8. December – Ida Marie Hede.

Ida Marie Hede (f. 1980) er uddannet fra Forfatterskolen i 2008. Hun er mag.art. i kunsthistorie fra Københavns Universitet og MA i Aural and Visual Culture fra Goldsmiths i London. Hun debuterede som forfatter i 2010 med bogen “Seancer” I 2013 udkom “Det kemiske bryllup” I 2017 “Bedårende” og i år udkom så “Suget – eller vasker du vores fuckfingre med dine tårer” Sidstnævnte den vildeste læseoplevelse, jeg har haft i år. Jeg skrev følgende om bogen i min anmeldelse, som du kan læse her: http://anetteslitteratursalon.dk/?p=425

“Det er smal litteratur, vi er ude i her, og ikke årets mandelgave, men læs den hvis du vil opleve noget eksplosivt litterært”

“Ida Marie Hedes værk tåler ingen sammenligning. Det er ikke blot en læseoplevelse. Det føles som litterær installationskunst”

Politikken skrev følgende om bogen:

“En af årets bedste bøger: Denne roman burde være obligatorisk pensum for alle reaktionære stemmer. Ida Marie Hedes “Suget eller vasker du dine fuckfingre med vores tårer” er en feministisk og futuristisk bog om moderskab og venskab, om lidelse og liderlighed og om udflåd, væsker, der driver ned af lår og vægge, og materier, der suges ind og ud”

Tør du mon læse forfatterens svar på de seks obligatoriske spørgsmål i julekalenderen nedenfor?

1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

Det er jo ironisk, at du spørger, for min aktuelle roman Suget handler om middelklassens homogene hyggekultur, som juleritualet jo også er en del af –  men et portræt af selve julen gemmer jeg dog til Suget 2! Jeg har to børn på syv og ni, så julen drejer sig meget om dem. Jeg har ikke et stærkt juleinstinkt, men jeg har heller aldrig prøvet at undvære den? I november fantaserer jeg om at bygge en kæmpe kitsch-julekalender af pap og glimmer med børnene, men jeg når aldrig så langt, og julens pumpede tempo kan være fremmedgørende. I år har jeg krammet børnene til jule-tv, fundet mærkelige lerdimser frem af gemmerne, og glædet mig på en underlig måde over lyset i mørket. Er julens største ritual måske at se Love Actually og citere replikkerne? Min kæreste er fra USA og kan ikke tage hjem til jul på grund af Covid-19, det er frygteligt at læse om smittetallene hver dag. Så I år føler jeg mig særligt taknemmelig for overhovedet at kunne fejre en højtid med dem, jeg elsker. Jeg tror, den følelse bliver hængende i årene der kommer. 

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Jeg arbejder altid på mange forskellige ting. Lige nu er det en samling redigerede interviews, og en masse tekstfragmenter, der er fortsættelser af både min bog Bedårende fra 2017 og min nyeste, Suget. Men jeg har ikke rigtig overblik over materialet. Her i december arbejder jeg også på et samarbejde med billedkunstner Ann Lislegaard, hvor jeg skriver en række tekster til en udgivelse om hendes smukke filminstallation Owls, Oracles. Og så bruger jeg meget tid på mit arbejde som skrivelærer og underviser. Lige nu forbereder jeg en skriveworkshop i ly af projektet ’Abortfortællinger’, der går ud på at afstigmatisere det at få en abort gennem skrift. Det giver mening for mig. 

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Der har været mange, og det er svært at vælge. Af nye udgivelser på dansk vil jeg nævne Fleur Jaeggys Tugtens Lykkelige År, Asta Olivia Nordenhofs Penge på Lommen og Nadia Josefine El Saids rørende og sjove digtbog Y/OUR POVERTY. Et godt eksempel på oversat litteratur fra det relativt nye forlag Harpyie er tyske Marieluise Fleissers charmerende En Fryd for Foreningen, og netop nu er jeg i gang med brasilianske Hilda Hilsts helt friske Med mine hundeøjne. Få fat i alt af Hilst, hvis du kan. Hendes tekster er en blasfemisk og rørende version af Clarice Lispector, og kropsligheden rykker virkelig i sanserne. I sommer begyndte jeg at læse den amerikanske science fiction forfatter Samuel R. Delany. Hans fantasifulde, sludrende, småpornografiskelitteratur, der også taler om racisme og venskab, er jeg slet ikke færdig med. Svenske Athena Farrokhzads I rörelse betød i øvrigt også meget for mig. Men min bunke af ulæste bøger er giga! Glæder mig bl.a. til Niviaq Korneliussens Blomsterdalen, Anne Boyers The Undying, Hans Otto Jørgensens Dead Man Walking, Jörgen Gassilewskis Hastigheden, Johanne Lykke Holms Natten før denne dag og Hanadi Zarkas digtbog Livet er roligt i vitrineskabet.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Jeg synes, at der finder samtaler sted på tværs af ganske forskellige værker i dansk litteratur. Den oversatte litteratur er for det første spændende, da mange både små og større forlag er i gang at grave alt muligt frem af litteraturhistorien, så kanon hele tiden udvider sig – amerikansk, persisk, tysk, brasiliansk – ældre teori, filosofi og essayistisk oversættes også og finder nye læsere, tag fx Audre Lorde og Simone Weil. Og det gør selvfølgelig, at der er højere til loftet. Som jeg ser det, er der blevet plads til værker, der både er meget intime og narrativt virtuose, samtidig med, at der tales om kampe og kroppe og erfaringer, der normalt ikke får synlighed. Tag fx Gry Stokkendahl Dalgas, der skriver om sin hverdag som transkønnet i digtsamlingen Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej’, men også omsorgsfuldt om alt muligt andet: familie, fandom, natur, kærlighed. Og Ida Luka Holmegaard, der i LOOK skildrer tekstilhistorie og mode, men vikler det ind i en vidunderlig fortælling om at være non-binær og i oprør mod konventionelle krops- og kønsforestillinger. Mange forfattere skriver med stor sensibilitet, åbenhed og fantasifuldhed i forhold til hvad der kan få lov at eksistere i samme bog. Selvbevidste, formbevidste og sjove stemmer taler om økonomi eller kapitalisme, begær og længsel. Det bliver nok bare mere og mere okay at være indigneret på sin egen måde, hardcore, vred eller trist, og samtidig skrive om de mest intime erfaringer og sansninger. 

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

I 2021 håber jeg på at skrive, undervise, lytte, læse, lære nyt. Jeg skal i gang med et par samarbejder på tværs af kunstarterne, som jeg glæder mig til – jeg får næring fra det kollektive, og kan ikke bare sidde og skrive for mig selv. Èt samarbejde er med teaterinstruktør Niels Erling og koreograf Gunilla Lind – jeg skal skrive til en danseteaterforestilling, der hedder Work Bitch. Et andet samarbejde er med min gode ven, billedkunstner Ursula Nistrup, samt musiker Cæcilie Trier. Vi skal lave en udstilling sammen på Rønnebæksholm i Næstved, der vil tage udgangspunkt i drømmerum. Jeg glæder mig til at se, hvad der ellers sker – jeg håber på fester, nye og gamle mennesker, alvor og lethed, solidaritet og håb. 

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave  i år?

Jeg kunne godt tænke mig at give i hvert fald Enheduanas Dronning over verdens magter, nyoversat fra sumerisk, et 4300 år gammelt værk skrevet af en kvinde (den første forfatter nogensinde!); samt Amalie Smiths smukke Thread Ripper.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.