bliver umyndiggjort og dermed frataget en række rettigheder som borger. Hun får tildelt forskellige værger, og et magtspil af værste karakter udspiller sig. Noras nye liv består af monotone dage på arbejdspladen og en lurende frygt for nætterne. For om natten kommen søvnen, der sluger hendes dyrebare minder bid for bid. Noras holdepunkt bliver det spinkle håb om at se sin familie igen.

Michala Elk har begået en fuldstændig fantastisk fortælling, om et Danmark, som på den ene side skildres med alt det, vi kun kender alt for godt – klimakrise og udlængepolitik, og på den anden side et Danmark et stykke ude i fremtiden, hvor problematikkerne er forstørret op og gjort til et (måske og forhåbenligt) fiktivt mareridt. Et klima med ekstreme vejrforhold, og politiske beslutninger, der mest af alt har nazistiske undertoner. Det unikke ved romanen er, at den er frygtelig virkelighedstro, da Michala Elk tager afsæt i den virkelighed, vi står midt i og blot digter videre.

Tematikkerne kredser om kærlighed, om håb, om sorg og om frygten for at glemme og svigte dem, man elsker. Den handler om magt og underkastelse. Den handler om kultur og frygten for at gøre oprør mod den. Og mest af alt handler den om tillid. Tillid til dem, man er dybt afhængig af, og som man er helt tæt på og ikke mindst om tillid til samfundet. Titlen “Som sne i havet” refererer til en tilbagevendende drøm, hovedpersonen Nora har, og som får hende til at indse, at hun mister mere og mere af den erindring, hun har om sin kæreste og sin datter.

“Som sne i havet” er en pageturner af flere grunde. Handlingen er utrolig spændende, men Michala Elk skriver også på en måde, så der kun afsløres meget lidt ad gangen, og kun som antydninger visse steder i forhold til hvad det hele går ud på. Sprogligt flyder den. Med korte præcise sætninger men sætninger, der prikker til hele følelsesregistret…

“Her er hvidt. Væggene er malet hvide, båsene er hvide, loftet er hvidt. Ikke helt ens, forskellige nuancer, så det ikke går i ét. Knækket hvid, cremefarvet, råhvid. Det findes mange flere nuancer af hvid, end man skulle tro. Menneskerne er også hvide, forskelllige nuancer måske, men hvide. De er så forbandet hvide. Det får mig til at skamme mig over, at jeg er en del af det. En nuance af hvid”

Med “Som sne i havet” der udkom 12. juni 2020 indskriver Michala Elk sig i klimalitteraturen, og det med en kvalitet, så jeg forudser en kommende litterær stjerne. Michala Elk (f. 1991) er uddannet cand.mag. i medievidenskab og “Som sne i havet” er hendes debut.

Foto fra Forlaget Brændpunkt

Anmeldelse af “Elektrisk Blå – som et 80’er digt” af Jannik Landt Fogt

Titel: Elektrisk Blå – som et 80’er digt. Forfatter: Jannik Landt Fogt. Sider: 174. Forlag: Forlaget Fjorden. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar fra Forlaget Fjorden.

“Enten siger det dig intet, eller også tuder du hele vejen igennem. Jeg tror, det kræver et tab at kunne genkende tab på skrift. Giver det mening?”

Sådan spørger forfatter Jannik Landt Fogt i noterne til sin autobiografiske bog “Elektrisk Blå – som et 80’er digt” En fortælling om venskabet med Lasse fra DR dokumentaren “Mens døden os skiller”, om sorg og om at genopfinde sig selv og omlægge sit liv efter vennens død.

Bogen handler om Jannik, der vokser op som en akavet og nørdet dreng på Vestegnen i 80’erne. Han hader yoghurt og fodbold og kommer aldrig ind i drengefællesskabet. Først da hans familie flytter til Albertslund, og han som teenager møder vennen Lasse, begynder Jannik at føle sig hjemme i verden. De finder hinanden i basketklubben, på gymnasiet, på Roskildefestival og i musikken. Sammen bygger de parallelle liv og snakker om deres drømme; om at lave musik, om at skrive en bog og om den roadtrip på tværs af USA, som hele tiden udsættes. Midt i voksenlivet bliver Lasse terminalt syg. Diagnosen ALS og det forstående tab efterlader Jannik i et eksistentielt tomrum.

