Glædelig 3. søndag i advent.
Denne søndag glæder det mig at kunne præsentere en person, der gennem sit arbejde har beriget mit bogliv i mange år. At hun de sidste ca. 4 år også har beriget mit privatlivliv gennem vores fælles litteraturklub er en endnu større glæde. Nina Iversen, antikvarboghandler hos Pilegaards Antikvariat i mere end 30 år, er i dag gæst i adventsalonen. Læs hendes spændende beretning om antikvariatets historie og om arbejdet som antikvarboghandler. Pilegaards Antikvariat i Aalborg er provinsens største med over en kvart million bøger.
1. Hvordan etableres et antikvariat? Fortæl om Pilegaards historie.
Pilegaards Antikvariat blev etableret i 1963. Det er det ældste familieejede antikvariat i Danmark, i dag ejet af 2. generation, nemlig Jens Pilegaard og Alina.
Jens’ far var boghandler, og ledede i en årrække den antikvariske afdeling i Knud Engsigs Boghandel i Aalborg, før han besluttede at åbne sit eget. I en lille butik blev en del af den private bogsamling sat til salg, suppleret med et par indkøbte bogsamlinger. Bøgerne stod åbnede på hylderne for at fylde mest muligt, så der ikke så alt for tomt ud.
Det var en forsigtig start, men med godt købmandsskab, dygtighed og med fingeren på pulsen, fik Jens’ forældre skabt en god forretning. At Stormagasinet Salling åbnede året efter meget tæt på butikken i Møllegade var selvfølgelig også en bonus. Mønthandel, fabrikation af møntalbum og handel med guld og sølv kom til, og pladsen blev efterhånden for trang. I 1972 flyttede vi til vores nuværende adressse i Algade.
Jens er også uddannet boghandler, og han arbejdede i forskellige boghandler i København, før han i 1986 kom hjem for at arbejde i antikvariatet. Jens overtog antikvariatet i 1992, et år før Gunnar døde alt for ung. Jens’ mor fortsatte med at arbejde i antikvariatet og hun gik på pension som 80-årig.
Gunnar var af den gammeldags skole, og han var fantastisk til at fortælle anekdoter og historier fra bøgernes verden. Jeg startede min ”mesterlære” med Jens’ far som min primære læremester og inspirationskilde. Jeg elskede hans historiefortællinger, og sugede til mig. Det var primært Jens, der lærte mig at købe bogsamlinger og alt andet praktisk.
Nu har jeg i langt over halvdelen af mit liv været antikvarboghandler, og det er en daglig lykke. At beskæftige sig med bøger hver dag sammen med dygtige kollegaer er et drømmejob. Vi er til dagligt 4 i butikken; Jens og Alina, min kollega Søren (der også er uddannet boghandler) og jeg. Vi er et af de største antikvariater i landet, og vores speciale er at have bøger i alle genrer, i alle prisklasser, bøger for enhver, og vi sætter en ære i at yde den allerbedste service.
At være antikvarboghandler er en livslang uddannelse. Man bliver aldrig færdig med at lære. Faget er alt andet end stillestående, og man må løbende forny sig og følge med.
I vores branche har antikvarerne meget forskellige baggrunde. Det er alt lige fra autodidakte til bibliotekarer, lærere, akademikere m.m., men fællesnævneren er selvfølgelig en dyb kærlighed til bøger og litteratur. Vi befinder os i en verden af kulturarv og vi elsker bøger og vi er stolte af vort fag. Vi formidler og fortæller bøgernes historier. At være antikvarboghandler er en livsstil. Det er mere end et arbejde og vi brænder for det.
2. Hvordan får I nye brugte bøger på hylderne og hvad sker der når I får nye bøger ind i antikvariatet?
I dag køber vi primært bøger af private. Vi køber bedre enkeltbøger og store bogsamlinger. Det kan være dødsboer, folk der flytter til noget mindre, folk der flytter til udlandet, bogsalg pga. skilsmisser eller mange andre personlige grunde.
Kunderne sender os lister med titler, sender billeder af deres bogreoler eller efter en aftale tager vi ud på adressen og vurderer. Med mange års erfaring er det nemt for os at gennemgå reoler med mange tusinde bøger og give et samlet tilbud på dem. Det er altid spændende at komme ud i folks private hjem. Vi ved aldrig helt, hvad der venter os, og vi håber altid på at finde nogle fine bøger, der skiller sig ud fra mængderne. Der bor en lille skattejæger i enhver antikvar. Og bogjagten fortsætter når vi har fri.
