Kristina Stoltz har et alsidigt forfatterskab bag sig og har udgivet både digte, noveller, romaner og musiktekster. Hun debuterede i 2000 med digtsamlingen “Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse” Forud for sin debut har hun studeret litteraturvidenskab og teologi, og hun har også en baggrund som danser fra Skolen for Moderne dans i København og Danshögskolan i Stockholm.
Efter sin debut udkom hun med digtsamlingen “Græshoppernes Tid” i 2002, efterfulgt af romanerne “Turisthotellet” i 2006 og “Æsel” i 2011. I 2012 udkom novellesamlingen “Ét kød” Siden har hun udgivet romanerne “Historien” i 2013, “På ryggen af en tyr” i 2014, “Som om” i 2016, “Cahun” i 2019 og senest “Paradis først” i 2020. I kan læse min anmeldelse af “Paradis først” her: http://anetteslitteratursalon.dk/?p=266
Nedenfor kan I læse Kristina Stoltz svar på de seks gennemgående spørgsmål i julekalenderen.
- Hvad er dit forhold til december og til jul?
Jeg har det som de fleste temmelig blandet med julen. På den ene side giver det mening tænde lys i en mørk tid og fejre, at lyset snart kommer tilbage. Og når man har børn, som jeg har, er det vidunderligt med nisser og magi. Vi pynter meget op og laver julelandskaber og hver dag får vi besøg af en nisse, som bor ude på trappen, og det er enormt dejligt og sjovt. Men det opskruede forbrug, gaveræs og kødspisning i lange baner kan jeg ikke stå inde for, og jeg er ikke kristen, så julen er for mig en blandet landhandel af modsatrettede følelser.
2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?
Når ikke jeg er ude at tale om ’Paradis først’, som udkom i september 2020, sidder jeg ved mit skrivebord og laver research til min næste bog. Jeg bruger som regel lang tid på at læse, tænke, mærke mig ind på mit stof, og det er den fase jeg befinder mig i lige nu.
3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?
Jeg har genlæst Toni Morrisons forfatterskab, og det har været så voldsomt! Særligt ’Beloved’ (på dansk ’Elskede’) har mindet mig om, hvilken kraft skønlitteratur kan have. Den måde man som læser bliver transporteret ind i en anden erfaringsverden og på den måde får mulighed for at erkende, mærke og opleve ting man ellers aldrig ville være kommet i berøring med. Med ’Elskede’ fik USA og resten af verden endelig en sproglig bearbejdning af, hvad flere hundrede års slavetilværelse gør ved et menneske, en sjæl, en krop og et helt samfund. Det er ubærligt mesterværk, som blev belønnet med Pulizerprisen i 1988. Senere, i 1993, modtog Toni Morrison Nobels Litteraturpris for sit samlede forfatterskab. I et fjernsynsinterview fra 1998 siger Morrison bl.a. at hun ikke begriber, hvordan de sorte overlevede slavetiden. Når man læser ’Beloved’ er det netop det, man tænker: Hvordan er det muligt at overleve den form for ondskab?
4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?
En ting som stikker særligt ud for mig lige nu i dansk litteratur er, at der igen bliver taget livtag med de større fortællinger. Man er ikke længere bange for fiktionsfiktionen, hvilket for mig er en velsignelse, fordi jeg aldrig fattede, hvorfor den ikke længere var interessant, men det er den så også blevet igen, heldigvis! En anden tendens som jeg kun håber vil blive ved er, at der bliver skrevet om emner, som ikke tidligere har været skrevet om lige så detaljeret som nu: Moderskab, fødsler, fødselsdepressioner. Jeg tror og håber, at de næste års romaner vil gå tættere på naturen, klimakatastrofe, klimaangst og klimasorg!
5. Hvordan ser dit 2021 ud?
Jeg skal skrive. Og jeg kan ikke vente!
6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave i år?
Toni Morrison: ’Elskede’
Mathilde Walter Clark: ’Lone Star’ og ’Huset uden ende’
Forlaget Korridors smukke gaveboks med kinesiske og japanske novellaer
Kirsten Thorup: ’Indtil vanvid, indtil døden’
Ida Marie Hede: ’Suget eller vasker du vores fuckfingre med dine tårer’
Vigdis Hjort: ’Er mor død’