Jannik Landt Fogt tager fat på de helt store eksistentielle emner liv og død i bogen, hvor man som læser følger Jannik fra barn til voksen, og hvor der springes mellem det erindrede og det reflekterende. Barndommen med dansk “pastelpop” som Tøsedrengene, DoDo’s og Rugsted og Kreutzfeldt i den sølvgrå Datsun. Om “menneskelarm” der er svær at håndtere for Jannik både som barn og som voksen. Om mødet med Lasse og en ungdom fyldt med musik og drømme. Det tidlige voksenliv med koner, småbørn og ansvar og så sygdommen. Sygdommen uden mulighed for helbredelse. “Jeg kan ikke hjælpe dig med at holde dig i live, men jeg kan noget andet…… Jeg kan sende dig afsted” Jannik skifter konsulentliv, jakkesæt og betalte frokostpauser ud med handicapbus, urinkolber og industrimad i styrenbakker og bliver Lasses handicaphjælper frem mod hans død. Det er stærke sager at læse om, og jeg var dybt berørt flere gange. Døden kommer til os alle, men når den kommer for tidligt er det meget svært at forholde sig til den. Særligt rørt blev jeg af kapitlet “Den sidste emoji” hvor Jannik og Lasse kommunikerer over Facebook. Lasse fra Hospice. Jannik fra Singapore. Der er flere meget smukke rørende scener, der kalder tårerne frem.

Jannik har begået en meget smuk, rørende, barsk men allermest livsbekræftende fortælling i formen lyrisk prosa. I bogen refereres til 80’ernes og 90’ernes musik, og der er lavet en playlist på Spotify, så man som læser kan lytte med, som en form for soundtrack til bogen. Jeg er vild med den form for kreativitet, og tværmedialitet. Bogens forord er desuden skrevet af Jonathan Elkær fra duoen Phlake, som også var en nær ven af Lasse. Titlen “Elektrisk blå som et 80’er digt er fra en strofe i Søren Ulrik Thomsens digtsamling “Det værste og det bedste” hvor det lyriske jeg, tilkendegiver sine tanker om det værste og det bedste. Bogens cover har format og udtryk som en cd og farverne emmer af 80’er stemning.

Døden kommer som skrevet til os alle, og den er forbundet med tab og sorg. Litteraturen kan hjælpe os til at forstå døden bedre. Til at mærke, hvad der sker i os følelsesmæssigt, når vi kommer tæt på den. Paradoksalt får den os til at tænke på livet, og det er især det denne bog kan. Hovedkarakteren oplever, at vennens død får ham til at reflektere over eget liv, og han vælger at omlægge sit liv, træffe nogle valg, der gør, at han kan forfølge det liv med de værdier og drømme, der er betydningsfulde for ham.

“De der siger, at døende bør tale med en præst eller en psykolog, har misforstået det hele. Det er omvendt. Det er alle os andre, der bør tale med en døende.”

“Elektrisk Blå som et 80’er digt udkom 23. juli og er Jannik Landt Fogts debut, og den får mine aller varmeste anbefalinger.

Til venstre: Playliste på Spotify

Til højre: Forfatter Jannik Landt Fogt

Litteraturen på Folkeuniversitetet i Aalborg

Folkeuniversitet i Aalborg har altid spændende tilbud indenfor det litterære område, og således også i år. Jeg vil kort ridse tilbuddene op i overskrifter for derefter at gå mere i dybden med et af tilbuddene, hvor jeg er blevet personligt inviteret af foredragsholderen. Hvis du er interesseret i datoer og priser henviser jeg til Folkeuniversitets hjemmeside https://fuaalborg.dk/aalborg/

Skandaler i litteraturen – En foredragsrække, hvor der tages fat på: 1. Skandalebogen Madame Bovary. 2. Herman Bang – skandaleforfatter og moderne selviscenesætter
3. Thit og Johannes V. Jensens skandaløse søskendeforhold.

Litteratursamtaler – Her ledes læsningen af værker fra verdenslitteraturens øverste hylde over 4 gange. Her bliver litteraturlæsningen til dannelse, fordybelse og eftertanke.

Grønland i dansk litteratur og medier – en temadag om Grønland i dansk litteratur og medier.

Fra velfærd til krise – Dansk litteratur 1960 – 90. – Foredrag om temaer som familien, køn, identitet i dansk litteratur.

Modernismens ansigter – En foredragsrække, som handler om, hvordan sammenbruddene i kølvandet på Første Verdenskrig skabte grobund for modernismens radikale brud med fortiden. Foredragene vil i nedslag følge udviklingen i den moderne musik, dans, film, kunst og litteratur.

