Anmeldelse af “Paradis først” af Kristina Stolz

Titel: “Paradis først” Forfatter: Kristina Stolz. Sider: 170. Forlag: Gutkind. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Gutkind

Hvordan erindrer vi kærligheden, når den er forbi? Husker vi kun det gode – det romantiske, eller tør vi dvæle ved det, som også gjorde ondt, og ved hvorfor kærligheden ophørte? Og forskyder erindringen sig, så den afspejler det nu, vi befinder os i?

Kristina Stolz har med romanen “Paradis først” beskæftiget sig med det at erindre kærligheden. Efter næsten 20 år vender hovedpersonen Kristina tilbage til USA for at møde sin gamle kæreste Marlon, som hun havde et intenst, stormfuldt og komplekst forhold til. Marlon skal giftes, og det er i denne forbindelse, at de nu genoptager kontakten. I de få dage, Kristina er i USA vækkes erindringen om årene de tilbragte sammen i 1990’erne i henholdsvis USA, København og Prag.

Marlon er afroamerikaner med en sort far og en hvid mor, og har gennem hele sin opvækst oplevet racisme i en grad, så det har sat evige spor, og som kommer til udtryk i hans adfærd. Racismen har han fået ind med modermælken, da konfliken allerede starter med, at han kidnappes af sin sorte far, da han ikke ønsker, at Marlon skal vokse op i en hvid familie. Marlon kommer dog til at vokse op sammen med sin mor, som er den eneste hvide i det kvarter, de bor i. Marlons mor og hans “hvide” familie ser ikke Marlon som sort. Familien beskrives i romanen som farveblind, og dermed forholder de sig ikke til den modstand og til de konflikter, Marlon møder udefra fra andre hvide. Den indlejrede angst og vrede, der i er Marlon, tager han med sig ind i forholdet til Kristina, og hun skal forholde sig til, at Marlon gør vold både på sig selv og på andre. I de dage Kristina opholder sig i USA, rippes der op i det komplekse forhold, de havde, og den kærestesorg, de begge oplevede. Hun erindrer deres første møde, men erindringen forskubbes flere gange, hvilket kommer til udtryk ved at beskrivelserne er forskellige. Tematikkerne i romanen er kærlighed, identitet, tilhørsforhold og racisme.

I romanen, som er skrevet helt uden kapitelopdeling, er der et nutidsspor og et datidsspor, som kører helt tæt og parallelt. Det virker stærkt, når målet med romanen har været, at skrive om det at erindre, og om hvordan erindring forskydes og afspejler nutiden. Kristina Stolz har valgt at lade historien fortælle gennem skiftende pronomener. Nogle gange anvendes jeg og andre gange hun. Igen et spændende greb i forhold til det at erindre. Er der eksempelvis en større afstand til erindringen, når der bruges hun i stedet for jeg? Og er det sådan vi erindrer i virkeligheden? Det, at der fortælles i et nutids og et datidsspor og at pronomenerne skifter, gør at man som læser skal være meget koncentreret i sin læsning for at få alle nuancer med. Ligeledes i forhold til sætningsopbygningen, hvor det ikke er letlæste helsætninger, der er det bærende men derimod flere ledsætninger, der på næsten lyrisk vis bindes sammen. Kærlighedshistorien mellem Kristina og Marlon er stærk, og det gør ondt at læse om den smerte, der er en følgesvend i forholdet, ligeledes racismetematikken, men det er for mig at se stilen, der gør, at det netop er erindringen, der er i fokus mere end historien, hvilket er med til at gøre romanen enorm interessant. Titlen “Paradis først” kunne handle om, at den kærlighed, der opleves i Paradis i bibelsk forstand ligner den kærlighed Kristina og Marlon oplever. Deres kærlighed kan kun eksistere indtil slangen viser sit grimme ansigt, i romanen i form af racisme.

Det er en stærk roman, der kræver opmærksomhed og en lyst til at møde noget litterært udfordrende. Kristina Stoltz (f. 1975, Frederiksberg) har udgivet både digte, noveller, børnebøger og romaner og modtaget flere priser og legater for sit forfatterskab. Hun bevæger sig frit mellem genrer, og karakteristisk for forfatterskabet er, at hun med hver udgivelse går ad nye litterære veje. Et fællestræk for Kristina Stoltz’ værker er dog en særlig sprogtone og en åbenhed for verden og sprogets muligheder.

“Paradis først” udkommer i dag 17. september 2020.

Kristina Stolz – Foto fra Gutkind

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.