Anmeldelse af “Kvinde set fra ryggen” af Jesper Wung Sung

Titel: “Kvinde set fra ryggen” Forfatter: Jesper Wung Sung. Sider:384. Forlag: Politikkens Forlag. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Politikkens Forlag.

“Hun må lægge øre til sin nakke. Den er snart mere portrætteret end nogen konge eller dronning. Når Ida har håret løst eller samlet i en fletning, giver folk udtryk for deres skuffelse. De vil se Københavns mest kendte nakke. Den nakke har jo vinger. Den skal udstilles i London, og den går som varmt brød. Den er blevet verdensberømt i deres lille kreds af mennesker. Vilhelm, der aldrig har kunnet sælge noget, har med den nakke ramt en mindre guldåre. Ida hader det, når nogen sniger sig om bag hende for at tage dagens helt i øjesyn. Dette smalle undseelige bindeled mellem krop og hoved. Hvad er der med den nakke? Der er kvinder, som kan finde på at løfte op i hendes hår, og Ida har lyst til at sparke bagud som en hest”

Da jeg har vendt sidste side i “Kvinde set fra ryggen, er jeg rørt, dybt rørt. Over Idas histoire og over, at Jesper Wung Sung har givet hende en stemme. Det smukke og det smertelige forenes i denne historie, der handler om kunst, kærlighed og kompromisløshed. Der er få bøger, jeg kan mærke i kroppen blot ved at se på ryggen af dem i min bogreol. Denne bliver en af dem.

Forlaget skriver om bogen: Vilhelm Hammershøi er den dyreste og måske største danske kunstner nogensinde. Hammershøis værker sælges for tocifrede millionbeløb, ligesom millioner af museumsgæster har beundret kvinden på lærredet, men de færreste ved, hvem hun er. Ida Ilsted. Ida Hammershøi. “Kvinde set fra ryggen” er en roman om dette menneske. Et forsøg på at vende hende mod verden og give hende en stemme”

Bogens handling starter i 1890, hvor Idas storebror Peter vender hjem til Stubbekøbing på sommervisit. Han har taget sin unge ven og malerkollega Vilhelm Hammershøi med sig. Inden sommeren er ovre er Ida og Vilhelm forlovede. En forlovelse, der ikke påskønnes af hverken Idas ellers Vilhelms mor. Idas mor er flere gange indlagt på sindsygehospitalet Oringe, og er absolut ingen støtte for Ida. Vilhelms formuende mor har altid dyrket Vilhelm som et vidunderbarn, og hun mener, at Ida er i vejen for Vilhelm kunstnerkarriere. Ida træder usikkert ind i en ukendt verden af museer, kunstnerkredse og udlandsophold. De rejser efter motiver. De flytter ind i gamle lejligheder, yderst minimalistisk indrettede og hvis formål er, at de skal tjene som rum for malerierne. Ida er gift med et menneske, der kun vil én ting her i tilværelsen: at male. Hun bliver Vilhelms livsledsagerske og foretrukne model. I maleri efter maleri, år efter år, står og sidder hun model for sin mand.

Der er stærke passager i bogen, om hvordan Ida fysisk lider under at sidde model for sin mand, og om hendes tanker om sig selv og det liv, hun lever. Jeg kom gennem hele mit følelsesregister, mens jeg læste bogen. Hvor har jeg været forarget og vred på Vilhelm Hammershøi ind i mellem, og tænkt, at han var den største egoist, for så præcis som Ida at føle ømhed kort efter. Kærligheden mellem dem er så stærk på trods af at den fremstår ligeså minimalistisk som Vilhelm Hammershøis malerier.

Det er en helt unik historie fortalt af Jesper Wung Sung. Sproget er smukt, enkelt og helt igennem en nydelse at læse, og så er bogens cover en fryd for øjet med Hammershøis motiv “Interiør med ung kvinde set fra ryggen -1903-1904”

Bogen udkom 10. marts 2021

Foto: Les Kaner