Tove Ditlevsen og de nye danske forfattere – Et foredrag baseret på interessen for Tove Ditlevsens forfatterskab og forfatterindeidentitet. Den såkaldte ‘Tovefeber’, rammer et bredt publikum, men særligt de nye, toneangivende kvindelige forfattere har med god grund kastet deres kærlighed på Ditlevsen.

Tegneserien er død, længe leve Comix – Et foredrag om hvordan man kan forstå tegneserier i perioden op til 2020’erne? Populærkulturen og filmbranchen har haft kronede dage med både merchandise, animerede og live action produktioner til både tv, streamingtjenester og biografen. Hvordan kan det være, at tegneserier stof er godt kulturstof? Og hvor er tegneserien som fænomen på vej hen i en kultur, hvor publikum er erstattet af dedikerede og deltagende fans?

Johannes V. Jensen: Kongens fald – Et foredrag om det 20. århundredes bedste danske roman.

For kort tid siden fik jeg en invitation af Birgitte Krejsager mag.art. ph.d. i nordisk litteratur & cand. jur. ph.d. til at deltage i foredragsrækken “Litteratursamtaler” på Folkeuniversitetet i Aalborg. Jeg sagde ja tak med det samme. Jeg følger i forvejen Birgitte på Instagram, hvor hun på profilen https://www.instagram.com/litteratursamtaler.med.mening/ formidler litteraturvidenskab på højt niveau med fokus på litteraturens betydning for kultur og dannelse i Europa. Du kan læse mere om, hvordan hun arbejder med litteratursamtaler mm. på hendes hjemmeside https://www.litteratursamtaler.dk Litteratursamtalerne finder sted over fire gange, og der sættes fokus på fordybelse og samtaler om litteraturens store værker. Birgitte leder læsningen af værker fra litteraturens øverste hylde med fokus på dannelse, fordybelse og eftertanke.

Sideløbende med litteratursamtalerne udbyder Folkeuniversitetet i Aalborg også en foredragsrække under temaerne Kultur, sociologi & Samfund, der hedder “Vores Europæiske Hus – Europæiske værdier og kultur” ligeledes med Birgitte Krejsager som foredragsholder. Foredragene tager afsæt i en præsentation af litterære værker og viser, hvordan litteraturen er stor kunst, der bidrager til og afspejler de europæiske og humanistiske værdier. Foredragsrækkens ærinde er, at udfordre, inspirere og opfordre til refleksion over nogle af de værdier, vi har det med at tage for givet og samtidig gør os klogere på, hvordan vi skal agere som mennesker i de realiteter, der former fremtiden. Foredragsrækken er delt op i tre dele.

  1. Europæisk humanisme og akademisk frihed.
  2. Oplysning, frihed og rettigheder.
  3. Dannelse for mennesker i dag.

Til Litteratursamtalerne læses der værker, som indgår i foredragsrækken Vores Europæiske Hus, men Litteratursamtalerne er et selvstændigt tilbud uafhængigt af foredragsrækken.

Jeg glæder mig ualmindeligt meget til at lære om litteraturens store værker, og selvom min primære interesse er dansk litteratur, så tænker jeg at verdenslitteraturens rolle i forhold til værdier, kultur og dannelse er interessant at sætte i forhold til den danske litteratur. Birgitte Krejsager udtaler i avisen Nordjydske søndag den 31. august 2020 “I danmark har vi ikke tradition for at mobilisere klassikere i en kampsituation” og foredragsrækken “Vores europæiske hus vil råde bod på dette og revitalisere kendskabet til vores europæiske fundament. Et fundament bygget på samarbejde, fællesskab og internationalisme, men som i følge Marlene Wind, professor ved Center for Europæisk politik er truet af “tribalisme” En moderne stammetænkning hvor befolkningsgrupper søger sammen med dem, der ligner dem selv, og bekæmper dem, der står udenfor. Det er derfor, ifølge Birgitte Krejsager, tid til at hente de store litterære værker frem, hvori der kan hentes inspiration, så vi kan fordybe os i de europæiske demokratiske og humanistiske værdier.

Udover de to forløb med Birgitte Krejsager deltager jeg også i foredragene Fra velfærd til krise – Dansk litteratur 1960 – 90 og Tove Ditlevsen og de nye danske forfattere.

Jeg glæder mig over den vifte af litterære tilbud, Folkeuniversitetet i Aalborg byder på.

