Anmeldelse af “Som sne i havet” af Michala Elk

Titel: “Som sne i havet” Forfatter: Michala Elk. Sider: 196. Forlag: Brændpunkt. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Forlaget Brændpunkt.

“Vi forestillede os ikke, det ville gå så vidt. Vi var sikre på, at de ville lade os være i fred, så længe vi holdt lav profil. Det var jo Danmark. Det var jo et civiliseret samfund med asfaltbelagte veje og frit sygehusvæsen og demokrati og alt muligt. Naivt.”

“Som sne i havet” er en dystopisk roman, der handler om et Danmark præget af klimaforandringer og fjendtlighed mod etniske minoriteter. Nora bor sammen med sin kæreste og deres fælles datter, men en fremmedfjendsk politik gør, at kæresten og datteren bliver deporteret. Nora, der kæmper imod deporteringen med vold mod tjenestemand, bliver umyndiggjort og dermed frataget en række rettigheder som borger. Hun får tildelt forskellige værger, og et magtspil af værste karakter udspiller sig. Noras nye liv består af monotone dage på arbejdspladen og en lurende frygt for nætterne. For om natten kommen søvnen, der sluger hendes dyrebare minder bid for bid. Noras holdepunkt bliver det spinkle håb om at se sin familie igen.

Michala Elk har begået en fuldstændig fantastisk fortælling, om et Danmark, som på den ene side skildres med alt det, vi kun kender alt for godt – klimakrise og udlængepolitik, og på den anden side et Danmark et stykke ude i fremtiden, hvor problematikkerne er forstørret op og gjort til et (måske og forhåbenligt) fiktivt mareridt. Et klima med ekstreme vejrforhold, og politiske beslutninger, der mest af alt har nazistiske undertoner. Det unikke ved romanen er, at den er frygtelig virkelighedstro, da Michala Elk tager afsæt i den virkelighed, vi står midt i og blot digter videre.

Tematikkerne kredser om kærlighed, om håb, om sorg og om frygten for at glemme og svigte dem, man elsker. Den handler om magt og underkastelse. Den handler om kultur og frygten for at gøre oprør mod den. Og mest af alt handler den om tillid. Tillid til dem, man er dybt afhængig af, og som man er helt tæt på og ikke mindst om tillid til samfundet. Titlen “Som sne i havet” refererer til en tilbagevendende drøm, hovedpersonen Nora har, og som får hende til at indse, at hun mister mere og mere af den erindring, hun har om sin kæreste og sin datter.

“Som sne i havet” er en pageturner af flere grunde. Handlingen er utrolig spændende, men Michala Elk skriver også på en måde, så der kun afsløres meget lidt ad gangen, og kun som antydninger visse steder i forhold til hvad det hele går ud på. Sprogligt flyder den. Med korte præcise sætninger men sætninger, der prikker til hele følelsesregistret…

“Her er hvidt. Væggene er malet hvide, båsene er hvide, loftet er hvidt. Ikke helt ens, forskellige nuancer, så det ikke går i ét. Knækket hvid, cremefarvet, råhvid. Det findes mange flere nuancer af hvid, end man skulle tro. Menneskerne er også hvide, forskelllige nuancer måske, men hvide. De er så forbandet hvide. Det får mig til at skamme mig over, at jeg er en del af det. En nuance af hvid”

Med “Som sne i havet” der udkom 12. juni 2020 indskriver Michala Elk sig i klimalitteraturen, og det med en kvalitet, så jeg forudser en kommende litterær stjerne. Michala Elk (f. 1991) er uddannet cand.mag. i medievidenskab og “Som sne i havet” er hendes debut.

Foto fra Forlaget Brændpunkt

Her tænker du på “Anmeldelse af “Som sne i havet” af Michala Elk”

Lukket for kommentarer.