Anmeldelse af antologien “Coronamonologerne”

Titel: Coronamonologerne. Forfattere: Christina Hagen, Thomas Korsgaard, Madame Nielsen, Kristina Stolz, Anna Bro, Pia Juul, Tomas Lagermand Lundme, Tine Høeg, Naiha Khiljee, Jokum Rohde, Bisse, Jenny Lund Madsen, Louise Alenius og Suzanne Brøgger. Sider: 121. Forlag: Lindhardt og Ringhof. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Lindhardt og Ringhof.

“Coronamonologerne” er en antologi, der samler teksterne bag Teater Republiques digitale teaterforestilling, som blev opført online, da Danmark lukkede ned i foråret 2020. Det er et usædvanligt værk, og jeg vil starte med at gengive udpluk fra forordet skrevet af teaterdirektør Emmet Feigenberg:

Da COVID-19 ramte os i marts 2020, blev vi brat skubbet ud i en ny virkelighed. Der var akut brug for spejlet. Men teatrene var som så meget andet i samfundet lukket ned på ubestemt tid. Spejlet var dækket til

I en blanding af entusiasme og forskrækkelse blev “Coronamonolgerne” født

Denne bog markerer overgangen fra det liv “Corononamonologerne” fik i Teater Republiques utraditionelle teatertilbud på diverse digitale platforme i foråret 2020 til et nyt liv som individuelle læseoplevelser i tiden fremover

Glæd dig til deres korte, men dybe blik ind i fjorten forskellige universer som hver især er gennemsyret af en særlig nerve, en sårbarhed der bliver til ømhed eller brutalitet, længsel eller selvironi, rædsel eller diabolsk humor

Jeg blev mere end begejstret, da jeg hørte, at “Coronamonologerne” ville udkomme i bogform, for jeg sad klistret til skærmen, da de blev vist online i foråret. I en tid med isolation. I en tid med fælles angst for det ukendte. Dødsangst for nogle. I en tid, hvor der opstod en slags fællesskab – hver for sig. Sammen – hver for sig. En tid med fællessang. En tid med naturen som sikker udfoldelsesramme. En tid med savn og en tid uden kram og kropslig kontakt. Alt dette greb forfatterne og omsatte det til monologer med dyb alvor, smukke ord men også med humor. Det virkede stærkt “på scenen” som i dette tilfælde var monologer opført i selvvalgte omgivelser og optaget på mobiltelefoner af de pågældende skuespillere, der havde fået til opgave at fremføre monologerne. Redigeret af teatrets folk efterfølgende og vist online. Det virkede stærkt.

Bogen virker endnu stærkere. Det er som om, at tiden er fastfrosset på papir. At nedlukningen med alle dens følelser og frustrationer står enormt stærk på tryk. Og så er det ganske særligt at læse den nu, hvor vi jo stadig står midt i pandemien, men hvor vores fællesskabsfølelse måske ikke er helt den samme. Bilerne er tilbage på vejene, butikkerne er åbne, restriktionerne skifter fra tid til anden.

Jeg startede med et udpluk af forordet og vil slutte på samme vis:

De fjorten coronamonologer er en dokumentation og signalement af tiden med nedlukningen. De er vidt forskellige, men alligevel tæt forbundne, og tilsammen står de som en antologi over en tid, som vi på én gang vil få svært ved at huske præcis og aldrig vil glemme

“Coronamonologerne” udkommer i dag 26. november og jeg vil anbefale dette værk til alle, da det udover at være exceptionel god litteratur også er et stykke historie, der er sket for meget kort tid siden, og som stadig præger vores hverdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.