Anmeldelse af “TRITONUS- En skærgårdsfortælling” af Kjell Westö

Titel: TRITONUS – En skærgårdsfortælling” Forfatter: Kjell Westö. Oversætter: Jesper Klint Kistorp. Sider: 414. Forlag: Gutkind. Udgivelsesår: 2020

TRITONUS er en fortælling om den 58 årige berømte dirigent Thomas Brander, der ser sig selv som en mand i sine bedste år, men selvbilledet krakelerer lige så stille. Kunstnerisk er han gået i stå uden at han vil erkende det, og hans kærlighedsliv er ikke eksisterende efter at hans meget yngre musikerkæreste Krista er begyndt at ses med den jævnaldrende succesrige dirigent Kallasmaa. Krisen får Thomas Brander til at flytte ud i den finske skærgård, hvor han beslutter sig for at opføre et gigantisk stort luksus sommerhus, som han kalder TRITONUS. Pludselig er han en verdensmand i det lille lokalsamfund.

Her møder han naboen Reidar Lindell, som er skolepsykolog og amatørmusiker. Lindell er meget aktiv i lokalområdet og snart lærer Brander de fleste at kende på godt og ondt. Mens Brander beskæftiger sig med Mahler, Sibelius og hele den klassiske musiks verden har Lindell et lokalt band, der spiller covernumre til private fester og lokale arrangementer. Trods forskelligheden i deres musikalske universer finder de en fælles tone i omgangen med hinanden. Brander konfronteres med den sociale ulighed og med de problematikker, der er i lokalsamfundet, mens han på samme tid forsøger at holde fast i sin smuldrende karriere. Lindell kæmper både med sit band, med den unge utilpassede Jonas og med sit kærlighedsliv. Begge har de det til fælles, at de har svært ved at tale om deres udfordringer, hvilket kommer til udtryk i alle deres relationer og i særdeleshed i forhold til deres nærmeste.

I romanen tager Kjell Westö fat på aktuelle og globale problematikker som klimakrisen, #metoo-bølgen og fremmedhad, men bestemt også tematikker som social ulighed og kulturforskelle mellem storbyliv og provins, venskaber, berømmelse, forfald, kærlighed og ensomhed. Handlingen udspiller sig over et år og fortælles fra såvel Branders som Lindells perspektiv. Romanen emmer af musik, og selvom jeg ikke er kyndig ud i klassisk musik, så tror jeg 100% på det fortalte, når Kjell Westö slynger om sig med musikalske begreber og med en lethed skriver om den klassiske orkesterverden. Titlen på bogen TRITONUS som også er navnet på det luksus sommerhus, Brander lader opføre, er en musikalsk term, en slags dissonans kaldet djævleintervallet. Denne musikalske tern bliver et symbol på den pendlen der er i romanen mellem harmoni og dissonans i forhold til de forskellige problematikker.

Trods min manglende viden og indsigt i den klassiske musikalske verden, nød jeg virkelig at læse bogen. Ind i mellem måtte jeg have fat i en ordbog for at forstå nogle af termerne, men den passion for musikken som romanen er gennemsyret af smittede. Mahlers 2. symfoni nævnes mange gange, hvilket inspirerede mig til at lytte til den på Spotify. Det er vidunderligt, når litteraturen kan inspirere og endnu mere vidunderligt er det, når den inspirerer til en anden kunstart. Sprogligt var jeg begejstret fra start til slut. Det er ikke en pageturner i den forstand, at der en fart på handlingen, tværtimod. Der en langsommelighed og en dvælen ved problematikkerne, som er vidunderlig, men det skal passe til humør og temperament, og jeg tror bogen læses bedst, hvis man er forberedt på dette.

Kjell Westö (f. 1961) er en af Finlands førende og mest læste forfattere. Han har senest udgivet romanen “Den svovlgule himmel” I 2014 modtog han Nordisk Råds Litteraturpris for “Luftspejling 38”

TRITONUS – En skærgårdsfortælling udkom 21. august 2020.

Anmeldelse – “Ud af slumreland” af Mikkel Mosen

Titel: “Ud af slumreland” Forfatter: Mikkel Mosen. Sider: 476. Forlag: Montagne. Udgivelsesår 2019

“Jeg ville ud af tungsindigheden og ind i glæden. Men var jeg andet end en desperat familiefar med verdensfjerne kunstnerdrømme på midlertidig udgang fra det uundgåelige voksenliv?”

