Anmeldelse af “Pigen fra det store hvide skib” af Jesper Bugge Kold og Mich Vraa.

Titel: “Pigen fra det store hvide skib. Forfattere: Jesper Bugge Kold og Mich Vraa. Sider: 394. Forlag: Lindhardt og Ringhof. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Lindhardt og Ringhof.

“Man kan aldrig være sig selv. I en mellemstor by som Odense er der øjne overalt. Hvis jeg boede på landet, ville der være færre, men til gengæld ville de alle sammen kende mig. Det ville være endnu værre, for de ville vide, hvad jeg var engang. De ville aldrig lade mig glemme det”

Den 23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. En humanitær indsats fra Danmark i Koreakrigen. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der skal arbejde ombord på skibet. Forinden har Molly arbejdet som operationssygeplejerske i Odense, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse kommer på overarbejde med døende og hårdt sårede skudofre. Krigen skulle være slut, men der opstår voldsomme kampe mellem modstandsfolk og tyskere. Skud og eksplosioner brager gennem gaderne, og det har grusomme følger. Befrielsen har også givet Molly barske og tunge personlige oplevelser med i baggagen, som hun gang på gang konfronteres med og skal forholde sig til på sin rejse med Jutlandia. På hospitalsskibet følger man Molly og tre andre sygeplejesker i deres udfordrende arbejde, og i de venskaber de knytter. Vi er på havet og som bølgerne går livet også op og ned hos Molly og de øvrige karakterer. Alle følelser er i spil. Der er kærlighed og had. Der er de gode og de onde. Kvinderne fremstilles langt stærkere end mændende. De er heltene.

Sideløbende med fortællingen om Molly hører vi om Yun fra Korea. Yun er 11 år gammel, da hun mister sine forældre i krigen. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hende familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd. En flugt lige ind i helvede, og hvor hun gået grueligt meget igennem før hun på mirakuløs vis reddes af…… ja Molly. Hvordan deres skæbner flettes sammen vil jeg ikke afsløre.

Bogens to spor fungerer rigtigt godt. Molly og besætningen på Jutlandia, der er på vej mod Korea, og Yun, der flygter fra Korea. Der er lagt i kakkelovnen til et møde. At der er to forfattere på bogen fornemmes ikke rent sprogligt. Det flyder ensartet og godt hele vejen igennem. Interessant er det, at det er to mandlige forfattere, der skriver helt fantastisk i forhold til de tanker Molly har og måden, hvorpå der fortælles om de fire gennemgående sygeplejerskeres venskaber. Om yun, den 11 årige pige, der flygter. Det er mænd, der skildrer følelser og tanker hos det modsatte køn, og de gør det fabelagtigt, hvilket får mig til at tænke på den debat, der kører i forhold til, om skuespillere kan/bør spille en karakter med eksempelvis en anden seksualitet end deres egen. Det er en debat, der er interessant, og som der sikkert ikke er et endegyldigt svar på, men for mig at se er det netop en gave at forfattere og skuespillere kan skildre og fremvise karakterer og forskellige identiteter uanset eget ståsted. Det er det, deres fag handler om. Det er det, som er kvaliteten ved kunsten.

“Pigen fra det store hvide skib” er trods barske skildringer af en virkelighed en feel-good roman. Og den har en snert af lægeroman over sig, hvilket kunne virke plat, men her virker det godt. At blive beriget med et stykke verdenshistorie pakket ind i en fiktiv fortælling af denne karakter er en gave, og god underholdning.

Bogen udkommer i dag 23. januar 2021.

Foto: Søren Lagoni

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.