Anmeldelse af “Tænk ikke på mig” af Vilma Sandnes Johansson.

Titel: “Tænk ikke på mig” Forfatter: Vilma Sandnes Johansson. Sider: 256. Forlag: Gutkind.Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Gutkind.

DAGBOG Du bliver mere og mere træt for hver dag, der går. Du er så sød, når du mumler. Jeg ved ikke, hvor lang tid, du er her endnu. Det er okay, hvis du ikke er her i morgen. Du skal ikke føle dig presset til at leve for min skyld. Men det er også svært at holde op med at græde. MOR + VILMA

Jeg har lavet æselører og fældet tårer i et hidtil uoplevet omfang i forbindelse med en læseoplevelse. Æselørene fordi romanen rummer så mange steder, jeg gerne vil fastholde. Tårer, fordi den er så ubeskrivelig smuk og smertefuld på samme tid. Kærlighed, kræft, ensomhed og sorg, men mest af alt… kærlighed.

Vilma Sandnes Johansson har, som debutant, skrevet en autobiografisk roman om at være teenager, samtidig med at hendes mor konstant er ved at dø af sin kræftsygdom, men bliver ved med at leve.

Vilma er blot 13 år gammel, da hendes mor får konstateret uhelbredelig kræft. Lægerne giver hende 6-48 måneder at leve i. Som meget ung teenager skal Vilma navigere mellem veninder, kærester, fester, musik og sin mors sygdom og forestående død. Sammen og hver for sig forsøger datter og mor at leve et så almindeligt liv som muligt, samtidig med at de, som årene går, begge prøver at forholde sig til at skulle miste og mistes. Vilma har svært ved at bede om hjælp og skjuler i lang tid sin mors situation for omgivelserne. Først langt hen i romanen åbner hun op for, hvordan hun har det og beder om hjælp, men der har hendes mor ikke langt igen.

Romanen, som oprindelig blev skrevet som en privat mindebog i 2019, er bygget op i flere spor med forskellige teksttyper. Sporet “Nu” er tiden lige efter moderens død, hvor Vilmas følelser og tanker beskrives, samtidig med at hun skal forholde sig til alt det praktiske i forhold begravelse og oprydning i moderens lejlighed. Sporet “Morbog” er Vilmas nedfældede ord om sin mor i en notesbog hun får foræret af Mia til bisættelsen. “Som jeg kender dig Vilma” er et andet spor i bogen og består af breve, Vilmas mor har skrevet til hende. Breve, som fortæller om, hvordan Vilmas mor har oplevet Vilma. Et fjerde spor er “Dagbog” som er små optegnelser Vilma har lavet, mens hendes mor var syg. Og så er der det, jeg vil kalde fortællersporet, eller prosasporet, som er korte kapitler bygget op som en kronologisk beretning om forløbet med forskellige overskrifter. Det er en stærk roman, og man skal være lavet af sten, hvis man ikke bliver dybt berørt, mens man læser. Den kærlighed der strømmer gennem familien mellem Vilma, hendes mor og hendes far er helt unik, og det er vidunderlig at læse autofiktion om en opvækst, som ikke har været præget af svigt men af den største omsorg og kærlighed i et kreativt musikmiljø. Det er ikke det, der kendetegner de utrolig mange autobiografier, der findes på markedet.

Der er kunstneriske finurligheder i romanen. Detaljer som Lone Hørslevs digt som indledning til romanen og så allersidste side, hvor tematikken begge steder handler om, hvordan den døde lever videre igennem den, som står tilbage. Det er smukt og bevægende. Jeg græd og græd på sidste side. Bogens omslag og farverne er ligeledes en del af fortællingen, som jeg ikke vil røbe, men det særlige er, at bogen er i klare, stærke og friske farver, og at det må have været et yderst bevidst valg i forhold til det aftryk forfatteren har ønsket at sætte i forhold til sin mor.

Roman fungerer usædvanligt godt med sin sammenblanding af tekstformer. Vilma Sandnes Johansson skriver med en skarphed og med få ord. Alt overflødigt er dissekeret væk og tilbage står et mesterværk, intet mindre. Det er, udover at være en bevægende og vedkommende eksistentiel fortælling, litteratur af virkelig høj kvalitet, og lur mig om ikke romanen og Vilma Sandnes Johansson løber med en debuttantpris eller mere.

“Tænk ikke på mig” udkommer i dag 26. januar 2022.