Romanen “Ud af slumreland handler om Eik Enghoff, som lever et almindeligt liv med kone, børn og et godt job. De har taget springet fra et hektisk arbejdsliv i København med små børn til et liv på Ærø, hvor planen var, at de skulle få mere tid til at udleve deres drømme. Eiks kone lever drømmen med selvstændig virksomhed i udvikling. Hun designer og producerer lædervarer. Eik derimod arbejder mere end fuldtids på det lokale turistbureau for at tjene penge til familien og kan på ingen måde finde tid og entusiasme i forhold til at skrive den roman, han har drømt om at skrive i 16 år. Han føler sig fanget mellem job og livet som småbørnsfar, hvilket Mikkel Mosen beskriver på formidabel og ærligste vis;

“Selv om det måske er den største oplevelse i livet at blive far. Man støtter sin partner og ser sit barn blive født og ved, at alting er forandret, man er en familie. Men lige der tænker man ikke på, at det er de næste ti-femten år af ens liv, man virkelig er sat på prøve. Man er stadig ung, man har stadig drømme, men pludselig har man også mange udgifter. Man kan skifte bleer i blinde, man vænner sig til søvnunderskud, larm, gråd, rod og mad på gulvet, man går lange søvndyssende ture med barnevognen, man kommer for sent på arbejde efter at have afleveret et grædende barn i institution og chefen skuler til én, når man må gå til tiden for at hente barnet igen, inden institutionen lukker, og så kører man videre til legeaftaler og fritidsaktiviteter. Man køber ind hele tiden og laver mad, som børnene ikke vil spise. Man ved, hvad der kommer til at ske fra halv syv om morgenen til klokken otte om aftenen. Hver dag. Sådan ser ens liv ud nu”

En dag ringer Eiks gamle gymnasiekammerat Jasper Jastrau, der er kendt og berygtet som rebelsk gonzojournalist. Gensynet med den antiautoritære og frisindede journalist og forfatter Jasper bliver begyndelsen på et definitivt selvopgør, hvor Eik sætter sig for at genopdage ungdommens forsømte værdier og drømme. Jasper skal skrive om Ærø og om at udleve drømmen om et enklere liv med plads til drømmene, og han bosætter sig sig hos Eik og hans kone og bliver lynhurtigt populær blandt jetsettet på øen. Eik soler sig i skyggen af Jaspers enorme popularitet og begynder selv at leve livet lidt mere farligt. Han beslutter sig for at tage med Jasper på roadtrip. En tur med rock’n roll, stoffer, skrivefrihed, sex, og løgne. En tur, der kommer til at vende op og ned på Eiks drøm om at blive forfatter.

Bogen emmer af stemning og er fyldt med litterære henvisninger til Tom Kristensens “Hærværk” med den fordrukne journalist Ole Jastrau, til Ib Michael, til Karl Ove Knausgård, Peter Matthiesen og ikke mindst til Morten Sabroo, som spiller en stor og afgørende rolle i bogen. Det helt store forbillede for hovedpersonen Eik og Jasper og i virkelighedens verden for Morten Sabroe er den amerikanske journalist og forfatter Hunter S. Thomsen, som blev kendt som skaberen af “gonzo” journalistikken, som er en delvis fiktionspræget stil, der inddrager journalistens egen person og reaktioner. Gonzojournalistikken og Hunter S. Thomsen har en stor plads i romanen.

Man fornemmer ligeledes Hemingway hele vejen igennem romanen med beskrivelsen af forfatterlivet, drømmene, moleskinsbøgerne og al den whisky, der indtages. Der er en snert af filmen “Midnight in Paris” over den, dog med en langt større seriøsitet, end der forekommer i filmen. Der ryges, der drikkes, der kneppes, og der skrives, og der er langt hen ad vejen dømt mandehørm, som man fascineres af og i et splitsekund ønsker at være en del af, hvis man bare et kort øjeblik i sit liv har haft et ønske om at leve forfatterlivet. Men bogen er så meget mere end det. Den har det helt simple budskab om, at livet er komplekst, og at der ikke findes nemme løsninger, og slet ikke i forfatterverdenen, men at der må arbejdes hårdt for ens drømme, at der er en hverdag for alle, også for berømthederne.

Et tema i bogen er også forskellen på at være almindelig og på at være noget særligt. Det særlige og det anderledes fremhæves som det spændende. Her er jet-settet på Ærø et godt eksempel. Det almindelige og det hverdagsagtige er bestemt ikke efterstræbsomt, når man har kunstnerdrømme. Familielivet og familieformer er ligeledes et omdrejningspunkt i romanen. I det hele taget handler bogen om livet, om det at skabe sammenhæng mellem hverdag, praktik og drømme og kærlighed.

