7. December – Niklas Press

Foto: Natascha Thiara Rydvald

Niklas Press, oprindelig uddannet journalist debuterede med sin første digtsamling “TÆNDT – Digte om kærlighed, sex og andre fusere” i juli måned i år. En digtsamling, der ud over at have et helt særligt cover med svovl, som man kan stryge en tændstik på, handler om det moderne følelsesliv, hvor brug og smid væk kulturen har gjort sit indtog i kærlighedslivet. Flere af digtene kredser om et melankolsk digter-jeg, der oplever, at livet kan være svært, og man præsenteres for tanker om døden og en meta tilgang til digtningen til sidst. Niklas Press medvirkede i “Storydays” arrangeret af Mofibo – en helt ny digital bog- og podcastfestival i november måned. Her var han i samtale med journalist og forfatter Stephanie Caruana omkring erotik set ud fra et maskulint perspektiv.

Niklas Press’ digtsamling var det allerførste litteratur, jeg anmeldte på bloggen, da jeg startede i sommers, så jeg er glad for at han ville medvirke i julekalenderen. Nedenfor kan I læse hans svar på de seks stillede spørgsmål.

  1. Hvad er dit forhold til december og til jul?

I mange år havde jeg et anstrengt forhold til både december og jul. December fordi jeg har fødselsdag den 2. og det sjældent blev husket og sjældnere fejret, så det var en dag, hvor jeg holdt vejret mens jeg ventede på, at den var forbi. Nu da jeg er blevet ældre, har jeg lært, at vil jeg have en fest, må jeg selv sørge for at byde ind til den. På min fødselsdag såvel som årets andre dage. Jeg er opvokset i et hippiekollektiv og som sådan opdraget til at se julen som et kapitalistisk kneb for at skrue forbruget i vejret (og i øvrigt et kristent kup af den ældgamle solhvervsfest). Så den barnlige glæde ved julemåneden fandt jeg først, da jeg fik børn og dermed chancen for at opleve den gennem dem. Nu er de to krapyler til gengæld så store og krævende, at jeg er ved at slutte cirklen og vende tilbage til det marxistiske grundsyn: Julen er en kapitalistisk fabrikation!

2. Hvad arbejder du med/på i øjeblikket?

Foruden at undgå at skrive på min erindringsroman, arbejder jeg på at komme ud ad sengen om morgenen. Alvorlig talt. For gør jeg ikke dét, er alle mine mange planer om at skrive reduceret til teori. Når det lykkes (hvilket i parentes bemærket ikke er let for mig i vintermånederne), tænder jeg to stearinlys og sætter mig med min fyldepen og en stak blanke ark. Og gør jeg mit arbejde ordentligt — hvilket vil sige at jeg tager imod uden at stå i vejen – kommer der nogle interessante digte ned på papiret.

3. Hvad har været dine største litterære oplevelser i 2020?

Min største litterære oplevelse var at stå ved min trang til at sende mine skriverier ud i verden og udgive min første digtsamling. Fandeme.

4. Er der særlige kendetegn/fællesnævnere ved den danske litteratur lige nu og hvor tror du den bevæger sig hen i de kommende år?

Kvinderne ligger i front, så vidt jeg kan se. Der er bøger om kvindelige journalistdetektiver, om moderskab, om søsterkærlighed og snart også om MeToo. Samtidig tror jeg, at vi kommer til at se flere kvinder med ikke-dansk baggrund skrive sig ind i litteraturen. Det kunne være spændende at se, hvor mændene er henne. Og interessant hvis de skrivende med en anden (eller blandet) etnisk baggrund formår at berige vores minimalistiske og stringente sprogtone med krydderier og krummelurer.

5. Hvordan ser dit 2021 ud?

Mit 2021 ser forhåbentlig kedsommeligt ud. Med morgener i stilhed, uden smartphone og sociale medier, uden updates og likes, men med en fyldepen i hånden, ro i hovedet og blæk på papiret. Inshallah.

6. Hvilke bøger vil du give til andre i julegave i år?

Bøger er som musik. De afhænger af stemningen, af situationen — og af personen. Så der er ikke én bog jeg vil give til alle. Men på min liste kunne stå:

Winterdance — The Fine Madness of Alaskan Dog-Racing af Gary Paulsen

Angela’s Ashes af Frank McCourt

Violinbyggernes by af Henrik Nordbrandt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.