Anmeldelse af “Nøjsomheden” af Stine Askov.

Titel: “Nøjsomheden” Forfatter: Stine Askov. Sider: 366. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår. 2022. Anmeldereksemplar: Gyldendal.

“Hun holder øje med ham, følger hvert enkelt lille bevægelse i hans ansigt, hvert et smil, hver sitren i hans øjenlåg. Det er første gang, en drøm bliver virkelig, og så i så ydmygt et køkken i Nøjsomheden. Der sidder han, selv forslået er han appetitlig, selv uvasket har han den duft. – Er alt ok? Du stirrer. – Glosuppe, siger hun og peger på sine øjne. – Med kigboller.”

“Nøjsomheden” er en roman, der kan mærkes langt ind i hjertet og den forbliver der efter endt læsning.

Den unge Mona bor i ghettoen Nøjsomheden, hvor hun forsøger at finde sin vej i livet med en mildt sagt spraglet familie. Mor Mømmer, der er psykisk syg og samler ud i det ekstreme, moster Tut, der er farverig, handlekraftig men også terminal syg af kræft og fætter Frederik, der er kriminel og voldelig og bange for at se sin døende mor. Mona, der i starten af bogen arbejder for undertøjsfirmaet Triumph, drømmer sig væk i bøgernes verden og skriver små post-it anmeldelser på de brugte værker i Nøjsomhedens byttecentral ved vaskekælderen. Dette og med moster Tuts hjælp får Mona job i Lindas boghandel, hvor den unge litteraturstuderende Nikolaj en dag træder ind. Nikolaj åbner bøgerne ligeså nænsomt som Mona og selvom han er til Søren Ulrik Thomsen og Mona mere er til Tove Ditlevsen deler de læseglæden og kærligheden til litteraturen og de forelsker sig i hinanden. Men kærligheden er ikke let, når den ene kommer fra ghettoen Nøjsomheden og den anden fra Nationernes Allé, hvor alle de største villaer ligger.

Romanen tager med både humor og alvor fat på klasseskel, kærlighed, psykisk sygdom, kriminalitet og det at sige farvel til livet, men jeg læser også romanen som en hyldest til den almene passion for litteraturen sat overfor den fagligt videnskabeligt funderede tilgang. Stine Askov brillerer med litterære henvisninger gennem Monas kendskab og passion for litteraturen. Anmeldelserne på de små post-it er et genialt greb i forhold til en kærlig kritisk forholden sig til den eksisterende anmelderkultur. Karakteren Nikolaj som repræsentant for den videnskabelige og faglige tilgang til litteraturen og Mona som den almene passionerede læser. Begge gives stemme og den enes oplevelse af litteraturen er ikke bedre end den anden. Stine Askov lader disse to tilgange til litteraturen gå hånd i hånd, og åh hvor jeg dog elsker det og hilser det velkomment i en tid, hvor anmeldere på dagblade og bogbloggere (almindelige læsere) ind i mellem kriges i forhold til berettigelse i stedet for at se på, hvad det er vi hver i sær kan bidrage med i forhold til læseglæde. Der er præcis som i “Nøjsomheden” plads til os alle.

Stine Askov skriver som altid fremragende, når det kommer til det relationelle, og særligt de nære relationer. Hun har en særlig evne til at skabe karakterer, vi alle kender, og så give dem et tvist med humor, som også går igen i alle hendes tidligere udgivelser, senest “Katalog over katastrofer”. Ind i mellem kan troværdigheden til karaktererne betvivles, men kun i et splitsekund, for jeg tror de findes i os alle og rundt omkring. Jeg tror vi alle kender et boligområde som Nøjsomheden og de store villaer på Nationernes Allé. Og jeg tror, at psykisk sygdom, kriminalitet, kærlighed, død og passion for litteratur findes i alle miljøer og derfor bliver bogen også en bog for alle. Alle der lever livet.

“Nøjsomheden udkom den 4. marts 2022.