Mikkel Mosen skriver i sin debutroman imponerende godt, uanset om det handler om hovedpersonens drøm om et forfatterliv eller om hans hverdag som småbørnsfar med et alt for presset arbejdsliv. Romanen afspejler en stor viden indenfor litteratur og en grundig research. Jeg er blæst bagover og har skænket mig en ren whisky, (som kun blev nippet til 😉 ) blot for at føle mig som en del af slænget i romanen, som jeg helt sikkert kommer til at genlæse på et tidspukt på grund af den helt særlige forfatterstemning.

Anmeldelse – “Hummerens skjold” af Caroline Albertine Minor

Titel: “Hummerens skjold” Forfatter: Caroline Albertine Minor. Sider: 296. Forlag: Gutkind. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar fra Gutkind.

“Barndommen er en ø, der synker i havet. Før eller siden må man forlade den, og man bliver kun så klar, som man bliver”

Sådan lyder et citat fra bogen, der er en flerstemmig roman, hvori man primært hører om de tre søskende Ea, Sidsel og Niels, som lever meget forskellige liv. Ea bor i San Francisco, hvor hun bor sammen med fotografen Hector og hans datter Coco. Sidsel er enlig mor til Laura og arbejder som konservator på et museum i København. Niels lever et mere flagrende liv og uden fast bopæl. De har ingen særlig kontakt med hinanden, men forskellige situationer gør, at de får brug for hinanden, da Sidsel skal rejse til London i forbindelse med en arbejdsopgave og Ea har taget kontakt til en clairvoyant i håb om at få kontakt med deres afdøde mor.

“Hummerens skjold” er en fortælling om familiens mytologi. Om at svigte og yde omsorg, om brudte forbindelser og de forbindelse, der overskrider forventninger, formåen og ind i mellem livet selv.

Det har været en meget blandet læseoplevelse for mit vedkommende. Sprogligt har jeg været forført hele vejen igennem. Rent stilistisk er der kredset om hver enkelt sætning og konstruktionen af disse. Man er ikke i tvivl om, at det er en af tidens stærkeste prosaister, der har skrevet bogen. Temaerne i bogen er evigt gyldige – børn, der har haft en kompleks barndom, og som skal adminstrere denne kompleksitet i deres voksenliv i forhold til egen identitet og i relationen med andre. Selvom det er Ea, Sidsel og Niels, der er hovedkaraktererne i romanen, er der et stort og komplekst persongalleri, som jeg har haft svært ved at holde styr på. Det kunne have været en hjælp, hvis der har været en oversigt over disse personer i en indledning til romanen i forhold til overblik. Caroline Albertine Minor har valgt at lave en flerstemmig roman, og dermed skifter perspektiverne i bogen fra kapitel til kapitel. Det er et interessant greb i forhold til at se familiens mytologi fra flere perspektiver, men som med det store persongalleri oplevede jeg også perspektivskiftene som komplekse. Der er mange, som har stemmer i romanen.

Samlet set har jeg kunnet mærke sproget men ikke karaktererne i romanen. Jeg er ikke blevet berørt af dem og af handlingen i bogen. Måske skal den læses igen for at samle de mange tråde. Et er sikkert. Det handler om at holde tungen lige i munden for at bevare overblikket.

Udover “Hummerens skjold” har Caroline Albertine Minor (f. 1988) fået udgivet følgende værker:

“Pura Vida” 2013 (Debutroman)

“Velsignelser” (Novellesamling, der blev tildelt Michael Strunge Prisen, prisen Den svære To’er fra Danske Skønlitterære forfattere samt P. O. Enquist pris og blev desuden premieren af Statens Kunstfond)

“Hummerens skjold” udkommer i dag torsdag den 20. august

Foto nederst fra Forlaget Gutkind

Anmeldelse – “Står på tæer under vand” af Daniel Boysen

Titel: “Står på tæer under vand” Forfatter: Daniel Boysen. Sider: 89/Oplæst på Spotify 18,47 minutter. Forlag: Silkefyret. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar fra forfatteren.

