22. December – Louise Juhl Dalsgaard.

 

Louise Juhl Dalsgaard er oprindelig uddannet bibliotekar. Hun debuterede i 2011 med digtsamlingen “Mit ønske om at dø er rent hypotetisk” og fulgte i 2014 op med digtsamlingen “Om arktiske heste” i en online tekst- og filmudgivelse. Hun har siden udgivet to romaner. Hun beskæftiger sig med flere forskellige genrer, og har også bidraget til flere antologier.

Hendes seneste udgivelse er digtsamlingen ‘I dag skal vi ikke dø’, der er skrevet i og om coronakrisen i foråret 2020. Sidstnævnte er på vej i min postkasse, og jeg glæder mig meget til at modtage den. Jeg finder den helt spæde “Corona” litteratur interessant, idet dens ord vidner om en historisk tid – et øjeblik i et liv. Den er skrevet mens vi alle har stået i en uvirkelig virkelighed og litteraturen kan indkapsle den virkelighed. Forfattere kan skrive om Corona for nu og for altid men intensiteten i et værk skrevet under nedlukningen vil altid være stærk. “I dag skal vi ikke dø” er digte, som alle er skrevet under den nedlukning, der ramte danmark den 12. marts 2020 som følge af covid19-pandemien. det er digte om en samfundsmæssig og personlig krise, om menneskehed og menneskehud og en virkelighed, hvor der bogstaveligt talt kun er to meter mellem liv og død.

I det følgende kan I læse Louise Juhl Dalsgaards svar på de seks gennemgående spørgsmål i julekalenderen.

  1. Hvad er dit forhold til december og til jul? 


December er for mig forbundet med lys. Jeg ved godt, det kan lyde næsten ironisk – ikke mindst årets udgave taget i betragtning: Solen har jo sammenlagt kun skinnet en time. Men altså: december er en mørk måned, og præcis derfor er det ekstra vigtigt med lys. Det kan være lys, vi hænger i kæder på træer i haven. Det kan være levende lys i vindueskarmen, men allervigtigst de lys, vi tænder for andre. Ikke mindst i en karantæneramt tid. Det behøver ikke at være spor abstrakt eller svært: Det kan være at købe et rugbrød med hjem til din gangbesværede nabo, eller at sende et håndskrevet brev til en ven, du næsten havde glemt. En sms med et ´hej, jeg er glad for at du findes’. Det er vist cirka det, december og jul betyder for mig. At tænde lys. 

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?


Jeg er så godt som færdig med en erindringscollage. Det er blevet til en fortælling om en kvinde fra barn til voksen, med hvad det indebærer af erkendelser og mistet uskyld. Det har været et meget intensivt forløb. Sådan er det, når jeg virkelig begynder at skrive. Så overtager fortællingen næsten mit liv. Det er ret belastende, ikke kun for mine omgivelser, men også for mig selv. Ikke desto mindre er det i de perioder, jeg har det allerbedst, måske netop fordi jeg ikke har tid til at have det skidt.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020? 


Jeg har to gode venner, der har udgivet hver for sig stærke bøger: Søren Fauths ’Moloch’ og Tina Franks debut ’Øjets anatomi’. Jeg var også rigtig glad for at læse Rikke OberlinFlarups ’Der kan ikke være 18 lilla mennesker i en konvolut’ og Anna Rieders superrørende digtsamling ’Hindebæger’, begge udkommet for ganske nylig. Der også gode oplevelser blandt de mere etablerede navne: Peder Frederik Jensens ’Det Danmark du kender’, Caroline Albertine Minors ’Hummerens skjold’ og Tine Høghs humoristiske ’Tour de chambre’ 
Udover nye udgivelser har jeg også en række bøger, jeg næsten dagligt genbesøger. Måske bare for en enkelt sætning. Pia Juuls uovertrufne forfatterskab, for eksempel. Naja Marie Aidt, den finske digter Saarikoski og så selvfølgelig Judit Hermann. Hun er en mester. 

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?


Jeg synes faktisk litteraturen lige nu udmærker sig ved en velgørende mangel på ensretning. De bøger, jeg opremser ovenfor, bevæger sig i hvert fald i mange retninger. Der er både stærk ny-patos, en minimalistisk kortroman, socialrealisme, mytisk stof, fabulerende drømme og sårbare digte. Det må for min skyld gerne fortsætte. Jeg ser på det litterære kredsløb, som jeg ser på det økologiske: Mangfoldighed og biodiversitet er godt. Også i litteraturen.5. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Jeg skal være tovholder for en mentorforløb som Aarhus Litteraturcenter udbyder i samarbejde med Dans Forfatteforening. Det bliver et forløb, hvor vi primært fokuserer på rammerne omkring forfatterlivet: Hvordan ser forlagslandskabet anno 2021 ud? Hvordan når man ud til læserne? Og er det overhovedet muligt at tilrettelægge en hverdag som forfatter, når ’virkeligheden’ også skal passes. Det glæder jeg mig enormt til.
Derudover håber jeg at udgive det manuskript, jeg arbejder på, og selvfølgelig at komme ud og læse op.

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave i år?

Jeg har købt ’Sapiens – en kort historie om menneskeheden’ til min far. Han kan bedst lide at læse bøger, der på en eller anden måde knytter an til virkeligheden. Min mor får Knausgårds Morgenstjerne og min svigerinde får … nej, det må jeg nok hellere holde for mig selv, for hun læser måske med. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.