Vi har også altid købt bøger på bogauktioner, og har på den måde fået skaffet nogle virkelig enestående samlinger til Aalborg. Jeg husker især en fantastisk guldaldersamling, men der har været mange. Som antikvarboghandler må man hele tiden sætte sig ind i nye emner… Hvis man f.eks. køber en gigantisk samling bøger om lystfiskeri, ja, så må man tilegne sig den viden, der skal til, for at formidle bøgerne bedst muligt.
3. Hvordan værdisætter I bøgerne?
I sidste ende er det udbud og efterspørgsel, der sætter prisen. Og priserne ændrer sig, så vi bliver nødt til at følge med og have fingeren på pulsen. F.eks. kan en bog, der i årevis har været umulig at skaffe, pludselig blive genoptrykt og så skal den antikvariske pris justeres. Ligeledes er der mode i hvilke bøger der spørges efter. Markedet bevæger sig. En filmatisering eller en avisomtale, et øget fokus på en forfatter eller en begivenhed, er også ting, der kan påvirke prisen.
Vi har altid mange kasser bøger til at stå, der kun venter på at blive gennemgået og prismærket. Kunderne kan kun se butikken i stueplan og 1. sal, men derudover har vi en kælder, der er fyldt med bøger, vi har lager på 1. sal, lager i gården og et gigantisk eksternt lager.
Når en bog skal prismærkes, kigger vi den først igennem og tjekker at den er i orden. Så undersøger vi om der er en dedikation, en nummerering, grafik eller andet, der kan koste ekstra. Og så skriver vi prisen bagi og registrerer den på vores interne computersystem. Herfra lægger vi løbende de nyindkøbte bøger til salg online. Vi sælger meget over nettet og sender dagligt, men det er svært at få folk til at forstå, at vi har mange flere bøger i virkeligheden. Vi har ca. 60.000 titler til salg online, men vi har over 200.000 titler.
Vi har et gigantisk kartotek over bøgers prisudvikling, men det kan især bruges til en indikator af en bogs sjældenhed. Omsætningshastigheden kan være meget langsom i et antikvariat. Måske venter en bog på den helt rigtige køber i 20 år. Det er slet ikke usædvanligt.
4. Smider man bøger væk i et antikvariat?
Det er med blødende hjerter, men ja, det bliver vi nødt til. Det kan være defekte bøger, skadede bøger, eller bøger, der i dag ikke har et publikum. Og tro mig, det er der. Men vi går langt, for at give alle bøger et godt nyt liv. Og vores trang til at bevare og gemme, kommer ofte kunderne til gode. Vi er vist ret berømte for, at kunne finde bøger, som er ”umulige” at finde, igen ofte takket være vort store lager… Engang imellem holder vi store ”hollandske udsalg” i lejede lokaler. Så koster bøgerne næsten ingen penge, vi får ryddet op og kunderne er glade. Her bliver der også et overskud, der enten bliver købt af marskandisere eller går til papirgenbrug, så de kan blive til nye bøger.
5. Hvordan ser jeres kundekreds ud? Og har I kunder, I ved, I skal kontakte, når der kommer bestemte bøger ind?
Vi har alle typer kunder! Vi har kunder fra 0-100 år… Alle typer.: Den bibliofile. Bogsamleren, der altid er på bogjagt. Nørderne. Læsehesten. Den studerende. Hr. og fru Jensen. Gavekøberen. Børnene. Biblioteker og uddannelsesinstitutioner. Boghandlere.
At være antikvarboghandler betyder også, at man ofte kommer lidt tættere på sine kunder end man gør i andre forretninger. Vi kender kunderne, ikke altid ved navn, men vi lægger mærke til hvad de interesserer sig for. Og vi tænker altid ”gad vide om dette ikke kunne være noget for.”
Mange beder os også om at få besked hvis vi køber bestemte bøger ind. Vort søgekartotek er legendarisk. Vi har altid skrevet folk op på ventelister. Da jeg startede i branchen var det på kartotekskort, men det krævede en god hukommelse alligevel. Før onlinehandelen startede i 90’erne tog vi ofte rundt til kollegaer og ”flyttede bøger”. Men kasser med kartotekskort kunne selvfølgelig ikke tages med rundt, så det gjaldt – dengang og nu – om at kunne huske, hvilke bøger der var venteliste på. Det er stadig så dejligt bekræftende, at finde en bog til en kunde, der har ledt efter den i årevis.