“Vi bestiger

verdens højeste

bjerg

vi går rundt

og mærker det

som havbund under os”

Daniel Boysen har begået en digtsamling, som indskriver sig i klimalitteraturen. Hvordan ser vi naturen? Det er det helt afgørende spørgsmål, som klimalitteraturen på forskellig vis kredser om. Bekymringerne for klimaet tager til, hvilket også afspejles i litteraturen. Klimalitteraturen skaber et refleksionsrum i en virkelighed, hvor vi er ved at indse, at mennesket ikke er altings målestok..

“Står på tæer under vand” er en smuk smuk kunstnerrisk digtsamling med ord ledsaget af fotografier. Smuk, melankolsk og sanselig er de ord, der kommer til mig først, når jeg læser digtene, der kredser om en dystopisk fremtid, hvor verden er oversvømmet af vand. Titlen fremkalder alene en klaustrofobisk følelse af at drukne, og dermed en angst for det scenarie, som i en årelang klimadebat har været præsenteret i større eller mindre omfang.

“havene stopper

med at lytte

til kysten

bølgerne lægger sig

som højhuse

en fisk bor

øverst oppe

med udsigt

til vandet”

Digter jeg’et befinder sig et sted mellem drøm og virkelighed og forholder sig til verden og ser ud over en virkelighed, hvor bjerge er ny havbund og fisk er naboer. Verden er vendt på hovedet, og vi efterlades som læsere med et behov for refleksion. Er det virkelig den verden og den fremtid, vi står overfor?

“drømte du

det her

er vi lysvågne

er vi her slet ikke”

Rent stilistisk er digtsamlingen bygget op over tre afsnit; 1. Havene æder alt. 2. Falder falder. 3. Solskin i den blindes stue. Titlen på sidste afsnit stammer fra titlen på et maleri af Anna Ancher fra 1885.

Lyset er der, men den blinde kvinde kan ikke se det – skal det ses som et symbol på, at vi i dag er blinde for “lyset” at vi stadig kan gøre en forskel i forhold til klimakrisen?

Der er også som det allerførste i digtsamlingen et citat fra sangen “It’s a jungle out there” af Randy Newman. En sang om en verden i kaos https://www.youtube.com/watch?v=BhKlBH2_dVY

Daniel Boysen leger både med klassisk dansk billedkunst og amerikansk musik i digtsamlingen, som jeg vil kategorisere som en mellemting mellem ren lyrik og lyrisk prosa. Hver strofe kan læses individuelt men bindes sammen til en helhed. Det virker stærkt, at hele digtsamlingen har et samlet tema og en samlet fortælling.

Jeg kan have det svært med lyrik. Det er ikke en nem tilgængelig genre for mig. Det fungerer alt andet bedre, når lyrik læses højt, og også dette har Daniel Boysen taget højde for. På Spotify finder du “Står på tæer under vand” oplæst af forfatteren selv og med musik af Martin Lau. Den oplevelse skal du unde dig selv. 18,47 minutters lyrik tilsat en smuk melankolsk undertone. Men er du til lyrik og er du æstetiker vil du elske digtsamlingen i bogform med dens dybblå omslag lavet af Maja Baadstorp, ordene og ikke mindst de meget smukke fotografier taget af Mariana Gil.

Jeg kendte ikke til Daniel Boysen før denne anmeldelse, men jeg er forført af ord, smukke billeder og kreativitet, så i skrivende stund har jeg bestilt hans anmelderroste “En vase i brystet”

Litteratur, der beskæftiger sig med verdensomspændende problematikker, er essentiel i forhold til, når der skal arbejdes på løsninger på problematikkerne. Min tidligere specialevejleder og professor i filosofi Finn Thorbjørn Hansen har inden for innovationsforskning udviklet et nyt begreb om ‘eksistentiel og undrings-dreven innovation, og på et foredrag sidste år fortalte han om, hvordan ide-generering og kreativitet kunne fremmes ved at starte processerne med højtlæsning fra litteratur eller ved at spille et stykke musik. På denne måde blev de involverede berørt forud for de kreative processer, og deres ideer syntes at have et mere humanistisk perspektiv. Derfor er Daniel Boysens digtsamling bl. a. et væsentligt bidrag i forhold til klimakrisen.

Daniel Boysen har flere værker bag sig:

“Alt kan samles igen” digte 2015

“Røntgen” Digte 2015

“Fordi ilden er vores”, roman i opbrud 2016

“En vase i brystet” Digte 2018 (Af Litteratursiden kåret som “En af årets bedste”

“På sit yderste” Roman 2019

Fotografier af Mariana Gil

Anmeldelse – “Det er de danske som flygter” af Lise Ringhof & Erik Valeur

Titel: “Det er de danske som flygter” Forfattere: Lise Ringhof & Erik Valeur. Sider: 528. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar fra Gutkind.

