Anmeldelse af “Ting jeg tænker på” af Louise Juhl Dalsgaard

Titel: “Ting jeg tænker på” Forfatter: Louise Juhl Dalsgaard. Sider: 120. Forlag: Ekbâtana. Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Ekbâtana.

“Jeg tænker på min mor, der køber forvandlingskugler til mig i iskiosken ved Tranum Strand. En pakke med tre koster fem kroner. Kuglerne skifter farve i munden, og tungen aber efter: først blå, så rød, tilsidst gul. Jeg elsker at række tungen helt ud, se farverne skifte. “Så er det vist godt”, siger min mor og runder brynene, men jeg er ligeglad”

“Ting jeg tænker på” er, i følge forlaget Ekbâtana, et poetisk Danmarksportræt fra 1970’erne og frem til i dag. En poetisk og psykologisk romancollage, hvor man følger en kvindes opvækst i 1970’erne og frem til i dag. Romanen er inddelt i tre dele – barndom, ungdom og livet som voksen. Alle tre dele skrevet med hjerte og smerte, og med små hentydninger til en barndom med tydelige rammer og rutiner og med savn. Minder beskrevet med tidsmarkører, jeg selv er vokset op med. Isabella Rossellini – Lancomes ansigt udadtil, flourskylning i skoletiden, ordet røvkatar, når noget bare var noget lort, Pamela, Bobby, J.R. og Sue Ellen på skærmen, endagsture til indkøbscentre i Tyskland og ABBA. Det barnlige perspektiv og de barnlige refleksioner, der særligt optræder i første del af bogen er sjove og skarpe på samme tid, som når barnet eksempelvis tænker på slagteren i Brovst og hvad ordet tyndfed betyder:

“Jeg tænker på slagteren i Brovst, der kun sælger svin. Min mor siger, at han er “tyndfed”. Det vil sige, at al flæsket sidder på indersiden.”

Men det er ikke for sjov, at ordet tyndfed optræder, for hovedkarakteren lider af en spiseforstyrrelse, som man hører mere om i anden del på samme poetiske psykologiske måde. Igen er der tidsmarkører men også geografiske markører af det kvarter, som hovedkarakteren er ung i. Jeg har været ung i selvsamme kvarter, og derfor blev min læsning noget helt særligt. Jeg kender højhuset på Grønlandstorv. Jeg kan også erindre, hvordan vi som unge passerede torvet flere gange om ugen og altid talte om, at der var folk, der sprang ud fra det højhus for at tage sig af dage. Jeg husker romkuglerne hos bageren og de sjove adresser omkring gymnasiet. Bogen er fyldt med “kodachmoments” som man kalder det. Øjeblikke, der fastholdes og som aldrig bliver glemt. Jeg deler tilsyneladende flere kodakmoments med hovedkarakteren. Men jeg deler ikke den smerte, som også meget smukt skrives frem. Smerten ved ikke at kunne spise, og smerten i voksenlivet ved at længes ubeskriveligt efter at få et barn og på samme tid være bange for om man er i stand til at tage sig af det.

“Jeg tænker på ingenting at spise om dagen for i stedet at gemme til natten. Og ingenting at spise om natten for at gemme det til dagen efter. Og dagen efter ingen ting at spise, fordi jeg har glemt, hvordan man gør.”

“Jeg tænker på at tænke på, om det overhovedet er forsvarligt at give plads til et andet menneske, når man ikke har plads til sig selv”

Louise Juhl Dalsgaard er en poet, et ord-menneske og et af det fineste af slagsen. Tak for ordene og for kodachmoments Louise.

“Ting jeg tænker på” udkommer i dag 11. februar 2022.