Anmeldelse af “TRITONUS- En skærgårdsfortælling” af Kjell Westö

Titel: TRITONUS – En skærgårdsfortælling” Forfatter: Kjell Westö. Oversætter: Jesper Klint Kistorp. Sider: 414. Forlag: Gutkind. Udgivelsesår: 2020

TRITONUS er en fortælling om den 58 årige berømte dirigent Thomas Brander, der ser sig selv som en mand i sine bedste år, men selvbilledet krakelerer lige så stille. Kunstnerisk er han gået i stå uden at han vil erkende det, og hans kærlighedsliv er ikke eksisterende efter at hans meget yngre musikerkæreste Krista er begyndt at ses med den jævnaldrende succesrige dirigent Kallasmaa. Krisen får Thomas Brander til at flytte ud i den finske skærgård, hvor han beslutter sig for at opføre et gigantisk stort luksus sommerhus, som han kalder TRITONUS. Pludselig er han en verdensmand i det lille lokalsamfund.

Her møder han naboen Reidar Lindell, som er skolepsykolog og amatørmusiker. Lindell er meget aktiv i lokalområdet og snart lærer Brander de fleste at kende på godt og ondt. Mens Brander beskæftiger sig med Mahler, Sibelius og hele den klassiske musiks verden har Lindell et lokalt band, der spiller covernumre til private fester og lokale arrangementer. Trods forskelligheden i deres musikalske universer finder de en fælles tone i omgangen med hinanden. Brander konfronteres med den sociale ulighed og med de problematikker, der er i lokalsamfundet, mens han på samme tid forsøger at holde fast i sin smuldrende karriere. Lindell kæmper både med sit band, med den unge utilpassede Jonas og med sit kærlighedsliv. Begge har de det til fælles, at de har svært ved at tale om deres udfordringer, hvilket kommer til udtryk i alle deres relationer og i særdeleshed i forhold til deres nærmeste.

I romanen tager Kjell Westö fat på aktuelle og globale problematikker som klimakrisen, #metoo-bølgen og fremmedhad, men bestemt også tematikker som social ulighed og kulturforskelle mellem storbyliv og provins, venskaber, berømmelse, forfald, kærlighed og ensomhed. Handlingen udspiller sig over et år og fortælles fra såvel Branders som Lindells perspektiv. Romanen emmer af musik, og selvom jeg ikke er kyndig ud i klassisk musik, så tror jeg 100% på det fortalte, når Kjell Westö slynger om sig med musikalske begreber og med en lethed skriver om den klassiske orkesterverden. Titlen på bogen TRITONUS som også er navnet på det luksus sommerhus, Brander lader opføre, er en musikalsk term, en slags dissonans kaldet djævleintervallet. Denne musikalske tern bliver et symbol på den pendlen der er i romanen mellem harmoni og dissonans i forhold til de forskellige problematikker.

Trods min manglende viden og indsigt i den klassiske musikalske verden, nød jeg virkelig at læse bogen. Ind i mellem måtte jeg have fat i en ordbog for at forstå nogle af termerne, men den passion for musikken som romanen er gennemsyret af smittede. Mahlers 2. symfoni nævnes mange gange, hvilket inspirerede mig til at lytte til den på Spotify. Det er vidunderligt, når litteraturen kan inspirere og endnu mere vidunderligt er det, når den inspirerer til en anden kunstart. Sprogligt var jeg begejstret fra start til slut. Det er ikke en pageturner i den forstand, at der en fart på handlingen, tværtimod. Der en langsommelighed og en dvælen ved problematikkerne, som er vidunderlig, men det skal passe til humør og temperament, og jeg tror bogen læses bedst, hvis man er forberedt på dette.

Kjell Westö (f. 1961) er en af Finlands førende og mest læste forfattere. Han har senest udgivet romanen “Den svovlgule himmel” I 2014 modtog han Nordisk Råds Litteraturpris for “Luftspejling 38”

TRITONUS – En skærgårdsfortælling udkom 21. august 2020.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.