Anmeldelse af “Kvindehjerter” af Karin Michaëlis & Betty Nansen.

Titel: “Kvindehjerter” Forfattere: Karin Michaëlis & Betty Nansen. Sider: 178. Forlag: Alhambra. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Alhambra.

“Jeg slipper Dem ikke. Jeg trænger til Dem, jeg trænger til et menneske, med hvem jeg kan tale. Jeg må være ærlig engang. Mit stadige samvær med mænd har tvunget mig til at lyve bestandigt, den mand blev jo ikke født, der forstod en kvindes ord.”

“Kvindehjerter udkom for første gang i 1910 – fem år før grundloven blev ændret og kvinder fik stemmeret. Romanen vakte moralsk forargelse i en tid hvor kvinder helst skulle ses men ikke høres, og hvor deres seksualitet på ingen måde var noget, der blev talt om, hverken i det offentlige rum, i parforholdet eller mellem kvinder. Hvad kvinder følte i forhold til kærlighed og hvad kvinder havde lyst til seksuelt, var tabuiseret, og for mange også ganske uforståeligt. Romanen udkom anonymt, men i dag ved, man at den var skrevet af forfatteren Karin Michaëlis og skuespiller og teaterchef Betty Nansen.

“Kvindehjerter” er en brevroman. En korrespondance mellem to meget forskellige kvinder, Betzy og Maizia. Bag Betzy’s ord gemmer Karin Michaëlis sig og bag Maizia’s, Betty Nansen. Begge i ulykkelige forhold og på vej til at blive skilt. De skriver til hinanden om deres tanker og følelser og de flyver ind og ud af rollerne som hustru og elskerinde, martyr og magthaver, fastfrosset og fri. De har ikke altid den største forståelse for hinanden, og det er interessant at læse såvel deres omsorg for hinanden som deres foragt. Man fornemmer klart, hvor svært de har det med deres seksualitet, deres drifter og behov, som for dem er forbundet med såvel glæde som skam.

Forfatter Kristina Stolz har skrevet forord til denne udgave, og hun beskriver på formidabel vis, hvordan begge kvinder gennem deres liv og karriere har beskrevet kvindelivet og ønsket om at være elsket – om det er i sitrende begær eller i den trygge følelse af at høre til. På teatrene blev Betty Nansen hyldet som skaberen af et nyt kvindeideal på scenen, mens Karin Michaëlis i sit forfatterskab og i bogen “Den farlige alder” skabte rum for den modne kvindes seksualitet;

“Ingen har nogensinde højt sagt den sandhed, at kvinden for hvert år, der går – som mod sommer, når dagene længes – bliver mere og mere kvinde. Hun sløves ikke i det, der angår hendes køn, hun modnes langt hen i vinteren”

At bogen genudgives i 2021 er en gave. Den er evig aktuel. Vi diskuterer kvinders seksualitet, påklædning og fremtoning. Vi diskuterer kønskvoter og samtykkelov. Der findes mange bøger på markedet omkring kvinder, seksualitet og ligestilling. Det særlige ved denne bog er brevformen, som jeg holder meget af. Det at læse et brev til ende for så at læse den andens svar får mig til at være til stede og lytte. Sprogligt udfolder problematikerne sig for øjnene af mig i en langsommelighed, og jeg lærer langsomt de to karakterer at kende. Som læser står jeg udenfor de to kvinders dialog. Og netop det at stå udenfor sætter jeg pris på. Havde det været en dialog i dagpressen med læserbreve eller en dialog på de sociale medier havde jeg og mange andre kunnet blande os i debatten, hvilket på flere områder er givende, men også ind imellem forstyrrende. Her er der tale om to kvinder, der åbner op for følelser og tanker om kærlighed og begær i et smukt sprog uden indblanding og uden emojies.

“Kvindehjerter” udkommer i dag 28. oktober 2021