Anmeldelse – “TÆNDT – Digte om sex, kærlighed og andre fusere” af Niklas Press

• 

• 

• 

Titel: “TÆNDT” – Digte om sex, kærlighed og andre fusere. Forfatter: Niklas Press. Sider: 140 sider. Forlag: Zlotnik’s. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar fra Zlotnik’s

“TÆNDT – Digte om sex, kærlighed og andre fusere” En smuk, enkel, flødefarvet bog i lækker karton med svovl på forsiden og matchende brun skrift på siderne – øjnene forkæles. Titel og navn på forfatter finder man først, når man åbner bogen. Jeg faldt omgående for æstetikken, samspillet mellem titlen TÆNDT og det at man kunne stryge en tændstik på forsiden af bogen. Originalt og kreativt og ikke mindst smukt design af Tobias Røder.

Niklas Press, oprindelig uddannet journalist, har, med sin første digtsamling og sin debut som forfatter, skrevet en digtsamling, der handler om det moderne følelsesliv, hvor brug og smid væk kulturen har gjort sit indtog i kærlighedslivet. Flere af digtene kredser om et melankolsk digter-jeg, der oplever, at livet kan være svært, og man præsenteres for tanker om døden og en meta tilgang til digtningen til sidst, men det er digtene om kærligheden og smerten derved, der, efter min mening, står stærkest i samlingen, og jeg har i anmeldelsen valgt at fremhæve enkelte af dem.

Digtsamlingen er på en gang jordnær i sin poesi. Sprogligt er den let tilgængelig, mens den tager livtag med nogle af livets eksistentielle spørsmål, og netop det eksistentielle kommer enkelt men stærkt til udtryk i digtet “Enten ellers”

“Enten 

gider du

eller også

gider du ikke

ellers

gider jeg ikke”

Digtet leder tankerne hen på Kierkegaards “Enten eller” med det berømte citat:

 “Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele…..”

Valget er i den grad det moderne menneskets lod, og således også i kærlighedslivet.

 “Enten ellers” er blot et af de 58 lyriske digte, der handler om, hvor svært det er at opleve og fastholde kærligheden, og hvornår noget er sex, og hvornår noget er kærlighed, og hvornår de to ting smelter sammen. Det kan føles som en gråzone, når hjertet blander sig i den fysiske akt, som i digtet “Blottet”

“Som du ligger dér

med nakken blottet

og dit lange hår redt til side

af min hånd

og snorkende bugserer

din krop mod min

indtil vi falder i hak

for så omsider at falde

dybt i søvn

kan jeg ikke lade være

med at elske dig.

Også selv om det kun er for en nat”

Niklas Press lader kærligheden titte frem i et one-night stand i digtet, og rammer en tidsånd, hvor datingportaler vrimler med tilbud om dette, og hvor det enkelte menneske kan få dækket sit behov for fysisk nærvær og intimitet, men hvor det måske kan halte med kærligheden.

Kærligheden er svær og den lader sig oftest ikke styre af fornuft, men af følelser og begær, hvorfor den også kan være ond, grum og sårende. Således i digtet “ “På kanten af Møns Klint” hvor den forbudte kærlighed og begæret føles:

“Idet hoveddøren smækker bag mig og jeg vælter

ud i natten slår det mig

at sådan må det føles at køre ræs

i en stjålen smadderkasse

på kanten af Møns Klint

med den lokale landbetjent lige bag sig

og ruder så beskidte at alt man kan se

er blålys og mørke

og snavs

for hun var fuld

og gift

men jeg var liderlig

og ensom”

Mange digtere og forfattere har skrevet om den svære kærlighed, om begæret og om ikke at kunne få, den man elsker, og jeg kan ikke lade være med at tænke på Tove Ditlevsen, når jeg læser disse digte, og særligt hendes berømte “De evige tre”

Tove Ditlevsen skrev om den svære kærlighed. Niklas Press skriver om den svære kærlighed. Det er et evigtgyldigt tema, uagtet hvilket årti vi lever i. Hjerte rimer på smerte. Kærlighed gør ondt, den går i stykker, men kan også repareres ind i mellem, hvilket digtet “Knust” beskriver på smukkeste vis:

“Bliver en kostbar vase knust

har japanerne tradition

for at klinke den med lim

iblandet guldstøv.

Ikke alene sætter det stumperne

sammen, det gør også

revnerne

hvor den har været slået

i stykker

til den mest værdifulde

del af vasen.”

Har man et forlist forhold bag sig, som man alligevel fik reddet skal man være lavet af sten for ikke at blive berørt af digtet “Knust” 

Således rammes man nok mest af digtsamlingen, hvis kærligheden kan føles svær. Og hvilket menneske oplever ikke dette gennem et livsforløb. Dermed henvender digtsamlingen sig til alle unge og voksne og til begge køn rent temamæssigt. Men det er også en digtsamling, der på grund af dens komposition er let tilgængelig lyrik og dermed tilgængelig for folk, som normalt ikke ville læse lyrik. Hvert digt er små fortællinger. Der er ikke en bestemt orden i digtene, men ind i mellem følger flere digte efter hinanden med samme tematik. Stroferne er forskelllige fra digt til digt men er alle kendetegnet ved brudte linjer, der gør, at man som læser lægger mærke til enkelte ord, som derved kommer til at stå skarpere.

Personligt blev jeg ramt og kunne mærke genkendelighed i flere af digtene. De kunne mærkes i kroppen. Jeg ville gerne bevæges yderligere, mærke endnu mere smerte fra digterens side, mere dvælen ved smerten, flere smukke ord. Det er en digtsamling som er aktuel, vedkommende og rammende for alle, der vil kærligheden, og så er den ubeskrivelig smuk i sit ydre. Jeg glæder mig til flere værker fra Niklas Press.

Bogen udkommer i dag onsdag den 29. juli 2020.

• 

• 

• 

Niklas Press. Fotos: Natascha Thiara Rydval