“Det er de danske som flygter” er første selvstændige bind i en romantrilogi om familien Brinch og danskerne i det 20. århundrede.

Vi møder skippersønnen Erling Brinch fra Fanø, hvis liv forandrer sig afgørende, da han som syvårig mister sin lillebror ved en drukneulykke. Kort efter møder han Hubert, en mærkværdig vanskabt dreng fra den lokale fattiggård. De indleder et hemmeligt meget nært venskab, alt imens verden omkring dem forandres.

Erling forlader sit barndomshjem i Sønderho og også Hubert, da han som ung tager ud at sejle. Han ender sin rejse i København, hvor han påbegynder og fordyber sig i lægestudiet. Han knytter nye venskaber blandt borgerskabet og forsøger at frigøre sig fra sin fortid og det fiskersamfund han kommer fra.

Udenfor raser Første Verdenskrig, og Erling bliver førstehåndsvidne til historiske begivenheder, mens han på samme tid forelsker sig hovedkuls i den oprørske Kate, der har viet sit liv til at rejse ud i verden og redde liv. I storbyen sker der gradvise sociale, kulturelle og politiske omvæltninger, og Erling flygter fra Kate og slår sig ned i Vejle, hvor han gifter sig med en af byens rigeste piger, som han får datteren Eva sammen med. Snart efter marcherer tyskerne ind i landet, og med besættelsen begynder et mørkt kapitel i Erling Brinch og danskernes liv.

“Det er de danske som flygter” er en roman, der er bygget op om fiktive karakterer, men med Danmarkshistorien som ramme for fortællingen. Det er en fortælling om slægters gang, krig og kærlighed, fremmedhad og venskaber og danskernes folkesjæl.

Lise Ringhof og Erik Valeur fik ideen til romanen på lange gåture langs kysten på Fanø, hvor de også er bosat en del af året. De ønskede at fortælle en stor samlet historie om danskerne samt beskrive en familie, der forgrener sig gennem landet, og på den måde lave forskellige historiske nedslag.

Det er efter min mening lykkedes til fulde og mere til. Mine forventninger til romanen var store, for der lå et tvist af storhed i netop det at ville fortælle Danmarkshistorie. Det har været så interessant at blive guidet gennem såvel litteraturhistoriske nedslag med Brandes, Herman Bang, Johannes V. Jensen, Agnes Henningsen og Thit Jensen som historiske nedslag som kvindernes stemmeret og 2 verdenskrige. Det helt unikke ved historien er karaktererne, som man lærer at kende og som man virkelig kommer til at holde af. De er beskrevet så levende og med så stor menneskelig indsigt, at man berøres dybt af deres oplevelser hver især. Især er relationen mellem den komplekse hovedperson Erling og hans ven Hubert særdeles stærk og rørende, og jeg har grædt flere gange gennem læsningen af romanen og ikke mindst til sidst. Der er ingen relationer i bogen, der forekommer nemme, men ej heller utroværdige. Dog er der et lidt klichefyldt greb, der bruges flere gange, nemlig de utilsigtede graviditeter hos kvinderne i historien, men netop graviditeterne er brugt som overgange til nye generationer, og da det er en slægtsroman køber jeg præmissen. Særligt stærkt er de mange tilbagevendende og ind i mellem svære samtaler, der finder sted under billedet “Vanessa” i barndomshjemmet. Et billede af den fuldriggede skonnert, som Erlings tipoldefar, og generationer efter ham har sejlet med, og som bliver en klar markør for de stærke traditioner og forventninger der er i familien, om at disse fortsættes.

Det er de fantastisk stærke karakterer, der sammen med et stykke Danmarkshistorie, der gør, at bogen er helt unik. Det er en stor bog. Der er storhed over den, og det er med største ydmyghed, at jeg skriver denne anmeldelse. Jeg glæder mig ubeskriveligt til de næste to bind i serien. Bind 2 og 3 udkommer i henholdsvis 2021 og 2022. Og lur mig om der ikke er nogen, der køber filmrettighederne til trilogien. Jeg vil i hvert fald sidde på de bedste pladser i biografen, hvis det skulle ske.

“Det er de danske som flygter” udkommer i dag torsdag den 13. august 2020

Fotos nederst fra forlaget Gutkind.