24. December – Morten Pape.

Foto: Les Kaner

Morten Pape er julegaven i årets forfatterjulekalender og en forfatter, hvis bøger jeg har læst med største begejstring og med den største respekt. Jeg glæder mig meget til at følge hans forfatterskab i årene, der kommer.

Han debuterede som forfatter i 2015 med romanen “Planen” der handler om hans opvækst i Urbanplanen på Amager. Urbanplanen er rammen om en moderne dannelsesfortælling med indbygget danmarkshistorie set fra ghettoen. Morten Pape formidler med stærke karakterer, hvordan det har været at vokse op i et multikulturelt kvarter, hvor vold og kriminalitet var en del af hverdagen, og hvor hans familie var i opløsning. Morten Pape modtog Debutantprisen på Bogforum.

I 2018 fulgte hans anden roman “Guds bedste børn” fra samme miljø. En barsk og gribende fortælling om racisme, vold og svigt. Romanen er fiktion, men den bygger på sagen om drabet på Deniz Uzun. “Guds bedste børn” vandt Dr Romanprisen i 2019.

Han arbejder i øjeblikket på sin tredje roman “I ruiner” som udkommer i 2021.

Morten Pape er uddannet bachelor i film- og medievidenskab og på manuskriptlinjen på den alternative filmskole Super16. Han har været episodeforfatter på DRs dramaserie Liberty baseret på Jakob Ejersbos roman af samme navn.

Nedenfor kan I læse hans svar på de seks gennemgående spørgsmål i julekalenderen, og med denne afslutning vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul.

  1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Juletiden er en udfordrende tid for mig. Man må tage det sure med det søde og konstant gå på kompromis for at kunne holde det ud. Jeg må bare udholde at skulle lægge øre til irriterende julesange overalt, og i stedet glæde mig over at jeg kan føle mig kompenseret ved at drikke tre glas gløgg om dagen uden at have (alt for) dårlig samvittighed. 

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Jeg arbejder på at færdigskrive første udkast på min næste roman, som er det tredje led i min moderne Amager-trilogi. Den skal hedde “I ruiner” og handler om en helt normal middelklassefamilie ude hos parcelhusparadiset på Vestamager, som gennemgår en social og økonomisk deroute, da de mister en masse penge pga. Amagerbankens krak i 2011. Den udkommer i 2021.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Det har uden tvivl være Matias Faldbakkens syrede Frankenstein-roman “Vi er fem”, som udkom for lidt over et år siden. Sjældent har jeg været grebet så meget af en roman, og sjældent har jeg følt så stor ubehag og grint så højt som mens jeg læste den bog. Udover Faldbakkens roman, så læste jeg for første gang i sommer Hans Kirks klassiker “Fiskerne”, og det var en kæmpe læseoplevelse, som jeg glæder mig til at læse igen om nogle år.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Det er svært at sige. Selvom der stadig er meget indadvendthed, så ser jeg også interessante spor af en lyst og vilje til at skue længere ud mod verden og mod vores fælles historie og fortællinger. Og så er jeg spændt på hvor meget “corona-litteratur” vi får at se i de kommende år; forskellige takes på hvad den her pandemi og lockdown og globale fællesoplevelse har gjort ved os som borgere i både de store og små skalaer. Eller om der i virkeligheden går metaltræthed i det og at det egentlig ikke har det store litterære eller poetiske potentiale. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Jeg skal redigere min kommende roman og simultant begynde en opstart på en filmatisering af “Planen”, som jeg selv skal skrive manuskript til. Og så håber jeg, når min næste roman er udkommet, at der bliver mulighed for igen at tage rundt i landet og præsentere bogen og holde foredrag og møde læserne på bogmesser. Det savner jeg meget. 

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

De voksne medlemmer i min familie ønsker sig typisk ikke bøger i gave. Det bliver sgu nok mere noget med en brødrister og nogle ansigtscremer. Men jeg har heldigvis nogle små niecer, som jeg kan give nogle bøger i gave. Her har jeg fået anbefalet serien “Små mennesker store drømme”, som er børnevenlige biografier om nogle af de mest betydningsfulde og særlige personer, der har levet. Muhammad Ali, Rosa Parks eller Stephen Hawking, for blot at nævne nogle få.