6. Fortæl lidt om bogkataloger – Hvad er det?
Bogkataloger har altid været en måde at reklamere med de bøger man i antikvariaterne havde til salg. Også her er udviklingen gået stærkt. Blot i Pilegaards Antikvariats levetid blev et salgskatalog først skrevet og trykt på stencils, senere skrivemaskine og så computer…
Særligt gode bøger blev udvalgt og samlet i et salgskatalog, og vi sendte de små trykte hefter ud til udvalgte kunder i hele verden. Når kunderne modtog kataloget, var der undtagelsestilstand i antikvariatet. 2 telefoner ringede uafbrudt, ordrer blev skrevet ned, først til mølle pr. telefon, pr. brev samtidigt med at kunder kom ind i butikken for at købe. Det var med at holde tungen lige i munden. Alt gik helt amok.
I håndbogssamlingen på Det kongelige Bibliotek er en del ældre antikvarboghandlerkataloger bevarede. De er gode kilder til boghistorie og tidsbilleder.
I dag sender vi sjældent papirkataloger ud. Vi skriver stadig bogkataloger engang imellem, men de bliver lagt på nettet, så man kan downloade dem online. Bogtitlerne er her kuraterede og nøje udvalgte, og køberen ved, at der er tale om særlige bøger.
Personligt savner jeg de gode gamle papirkataloger. Men sådan er det nok at være antikvar; Følelsen af papir og duften af tryksværte foretrækkes til hver en tid.
7. Fortæl om en særlig oplevelse, du har haft i antikvariatet?
Det er svært at nævne én særlig oplevelse. Overordnet vil jeg nævne, at den teknologiske udvikling har overgået enhver fantasi… Jeg var med til at udvikle firmaets første edb system omkring 1990, og den udvikling har jo bare fortsat. Med både fordele og ulemper.
Jeg vil ikke gå i detaljer, men nævne, at den store brand vi havde i 1999 var den ultimativt værste oplevelse i mit arbejdsliv. Hele vort lager på 1. sal gik op i røg, og kun en klog og effektiv indsats af dygtige brandfolk gjorde, at ilden ikke nåede at sprede sig til stueetagen. Det var så forfærdeligt og synet af brændte bøger sidder for evigt på nethinden.
Den sjoveste oplevelse tror jeg, var arbejdet med at registrere Dan Turèlls bibliotek. 10 år efter hans død blev forfatterens efterladte bøger, manuskripter, møbler m.v. solgt på auktion, og vi var heldige at købe ca. 800 bøger, han havde brugt, læst og værnet om. Vi sad og arbejdede med den berømte forfatters bibliotek, der var nøglen til et liv og et forfatterskab, med alt lige fra romaner af Lovecraft og Jacob Paludan til bøger om Malta, Marx Brothers, kriminologi og euforiserende stoffer… Alt mellem himmel og jord. Den afdøde forfatter blev i den grad levende og hvis han havde lavet understregninger, skrevet noter eller andet i, var det ekstra spændende. Denne bogsamling blev selvfølgelig også katalogiseret, og hver en bog blev forsynet med en mærkat der verificerede, at bogen stammede fra Dan Turèlls bibliotek.
8. Hvordan er december og julen hos Pilegaards antikvariat?
Juletiden er altid noget særligt.. Vi finder julebøgerne frem og det er altid med forventningens glæde. Vi pynter op og hjælper kunder, der kommer med alenlange ønskelister. Måske har de først været hos boghandleren, men har fået beskeden, at bogen ikke længere fås. Så prøver de antikvarisk i stedet. Bæredygtighed er oppe i tiden, og det betyder også, at der ofte på ønskesedlerne står ”må gerne være brugt”. Vi laver pakkekalendre og adventspakker.. Vi laver bogpakker. Vi hjælper med at finde de personlige firkantede pakker, som passer til modtageren. December er altid travl, og vi nyder det og nyder før-julestemningen og pakker ind, så gaverne er klar til at komme under træet.
D. 23. december ønsker vi hinanden en glædelig jul med gløgg og æbleskiver i personalestuen.