10. December – Daniel Boysen

Forfatter Daniel Boysen er svær at beskrive med få ord. Han er involveret og aktiv indenfor så mange områder af litteraturen. Han arbejder som litteraturformidler på Hovedbiblioteket Dokk1 i Aarhus sideløbende med sit arbejde som forfatter. Han er medlem af Dansk Forfatterforening – siden 2020 formand for Lyrikergruppen.

Han veksler mellem prosa og poesi og har både udgivet romaner, digte og noveller.

I sit forfatterskab fokuserer han på den menneskelige psykologi i en naturvidenskabelig sammenhæng. Hans tekster er ofte en blanding mellem realisme og surrealisme: surreelrealisme (Daniels eget ord)

Han har udgivet mange forskellige værker, nedenstående er blot et udpluk:

“Står på tæer under vand”, fotografisk digtsamling i samarbejde med Mariana Gil. 2020.

“På sit yderste”, roman. 2019

“En vase i brystet”, fotografisk digtsamling. 2018

“Fordi ilden er vores”, roman. 2016

Nedenfor kan du læse Daniel Boysens svar på de seks spørgsmål.

  1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Mit forhold til julen er forandret over de senere år, fordi jeg har ændret kost. Det betyder fx, at visse dele af traditionerne har forandret sig; ingen and, en anderledes sovs og en plantebaseret ris ala mande. Heldigvis er det noget min familie er med på. Det, jeg savner allermest, er sneen. Der er længere mellem den hvide jul, og det er især dét, jeg ellers forbinder med netop den måned. Med andre ord er mit forhold til julen løst – og jeg ser det mere som et tidspunkt, hvor nærværet fylder mere end gaverne.

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Lige nu arbejder jeg på romanen “Havets tyngde”, der følger fire karakterer: Elmer, Trude, Arild og Havet. Romanen skildrer et område, der forandres over natten, fordi havet vælter ind over markerne og nogle af de klassiske naturlove ophæves – ligesom landmændene må omstille sig og finde andre veje i verden. Sproget er poetisk, stilen impressionistisk med elementer af fantastik.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

“Omkring Floden Han” af Joan Rang Christensen. Joan Rang Christensen eller Park Yung Rang skriver i ’Omkring Floden Han’ om den splittelse hun – og mange andre adopterede – oplever i deres tilværelse. Den poetiske debut kredser om de brydninger og den kompleksitet oprindelsen medfører. Kombinationen af poesi, kortprosa, fiktion og virkelighed, de historiske nedslag, vreden og humoren fungerer fortrinligt.

“Vi er fem” af Matias Faldbakken var også en fantastisk læseoplevelse. Jeg kan især godt lide, hvordan han kombinerer forskellige genrer og bryder nogle af mine forventninger til fortællingen undervejs.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Jeg håber bevægelsen væk fra autofiktionen fortsætter, og at udsynet kommer til at fylde mere. Alt er gennemsyret af klimaets forandringer og vanernes sammenbrud, det burde litteraturen også være. Men faktisk oplever jeg litteraturen som meget splittet; mange retninger og genrer. Der er mange tendenser lige nu: social ulighed, den historiske roman, litteratur om at være mor, klima/naturlitteratur og exofiktion (at skrive om en anden virkelig person i et et fiktivt univers). Én ting, som jeg er lykkelig over, er forfattere som bruger fantasien og justerer virkeligheden en smule, for at vi som læsere bliver lidt klogere på den egentlige virkelighed, fx Betina Birkjær, Ursula Scavenius og Svend Åge Madsen.

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Jeg skal færdiggøre min roman og forhåbentligt få den udgivet. Så kort opsummeret: kaos og glæde og mere kaos.

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

“Cahun” af Kristina Stoltz.

“Menneskedyret” af Ida Monrad Graunbøl.

“Det Danmark du kender” af Peder Frederik Jensen.