Anmeldelse af “Mit navn er Jensen” af Heidi Amsinck.

Titel: “Jeg er Jensen” Forfatter: Heidi Amsinck. Sider: 390. Forlag: Gutkind. Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Gutkind.

Krimimessen 2022 er netop afsluttet. En messe, hvor krimien som genre hyldes sammen med dens forfattere og dens mange læsere. “Mit navn er Jensen” tilhører krimigenren. Lad mig sige med det samme, at jeg ikke har gæstet krimimessen nogle år og ej heller læst krimier i en lang årrække, og da “Mit navn er Jensen” lå i min postkasse blev jeg overrasket. Først troede jeg, det var en oversat krimi, og lagde den derfor til side, da jeg helst beskæftiger mig med nye danske romaner og lyrik, men jeg fandt dog ud af, at forfatter Heidi Amsinck er dansk, men bosiddende i London, og at “Mit navn er Jensen” udkom på engelsk i 2021 i England og nu altså på dansk hos forlaget Gutkind. Derfor tænkte jeg, at den ville være oplagt at læse denne weekend, nu jeg ikke skulle besøge krimimessen. På denne måde ville jeg alligevel blive inviteret ind i krimiuniverset igen. Måske ville jeg blive grebet igen, som jeg var for flere år siden.

Dagbladets reporter Jensen snubler nærmest over et lig dækket af sne en tidlig morgen på vej på til redaktionen. En ung mand, dræbt af knivstik. Hun er netop hjemvendt efter femten år som udenrigskorrespondent i London, og har derfor ikke det store netværk i Danmark. Dog har hun haft en affære med kriminalkommissær Henrik Jungersen, og hun ringer derfor til ham som den første. Gamle følelser genoplives, men det er kompliceret, da Henrik stadig er gift og endnu mere kompliceret bliver det, da Jensens chefredaktør tager hende af sagen, fordi hun ikke har brugt sit førstehåndskendskab til sagen til at sikre Dagbladet forsidehistorien . Jensen tager sagen i egen hånd, godt hjulpet af Margrete Skovs nevø Gustav, som har brug for noget at beskæftige sig med. De forsøger at opklare mordet på den unge mand, men flere mord følger og pludselig er Jensen er Jensen så involveret i opklaringen, at hun udsætter både sig selv og Gustav for fare. Mere vil jeg ikke røbe i forhold til handlingen.

Krimien er skåret over den klassiske skabelon med en kvindelig reporter, der lever og ånder for sit job, og som er problematisk som medarbejder set med sin chefredaktørs øjne og så dyrker hun ikke de nære relationer. Så har vi kriminalkommissæren, der ikke kan opklare sagen selv, men som skal have hjælp af den kvindelige reporter, som han så også har haft en affære med. Set med de briller på er der ikke sket noget på krimifronten siden jeg læste Sara Blædel og Elsebeth Egholm tilbage i 2010’erne. Og det skuffede mig. Indrømmet så greb historien mig til allersidst, men jeg savnede alligevel noget nyt. Bogen kunne være skrevet og udgivet i 2010’erne. Der er ikke noget tidstypisk. Nogle tidstypiske nøgleproblemer. Det ville have løftet bogen for mig, hvis den havde taget mere fat i en samfundsmæssig konflikt parallelt med den personlige. Karaktererne bliver overbeskrevet – særligt kriminalkommissær Henrik Jungersen. Man er ikke i tvivl om, at han er glad for damer, når man har vendt sidste side. Jeg havde forventet mere. Men jeg har ikke det bedste sammenligningsgrundlag, da jeg som skrevet ikke har læst krimier i mange år, højst spændingsromaner. Måske skal man lade en erfaren krimilæser tale for bogen og ikke en læser med hang til romaner og lyrik.

“Mit navn er Jensen” udkom 23. februar og er første bind i en krimiserie.