Anmeldelse af “Institutionaliseret” af Haidar Ansari.

Titel: “Institutionaliseret” Forfatter: Haidar Ansari. Sider: 128. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Gyldendal.

Jeg modtager en digtsamling til anmeldelse Mit navn står forrest i bogen En dedikation Med bedste hilsener Jeg læser Om svigt, om vold, forsøg på manddrab Digteren har begået voldsom vold Skrevet om det Og skrevet mit navn

Jeg har valgt at indlede min anmeldelse på anderledes vis, end jeg normalt gør, for det er en særlig opgave at skulle læse et værk skrevet af et menneske, der, mens bogen er blevet til og lige nu, afsoner en fem årig fængselsstraf i Vestre Fængsel for forsøg på manddrab. Det påvirkede mig i hvert fald, at der var skrevet en personlig hilsen til mig forrest i bogen. Særligt, mens jeg læste sekvenserne med den yderst brutale vold. Men den selvsamme personlige hilsen gjorde også, at jeg følte mig tættere på digteren, end hvis den havde været foruden. En hilsen, hvori digteren udtrykker, at han håber, jeg finder hans debutdigtsamling interessant. En hilsen med et håb.

Og interessant er “Institutionaliseret” og vedkommende. En kronologisk fortælling om identitetsdannelse, der starter i et barsk og kriminelt miljø i Urbanplanen på Amager, som vi forøvrigt har fået præsenteret på fornemmeste vis gennem Morten Papes “Planen” og ikke mindst “Guds bedste børn” som også handler om den vold og kriminalitet, som er hverdag for flere unge, der opvokser der. “Institutionaliseret” bliver fortalt gennem et selvbiografisk digterjeg, og gennem tre dele. Første del “Kvarteret” der som navnet antyder tager os med på gadeplan og beskriver vejen ind i et kriminelt miljø. “Institutioner” som er anden del og som handler om digterjegets møde med sikrede institutioner, og hvor volden eskalerer voldsomt. Tredje og sidste del “Fængsler” hvor digterjeget er sat udenfor indflydelse, og må tilpasse sig en hverdag som indsat, og hvor behovet for at skrive digte melder sig.

Volden er udpenslet, tonen er rå, stofferne flyder, kvinder beskrives som seksuelle objekter og relationerne mellem unge i bandemiljøet er styret af en hierakisk orden og vold. Digterjeget sendes på genopdragelse i sit hjemland Irak, for han skal ikke blive for dansk. Han skal kende sin plads i familien og i den orden, der hersker. Kærligheden glimrer ved sit fravær.

Haidar Ansari skriver godt og flydende i en lyrisk form, jeg personligt holder af. Han pakker ikke tingene ind, hvorfor voldsomheden føles desto større og ægte. Han bebrejder ingen sin adfærd, og han angrer ikke sine handlinger i digtene, og det er på en måde befriende. Han skriver tingene, som de er sket. Først i de allersidste linjer øjnes der et skifte:

“Jeg skriver blot digte og vasker gulv og løber talsmandsærinder mine veje skilles og kan ikke forenes mig jeg tager afsked med den omgængelige djævel”

Før “Institutionaliseret ” kom i hænderne på Forlaget Gyldendal har de været omkring Morten Pape, som skriver formidabelt om miljøet i Urbanplanen. Man må sige, at Haidar Ansari, som debutant, har været i de bedste hænder med Morten Pape og siden forlaget Gyldendal. Den litterære kvalitet hos Haidar Ansari er ikke på samme niveau, som da Morten Pape debuterede, ej heller som Yahya Hassan, som flere har sammenlignet ham med. Haidar Ansari er sin egen. Han har sin egen stemme, og jeg håber, at den stemme udvikles og vil blive hørt. Og jeg håber, at litteraturen har en plads i de danske fængsler, og at man for altid vil have mulighed for at udtrykke sig gennem skriften, når man afsoner sin straf, for som Haidar Ansari udtrykker det i et interview i programmet “Mellem Linjerne” på Radio4 “Jeg er blevet et langt bedre menneske af litteraturen”

“Institutionaliseret” udkom den 18. marts 2022.