Blixens pagt med djævelen.

Efter at Karen Blixen i sine år i Afrika havde fået konstateret syfilis erklærede hun følgende:

Da det skete for mig, og der ingen Hjælp var at hente hos Gud, og De maa kunne forstaa, hvor forfærdeligt det er for en ung Kvinde ikke at have Lov til at elske og favne, da lovede jeg Djævelen min Sjæl, og han lovede mig til Gengæld, at alt hvad jeg herefter oplevede skulde blive til Historier. Og De kan se, han har holdt sit Løfte“.

Djævelen tog hendes seksuelle liv fra hende, men gav hende evnen til at kunne forvandle sit liv og det, hun oplevede, til historier. Det var en pagt, hun havde indgået, mente hun.

Offentligt omtalte Karen Blixen sig som “storyteller”, mens hun over for en snæver kreds af unge litterater – bl.a. Aage Henriksen og Thorkild Bjørnvig – omtalte sig selv som Djævlens veninde og gav ham æren for sin evne til at omforme alt til historier.

Karen Blixens forståelse af djævelen skal, i følge museumsdirektør på Karen Blixen Museet – Rungstedlund – Elisabeth Nøjgaard, forstås som en ånd – at Gud og djævelen er to sider af samme sag. En ånd, der både er det gode og det onde. Således kommer det til udtryk i fortællingen “Den unge mand med nelliken” i “Vintereventyr” hvor det er Gud, der indgår en pagt om at påføre “ulykker” som kan omdannes til kunst.

Karen Blixen opgav sit seksualliv efter at have fået konstateret syfilis. Hun var ikke i stand til at få børn efter sygdommen, men intet taler for, at hun ikke kunne have været seksuel aktiv. Det har sandsynligvis været et fravalg fra hendes egen side. En nær ven fra hendes tid i Afrika beskriver hende også som det mest sanselige og sensuelle væsen men det mindst seksuelle væsen.

Hun valgte efter Afrika, at det helt store i hendes liv skulle være litteraturen og fortællingerne.

Unge mandlige forfattere opsøger hende på Rungstedlund, dybt betaget af hende og særligt Aage Henriksen og Thorkild Bjørnvig har siden sat ord på, hvordan de har været åndeligt forført og manipuleret af Karen Blixen og oplevet uforklarlige hændelser.

Karen Blixen ringede en søndag eftermiddag til litteraturprofessor Aage Henriksen i 1958. I mere end fem år havde han ligesom en række andre mandlige litterater i sin generation været i et særligt nært nærmest spirituelt forhold til hende. Men til sidst var det så krævende, og hun blev så manipulerende, at han måtte løsrive sig totalt fra hende. Hun ringede fordi hun var på sit yderste, og hvis han ville se hende en sidste gang inden hun døde, var det nu.

Da han ankom til Rungstedlund, lå hun i sin seng. Syg, bleg og afkræftet med sine 35 kilo. Aage Henriksen beskriver, at hun havde et skarlagenrødt skær omkring ansigtet, og en stærkt lysende plet bevægede sig frit inden for feltet. Et lys han har set hos hende tidligere. Han satte sig på sengen, og de talte, som de plejede, om litteratur og hendes universer, men efter nogle timer opstod, der en underlig tavshed mellem dem. Sådan sad de bare og så på hinanden, indtil Blixen brød stilheden med et “Kom så!” Han vidste ikke præcis, hvad der skulle ske, men han strakte hovedet frem mod hende, og med sine lange, hvide fingre tog hun ham om halsen og borede en finger så hårdt ind i nakken på ham, at det brændte ned langs rygsøjlen og hele underkroppen gik i kramper. Han ville sige noget, men hun bad ham gå.

Aage Henriksen fortæller mere end 50 år senere i dokumentarfilmen “Bag Blixens maske” at Karen Blixen havde rykket det andet nakkeled ud af sin placering, og at ingen kiropraktor har siden kunne få det tilbage på plads. Han har siden døjet med kroniske smerter.

I filmen “Bag Blixens maske” fortæller Aage Henriksen også om Karen Blixens forhold til månen, og hvordan hun identificerede sig med den. Dette kommer også til udtryk i fortællingen “En skibsdrengs fortælling” i “Vintereventyr” hvor månen har en væsentlig betydning.

Thorkild Børnvig, der efter Karen Blixens død har skrevet bogen “Pagten – Mit venskab med Karen Blixen” blev ligeledes indfanget i hendes “farlige” spil.

Han mødte Karen Blixen første gang i 1948. Han var 29 år. Hun var 63 år. Hendes ønske var, at han skulle skrive en bog om hende, men det blev ikke til noget på det tidspunkt. Til gengæld udviklede mødet mellem de to sig til et utroligt venskab og et nærmest platonisk kærlighedsforhold. De indgår en pagt, hvor hun lover at gøre ham til en stor kunstner mod at han lærer at leve og hvor han skal løsrive sig fra det borgerlige liv. Han opholder sig på opfordring af Karen Blixen i en periode i Paris for at skrive, beklager sig over opholdet til hende, hvorpå hun banker hårdt med fingrene i skrivebordet hjemme i Danmark. Kort tid efter får Bjørnvig en alvorlig hjernerystelse, og Karen Blixen tillægges djævelske kræfter og Bjørnsvigs kone er sikker på, at hun står bag dette. Efter en sygdomsperiode med hjernerystelsen bliver Thorkild Bjørnvig inviteret til at komme og bo på Rungstedlund for at komme til kræfter og få tid og ro til at digte i fred. Han flytter ind i den grønne digterstue på Rungstedlund og lytter til musik på den gamle rejsegrammofon. Han er produktiv og får digtet og ført mange berigende samtaler omkring litteratur med Karen Blixen. Der opstår et åndeligt fællesskab mellem dem men Karen Blixen forelsker sig også i den unge Thorkild Bjørnvig.

I 50’erne får pagten mellem de to et farligere indhold; Blixen ønsker ikke kun krav om troskab fra Bjørnvigs side, men også underkastelse. Dette ønsker Bjørnvig ikke – han vil have friheden til at være sig selv og bryder pagten og dermed forholdet.

I forholdet til såvel Aage Henriksen som til Thorkild Bjørnvig er Karen Blixen meget dominerende og kræver af begge parter, at de skal gøre op mod borgerlige værdier og det traditionelle familieliv. Hun foragter deres ægteskaber og pålægger dem begge at deres seksualliv skal foregå udenfor deres ægteskaber.

Det er således en meget anderledes Karen Blixen, end hende vi kender fra “Den afrikanske farm” der præsenteres i dokumentarfilmen “Bag Blixens maske” som kan ses på Filmstriben og i bogen “Pagten” af Thorkild Bjørnvig.

Lige nu er der på Karen Blixen Museet i Rungstedlund en udstilling om Blixens pagter, herunder også hendes pagt med djævelen. Der er lavet en podcast om denne pagt som kan høre her https://blixenspagter.podbean.com/e/blixens-fantastiske-fortælling-56/

At hun i følge sig selv indgik denne pagt med djævelen ses flere steder i hendes litteratur – særligt i bøgerne “Syv fantastisk fortællinger”, “Vintereventyr” og i “Pagten”