Titel: “Daggry” Forfatter: Søren Staal Balslev. Sider: 312. Forlag: Dreamlitt. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Dreamlitt.
“Rundt omkring ham sad et larmende mylder af unge mennesker med farvet hår og uren hud. De drak cappuccino og caffe latte og lo hjerteligt. Hvor de fik deres penge fra, havde han ingen idé om. Også de var fanget i denne umenneskelige maskine, der langsomt, men sikkert, gjorde det af med den sidste overlevelsestrang. Den sikre livmoder møjsommeligt varmet op af socialdemokrater og velfærdsfetichister trak tænderne ud på dens indbyggere. De slubrede svinedyre drikke i deres sarte legemer, imens de sygnede hen i en verden af degenereret selvfedme”
Frederik har alt: en smuk kone, en sund og selvfed teenager, succesfulde rødvinsvenner, en fremtidssikret tilværelse som IT-sikkerhedskonsulent og et middelklasseslot midt i Jægerspris… og han hader det. Til trods for bevidstheden om en alarmerende global fremtid fortsætter danskerne uanfægtet livet, som altid har været, bedøvet af småborgerlige problemstillinger, åndelig dovenskab og meningsløse pensionsdiskussioner. Men hvad kan en enkelt mand gøre for at vække livsgnisten i en hel nation? Frederik har en idé, og bevæbnet med sin viden om IT-infrastrukturen og et drabeligt gåpåmod påbegynder han det store arbejde – koste, hvad det vil.
Søren Staal Balslev har skrevet en roman, der i den grad prikker til det moderne menneskes livsførelse med klimaangst på den ene side og trangen til den ultimative livsnydelse på den anden. Med en meget skarp pen skaber han karakterer, som er mere end genkendelige, og som er helt tæt på os alle. Dog skal det siges, at særligt de velhavende får med pennen, da de i særlig udstrakt grad er centrum for hovedkarakteren Frederiks had og frustration. Bogen indeholder både et uhyggeligt element af den virkelighed, vi står overfor med en global klimatrussel hængende over hovedet på os og så helt almindelige dagligdags trivialiteter med familieliv og teenagebørn. Sønnen Vitus er et pragteksemplar på den generation, Frederik næsten ikke kan udholde, og det skrives vanvittigt godt frem i scener i mødet mellem den Counterstrike spillende søn og hans far. Frederik ønsker vitterligt at forandre verden, og med en klar vision om et nyt daggry starter han i det små med handlinger, der som bogen skrider frem udvikler sig og får fatale konsekvenser for hans nærmeste, for ham selv, lokalt, nationalt og globalt.
Bogen greb mig fra start, og jeg var med langt hen ad vejen, men på et tidspunkt taber den mig med for meget computerteknologi og de mange dialoger, der foregår på engelsk. Karakteren Frederik virker, efter min mening, langt hen ad vejen troværdig for til sidst at fremstå lidt for karikeret. Jeg havde personligt ønsket en lidt anden slutning, der for mig bliver for mærkelig. Det der gør bogen virkelig god og spændende er netop balancen mellem det gale og det geniale, som er tilstede i langt størstedelen af bogen, som også rejser spørgsmål af mere etisk karakter.
Søren Staal Balslev kan virkelig skrive, som i virkelig. Sproget er sprudlende flot og karakter- og miljøbeskrivelser sidder lige i skabet. Bogens budskab er ikke til at tage fejl af. Vi skal vågne op fra vores åndelige dovenskab, være sammen med vores nære og glemme alt om iscenesættelse og selvfedme. Det er ikke i Dubai og hos Audi-forhandleren at lykken findes.
“Daggry” udkom 5. november 2021.