Titel: “Adam i Paradis” Forfatter: Rakel Haslund-Gjerrild. Sider: 303. Forlag: Lindhardt og Ringhof. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Lindhardt og Ringhof.
Jeg får lyst til at elske og til at købe blomster, til at omgive mig med kunst, men måske ikke til at blive virkelig gammel efter at have læst Rakel Haslund-Gjerrilds “Adam i Paradis”
“AT SIGE, AT jeg har plukket blomster til dig, min haves flor af tulipaner, ranunkel, brudeslør og hortensia, i den buket, der møder dig, når du lukkes ind gennem hoveddøren, på skænken foran spejlet, der fordobler mængden af blomsterkroner, jerusalemkoralbær, kinesisk sankthansurt, solhat, høstanemone, og slynget om dem ranker fra min vildvin, og det er den dugt af tør sensommer, af æbler og kornmarker, der bages af solen til en duft så sød, at den lægger sig på tungen som sult, der får din mave til at knurre allerede i entréen, mens jeg hjælper dig af med frakken….
“Han har set, at jeg ser på ham. Men han skammer sig ikke, han bliver ikke flov. Jeg sveder. Jeg ryster pludselig på hænderne. Han stirrer på mig. Hans grin har knivskanter, hvad vil du? siger han med sine knive, blanke og rå. Der er en kløft imellem os. Hver linje i hans krop skærer rifter i øjet. Han spreder lårene et hårstrå, men når han trækker vejret igen, trækker han ikke lårene med sig, de bliver der – en anelse mere spredte. Paradiset siger: Kom og sæt dig i mit skød. Jeg lader øjet røre det hele.”
“Adam i Paradis” er en historisk roman om maleren Kristian Zahrtmann, om kunst og forbudt begær. 70 år gammel og på højden af sin karriere maler Kristian Zahrtmann et portræt af Adam, det første menneske, der emmer af begær og erotik. Året er 1913. Det moderne Gennembrud har prædiket fremskridt og progressive tanker, men hvad angår seksualitet er stien smal og konsekvenserne brutale. København har netop lagt scenen til to store retsforfølgelser af homoseksuelle.
Og midt i alt dette fragter Zahrtmann palmer, eksotiske blomster og bananklaser fra drivhusene i Botanisk Have til sin mondæne villa på Frederiksberg for at omdanne sit atelier til en jungle, for at male sin version af Paradiset.
Romanen emmer af sanselighed og smukke sætninger og ind imellem dette et brutalt billede af synet på homoseksuelle. Rakel Haslund-Gjerrild har anvendt et fantastisk greb til dette. Midt i alt det fiktive, som dog er baseret på virkelighed ses der breve, bilag og dokumenter, der vidner om hvor udstødte homoseksuelle var herunder forfatteren Herman Bang. Kunstneren selv Kristian Zahrtmann fremstilles som en mand, der føler sig rig i forhold til skønhed omkring sig men selv føler sig gammel og ensom. Der er særligt et par steder i romanen, der er skrevet helt unikt i forhold til dette:
“Jeg tæller mine pletter i stedet. Jeg dalmatineres. Gule og beige og rødlige plamager. Mine lår er landkort. Jeg har genkendt Møn og en plet, der kunne ligne Den Iberiske Halvø. Jeg rejser med fingrene fra ø til ø. Leverpletter og skønhedsmærker, fregner og ar og filipenser og tør, skabagtig hud, der som et hav i oprør slår flager af sig, der tages af vinden og drysses ud over mit gulv”
“Men jeg selv! 70 årigt forfald. Jeg kan ikke glemme mine leverpletter, min ånde, åh, mine tænder, når jeg maler ham. Jeg ledes ved mig selv”
Tematikkerne i romanen er kunst, forbudt begær og aldring. Romanen skriver sig ind i genren exo-fiktion, hvor forfattere, modsat i autofiktion, tager udgangspunkt i en reelt eksisterende person eller hændelse, men med fiktionen og sproglig leg som virkemiddel. Jeg er meget begejstret for bogen, og jeg synes den skiller sig markant ud i dens form i forhold til andre kunstnerromaner med de “grå sider” med breve, bilag og dokumenter. Ligeledes sidst i romanen, hvor Rakel Haslund-Gjerrild har valgt at lade et dokument fra den Hirschsprungske Samlings arkiv indgå vedr. afdøde Kristian Zahrtmanns indbo. I det hele taget vil jeg anbefale andre læsere i at tage et kig bagerst i romanen inden påbegyndt læsning, da der er et grundigt persongalleri, der kan være til hjælp under læsningen.
“Adam i Paradis” udkom 5. maj 2021.