16. December – Mathilde Walter Clark.

Foto: Les Kaner

Mathilde Walter Clark er født i 1970 og forfatter til seks skønlitterære bøger. Hun har en magistergrad i dansk og filosofi fra Roskilde Universitet og New York University. Hun debuterede i 2004 med “Thorsten Madsens Ego”. I forlængelse af sit forfatterskab har hun været tilknyttet dagblade og magasiner som fast klummeskribent. Hendes seneste roman “Lone Star” blev nomineret til DRs Romanpris 2019, og blev præmieret af Statens Kunstfond som én af de bedste bøger i 2018. I 2020 udkom hendes første essaysamling “Huset uden ende” tyve essays som har det tilfælles at de tager udgangspunkt i noget personligt og retter sig mod verden. 

Nedenfor kan I læse Mathilde Walter Clarks svar på de seks gennemgående spørgsmål:

  1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Død og genopstandelse. Det hører efterhånden til sjældenhederne, at jeg overhovedet holder weekend, dvs. bruger min weekend på at holde fri. Der er altid noget. Mails jeg skal svare på, diverse opgaver med meget kort varsel. Men i ugen mellem jul og nytår laver jeg absolut ingen aftaler. Jeg rører ikke min computer, ser ingen mails. Det er en form for vegetation. Dyb formummelse. Stilhed. Henmod nytår begynder jeg at kunne mærke noget røre på sig derinde. En form for liv, vel. Og så er jeg ligesom klar til et nyt år.

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Jeg er ved at færdiggøre et essay til en antologi til gymnasier. Mit emne er ‘ondskab’. Et stort og tungt og meget alvorligt ord som ligger tæt op ad ‘synd’. Jeg havde forestillet mig, at jeg ville skrive om dæmonisering, og de vel urimelige forestillinger vi gør os om den særlige beskaffenhed af de mennesker, som begår onde handlinger. Alle de forestillinger vi kan opsummere i et frimærkestort overskæg. Vi har jo alle en prik osv. Altså noget teoretisk og filosofisk. Men så begyndte billederne af minkene at rulle ind på skærmen, og jeg fik lyst til at skrive meget konkret og håndfast om den måde, vi mennesker behandler dyr på. 

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Bortset fra alle de bøger jeg konstant genlæser af J.M. Coetzee, tror jeg jeg vil sige: W. G. Sebalds Saturns Ringe. Hans prosa er fabelagtig smuk og svær at forklare, men indlysende at læse. Jeg tror, jeg er blevet lidt fiktionstræt, i hvert fald af en bestemt slags fiktion. Den der leg med ‘at finde på’, bøger der føles lidt for ferme på en gennemskuelig måde, jeg har ingen tålmodighed med dem. Jeg er ikke optaget af, om genren kaldes det det ene eller det andet og er ligeglad med spørgsmål om %-forholdet mellem ‘virkelighed’ vs ‘fiktion’, men jeg vil mene, at jeg øjeblikkeligt kan mærke i en tekst, om forfatteren har skrevet den, ikke som en leg, men som en handling—som at lede efter vand hvis man har ild i sit hår. Også Rachel Cusks Omrids-trilogi + hendes essays, Coventry, har den kvalitet. Som hun sagde i et interview til the Guardian: Once you have suffered sufficiently, the idea of making up John and Jane and having them do things together seems utterly ridiculous. Jeg læste i år for første gang Kersten Ekman Hændelser ved vand. Den er et mesterværk, måske noget af det bedste der er skrevet i norden i mange årtier.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Det kan jeg ikke svare på. Det er den slags spørgsmål, som optager avisernes litteratursider, har jeg lagt mærke til. Bølger og den slags. Så er det ‘autofiktion’ og så er det ‘exolitteratur’ osv. Jeg er én af dem, der skriver, mit arbejde foregår indefra og ud. Jeg sidder år ud og år ind på mit eget lille skriveværelse. Jeg har nok i problemerne med at få form på mine egne tanker, og kan ikke rigtigt forholde mig til at hvad der muligvis foregår i andres arbejdsværelser. Men det er utvivlsomt spændende. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Hvis alt går vel tager jeg væk noget af vinteren for at skrive. Isolererer mig på en ø somewhere. Til foråret kommer jeg hjem, og hvis man må holde foredrag til den tid, er det planen at samle mine udadvendte aktiviteter dér. Und so weiter. Men som den gamle vittighed går: Hvordan får man Gud til at grine? Man fortæller ham om sine planer…

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Bøger jeg selv elsker. Kristina Stoltz’ Paradis først er én af dem. Det er en fabelagtig god bog. Fortættet og feberhed, den går lige i blodet. Hun skildrer den kærlighed man møder i tyverne, forventningerne og den vigtighed der er forbundet med den, også i det lange løb. Hvem man er, når man måske først og fremmest er gjort af en forestillet fremtid, er formet af det store åbne foran én, længslen efter det, skrækken for det, den måde en fremtid kan knuse én på. Og erindringen om disse unge mennesker, én selv og den anden, som en gåde, noget der både er lige så fremmed og fjernt som at se en film, og samtidig noget der er mere én selv end én selv. Og så er der Alberte Windings Småt brandbart, som jeg er igang med. Den handler mærkeligt nok også ungdommen og forventningerne til fremtiden, længslen efter noget man endnu ikke ved hvad er. Bare noget. Jeg har været nødt til at læse den laaangsomt, fordi jeg har så mange ting jeg skal have gjort færdig, så jeg har været i dialog med den i halvanden måned og føler nærmest jeg er ved at gro sammen med den. Jeg ved ikke hvad den ender med, men den er en smuk, rørende og melankolsk—og smuk igen. Hvis man er sådan én der kan lide at skrive gode sætninger ned, vil man meget hurtigt komme til at skrive hele bogen af. En meget stor læseoplevelse. 

2 meninger om “16. December – Mathilde Walter Clark.”

  1. Tak for din kommentar Morten Kvistgaard. Og ja det er en rigtig spændende besvarelse. Generelt har de deltagende forfattere virkelig givet læserne spændende oplevelser ift. eget forfatterskab og i forhold til den danske litteratur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.