Titel: “Værelse samlet af kvinder”. Forfatter: Katrine Grünfeld. Sider: 280. Forlag: Grif. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Forlaget Grif.
Jeg er 52 år, skilt, handicaphjælper og godt på vej ind i overgangsalderen præcis som hovedpersonen i Katrine Grünfelds bog “Værelse samlet af kvinder” men så stopper ligheden også. Jeg flyttede ikke ind til min veninde, heftigt rygende og drikkende papvin, da jeg blev skilt, men jeg genkender alligevel mange af de tanker og følelser hovedpersonen går igennem.
Katrine Grünfeld har skrevet en på en gang poetisk og fanden i voldsk skilsmisseroman.
Romanen følger den navnløse hovedpersonen det første skelsættende år efter skilsmissen. I starten flytter hun ind til sin veninde M, der er blevet forladt af sin mand til fordel for en yngre kvinde, som han har “kneppet menstruerende på deres sofa” og efterladt et synligt minde derfra i form af en rødlig plamage. Hovedpersonen og veninden M reflekterer over tilværelsen sammen alt imens deres børn på skift bor hos dem. Hovedpersonens teenagebørn er i starten sure og krævende og ind i mellem får jeg som læser lyst til at kvæle dem – bare lidt… Hovedpersonen er en skurk i deres øjne, fordi hun har valgt at forlade deres far, som også er i sorg og krise. Men børnene er jo som bekendt dem, som betaler prisen for en skilsmisse, så hovedpersonen nurser dem, så godt hun kan, alt i mens hun ind i mellem svines til af dem. Åh det gør ondt at læse, men det handler dybest set om teenageliv og ikke mindst om sorg… det bliver heldigvis bedre.
“Hvordan fortælle sine børn, at sorg er hulter til bulter, ingen rækker af ordnede ord, ingen hele sætninger, ingen god ro og orden, ingen rettidig omhu.”
Hovedpersonen dater halvhjertet, arbejder som handicaphjælper, hvilket er skildret fuldstændigt formidabelt, og flytter efter et stykke tid hos veninden ind i en lejlighed, hvor hun mødes med sin nabo, en ældre kvinde, på bagtrappen, og en fin relation åbenbarer sig. Der er op- og nedture hos hovedpersonen, men hun bakkes op omkring sin skilsmisse af sin mor, som efter egen skilsmisse har fået nyt liv… og som nøgternt gennem bogen sætter ord netop dette:
“…det var som at slippe ud af et fængsel, da jeg gik fra din far, alle har fortjent at blive skilt, skilsmisser slanker, man bliver klogere af at blive skilt, får nye venner, et nyt hjem, min kusse er våd igen, og jeg er så glad for min nye bordplade i eg, bare vent.”
Bogen er rørende og humoristisk og meget sigende om det at være kvinde i 50’erne. Sorg, krise, frisættelse og det at være midaldrende er de gennemgående temaer. Formen minder om lyrisk poesi – en form, jeg er blevet meget begejstret for at læse. Det er som om, at de stærke følelser trænger virkelig godt igennem i denne strenge form.
Bogen udkom 5. marts 2021.
