Titel: “Pagten” Forfatter: Thorkild Bjørnvig. Sider: 226. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Eget eksemplar købt på Karen Blixen Museet Rungstedlund.
“Jeg måtte ikke have andre guder end hende og i følge pagten var jeg hendes og ingen andres“
“Pagten” er Thorkild Bjørnvigs fortælling om sin relation til Karen Blixen. En relation, hvor magt og manipulation blev nøgleord for hans oplevelse af denne.
Thorkild Bjørnvig var en ung digterspire og en af kræfterne bag litteraturtidsskriftet tidsskriftet Heretica sammen med Ole Wivel, der foreslog at inddrage Karen Blixen i arbejdet med Heretica. Således kom Thorkild Bjørnvig og Karen Blixen til at arbejde sammen om dette, men de skulle mødes på helt anden vis første gang.
Han blev i 1947 inviteret til Rungstedlund på den baggrund, at Karen Blixens niece var utrolig begejstret for hans digtsamling. Men det skulle vise sig at være en hvid løgn – det var i virkeligheden Karen Blixen, som ønskede at møde digteren Thorkild Bjørnvig.
Hendes ønske var egentlig, at han skulle skrive en bog om hende, men det blev ikke til noget dengang. Til gengæld udviklede mødet mellem dem sig til et utroligt venskab men også til et yderst komplekst forhold mellem den 62 årige kvinde og den 29 årige mand.
Det første besøg på Rungstedlund blev blot et af mange, og Karen Blixen lod ham vide, at hendes døre altid var åbne for ham og at han måtte forstyrre hende på hvilken tid af døgnet han end måtte ønske. De gik ture i parken sammen, lyttede til klassisk musik på den gamle grammofon, talte sammen om litteratur og drak te. Efter et foredrag Karen Blixen havde holdt blev Thorkild Bjørnvig så betaget af hende, at han skrev et brev til hende, hvori han tilkendegav at han ønskede at tjene hende, som hendes tjener Farah i Afrika havde gjort det.
“….Endelig har jeg truffet noget der er en mening i. Jeg har altid ledt efter nogen at tjene, men ingen funden. Jeg har drømt om at byde eller tjene, men egner mig næppe synderligt for nogen af delene. Lad mig da tjene Dem i den tid, der er igen. Det bliver nok første og sidste gang i mit liv, at noget sådant overgår mig.”…
Karen Blixen svarede ham således:
“Kære Thorkild Bjørnvig. De gjorde mig stor glæde med deres brev. Det er meget godt at vide at der er et menneske jeg kan stole på som jeg stolede på Farah. Derfor vil jeg nu lægge min kappe over Dem, ligesom Elias gjorde ved Elisa, til tegn på at jeg en gang vil lade de tre fjerdedele af min ånd blive hos Dem. Deres Karen Blixen.”
I følge Thorkild Bjørnvig kaldte hun siden dette for deres pagt og for stiftelsen af den.
Thorkild Bjørnvig blev af Karen Blixen mod eget ønske sendt til Paris for at arbejde. I Paris faldt han og pådrog sig en hjernerystelse, som han plagedes en del af. Han vendte derefter hjem til Danmark og flyttede på opfordring fra Karen Blixen ind i den grønne digterstue på Rungstedlund. Her kom han til kræfter og fik digtet, talt og diskuteret med Karen Blixen. Det var også her at hun med stor fornøjelse vedkendte sig sit forhold til djævelen og fortalte Thorkild Bjørnvig om sin sygdom i Afrika.
“Da det skete for mig, og der ingen hjælpe var at hente hos Gud, og De må forstå, hvor forfærdeligt det er for en ung kvinde ikke at have lov til at elske og favne, da lovede jeg djævelen min sjæl, og han lovede mig til gengæld, at alt hvad jeg herefter oplevede skulle blive til historier. Og de kan se, han har holdt sit løfte.”
Karen Blixen stillede i følge Thorkild Bjørn flere og flere urimelige krav. Hun ønskede at han skulle afstå fra et borgeligt liv. Hun foragtede hans ægteskab og opfordrede ham til utroskab, men i første omgang forblev han sin hustru tro. Han forelskede sig dog senere i en anden kvinde, men på det tidspunkt møder han ingen forståelse for dette hos Karen Blixen. Hun ville have ham helt for sig selv. Thorkild Bjørnvig brød efterfølgende “pagten”med Karen Blixen men de så stadig hinanden omend på helt andre vilkår. I fire år havde denne komplekse relation fundet sted.
“Pagten” er en fascinerende fortælling om Thorkild Bjørnvig og Karen Blixen, men interessant er det også at man i bogen hører om toneangivende mandlige forfattere og kunstelskere bl.a. forfatteren og forlæggeren Ole Wivel og Louisianas stifter, Knud W. Jensen. Interessant er det også, at Karen Blixen fremstilles som “skurken” mens Thorkild Bjørnvig fremstilles som offeret (min fortolkning) men at han faktisk svigter både sin hustru og sin elskerinde for egen vindings skyld.
Jeg er meget begejstret for bogen. Det er en spændende og anderledes fortælling om Karen Blixen end jeg har kendt til før. Jeg glæder mig til filmen, der har premiere den 5. august – et psykologisk drama med manuskript af Christian Torpe og med instruktion af Bille August.