Anmeldelse af “Min Kristin” af Maria Helleberg.

Titel: “Min Kristin” Forfatter: Maria Helleberg. Sider: 861. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Gyldendal.

Hun sad her og udfyldte den rolle, hendes mand havde skabt til Rigsforstanderens hustru. Vor kære fyrstinde, som byrådet i Stockholm kaldte hende. De havde set hende sidde og amme under møderne. De så hende som mor og hustru, og hun lignede deres egne koner. Hun bemærkede alt det, Sten ikke ænsede, fordi han altid var aktiv. Han handlede, mens hun vurderede. Det var jo hendes eneste mulighed under disse lange møder, hvor hun var den eneste kvinde i forsamlingen

Kristin er sytten år, da hun bliver gift med Sveriges kommende rigsforstander, Sten Sture. Tiden er præget af politisk uro – unionen mod Danmark vakler. Da Sten mister livet i et sammenstød med den danske hær, overtager Kristin hans kampe. Gravid og uden krigserfaring leder hun, fra tårnet på Stockholm Slot, slaget mod den danske konge “Min Kristin” er en stærk historisk roman om storpolitik, kærlighed, begær, fødsler, forræderi og mord i 1500 tallet.

Jeg har været i selskab med romanen i hele december måned, og Kristin har nærmest boet inden i mig. Jeg har følt med hende i de mange mange stærke scener, der er i bogen. Flere gange har jeg taget mig selv i at sidde med alle muskler spændt i kroppen og med hvide knoer, forbi jeg har kunnet føle alt, det skete. Jeg har siddet med krydsede fingre for begivenheder, som bare måtte gå godt. Maria Helleberg skriver fantastisk livagtigt og indlevende om børnefødsler, om død, om elskov, om savn, sorg, om magt og misbrug af denne og om kærlighed. En sjov iagttagelse, jeg har gjort mig gennem hele læsningen, er at der er utrolig mange “kønne og velduftende” mænd med i romanen. Stort set de fleste “gode” mænd beskrives sådan, hvilket forekommer en anelse for utroværdigt, men omvendt lider Kristina også i sådan en grad, at hun fortjener alt det bedste omkring sig, og det kan forfatteren så give hende. Det er også med til at fortælle at trods krig og elendighed så lever passionen mellem mænd og kvinder stadig. Der er et stort persongalleri og meget storpolitik med i romanen. Maria Helleberg har ikke været fedtet med at dele ud af sin research i sin historie. Det gør desværre, at romanen efter min opfattelse bliver for lang og for tung. Jeg er således splittet i to i forhold til min samlede læseoplevelse. På den ene side en fuldstændig fantastisk roman skrevet ualmindeligt godt og på den anden side ville jeg ønske, at indholdet var kortet lidt ned, da der kan være en risiko for at miste læseren undervejs.

Maria Helleberg har med “Min Kristin” afsluttet sin reformationstrilogi. De to andre værker er “Stormene” fra 2017 og “Sommerfugl” fra 2018.

Foto: Robin Skjoldborg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.